Foder og sundhed
For tynd, mangler energi og har kedelig pels?
Når behovet ikke dækkes igennem foderet.
Mange heste ejere er fortrolige med "standard kommentaren": din firbenede ven er for tyk! Men nogle gange, er det modsatte tilfældet – der er ligefrem tællelige ribben, pelsen og hårlag er afstumpet og kedeligt og hesten ser virkelig syg ud. Ydermere er det generelle billede at det er forbundet med akut sløvhed, konditionen er i ”kælderen”, også selvom hesten dagligt tilsyneladende tilbydes rigeligt af den ”fem-stjernede menu”. Hvad kan der gøres?
Grundlæggende er heste nomadedyr, hvor fordøjelsessystemet er designet til at indtage små mængder af fiberrigt energifattigt foder med struktur. Alene på grund af den måde vi har heste på kan disse grundlæggende krav til hestens behov i de færreste tilfælde efterleves. Kombineret med en velmenende fodring, men i mange tilfælde ikke efter hestens behov, kan det være anledning til svaghed, adfærdsmæssige anormaliteter og sygdomme.
Så meget for teorien. I praksis står heste-ejere overfor den kendsgerning, at de tilbyder kost og ingredienser de ikke kender til deres firbenede venner. I kølvandet kan der komme heste med vægt problemer, som kan få sundhedsmæssige konsekvenser.
Der er ingen ideel vægt
Derfor er det først vigtigt at vide, hvad "alt for tynd" egentlig er. For hesten er der ingen er ideel vægt. Forskellen mellem f.eks en fuldblodshest og en koldblodet arbejdshest gør det klart: Fuldblodshesten er, med samme stangmål, tyndere og mere strømliniet og har en anden forbrænding og er avlet til det. En arbejdsheste har en del mere vægt på samme højde og en helt anden forbrænding og behov. Og selv en stor omkreds siger intet om ernæringsbehovet og tilstanden på hesten. F.eks kan ormangreb og meget græs give en større vom, men det siger absolut intet om at hestens behov er dækket ind. Og det er vigtigt at huske på at fodring i første omgang drejer sig om behov, race og individet og der er ingen fornuftig vægttabel er til heste.
Heste-ejeren har sjældent mulighed for at veje Deres hest. Men man kan med egne hænder eller det blotte øje få sig et ganske godt billede at den firbenedes foderstand: Ved at mærke og se på hestens ribben får man et meget godt billede af foderstanden. Der er følgende retningslinier som dyrlægerne bruger: En hest er mager hvis knoglerne på rygsøjlen og ribben, samt hoftehjørnerne er synlige. På hals , mankestykke og skulder ses lidt af knoglerne. En tynd hest er når ribbenene er synlige, men knogler og hoftehjørner ikke er synlige. Normal eller god foderstand er når ribbenene er følbare, men ikke synlige.
Bortset fra den kendsgerning, at en alt for tynd hest naturligvis ikke er en smukt syn, har den en dårligere fysisk tilstand som kan forårsager sundhedsmæssige konsekvenser. Alene derfor gælder om at passe på, advare foderekspert Vincent Hinnen fra Pavo Grooming Team. Hinnen understreger: "En dårlig fysisk tilstand kan have flere årsager: Tandproblemer, metaboliske forstyrrelser, ormangreb, ubalanceret energi budget - for lidt energi input til forholdsvis meget arbejde -, intestinale lidelser, for eksempel ved giftige stoffer i dårligt hø, ædelyst mindskes ved "kedelig" kost eller en lav status i rangorden. Stress, således at hesten ikke er rolig og spiser nok, kan være andre årsager. Taber hesten sig pludseligt, anbefales dyrlæge i første omgang”. Hinnen understregede: "I sådanne tilfælde er det ofte sygdom og fodring er selvfølgelig ingen løsning på problemet."
Ofte er tænderne også grunden til at hesten optager for lidt foder. Tændernes tilstanden i munden bør en gang om året kontrolleres af en specialist. Skarpe kanter og hjørner forårsage smerte og inflammation, at æde bliver svært og smertefuldt. Arbejder tænderne ikke mere effektivt kan foderet ikke males ordentligt. Så de skal jævnligt kontrolleres.
Heste-forsker Machtheld van Dierendonck, også medlem af Pavo Grooming Team, siger: "Stress er en faktor for hestens organisme. Det starter med fordøjelsessystemet på hesten, som er konstrueret til at arbejde mindst 75 procent af dagen. Hvis en hest fodres to gange om dagen, er det nede på 30-40 procent. Stress i hesten krop er resultatet. Selv høje og overraskende krav til ydeevne og ændringer forårsager stress.” Hvis man for eksempel holder hest i en åben stald/ løsdrift, skal det sikres, at lavt rangerede dyr i hierarkiet får nok plads og tid til at spise. Ellers vil de heste der står lavest rangerede ikke få deres og andre spiser det. Det er vigtigt at alle efterspørgsel kan imødekommes med valgte foder. Også på boks skal der være ro under spisetid – larm og uro skaber stress. Nogle heste og især ældre heste kan være kræsne og her anbefaler Vincent Hinnen müesli og Mash, og tit foretrækker de hellere wrap som stråfoder.
Energibehov
Er de formodede årsager til vægttabet løst, og eventuelt fjernet, skal hestens behov findes. Og kvaliteten af kosten administreres. Fordi masse er ikke altid det samme som klasse. Hinnen ved af erfaring: "En tynd hest er efter al sandsynlighed i underskud i form af energi - med andre ord, andelen af energi i kosten skal øges." Det sker generelt gennem kraftfoder. Det bør være let fordøjeligt foder , som f.eks. expanderet piller eller müesli med poppede korn. For lidt energi og næringsstoffer som mineraler og vitaminer i rationen afmagre ikke kun hesten, men gør den også hurtigt træt. Den har ingen arbejdslyst og er sløv og kan ikke bygge en kondition op, hvis der er en mangel. Den første advarsel er en glansløs kedelig pels, hvis der mangler forskellige næringsstoffer. "En ubalance i næringsstoffer viser hurtigt den fysiske forfatning, så efterspørgslen bør analyseres nøje, fordi en hest har brug for dagligt tilførsel af alle vigtige næringsstoffer, vitaminer og umættede fedtsyrer" siger Hinnen. Hvis indtagelse af kraftfoder øges, skal grovfoder delen også øges og allerbedst kvaliteten af denne undersøges. Hinnen tilføjer: "Ofte siges der, at ved wrap skal der gives mindre end ved hø. Det er ikke sandt. Wrap indeholder mere vand. Så når der normalt fodres med 7 kg af hø, kan energiindholdet sammenlignet med 8-9 kg wrap.
Foderekspert Vincent Hinnen har slutteligt disse råd:
I alle tilfælde skal kraftfoder fordeles over flere måltider pr. dag. Alle foderskift skal langsomt og skridt for skridt tilvænnes.
Som grundlæggende behov til en 600 kg ridehest, der dagligt arbejder 45 min. og 2-3 måneder deltager i konkurrence, anbefales dagligt 7 kg hø eller 9 kg wrap, plus 3 kg fuldfoder (Pavo All Sports el. Pavo SportsFit). Alternativt erstattes 1 kg kraftfoder med 1 kg Slobber Mash (specielt ved hård træning).
Til en pony på 440 kg, ved samme arbejde, anbefales 5 kg hø eller 7 kg wrap, 2 kg fuldfoder (Pavo All Sports el. Pavo SportsFit).På begge fordeles kraftfoderet på min. 3 måltider.
Foder og træning
Grovfoder tendensen 2022
Hvad er tendensen inden for grovfoder 2022?
I 2021 og 2022 gennemførte Pavo sammen med Eurofins Agro over 5.500 foderanalyser i Nederlandene, Belgien og Tyskland. Det viser, at energiværdierne i grovfoderet er lidt lavere i år end i 2021, men den største forskel kan ses i protein- og sukkerindholdet. Faktisk er de historisk set lave, når det gælder protein, og sukkerniveauet er bekymrende højt.
Flere og flere hesteejere får testet deres grovfoder i disse dage. "En god udvikling", hvis du spørger Rob Krabbenborg, produktchef hos Pavo. "En voksen hest spiser hurtigt 10 kilo hø eller wrap om dagen. Så for at kunne tilbyde en komplet og skræddersyet ration skal du vide, hvor meget energi, protein og sukker din hest får fra grovfoderet. Den foderkvalitet, du i sidste ende skal sigte efter, er forskellig fra hest til hest. En drægtig hoppe har f.eks. brug for mere protein end en fritidshest."
Proteinindholdet i grovfoderet er historisk lavt, og der er betydelige forskelle
Proteinindholdet i de undersøgte foderprøver viser store forskelle: fra meget lave til nogle meget høje værdier. Men mens 49 % af prøverne sidste år havde en lav til meget lav proteinværdi, er tallet i år helt oppe på 66 %. Rob Krabbenborg: "Det gør proteinniveauerne historisk lave. Hvis grovfoderet falder ind under kategorien "meget lavt proteinindhold", indeholder det for de fleste heste et proteinindhold, der er lavere end vedligeholdelsesbehovet. I så fald skal du supplere grovfoderet med et proteinrigt kraftfoder eller et særligt proteintilskud som Pavo ProteinPlus for at holde din hest sund og rask."
Sukkerindholdet i foderet stiger voldsomt
Sukkerindholdet i foderprøverne viser også en foruroligende tendens. I 2021 havde 33 % af grovfoderprøverne et højt til meget højt sukkerindhold. I 2022 er dette tal steget til hele 44 %. "Det betyder, at næsten halvdelen af høprøverne ikke er egnede til heste, der er følsomme over for sukker. Så i det tilfælde skal man som ejer kigge efter et mere egnet foderparti", råder Krabbenborg. "Derudover kan du naturligvis bruge grovfodererstatninger med lavt sukkerindhold, f.eks. Pavo SpeediBeet (hurtigt afvejet sukkerfri roepulp), Pavo FibreBeet (blanding af hurtigt afvejet sukkerfri roepulp og lucerne) eller Pavo FibreNuggets (krydrede græsstykker). Du skal lægge disse produkter i blød i vand, før du fodrer din hest med dem."
Foder og sundhed
Artikel om stråfoder
En deklaration på stråfoder?
Stråfoder er hovedparten af hestens diæt. Er det så ikke underligt at hesteejeren generelt ikke kender stråfoderet indhold? At det lugter godt, eller ser godt og tørt ud, er absolut ingen indikator på hvad det indeholder. Ydermere er indholdet af proteiner og vigtige mineraler faldet betydeligt de senere år.
”Hvis du ikke kender det næringsmæssige indhold af stråfoderet, kan du ikke producere foder der som kompenserer for manglerne,” forklarer Rob Krabbenborg/Pavo. Prøverne er taget ved professionelle hestestalde fordelt over hele Holland. Pavo er den eneste foderproducent der arbejder på denne måde. I Holland bruger alle andre data fra CVB (Centraal Veevoeder Bureau). Når de publicere deres tabeller er tallene 5 år gamle. Vi kigger efter tal der er up-to-date, hvilket er grunden til at vi får analyseret værdierne hvert år.” Typisk er prøverne i Danmark baseret på kvæg eller mangelfulde med eksempelvis kun information om energi og protein. Pavo er på forkant og kan ved hjælp af disse analyser hele tiden følger udviklingen og justere foderet efter aktuelle analyser.
Analyserne, lavet for Pavo, viser en klar tendens. Den næringsmæssige værdi af stråfoder, skifter gradvist over tid, alt efter vejrlig og andre omstændigheder for hver eneste slet. Krabbenborg: “Sidste år var ekstrem godt for produktionen af stråfoder.Det fremgår af energiindholdet. Året før var kvaliteten dårligere, og landmændene kunne dårligt producere hø, men kun wrap.” Den generelle tendens er dog at stråfoder indeholder mindre protein og indholdet af fosfor og magnesium er faldende. Sukker-indholdet viser derimod en stigning. Lovgivningen om gødning syntes at være årsagen til dette. ”Mindre fosfater er tilladt til gødningen, hvilket betyder afgrøderne optager mindre fosfat, hvilket giver mindre fosfor i stråfoderet. Og det er et af de vigtigste mineraler som er vigtig til en sund knoglevækst og dermed afgørende i hesteavl.”
Mangel på proteiner
Faldet i proteiner er også forbundet med magnement. Hesteejere har altid været bange for proteiner. Men med det nuværende indhold af protein i stråfoderet, bør de være mere bekymret over mangel end overskud. Proteiner og mineraler kan suppleres via foder. Vi sikrer at vores hestefoder er tilpasset grovfoderet. Ingredienserne er dyre, så foder kan virke relativt dyrt, men i det lange løb er det billigere at give et korrekt tilpasset foder, end at vente indtil der opstår problemer på grund af en mangel. Hvis du venter til det øjeblik og derefter giver alverdens dyre tilskud, vil du i sidste ende betaler meget mere. Desuden er det bedre at give en lille mængde af noget der opfylder hestens behov, end store mængder hvor du bliver nødt til at vente og se hvordan resultatet bliver.
Krabbenborg advarer om at en mangel kun delvist kan kompenseres af foder. ” Vi ser stråfoder der virkeligt ser godt ud, men kun indeholder halvdelen af den energi en hest har brug for. Energiindholdet af stråfoder er udtrykt i EWPa (EnergieWaarde Paard/ Energi værdi hest). I 2013 er det gennemsnitlige indhold 0,65 EWPa pr. kg. tørstof. Men vi ser en variation fra kun 0,4 og helt op til 0,8 EWPa. Dette kan du ikke bare kompensere for med en lille skovl kraftfoder.
Stråfoderanalyser levere det korrekte svar. Dette sker dog kun i få tilfælde, og ofte kun når problemet er opstået. Når hesten er for tynd, den pels er kedelig eller har for meget eller for lidt energi, overvejer hesteejeren en analyse. Egentligt er det underligt at vi anser det normalt at vi kender vores kraftfoder, som der jo er en indholdsfortegnelse på, og så gætter i forholdet til stråfoder, som jo er hovedbestanddelen i hestens diæt. Hvorfor ikke kræve en analyse der hvor vi køber stråfoder? Eller hvorfor stiller vi ingen krav til hvad det minimum skal indeholde? Hvis vi betragter sundheden hos vores heste som vigtig, skal vi starte ved kilden. Det henvender sig især til virksomheder, hvor heste er indtægtskilden. Hvis du kender værdien af dit stråfoder kan du tilpasse dit kraftfoder til det og det kan gøre en stor økonomisk forskel. Og hvad med hestens sundhed på lang sigt?
Stresset græs
Et andet problem er det stigende sukker-indhold. Når græsset ikke får den næring det behøver, bliver det stresset. Sukker som planterne normalt bruger til at gro, tilbageholdes i planten og bliver ikke omdannet til fibre. Heste kan ikke så godt bruge fodermidler der er rige på sukker. Det er noget vi ikke kan balancere med kraftfoder, da vi ikke kan tilføre noget der minimere eller absorberer et overskud af sukker.
Stresset græs har at gøre med utilstrækkelig gødning af hestefoldene. Jo dårligere jo bedre tror hesteejeren ofte, men dette er ikke korrekt, advare Krabbenborg. En hestefold hvor der produceres stråfoder, skal også gødes, fordi uden gødning bliver jordbunden udtømt.
Igen gælder det også her: Analyser giver viden!
Foder og sundhed
Foder og sundhed
Er din hest for tynd
10 tips til at gøre en tynd hest tykkere
Er din hest for tynd? Hvis din hest er sunken ind bag ribbenene, kan du tydeligt se ribbenene og bagkroppen er nedsunken (hoftebenets er tydelig synlige), så er din hest for tynd. Det kan også være, at din hest måske ikke er for tynd, men har brug for at opbygge flere muskler.
Årsager til en tynd hest
Hvis din hest er undervægtig, kan det have flere årsager:
- Foderet er ikke rig nok på energi og protein
- Din hest kan have orm
- Tænderne er måske ikke i en optimal tilstand, så foderet ikke tygges ordentligt
- Hos en ældre hest kan fordøjelsessystemet blive mindre effektivt, hvilket kan medføres at hesten bliver tyndt
- Din hest kan have tabt sig på grund af en sygdom
Sådan får du en tynd hest til at blive tykkere
Hvis din hest er for tynd, er det klogt først at se på årsagen. Hvis den simpelthen ikke har nok energi, er det et spørgsmål om at fodre med flere fibre, fedtstoffer og proteiner.
Vi giver dig 10 tips, der kan hjælpe dig med at få din tynde hest til at tage på.
1. Få foretaget en blod- og gødningstest
Et godt sted at starte er med en sundhedsundersøgelse af hesten, da det kan være at der er en sygdom der ligger til grund for at din hest er tynd. For at undersøge årsagen til at din hest er for tynd, kan du få foretaget en blodprøve. Ved en blodprøve kan dyrlægen fx tjekke om din hests lever og nyrer fungerer korrekt, eller om betændelse eller en virus kan spille en rolle. Derudover kan det være en fordel at fortage en gødningsundersøgelse for at se om orm kan være årsagen til at hesten er tynd.
2. Tjek tænderne
Hvis en hest har problemer med sine tænder, kan det være, at den spiser mindre og taber sig. Det kan også være at den ikke kan tygge ordentligt og derved ikke fordøje foderet optimalt. Få derfor altid din hests tænder kontrolleret af tandlægen. Hvis tænderne, blodet og ekskrementerne er gode, kan du opstille en særlig foderplan for at fremme vægtøgning. Her kan du bruge bl.a. bruge foderrådgiverne hos Pavo.
3. Giv grovfoder af god kvalitet
Heste kan ikke tage på i vægt hvis grovfoderet er af dårlig kvalitet. En hest der har brug for at øge sin vægt skal tildeles godt næringsrigt grovfoder. Kvaliteten og næringsværdien af grovfoder kan variere rigtig meget. Hvis du vil være sikker på, hvad dit grovfoder indeholder og om det passer til din hest bør du få det testet. Det kan gøres ved at få en grovfoderprøve med Pavo Grovfoder Quickscan: en hurtig og enkel måde at finde ud af, hvor meget sukker, protein og energi der er i dit grovfoder.
Tørstofindhold
I gennemsnit ser vi et tørstofindhold på 650 – 900g i grovfoder til heste. Det betyder, at grovfoderet består af 65 - 90% tørstof og 10-35% vand.
Energiværdi
Du kan også kigge på energi og fordøjeligt råprotein. Disse bør begge være forholdsvis høje, hvis en mager hest skal tage på i vægt. Protein kategoriseres som højt når det er over 9 % og energien er høj når den er 10 MJ/kg.
4. Giv ubegrænset grovfoder
Giv en tynd hest ubegrænset grovfoder. Heste søger naturligt efter mad hele dagen lang. Hvis der er ubegrænset grovfoder til rådighed, vil din hest også kunne spise hele dagen og derfor hurtigere tage på i vægt. Hvis det ikke er muligt at tildele n, kan Pavo FibreNuggets tilbyde en løsning. Disse græsstykker er rige på fibre og har en ensartet kvalitet. De er velegnede til enhver hest og ration og er også lette at spise for ældre heste.
6. Vælg varmebehandlet foder
Varmebehandling af fx korn betyder at foderet bliver mere lettere fordøjeligt. Vælg derfor kraftfoder, hvor kornene varmebehandlet fx Pavo SportsFit . Råvarerne er opvarmet under tryk, hvilket gør stivelsen tilgængelig for fuldstændig fordøjelse i tyndtarmen.
7. Fodre en olie- eller fedtrig ration
Fedt er den mest energitætte næringsstofkilde vi har. Derudover er olie også en kilde til vedvarende energi. Tilsæt vegetabilsk olie (Fx Pavo LinseedOil) til rationen, eller vælg et kraftfoder med et lidt højere fedt- eller olieindhold. Fodr din sportshest f.eks. med Pavo SportsFit, Pavo Performance eller toppingen Pavo TopSport. Pavo 18Plus er skræddersyet til ældre hestes behov.
8. Tilpas rationen til arbejdsmængden
Tilpas altid din ration til det arbejde, som din hest udfører. Når du træner hårdt, og din hest bliver lidt mager, betyder det, at du fodrer for lidt energi og protein i forhold til det arbejde, din hest udfører. Det anbefales at skifte til en mere energirig pellet eller mysli eller et ekstra topping som Pavo TopSport.
9. Giv din hest nok protein
rægtige og lakterende hopper og ungheste har et højere behov for protein end en hest i vedligehold. Det er vigtigt at vælge et foder, som tilgodeser det øgede behov for protein. Ved hopperne kunne dette være Pavo PodoLac og hos ung heste kunne det være Pavo PodoGrow. En gammel hest kan have et mindre effektivt fordøjelsessystem og er mindre i stand til at fordøje proteiner end en yngre hest. En gammel hest har derfor brug for relativt mere protein i rationen for at opretholde vægt og muskler. Pavo har udviklet 18plus til dette formål: foderet, der er specielt udviklet til ældre heste og med et øget proteinindhold. Pavo WeightLift er også et godt alternativ til tynde heste. Dette foder er kornfrit, men har et meget højt fiber- og proteinindhold.
10. Hjælp tarmsundheden med fibre
Roepulp er et rigtig godt tilskud til heste, der er magre. Et eksempel på afkogt roepulp er Pavo SpeediBeet. Dette produkt indeholder pektin, en opløselig fiber, der er endnu mere fordøjelig end fibrene i andet grovfoder. Det gør denne roepulp til en fantastisk kilde til rigelig energi med langsom frigivelse og perfekt til alle typer heste og ponyer. Pektin har en præbiotisk virkning. Det betyder, at fibrene støtter væksten af sunde bakterier i tarmen. Hvis din hest er meget mager eller f.eks. har svært ved at indtage grovfoder, er Pavo FibreBeet et bedre valg. Dette er en blanding af Pavo SpeediBeet beriget med lucerne for ekstra protein. Denne kombination er ideel til magre heste, gamle heste og sportsheste. Da du skal opbløde begge produkter med vand før fodring, er det meget velegnet til heste med tandproblemer.
Foder og træning
Foder og sundhed
Fodring af avlshingste
Fodring af hingste i bedækningssæsonen
Fodring af avlshingste begynder med kvaliteten af grovfoderet. Og for de fleste avlere og hesteejere er det ingen hemmelighed at hø ikke bare er hø. Men hvad er godt hø egentligt? Hvordan skal hø vi bruger til avlshingste helst være? Hvad indeholder et kvalitativt og højværdi grovfoder? Og hvad er konsekvenserne, når høet ikke indeholder tilstrækkeligt råprotein, energi og mineraler?
Flere høsorter indeholder ikke den kvalitet, som er nødvendig til avls-hopper og –hingste. Når vi kigger på kvaliteten af grovfoderet, må vi spørger os selv om det ”normale” grovfoder, som vi giver vores hingste, har den rigtige kvalitet. Pavo undersøger årligt 200-300 stråfoderanalyser på hø og wrap, som bruges til hestefoder.
I grafikken længere nede står den aktuelle andel af ford. råprotein: Det er den proteinandel, som også kan fordøjes af heste. Pavo anbefaler at hø/wrap til avlshingste indeholder som minimum en værdi på 60 gram ford. råprotein pr kilo tørstof. Det har vist sig at mange analyser ikke kommer op på det indhold. Hele 30% af stråfoderanalyserne er under 60 gram pr. kilo tørstof ford. råprotein.
Hvad er grunden til det?
• (Heste)hø høstes altid senere.
• Det gødes altid mindre, eller slet ikke.
• Grovfoder af høj kvalitet gives til køer og det andet gives til hestene.
Det ``naturlige`` hø, indeholder naturligvis mindre næringsstoffer.
Grovfoder med få næringsstoffer er meget velegnet til overvægtige heste og ponyer, samt nøjsomme racer, men bestemt ikke hingste i bedækningssæsonen!
Dårligt grovfoder giver mangler som hingstene deraf får problemer. Så vi må enten købe bedre grovfoder, eller kompensere for dårligt grovfoder via kraftfoderet. Eksempelvis er proteinindholdet vigtigt. Du skal sørge for, at avlshingste, der får hø, får tildelt kraftfoderet med min. proteinindhold på 16%.
Skemaet forneden viser koncentrationen af fordøjeligt råprotein i 200 hø- og wrap- prøver, som vi har taget hos ridestalde og avlere (2013 – 2014).
Vertikalt vises indholdet af råprotein i gram, i hø og wrap
Den sorte linje viser minimusmængde for avlsheste (60 g / kg Tørstof).
Energi- og protein-behovet for hingste i bedækningssæsonen er selvfølgelig højere end uden for sæsonen, hvor de normalt kun rides. Vi anbefaler at man som det mindste får analyseret energi- og proteinindholdet, så man kender indholdet og kan fodre kraftfoder udfra det.
Inflydelse på sædkvalitet
I starten af oktober 2014 var der på EWEN 2014 kongressen i Leipzig, et interessant foredrag om fodring af hingste (Rodriques, Proceedings of the 7th Equine Workshop on Equine Nutrition 2014). Forskeren interesserede sig specielt for hvilken indflydelse ernæring har på sædkvaliteten. I en undersøgelse med 10 hingste, som dagligt fik 150 ml hørfrø-olie, ville man se hvordan det påvirkede sædkvaliteten. Forskeren fandt ud af at hingstene, der fik hørfrø-olien, havde en forbedret sædkvalitet. Den positive effekt tilskrives bla. omega 3-fedtsyrer, da de har en positiv effekt på fleksibiliteten af sperm-membranen.
Generelt anbefales aktive avlshingste et ekstra tilskud af Vitamin E og Beta-karotin. Grunden er at disse næringsstoffer har en god indflydelse på sædkvaliteten.
Fodring af hoppen
I de sidste 3 måneder af drægtigheden (og selvfølgelig lakteringsperioden) er kvaliteten af foderationen for hoppen meget vigtig. I de sidste 3 måneder af drægtigheden er behovet højere, da det ufødte føl vokser hurtigt. Der kommer mere og mere viden om at fodersammensætningen til det ufødte føl, er medbestemmene for at hesten senere i livet får stofskiftesygdomme. Eksempelvis insulinresistens og Equine Metabolic Syndrom (EMS). Man formoder at risikoen begynder allerede i et meget tidligt stadie, ja endda før fødselen fastlægges det.
Græsanalyser viser at indholdet af næringsstoffer i rigeligt forårsgræs er tilstrækkelige for hoppen. Men ved hø og wrap er kvaliteten ikke tilstrækkelig. Det giver Pavo en udfordring, som man har taget op. Normalvis er fri adgang til forårsgræs, nok for hoppen i de sidste 3 måneder af drægtigheden. Om vinteren kræves der et andet kraftfoder, som tilfredsstiller behovet sammen med hø eller wrap, i de sidste måneder af drægtigheden. Om vinteren kræves et kraftfoder med højere næringsværdi, især kræves mere protein.
På baggrund af grovfoderanalyserne lavede Pavo sidste år om på avlsfoderet: Pavo Podo®Lac er i perioden fra hopperne går på stald til de igen går på græs opdateret med ekstra næringsstoffer, så hopperne får dækket deres behov om vinteren. Om sommeren er det den ”gamle” version som dækker behovet i den periode.
Avle føl uden OC (mus)
Hvordan avler man føl uden ostoechondrose (OC)? Dette spørgsmål beskæftiger mange avlere sig med. Det er efterhånden almindelig viden at disse tre faktorer spiller en rolle: Genetik, fodring og bevægelse. Hvis vi koncentrerer os om fodring er det tydeligt at der er flere ting der spiller ind i udviklingen af knoglestrukturen hos et føl. Diverse studier har vist at foder med meget stivelse giver større risiko for udvikling af osteochondrose . Forklaringen er at stivelsen fremmer væksten for meget hos føllet, mere end dens knogleudvikling kan følge med. Man ser det ofte hos bla. slagtekyllinger som fodres med meget stivelse, for at opnå en hurtig vækst. Men de skal selvfølgelig heller ikke være langstidholdbare. Så man kan spørge sig selv om det er fornuftigt at fodre føl med foder med højt stivelsesindhold (som havre). Men også et afvigende kalcium-fosfor-magnesium forhold kan forårsage knoglemisdannelser. De fleste avlere har ingen anelse om hvordan det skal være med mineralsammensætningen i produkter til føl og plage. Typisk gives der relativt for meget kalcium og for lidt fosfor og magnesium.
Foder og sundhed
Hestens pels
Langt de fleste hesteejere bruger pelsen som et pejlemærke for hestens sundhed og det er ikke uden grund. En flot og skinnende pels kommer nemlig når hesten er velfungerende og har en korrekt afbalanceret fodring. Men hvad skal der egentlig til for at opnå en skinnende pels og hvad gør man hvis det er svært at opnå?
Hårets cyklus
Hårene i hestens pels vokser ligger enkeltvis i hårsække i huden. Fra hårsækken dannes der en kanal ud til overfladen af huden. Hårets vækst har en særlig cyklus. Denne cyklus består af en vækstfase (den anagene fase), en hvilefase (den katagene fase) og den sidste fase (den telogene fase).
I vækstfasen vokser håret. Det vil sige at celler skubbes ud af hårsækken, herefter dør og forhornes cellerne, hvilket danner det som du kender som hår.
I hvilefasen ophører væksten og håret slipper bunden af hårsækken.
I den sidste fase er alle cellerne i håret døde og ligger klar til at blive skubbet ud, når et nyt hår begynder at vækste.
Derudover har størstedelen af cellerne i huden en særlig funktion, nemlig at de kan danne keratin. Keratin er et stærkt og strukturrigt protein som hår dannes af. Keratin er derfor et vigtigt protein for hestens pels.
Fældning
Heste skifter pels to gange årligt, forår og efterår, og rigtig mange tror at pelsskiftet er vejr afhængigt - men det er det ikke. Det er derimod melatonin som styrer hårvæksten og melatoninproduktionen er styret af lyset. Når vi går mod mørkere tider, så stiger melatoninproduktionen. Når der er tilstrækkelig med melatonin til stede så aktiveres cellerne i bunden af hårsækkene. Dette betyder at et nyt hår kan starte sin rejse, mens det gamle hår bliver skubbet ud af hårsækken, hvilket resulterer i fældning og at der bliver dannet vinterpels.
Når vi derimod går mod lysere tider, øge dannelsen af Prolaktin. Prolaktin har en bremsende virkning på melatoninproduktionen. Dette medfører at vinterpelsen smides og en kort og fin sommerpels kan vokse frem.
Pelsskifte er en ressourcekrævende proces, bl.a. fordi hesten skifter hele sin pels. Derfor kan man opleve at hesten i denne periode bliver træt eller bliver påvirket på en anden måde. Oplever man at ens hest bliver træt er det vigtigt at man understøtter den på bedst mulig måde.
Hvad kan du gøre?
Det er vigtigt at hesten fodres korrekt for at den har de byggesten som den skal bruge. Derfor er det først om fremmest vigtig at basis foderet er i orden. Her er det både grovfoderet og kraftfoderet som skal være af god kvalitet. Alle næringsstoffer har direkte eller indirekte indflydelse på pelsen, men fedtstoffer, mineraler og specielt B vitaminer har en tydelig synlig virkning.
B-vitaminer
Under fældning øges hestens behov for B-vitaminer og behovet kan endda overstige hestens egen produktion af B-vitaminer. Dette kan bl.a. medføre at hesten bliver træt og pelsen mister sit shine, hvilket som udgangspunkt ikke noget problem for en hest i naturen. Men i et moderne hestehold, hvor vi gerne vil ride osv., kan det være en udfordring. Det kan derfor være nødvendigt at supplere med et B-vitamin tilskud i en kortere periode for at understøtte hestens energiniveau og arbejdsglæde.
Derudover er hesten egen produktion af B-vitamin afhængig af at tarmbakterierne har et optimalt og afbalanceret tarmmiljø. Det kan derfor være en god ide at understøtte tarmen med fibre og gærkultur, hvis man har mistanke om at der er noget som ikke fungerer helt optimalt. På den måde er man med til at give sin hest de bedste forudsætninger, når den går pelsskiftet i møde.
Mineraler
Alle mineraler er vigtige og det er vigtigt at de tildeles i et afbalanceret foder. Men nogle at de mineraler, som især er vigtige for pelsen, er zink og kobber. Disse mineraler har bl.a. indflydelse på nogle af de enzymer som danner pigment. Derudover indgår zink i mere end 200 forskellige biokemiske processer i hesten og er derfor et meget vigtigt mineral.
Protein
Det er ikke kun vitaminer og mineraler, der er vigtige for hårvæksten. Protein er nødvendigt for at der bliver dannet sunde og stærke hår. Som beskrevet tidligere består hår af Keratin og keratin er rig på aminosyren cystein. Cystein kan bl.a. dannes fra methionin, som er en essentiel aminosyre. Når en aminosyre er essentiel, så betyder det at hesten ikke selv kan danne den. Essentielle aminosyrer skal derfor tilføres gennem foderet.
Fedtsyrer
Alle celler har en cellemembran som hovedsageligt består af fedtsyrer og det er derfor vigtigt at der tilføres nok fedtsyrer for at opretholde nogle velfungerende celler. Derudover er fedtsyrer en vigtig del af det fedtlag, som dækker huden og alle hårene. Til heste, som har brug for en hjælpende hånd til at få en skinnende pels, kan du med fordel tilføre en olie som især er rig på omega-3-fedtsyrer.
Pavo anbefaler
√ Bliver din hest træt under pelsskifte?
Så kan det være at hestens egen produktion af B-vitaminer ikke er tilstrækkelig. Vi anbefaler derfor at du bruger Pavo MultiVit 15, som er en komplet vitamintilskud
√ Vil du have en skinnende pels?
Som noget helt nyt har Pavo fået hele to olier i sortiment! Har din hests pels blot brug for lidt shine, så anbefaler vi, at du bruger Pavo LinseedOil. Men har en hest større udfordringer med pelsen eller huden så anbefaler vi, at du bruger Pavo OmegaFit, som er lavet på Ahiflower og har en helt enestående fedtsyrer profil!
√ Fibre
Det er vigtigt, at din hest får grovfoder af god kvalitet, så den får de nødvendige byggesten. Vi anbefaler, at man har/får lavet en analyse på sit grovfoder, så man ved indholdet i 90% af sin fodring. Tendensen er desværre at proteinniveauet er faldende. Mangler du protein i dit grovfoder, så anbefaler vi at du bruger Pavo ProteinPlus
√ Oplever du ikke træthed eller andet omkring fældning?
Super - Så fortsæt med det du gør!
Foder og træning
Kollagen vigtigt til sunde led!
I Pavo Mobility er der kollagen. For at kunne bevæge leddene korrekt og gnidningsløst skal hesten bruge nogle næringsstoffer, som bla. omfatter kollagen, der giver mulighed for inddrivelse af ledbrusk. Hovedbestanddelen af ledbrusk, er kollagen. Det unikke ved netop Pavo Mobility er at den indeholder meget kollagen - 125 gram pr kilo. Den daglige dosis af 100 g vil så give hesten 12,5 g kollagen til at understøtte dannelsen af ledbrusk. Det kollagen, som vi bruger i vores Pavo Mobility er patenteret. Ledbrusk giver en glat overflade. Et led er et fælles omdrejningspunkt for to (eller flere) knogler. De to knogler holdes på plads af sener og ledkapslen. Under bevægelse er der store belastninger og kræfter på disse led. Eksempelvis når en hest lander efter et spring eller bevæger sig med stor fart. Ledbrusk dækker enderne af knoglerne i leddet, hvor de mødes og har ligesom en stødabsorberende effekt, sammen med ledvæsken. Hvis ledbrusken ikke er af god kvalitet, kan det give smertefulde og dårlige led. Som vi kender det fra mennesker med gigt. Tit ses det på heste der er ømme, stive og kræver mere og mere opvarmning. Chondroitin, glucosamin og hyaluronsyre, er stoffer der ofte anvendes som indhold i tilskud til heste med ledproblemer. Disse er alle vigtige stoffer, der understøtter dannelse af led-brusk og -væske. Men det vigtigste byggemateriale (kollagen) skal bestemt også være til stede. Uden kollagen, hjælper disse andre hjælpestoffer ikke. De fleste tilskud har kun disse 3 stoffer (eller kun 1 eller 2) som indhold. Især i kombination med hinanden, og kollagen, virker de optimalt.
Foder og træning
Foderplan til hest
Foderplan til hest
Hvis du vil sørge for at din hest altid har en sund vægt, så er det en god idé at få beregnet en foderplan til din hest. En foderplan giver råd til hvordan du skal fodre din hest ud fra en masse oplysninger du har tastet ind for at få det mest optimale svar.
Vores foderberegner tager bl.a. højde for sæson på året, hvor meget arbejde hesten laver/hvor aktiv hesten er og hvor meget hesten græsser. Hvis disse situationer ændrer sig, f.eks. sæson og dermed også tid på græs, så er det en god idé at beregne en ny foderplan. På den måde sikrer du, at hesten altid får korrekt type og mængde foder.
Det eneste du skal gøre for at få din foderplan er at udfylde oplysninger om din hest – prøv vores foderberegner her
Hvorfor er det vigtigt at hesten bliver fodret korrekt?
Korrekt fodring er selvfølgelig altid optimal for alle slags heste, om de bruges til sport eller rekreation. På den måde bliver de ikke for tykke eller for tynde. Og du kan til dels forhindre mange af de sygdomme heste kan risikere at få ved forkert fodring.
Hvis hesten derudover skal arbejde meget og ikke får tilstrækkelig foder eller den rigtig type foder, så har den ikke nok energi til at udføre sit arbejde. Og for meget af en forkert type foder til det arbejde, som den skal udføre, vil heller ikke være godt på længere sigt. Så korrekt fodring er rigtig vigtig for hestens trivsel.
En foderplan hjælper med at bedømme hvor meget og hvilken foder du skal give din hest for at have en sund vægt og nok energi til at udføre sit arbejde. Et godt råd vil også være at kigge på kvaliteten af dit stråfoder, det kan være meget afgørende for hvor meget du skal fodre din hest.
Få råd til korrekt fodring af din hest ved hjælp af vores foderplan, så har du en glad og sund hest.
Foder og sundhed
Foder og sundhed
Sukker og stivelse - det skal du vide
Sukker og stivelse – Det du skal vide
Sukker og stivelse har den seneste tid været meget udskældt, men hvad er egentlig grunden til dette? og er der noget om snakken? Denne artikel vil tage dig med igennem, hvad sukker og stivelse egentlig er og forhåbentlig give dig et mere nuanceret billede af sukker og stivelse.
Hvad er sukker og stivelse?
Hestens krop får sin energi fra de energigivende næringsstoffer i foderet. Det vil sige kulhydrater, fedt og protein. Sukker og stivelse er en del af næringsstofsgruppen kulhydrater. Kulhydrater er essentielle for at bl.a. hjernen og musklerne får de energi som er nødvendig for at fungere. Kulhydrater er en derfor en helt naturlig del af hestens foderplan.
Kulhydrater deles op i stivelse, sukker og fibre.
Sukker
Sukker kaldes ofte for de simple kulhydrater, fordi de optages hurtigere i kroppen end de komplekse kulhydrater. Sukker er mono- og disakkarider, hvilket betyder at de består af én eller to sukkerenheder. Fordi sukker er relativt simpelt opbygget, optages det enten direkte eller har en kort nedbrydningsproces. Sukker nedbrydes primært til glukose, som optages i blodbanen, hvor efter det er tilgængelig for kroppen.
Sukker finder du bl.a. i græs, grovfoderet, frugt, melasse.
Stivelse
Stivelse er komplekse kulhydrater, som nedbrydes og optages langsommere. Energien i stivelse frigives derfor langsommere end sukker.
Betegnelsen stivelse dækker over en række forskellige typer af stivelse. Stivelse kan inddeles i Amylose og Amylpektin. Det som er afgørende for om det falder i den ene eller anden kategori, er bindingerne mellem de enheder som stivelsen er sammensat af. Ved Amylose er bindingerne α-1,4 glykosidbindinger og disse kan klippes over af enzymet Amylase, som primært findes i hestens tyndtarm. Så hvis du forestiller dig, at stivelse af typen Amylose er som flere perler på en lige snor. Så klipper Amylase snoren over imellem perlerne, så man til sidst står med perlerne enkeltvis. Hver perle er en sukkerenhed, som fx glukose, som hesten kan optage, hvorefter det kommer ud i blodbanen og er tilgængelig for hesten.
Ved Amylpektin er bindingerne en blanding mellem α-1,4 glykosid og α-1,6 glykosid. Denne type af stivelse er mere kompleks, da den har forgreninger i sin struktur. Amylase kan stadig klippe α-1,4 glykosidbindingerne over, men den kan ikke klippe alfa-1,6 glykosidbindingerne over. Her har hestene et enzym som hedder Amylpektinase, som står for at klippe disse over. At Amylpektin har et trin mere i sin nedbrydning medfører bl.a. at energien bliver frigivet langsommere. Denne langsommere frigivelse af energi kaldes også for ”slow release energy”.
Stivelse er altså ikke bare stivelse! Stivelse findes bl.a. i korn, majs og ris. Der er vigtigt at korn, majs og ris varmebehandles eller bearbejdes på anden vis, så fordøjeligheden øges. Hvis ikke disse råvarer bearbejdes, så vil der komme for meget ufordøjet stivelse til bagtarmen og det kan skabe en ubalance i bagtarmen. Derudover så dræbes bakterier og svampe også ved varmebehandling.
Desuden er der forskel på hvilken del af kornet der bruges i foderet. En fantastisk del af kornet er klid. Klid er det lag som findes mellem kornet og dets ydre skal. Dette må dog ikke forveksles med avner, som er den yderste og hårde skal omkring kornet. Avner er ufordøjelig, men klid er rig på fibre, protein, fedtstoffer, kulhydrater, vitaminer og mineraler.
Klid finder du i mange forskellige kornsorter, f.eks. hvede, havre, byg, ris, majs og hirse. Når man skriver klid, så er kornet fjernet, da denne del bruges til mel eller det man kalder for polerede korn som fx ris. Hvis kilden ikke fjernes, har man fuldkornsmel, brune ris m.v., som har bevaret kornets fulde næringsindhold.
Fibre
Fibre er også kulhydrater, men de adskiller sig væsentligt. Fibre er sammensat med β-bindinger og disse kan ikke nedbrydes af enzymerne i tyndtarmen. Fibre skal derfor videre til bagtarmen, hvor de fermenteres af mikroorganismerne.
Fibre bliver også til glukose, men vejen hertil er længere. Ved fermentering af fibre dannes der fedtsyrer, som transporteres til leveren, hvor de kan nedbrydes til glukose. Det betyder at fibre også giver energi. Men energien er længere tid om at blive frigivet sammenlignet med sukker og stivelse.
Fibre er essentielle for hesten og størstedelen af hestens foderindtag bør bestå af fibre.
Hvilken funktion har sukker og stivelse?
Sukker og stivelse er energi til kroppen og det er bl.a. essentielt at tilført, da det er energi til hjernen og musklerne. Sukker og stivelse nedbrydes som beskrevet ovenfor primært til glukose. Når kroppen har glukose tilgængelig, så kan det enten bruges med det samme eller det kan lagres. I musklerne lagres glukose som glykogen.
Glykogen
Glykogen er et meget stort, forgrenet molekyle opbygget af flere glukoseenheder. Glykogen findes i musklerne og i leveren.
I leveren dannes glykogen efter et kulhydratrigt måltid. Mellem måltiderne nedbrydes glykogen til glukose. Glukosen afgives til blodet. Derved opretholdes blodsukkerkoncentrationen mellem måltiderne, så kroppens forsynes kontinuerligt med glukose.
I muskler fungerer glykogen som et energidepot, som forsyner muskelcellernes energiproduktion, så musklerne kan fortsætte med at arbejde.
Glukose er et vigtigt næringsstof i forhold til at opbygge om vedligeholde glykogendepoterne og derved være med til at sikre at hesten får tilstrækkelig med energi under en given præstation.
Der er lavet forsøg, hvor man ser på om heste udelukkende kan præstere på fibre. Her finder de frem til at udfordringen ved at fodre heste som går i sporten på udelukkende en fibre diæt, er at glykogendepoterne ikke kan når at blive fyldt op inden hesten skal præstere næste gang (A.Jansson 2012).
Hvornår skal man passe på med sukker og stivelse?
Man kan ikke undgå sukker og stivelse 100% og som gennemgået, så er det også en nødvendighed for hestens krop. Men der kan være nogle heste og situationer, hvor man skal være opmærksom på sukker- og stivelsesindtaget.
Du skal være opmærksom på sukker og stivelse, hvis du ejer en nøjsom eller overvægtig hest, da det her handler om at holde styr på energibalancen i foderplanen. Derudover er der nogen heste, som reagerer adfærdsmæssigt ved for stor tildeling af sukker og stivelse eller ved tildeling af nogle former for sukker og stivelse.
Det kan også være at din hest lider af EMS, Insulin resistens, PPID eller tidligere har været forfangen. Her er udfordringen ved sukker og simple former for stivelse, hvordan det påvirker blodsukkeret.
Blodsukkeret
Efter hesten har indtaget et sukker og/eller stivelsesholdigt måltid, så vil der komme en stigning i blodsukkeret. Til at vurdere hvor meget eller hvor lidt en råvare/fødevare påvirker blodsukkeret bruger man det glykæmiske inddex.
Glykæmisk inddex er et mål, som angiver, hvor meget en fødevare, der indeholder kulhydrat, påvirker blodsukkeret. Sukker har et højt glykæmisk inddex, da blodsukkeret påvirkes meget efter hesten har indtaget det.
Heste som har udfordringer med sukkerstofskiftet (såsom EMS og Insulinresistente), vil have problemer med at få glukose ud af blodet igen, da deres celler har nedsat følsomhed (i forskellig grad) over for Insulin. Insulin er, kort beskrevet, port-åbneren til at glukose kan komme ind i cellerne. Når cellerne har ned følsomhed over for insulin, så reagerer de mindre på insulin og insulin kan derfor ikke åbne døren for glukose. Dette fører til at glukose bliver i blodet og en overproduktion af insulin, hvilket er problematikken.
Det er derfor vigtigt, at heste med ovennævnte udfordringer ikke får store udsving i blodsukkeret og har et stabilt blodsukkerniveau.
Mængden af indtaget stivelse
Man skal være opmærksom på mængden af stivelse der indtages pr. måltid. Hvor meget stivelse en hest kan tåle i sin kost varierer meget fra hest til hest. Men det anbefales dog at heste får max. 2 g stivelse pr. kg kropsvægt pr. dag og under 1 g stivelse pr. kg kropsvægt pr. måltid. Dvs. en 500 kg hest kan tildeles op til 1000 g stivelse pr. dag, dog ikke over 500 g stivelse pr. måltid. Så når du kigger på stivelsesindtaget, så hav fokus på mængden af stivelse i gram fremfor procent-andelen. Det er vigtigt at have for øje at denne anbefaling er til raske og velfungerende heste. Har din hest nogle udfordringer, er det vigtigt at have dyrlægen med indover.
Årsagen til at der er en anbefalet maks. mængde på indtag af stivelse er fordi, hvis hesten indtager en større mængde stivelse end den kan nå at fordøje i tyndtarm, så passerer det videre til bagtarmen, hvor det fermenteres. Det kan skabe en ubalance i bagtarm, som er uhensigtsmæssig for hesten.
Det kan også være fordelagtigt, at udfodre små måltider i løbet af dagen. Dette kan ligeledes hjælpe med at sikre, at stivelsen fordøjes og udnyttes effektivt. Stivelse giver derfor energi over længere tid og er på den måde mere stabiliserende for blodsukkeret.
Fibre er den vigtigste ingrediens i hestens foderplan og det skal den være i alle hestes foderplan. Hvorimod hvordan tildelingen af sukker og stivelse skal være er individuelt og afhænger både af type, hestens historik, tarmfunktion, aktivitetsniveau og hvilken råvare sukker og stivelsen kommer fra.
Referencer:
Jansson, A. and Lindberg, J. E., 2012 “A forage-only diet alters the metabolic response of horses in training”, ScienceDirect, Volume 6, issue 12, Pages 1939-1946.
Foder og sundhed
Har du en stresset hest nytårsaften?
Nytårsaften er en aften som mange hesteejere frygter. Rigtig mange heste reagerer negativt på fyrværkeriets lyde og lysglimt, hvorved nytårsaften kan være en stor udfordring og blive en meget stressende oplevelse for hesten. Denne artikel skulle gerne gøre dig klogere på, hvorfor hesten reagerer som den gør og samtidig give dig tips til, hvordan du kan give din hest de bedste forudsætninger nytårsaften.
Når hesten bliver bange
Fra naturens siden vil hesten græsse det meste af dagen sammen med sin flok i ro og mag. Det eneste hesten skal reagere på er eventuelle faresignaler om at der er et rovdyr i nærheden. Når hesten opfanger et faresignal, vil dens krop komme i en akut stress tilstand. Stress beskrives ofte som en reaktion på en stimulus, der forstyrrer den fysiske eller mentale ligevægt, og udløser “fight or flight” -responsen. Denne stimulus aktiverer frigivelse af hormoner såsom adrenalin og kortisol, som herefter huserer i kroppen. Under dette respons reagerer hesten ved fx at blive urolig, få en hurtigere hjerterytme, pulsen stiger, begynde at svede, pupillerne udvider sig og panik. Akut stress er som udgangspunkt ikke skadeligt for hesten, men det kan være uhensigtsmæssigt for os mennesker og det kan også være at hesten i sin panik pådrager sig skader.
En hest vil opleve akut stress i sit liv, det er først, når stressen bliver længere varende eller kronisk at det kan blive et problem. En stresset hest kan fx have let ved at få løs mave. Stress øger tarmens bevægelse, hvilket i naturen giver god mening. Her vil stress være en indikator på at hesten skal flygte i en fart og derved er det en fordel at komme af med gødningen, så det ikke er en ekstra belastning. Derfor ser man også ofte at heste der stresser, gøder ofte. Udover de fysiologiske tegn på stress er der også de psykiske tegn, som kan være ændringer i adfærd, aggression, uro, manglende appetit og frygtsomhed. Er dette tilfældet for din hest? Så er det vigtigt at kende hesten godt og vurdere hvordan den bedst kan hjælpes i den pågældende situation. Især i disse tilfælde kan et beroligende fodertilskud måske være løsningen.
Hvad med beroligende fodertilskud?
Beroligende tilskud er meget populære, men har de rent faktisk en effekt på hesten eller er det noget vi bilder os ind? De ingredienser som oftest bruge i beroligende fodertilskud er fx magnesium, L-tryptophan og Baldrian.
Baldrian er kendt for at have en beroligende og afslappende effekt på nervesystemet, men man skal dog være opmærksom på at Baldrian er på FEI dopinglisten, da den har en effekt på hestens præstationsevne. Man bør derfor undgå tilskud med baldrian, hvis man konkurrerer. Der er også nogen som oplever at Baldrian kan virke meget sløvende på deres hest.
Tryptophan er en aminosyre som er forløber for neurotransmitteren serotonin, som modvirker aggression, angst og stress.
Magnesium til heste er meget populært, da magnesium er kendt for at have en afslappende effekt på hestens krop og muskulatur. I muskulaturen virker calcium og magnesium med modsatrettet kræfter. Calcium har til opgave at få muskulaturen til at trække sig sammen i forbindelse med bevægelse, hvor magnesium skal få muskulaturen til at slappe af igen. Det er denne afslappende funktion som virker beroligende på hesten. Når muskulaturen slapper af, bliver der mulighed for at blodgennemstrømningen øges og affaldsstoffer kan bedre transporteres væk fra musklen. Dette er også grunden til at du kan opleve en positiv effekt af magnesium, hvis hesten er spændt eller øm i muskulaturen.
5 gode tips til en roligere nytårsaften
√Start i god tid
Det kan være en god idé, at man i hele december måned vænner hestene til fx at have radio i stalden eller en anden form for lyd, hvis man påtænker at bruge dette nytårsaften. Så er der ikke lige pludselig flere nye ting på samme tid. Derudover kan det være en god ide at træne hesten til at forbinde høje lyde med noget positiv. Dette kan fx gøres ved at afspille høje lyde samtidig med den er rolig og spiser et lækkert måltid Pavo SlobberMash.
Mange begynder allerede at fyre fyrværkeri af før d. 31. december, så overvej om ikke tiltagene her allerede skal påbegyndes før.
√Tildel Pavo NervControl
Start allerede med Pavo NervControl 7 dage før nytårsaften. Mange begynder allerede at skyde af inden nytårsaften, og der er derfor risiko for at hesten får en dårlig oplevelse med fyrværkeri inden. Hvis først hesten er stresset, så kan det være svære at få den ønskede respons end hvis man begynder inden den dårlige oplevelse indtræffer.
Har din hest haft mange overvældende nytårsaftener? Så kan det være en god ide at snakke med din dyrlæge om noget beroligende.
√Tyggeaktivitet
At hesten tygger, virker afslappende på nervesystemet. Sørg for at der er rigeligt af grovfoder til hesten som den kan tygge på. Plejer du at tildele grovfoder i hønet? Så giv det eventuelt uden lige netop denne aften, så det er lettere tilgængeligt for hesten.
Derudover kan Pavo Haychunks være rigtig gode at give i krybben, da de også giver meget tyggetid.
√Giv hesten et lækkert måltid så tæt på kl. 00.00 som muligt
Bland gerne Pavo SlobberMash med fx Pavo Fibernuggets. Så får du et lækkert måltid som samtidig giver noget tyggeaktivitet.
√Optimale omgivelser på dagen
Lad lyset være tændt og hav en radio kørende, hvor du ved at der ikke bliver spillet lyden af raketter - du kan eventuelt lave din egen playliste. Sørg for at der bliver kigget til hesten flere gange i løbet af aftenen og har hesten en rolig ven, så sørg gerne for at de kan se hinanden eller komme hen til hinanden.
Foder og sundhed
Hestens mund og tænder
Heste som pludselig taber sig meget hurtigt, eller deres pels pludselig bliver mat og strittende, kan havde problemer med fordøjelsen af foderet. Årsagen er ofte i munden (dårlig tænder, betændelse).
· Besvær ved at tygge: hestens kindtænder bliver slidte pga. de malende bevægelser som hesten gør når den tygger sit foder. Uregelmæssige bevægelser kan føre til kroge. Disse skarpe kanter er grunden til at hesten får sår på tungen og på indersiden af kinden, derigennem har hesten smerter ved at tygge og tygger mindre godt.
· Unormale tænder: nogle heste har en skæv kæbe, som underbid (at underkæben er længer end overkæben) eller overbid (hvor underkæben er kortere en overkæben). Der findes også heste med skæve tænder, som ofte kommer af for mange tænder (kindtænder; mælketænder, som bliver siddende). Pga. det kan hesten ikke maler foderet ordentligt, så det ikke kan blive fordøjet optimalt.
Grundlæggende for hesten er at den tygge og derved producere spyt. Hesten kan ikke, som vi producere dette uden noget at tygge i/på. I mavesækken produceres der konstant mavesyre, så derfor er det vigtigt at hesten også næsten konstant har mulighed for at producere spyt. Ellers er der et risko for mavesår.
Foder og sundhed
Foder og sundhed
Foder og sundhed
Hest som spiser sin egen hale
Spørgsmål til Pavo GroomingTeam©:
Jeg har en 3 års vallak, som bider i alt. Det værste er at den begyndte at spise sin egen hale. For 6 mdr. siden begyndte han opføre sig på den måde. Har I nogen erfaring med det og evt. nogen ideer til hvad jeg kan gøre? Kan det skyldes forandringer? Kan det hjælpe at binde hans hale med bandage hver nat eller har I et andet forslag?
Så smurte jeg halen ind i Bid-stop, men det hjalp ikke. Og nu bruger jeg Sambal(chilli) og det synes jeg virker. Jeg har også fået tjekket hans tænder og det viste sig at den havde en løs tandkappe, som tandlægen nu har fjernet.
Han får 3 gange hø og kraftfoder 2 gange dagligt. Nu er det gået et halvt år, og han er nu så småt begyndt igen. Så der er ikke meget tilbage af hans fine hale. Har I nogen erfaring med det og evt. nogen ideer til hvad jeg kan gøre? Kan det skyldes forandringer? Kan det hjælpe at binde hans hale med bandage hver nat eller har I en anden løsning?
Svar fra adfærdforsker Machteld van Dierendonck, Pavo GroomingTeam©:
Det er svært at vurdere, hvorfor din hest spiser sin hale, da jeg ikke fuldt ud kan vurdere situationen. Her er dog nogle bud på hvad årsagen kan være:
De mest almindelige årsager kan være parasitter eller fordi den mangler noget i sin kost. Denne vane med at han spiser sin hale, må betyde at han mangler noget meget nødvændigt ellers ville han ikke gøre det.
At bruge Sambal eller bide-stop er ikke andet end symptom behandling. Hvis din hest gør noget mærkeligt skal man først undersøge årsagen, og derefter hvorfor og hvordan man kan hjælpe den. Lad os se på den naturlige årsag til problemet, og ikke bare bekæmpe det med ondt.
Heldigvis får han hø 3 gange dagligt, men hvor meget og står han på halm eller spåner? Det behøver ikke altid at være en mangel på næringsstoffer (mineral,vitamin og sporellementer). Det kan skyldes mangel på fibre, og derved bliver hans tarme ikke stimuleret nok. Derfor vil han forsøge at spiser alt han kan få fat på, så han får dækket sin behov. Hvis han får relativt lidt hø eller græs og evt. samtidig står på spåner, kan han mangle fibre.
Heste i naturen spiser hårene fra halen når de er angrebet af parasitter(orm) og for at reducere dem. Det har vist sig at hårende trække simpelthen ormene med ud.
Foder og sundhed
Foder og sundhed
Pre- og probiotika
Præ- og probiotika kan understøtte en sund tarmfunktion hos hesten.
I tyktarmen lever bakterier, som omdanner ufordøjelige fibre og kulhydrater til næringsstoffer. I nogle situationer, hvor tarmen er mangler stabilitet, kan du give din hest ekstra støtte ved at fodre med præ- og probiotika.
Hvad er probiotika?
Normalt nævnes præ- og probiotika i samme åndedrag, men der er stor forskel på de to. I stortarmen er det ikke så meget kroppen selv, der står for fordøjelsen, men derimod de bakterier, der lever i stortarmen, den så kaldte tarmflora. De omdanner de indgående fibre, som hesten ikke selv kan fordøje, til nyttige næringsstoffer som f.eks. flygtige fedtsyrer. For at få en sund tarmfunktion er det meget vigtigt at opretholde disse bakterier trivsel, så de kan udføre deres arbejde korrekt.
Præbiotika giver næring til de hårdtarbejdende bakterier i stortarmen. De er ikke levende mikroorganismer, men ufordøjelige kostfibre eller kulhydrater. De findes hovedsagelig i grøntsager, frugt, kornprodukter, forskellige urter, grovfoder og roepulp. Probiotika er selve bakterierne eller gæren. Et probiotikum beskrives som "et levende mikrobiologisk tilskud, som kan påvirke den mikrobielle balance i tarmen". Med probiotika bringer du levende bakterier eller gær til tyktarmen.
Hvornår skal du give probiotika til din hest?
Probiotika kan bruges, når din hests tarmflora er udfordret. Når en tarmflora er udfordret er fordelingen mellem de gode og de mindre ønskværdige bakterier ikke længere i balance, så sidstnævnte bakterier kan sprede sig. Dette kan føre til f.eks. tynd gødning, vandig gødning og mindre effektiv fordøjelse af foderet.
Følgende heste kan have gavn af præ- og probiotika i deres kost:
Ældre heste for at hjælpe dem med at få mest muligt ud af deres kost. Ældre heste har et mindre effektivt fordøjelsessystem, og det er derfor vigtigt at holde tarmene og de bakterier, der lever der, i god form.
Drægtige og lakterende hopper, fordi de bruger meget energi på at fodre deres føl. Det er derfor vigtigt at have en effektiv fordøjelse, hvilket også er til gavn for mælkens kvalitet.
Heste, der er ved at restituere. En stabil og sund tarmfunktion understøtter den generelle sundhed.
Efter en intens begivenhed, f.eks. en flytning, en stressende hændelse eller et pludseligt skift til andet grovfoder.
Gode probiotika til heste
Hos mennesker er bakteriestammen Lactobacillus i Yakult en af de mest kendte bakteriestammer. Probiotika til mennesker er ikke egnet til heste. Til heste gives de bedste probiotika i form af levende gær, f.eks. Yea-sacc. Disse mikroorganismer er i stand til at nå deres bestemmelsessted, stortarmen, i live.
Når du vælger et probiotisk tilskud eller foder, er det vigtigt, at det indeholder levende gær. Det skyldes, at døde gærceller ikke længere har nogen probiotisk virkning.
Præ- og probiotika i Pavo hestefoder
Pavo Care4Life indeholder præbiotika for at give maksimal støtte til tarmene. Præbiotikaet i Pavo Care4Life er inulin fra cikorieplantens rod. Det understøtter væksten af sunde tarmbakterier. Se Pavo Care4Life her
Pavo Ease&Excel indeholder også præbiotika i form af arabisk gummi og fructo-oligasaccharider (ufordøjelige kulhydrater) og levende gær som probiotika. Se Pavo Ease&Excel her
Hvis du er på udkig efter et probiotisk tilskud, kan du vælge Pavo Guthealth. Dette supplement er specielt designet til at støtte den generelle sundhed under eller efter en vanskelig periode. Se Pavo Ease&Excel her
Foder og sundhed
Foder og sundhed
Fodring af Islandske heste
At holde en islandsk hest er ofte kendetegnet ved, at den går på løsdrift, kun går sammen med andre islandske heste og fodres restriktivt. Dette kombineret med det faktum, at den islandske hest ofte er nem at holde, betyder, at der ikke tildeles meget foder. I denne artikel finder du nogle tips til at aflive myter om foder og andre tips til at holde din islandske hest sund.
Grovfoder er grundlaget for islandske heste
En foderplan bør altid være baseret på grovfoder, enten hø eller ensilage, uanset hvilken race hesten er. Hesten er en planteæder og har brug for fordøjelige fibre. Det hjælper med at holde tarmene velfungerende, og hvis tarmene er glade, har man som regel også en glad hest. Indholdet og kvaliteten af grovfoder er dog ofte en ukendt faktor, som kan være en udfordring, især for den nemme islandske hest, hvor hver kalorie tæller. Derfor kan det være en god idé at købe grovfoder med analyse, eller selv analysere grovfoderet, for at få oplysninger om tørstof, energi, protein og sukker. Ofte er det også muligt at købe en udvidet analyse, der giver information om mineralindholdet, hvilket gør det muligt at tilpasse resten af foderet til grovfoderet.
Har en islandsk hest brug for et tilskud af tang?
Det korte svar er nej. Tang er en råvare, der bruges meget til islandske heste, blandt andet fordi det har været brugt med succes i Island, hvor mange har oplevet gode effekter, især på hestens pels. Tang indeholder en lang række vitaminer og mineraler, bl.a. jod, jern og kalcium. Du finder også B12-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, magnesium, kobber, selen, zink og omega-3-fedtsyrer.
Men da samspillet og optagelsen af de forskellige næringsstoffer er kompleks, og hvis de ikke tildeles korrekt, kan du ubevidst skabe ubalancer hos din hest. Du skal også være opmærksom på, at nogle typer tang har et højt indhold af jod, hvilket kan udløse jodforgiftning hos heste (NRC, s. 92). Pas også på med for store mængder tang, da en foderplan med grovfoder af god kvalitet og et varieret kraftfoder ofte dækker alle behov (NENUC). Så selv om tang har en række gavnlige ingredienser, er det vigtigere at have en afbalanceret foderration end at tilsætte tang til foderrationen.
Får min islandske hest nok svovl?
Ja, det burde den få. Svovl er et næringsstof, der ofte bringes på bane, når man fodrer islandske heste. Svovl er et vigtigt næringsstof, som er essentielt for dannelsen af disulfidbindinger i kreatin, hvilket er vigtigt for f.eks. hoven. Svovl er et næringsstof, der tilføres gennem foderet og oftest gennem svovlholdige aminosyrer som cystein og methionin, men det findes også i B-vitaminer som thiamin og biotin.
Svovlmangel er ikke blevet beskrevet hos heste, da det ikke er almindeligt forekommende. Undersøgelser viser, at hestens behov for svovl opfyldes ved at give den tilstrækkeligt med kvalitetsprotein (Equine applied and clinical nutrition). For at dække den islandske hests behov for svovl er det derfor vigtigt at vælge et foder, der indeholder en kvalitetsproteinkilde og helst flere kilder, da det vil dække hestens behov for svovl, og det vil ikke være nødvendigt at tilsætte ekstra svovl. Igen er målet her at have en afbalanceret foderration.
Kan den islandske hest tåle sukker og stivelse?
Ja, det kan den - men spørgsmålet er, hvor meget den egentlig har brug for? Alle heste har brug for sukker, da det omdannes til glukose i kroppen, og glukose er en kilde til energi, især for musklerne og hjernen. Der er dog en vis sandhed i, at den islandske hest ikke nødvendigvis har brug for så meget sukker og stivelse i foderet. Hvor meget sukker og stivelse, den islandske hest har brug for i foderet, afhænger af, hvor meget sukker den indtager gennem sit grovfoder, og af hestens aktivitetsniveau.
Det kan derfor være godt at vide lidt om, hvordan hesten bruger energi for at kunne vælge det rigtige foder. Der er to måder, hvorpå hesten kan bruge den oplagrede energi fra foderet til at udføre muskelarbejde:
1. Langsomt frigørende energi: Denne form for energi omsættes langsomt og giver hesten energi til skridt, langsom trav og galop. Dette kaldes ofte udholdenhed og forbrænder både kulhydrater (stivelse og sukker) og fedt. Det er for eksempel en islandsk hest, der går i skoven i skridt eller let trav. Den vil ikke have et stort behov for sukker og stivelse, da den sandsynligvis ikke vil udnytte sine energidepoter i musklerne.
2. Hurtigt frigørende energi: I dette energistofskifte omdannes energi meget hurtigt. Kun glukose (sukker) og glykogen (lagret glukose) kan omdannes til energi, hvilket betyder, at hesten kun har energi i en kort periode. Dette kommer i spil, når hesten skal præstere hurtigt og hårdt, for eksempel i en kortvarig og intensiv præstation som pacing. Mælkesyre dannes som et affaldsprodukt, og man kan opleve, at hesten "går død". Ved intens træning kan det være en god idé at tilføre sukker og stivelse gennem foderet, så hesten hurtigt kan fylde sine energidepoter og være klar til næste præstation.
Vitaminer og mineraler til islandske heste
Den islandske hest er en race, der har meget pels og derfor stiller store krav til tilførslen af vitaminer og mineraler. Det betyder også, at hvis deres behov for vitaminer og mineraler ikke opfyldes, kan der hurtigt opstå ubalancer, som kan vise sig som udfordringer med fældning eller andre pels- og hudrelaterede problemer. Det er vigtigt, at din easy keeper er dækket ind med vitaminer og mineraler. Hvis energi-, protein- og sukkerindholdet i dit grovfoder matcher din islandske hests behov, kan du vælge en kvalitetsbalancer som Pavo Vital eller DailyFit. Hvis kvaliteten af dit grovfoder er dårlig, vil rådet være at tilføje et kraftfoder for at kompensere.
H2 Hestefoder til islandske heste
Da de ernæringsmæssige behov hos heste, der er lette at holde, såsom islandske heste, adskiller sig fra varmblodsheste, har Pavo udviklet en særlig serie af foderprodukter til islandske heste. De indeholder alle en høj koncentration af vitaminer og mineraler, som holder den daglige fodermængde relativt lav, hvilket er perfekt til islandske heste.
- Intet arbejde / rekreativ ridning
Pavo EasyMix er en fiberrig müsli specielt til islandske heste og andre heste, der er lette at holde i et rekreativt miljø. Det indeholder alle de daglige vitaminer og mineraler i et fiberrigt måltid, uden korn og sukkertilsætningsstoffer og med kun en meget lav mængde sukker, stivelse og energi. Det gør Pavo EasyMix meget velegnet til de nemme racer og til heste, der er følsomme over for sukker.
- Fritidsridning og grundlæggende sport
Hvis du dyrker sport på et lavere niveau, eller hvis du rider din hest regelmæssigt, er Pavo Liga det perfekte kraftfoder til islandske heste. Pavo Liga giver lige den lille smule ekstra energi uden risiko for overfodring. For meget energi kan føre til vægtforøgelse og/eller en eksplosiv hest. Proteinniveauet er skræddersyet til at dække det daglige behov og vedligeholde sunde muskler. Det særlige ved Pavo Liga er den fordoblede koncentration af vitaminer og mineraler (f.eks. kobber, zink, selen og biotin) sammenlignet med andre lavenergikoncentrater.
- Medium/tungt arbejde og sportspræstation
Under hård træning og konkurrence er der et øget behov for energi og muskelaktivitet. Det øger hestens ernæringsmæssige behov, som du kan supplere med Pavo EasyPower: en afbalanceret og koncentreret müsli, der er specielt udviklet til islandske heste, der skal præstere. Den giver kraft og udholdenhed fra en kombination af langsomt og hurtigt frigørende energi, suppleret med et højt niveau af protein for optimal muskelstøtte.
Foder og sundhed
Led
Et led består af en tap af to (eller flere) knogler . Enderne af knoglerne er formet så den passer præcist sammen som en kop og en skål. De knogler holdes med sener på plads. Under bevægelser er der store kræfter i leddene og skal de fungere korrekt er det vigtigt at leddene og vævet omkring dem er i perfekt stand.
For et velfungerende led kræves nok næringsstoffer. Det er også vigtigt, at din hest producere nok ledvæske til at skabe den fleksibilitet og beskyttelse af leddet.
Ledsygdomme
OC
OC ( Osteo Chondrose ) er en revne i knoglerne hos heste og føl. Knoglerne er dynamiske og du kan tit se de første tegn i en ung alder. OC ses ofte ind i knæ, has og vertebra. OC kan der, bla. igennem korrekt fodring, gøres ved inden det udvikler sig til OCD.
OCD
OCD ( osteochondritis dissecans ) er den alvorlige form af det endelige resultat af OC . OCD opstår, når løse stykker af knogler og / eller brusk i leddet ende med at gøre en enorm inflammation. Fremkomsten af OC og OCD kommer bla. fra genetik og for lidt bevægelse. Men foder spiller en stor rolle. Fodring af føl begynder, når føllet er under udvikling i livmoderen. Forskning viser, at ernæring af drægtige hopper har en stor indflydelse på forekomsten af knoglen defekter hos føl senere i livet .
Hvad kan jeg gøre?
Når der er mangel på visse næringsstoffer øges risikoen for OC og OCD og her skal man allerede havde fokus på det hos ufødte føl, da dannelse allerede starter måneder inden foling. Derfor er det så vigtigt de sidste måneder af drægtigheden at starte med en afbalanceret , komplet ernæring til drægtige hopper. Derfor er Pavo Podo Lac udviklet. Dette foder giver føl i livmoderen de vigtige næringsstoffer, som påvirker sund knoglevækst på en god måde.
Din hest har også senere, som sportshest, behov for tilstrækkelige mineraler. Mangel vil påføre slidtage og smerter for hesten. Læs om Pavos undersøgesler af magnesiummangel på sportsheste.
