Artikl oversigt

Foder og sundhed

Hovene er vigtige for hestens bevægelse og velbefindende.... Skrøbelige hove Pleje af hestens hove er absolut nødvendigt for din hest. Mange problemer med hove stammer fra dårlig pleje og/eller for lidt bevægelse. Bevægelse er ekstremt vigtigt for hestens sundheds-tilstand, inklusiv led og især hovene. Bevægelse stimulere blod gennemstrømningen og det er nødvendigt for transporten af næringsstoffer til at holde hoven sund, elastisk og i topform. Skrøbelige hove kan være resultatet af lange perioder med tørt vejr, for lidt bevægelse, dårlig beskæring, dårligt tilpassede eller gamle sko. Hove skal bruge fugtighed At give hoven vandafvisende hovolie kan give problemer. Olie afviser det fugtige, hvilket får dem til at tørre ud. At gå rundt i vådt græs jævnligt er rigtigt godt for din hests hove. Hoven bliver elastisk og skinner uden brug af olie. I tørre perioder hjælper det også at spule hovene med vand efter ridning osv. Nogle gange kommer skrøbelige hove af mangler. I de tilfælde er det meget gavnligt at give Pavo BiotinForte for at øge formation/ skabelse af ny hov. Kvalitet af hoven vil hurtigt blive forbedret. Husk du skal bruge Pavo BiotinForte 4-6 måneder før resultatet er optimalt og mest synligt.

Læs mere 0m

Foder og sundhed

Hvilke egenskaber har hørfrø?

Hørfrø (Linum usitatissimum) er meget kendt som ingrediens i vores mad og som lægemiddel. I det gamle Grækenland og Rom var hørfrø en almindelig ingrediens i brød. På den tid anerkendte man også hørfrøenes medicinske egenskaber. Hørfrø er også et fantastisk fodermiddel til heste, med mange positive egenskaber. Det er almindeligt kendt at olien derfra giver din hest en flot glansfuld pels. Men vidste du også, at hørfrø indeholder mange sunde umættede fedtstoffer som linolsyre? Og at hørfrø giver en problemfri transport af foder gennem tarmene? Hørfrø som gives i kombination med klid har en udrensende effekt i hestens tarmsystem. Derfor er det også godt til heste der spiser sand og har tendens til sandkolik. Derfor benytter Pavo rent hørfrø i produkterne, for at få og samtidig udnytte de gode egenskaber. Derfor anbefaler vi Pavo Slobber Mash, lavet med varmt vand (omkring 60 grader). På den måde udnyttes hørfrø bedst af din hest.

Læs mere 0m

Foder og sundhed

Vær opmærksom på vandet i kulden

Du skal være ekstra opmærksom på hestens vand i det kolde vejr. Især når det i en lang periode har været meget koldt, som nu her. Frosne vandkopper og glatte marker, gør at du skal være mere opmærksom på din hests pleje og behov. Mange heste er tvunget til at stå på mere stald. Men vidste du at heste sagtens kan være ude i sneen? Sne gør jorden blød. Hestene er meget påpasselige og isklumperne falder som regel af hovene efter et par skridt. Hold øje med dem de første gange de kommer på fold, da de kan være meget friske efter nogle dage på stald. Hvis hesten er tvunget til at stå meget på stald skal du huske at reducere kraftfoder mængden. Hvis du går under anbefalede mængder kan der for at dække hestens behov for vitaminer, mineraler og sporeelementer suppleres med Pavo VitalComplete eller Pavo SummerFit. For at minimere kedsomheden i stalden kan der med fordel gives mere grovfoder end normalt. TIPS: Pavo DailyPlus giver mere tyggetid og minimere kedsomheden, så den kan med fordel blande i hestens kraftfoder for at forlænge måltidet. Men husk på at, når din hest indtager mere tørstof, har den brug for mere vand. Får din hest en masse hø og for lidt vand, er der en større risiko for kolik. Hver meget opmærksom på din hest's vandforsyninger, da vand spiller en vigtig rolle i regulering af kropstemperaturen. Vand er ikke kun vigtig til nedkøling om sommeren, men der er også brug for vand til at frigøre energi nok til at holde kroppen varm. Hvis du ikke har fået isoleret vandrør for at beskytte vandet, fryser alt til. Så er der ikke andet at gøre end at fylde spande eller tønder, til hesten. Hvis det er muligt skal vand-temperaturen helst være omkring de10 grader. Varmere vand stimulere hesten til at drikke og ingen har lyst til, i dette kolde vejr, at drikke vand på omkring 0º. Du kan også forkæle din hest med varmt Pavo Slobber Mash, 1 til 3 gange i ugen og evt. blande mere vand i end normalt. Ved frost har mange tendens til at pakke deres heste ind og alle døre og vinduer skal lukkes tæt. Det er ikke altid klogt. Der skal meget til før en hest fryser og frisk luft er meget vigtigt. Utilstrækkelig ventilation er meget usundt. Efterlad helst en dør eller et vindue åben, uden det trækker. Heste kan klare sig i meget lave temperatur, men ikke med vind og træk.

Læs mere 1m

Foder og træning

Muskler

Hesten har en enorm muskelmasse. Til sammenligning med os der har 27%, har hesten 55% muskler. Den kan være en fremragende atlet, hvis vi plejer disse med korrekt træning og med foder. Væsenligt er det også at vide hvilke type hest man har: Mere koldblodet typer har mere fedt i mellem musklerne og skal ikke have mindre træning, men bare længere pauser i mellem arbejdet.

Læs mere 0m

Foder og træning

Elektrolytter til heste

Elektrolytter til heste: Hvornår skal du supplere? I sommermånederne, når det er dejligt varmt, mister heste mange salte gennem sveden. Det er ikke kun sportsheste, selv en lang ridetur kan give mangel på salte. Men præcis hvor mange salte har en hest brug for? Hvornår og hvordan kan du bedst supplere det? Svedens betydning Heste kan godt klare varmt vejr, fordi de kan komme af med varmen ved at svede. At hesten sveder er nødvendigt for at køle ned. Sved danner et lag af fugt, som fordamper og sænker kropstemperaturen. Hvis en hest ikke er i stand til at svede, fordi den f.eks. har for lidt væske i kroppen, er der risiko for at den overopheder. Når en hest sveder, mister den ikke kun fugt, men også kropssalte eller elektrolytter. Disse elektrolytter spiller en vigtig rolle i hestens væskebalance. Ved at drikke bliver væsken genopfyldt, men hvad med saltene? Hvad er elektrolytter? Mennesker får ofte for meget salt, men det er normalt ikke tilfældet med heste. Især i de varme sommermåneder tabes en masse af kroppens salte gennem sved. En hest taber natrium, kalium, klorid, calcium og magnesium. Det protein, der også er i hestens sved, danner et lag på pelsen, som stimulerer fordampningen. Hos mange heste kan dette genkendes på det hvide skum under træning, hvor der opstår ved friktion fx mellem tøjler og halsen og mellem bagbenene. Hvor meget sved taber din hest om dagen Svedscore Hvad ser du på heste Gns. tab af sved Tabte salte i teskefulde 1 Under sadlen er den delvis tør og delvis fugtig. 1-4 2-7 teskefulde 2 Den er våd under sadlen og på halsen. Skum langs sadlen, der hvor tøjlerne møder halsen og mellem bagbenene. 4-7 7-12 teskefulde 3 Under trensen, på halsen og på flankerne er hesten synligt våd med skumpletter her og der. 7-9 12-16 teskefulde 4 Hals og flanker er helt våde. Våde pletter over øjnene. Hvidt skum mellem bagbenene. 9-12 16-21 teskefulde 5 Se sved score 4 og sved drypper fra over øjnene og bugen. 12-18 21-32 teskefulde Kilde: Zeyner et al. 2013; Weight losses in exercised horses, a pilot study Genopfyld elektrolytter Ved mangel på elektrolytter er hesten mindre i stand til at absorbere og fastholde fugt og kan blive dehydreret. Hudens elasticitet og udholdenhed mindskes, hvilket gør din hest sløv. Ved en temperatur på omkring 20 grader vil hesten miste omkring fire liter væske og 30 gram salt pr. time ved let arbejde. Ved at drikke nok fylder hesten væsken op igen. Men det er en anden sag at genopfylde saltene. Grovfoder indeholder meget lidt salt. Især sportsheste har ofte et øget behov for salt, og det har vi taget højde for i vores sportsprodukter ved at øge natrium- og magnesiumindholdet. På trods af denne forøgelse er det tilrådeligt at tilføje et elektrolyttilskud, hvis du træner din hest meget, og den sveder meget. Ved tilsætning af bordsalt suppleres kun natrium og klorid, men ikke alle de elektrolytter, der går tabt når hesten sveder En sliksten kan også supplere salte, selv om det har vist sig, at optagelsen af saltet varierer meget. Desuden kan brugen af sliksten variere fra ingen brug til overdrevenbrug. Derudover kan det også variere hvilke salte der er i diverse sliksten og du er derfor ikke sikker på at hesten får erstattet de salte, som den har mistet gennem sveden. Vi anbefaler derfor at man giver et elektrolyttilskud specielt til heste, f.eks. Pavo E'lyte eller Pavo ReHydrate. Disse kosttilskud indeholder ikke kun natriumklorid, men også andre kropssalte, som din hest mister gennem sved. Pavo E'lyte er et elektrolyttilskud, og Pavo ReHydrate er en sportsdrik med elektrolytter og glukose, som sikrer, at din hest kommer hurtigt til hægterne igen efter hård træning eller konkurrence. Hvornår skal du supplere elektrolytter? Giv ikke elektrolytter dagligt, medmindre vejret er varmt, eller hesten trænes kraftigt. Ved at give elektrolytterne før træning eller konkurrence forhindrer du, at din hest starter med en mulig mangel. Du behøver ikke at være bange for overdosering, da et eventuelt overskud blot bliver udskilt. Vær dog opmærksom på at en daglig stor mængde salt kan fremme udviklingen af mavesår eller forværre eksisterende mavesår. Glem ikke, at din hest skal have fri adgang til frisk vand! De ekstra salte gør din hest mere tørstig, og det er vigtigt, at den kan drikke. Tips i varmt vejr Det er ikke altid tilstrækkeligt at give elektrolytter i ekstrem varme, her er et par ekstra tips: - Tilpas græsningsskemaet Sørg for, at din hest ikke står i fuld sol på det varmeste tidspunkt af dagen. Sæt f.eks. din hest udenfor om natten eller så tidligt som muligt om morgenen. Hvis dette ikke er muligt, så sørg for tilstrækkelig skygge på græsmarken i form af et læskur eller træer. - Tilføj ekstra Varmen kan få græsset til at se meget tørt og gult ud. Græssets næringsværdi er derfor ikke særlig høj. Der bør gives ekstra hø eller grovfodererstatning, f.eks. Pavo DailyPlus (grovfoderblanding) eller SpeediBeet (usukkeret roepulp), eller der bør gives en græsbrok som Pavo FibreNuggets. Keder din hest sig hurtigt, og ønsker du at give den lidt ekstra aktivitet? Så fodr 2 Pavo HayChunks om dagen. Det er sunde grovfoder-snacks. - Giv masser af køligt vand En voksen hest på ca. 600 kg kan drikke 40 til 60 liter om dagen i varmt vejr. Sørg altid for masser af frisk drikkevand og husk at rengøre vandbeholderen dagligt i varmt vejr. - Tilpas træningen Det er ikke behageligt at træne hårdt i ekstreme temperaturer. Prøv at ride/træne tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Hvis det er vigtigt at ride i høje temperaturer, skal du sørge for at køle hesten godt ned bagefter.

Læs mere 3m

Foder og sundhed

Undersøgelse af kvaliteten af stråfoder

50% af stråfoder er af dårlig kvalitet Du vil give din hest det optimale, naturlige og bedste foder. I vinter månederne af 2007/2008 var det svært at finde stråfoder af en god kvalitet. Hvad kan vi gøre ved det? Hvad er den aktuelle kvalitet af det stråfoder vi giver vores heste? Pavo bedte BLGG laboratoriet i Oosterbeek i Holland om at undersøge stråfoderet som er til rådighed. Ingen sammenhæng 2007 var kendetegnede på et tørt og tidligt forår. April var varm og tør, efterfulgt af tre meget våde måneder. Vejret var skyld i store forskelle i kvaliteten af hø og wrap og mindre produktion af råvare. Resultatet var et forhøjet prisniveau af stråfoder og især kraftfoder. Hesteejere følte sig pressede og kiggede efter steder hvor man kunne spare nogle penge. I princippet kan du give du hest mindre kraftfoder, men kun i kombination med fremragende stråfoder. Og det er lige nøjagtig her problemet ligger, fordi er kvaliteten af stråfoderet så god? Resultatet I december 2007 blev grovfoder prøver indsamlet fra over 100 stalde. BLGG har gennemanalyseret disse prøver. For at kunne bestemme kvaliteten af hø eller wrap skal protein indholdet ( Digestible Crude Protein, DCP) og energi niveauet ( Digestible Energy DE, i MJ/kg) fastlægges. Hvis stråfoderet indeholder mindre en 34 gram DCP pr. kilo tørstof, så er kvaliteten dårlig. Energi niveau på mindre end 0.55 DE indikere også at kvaliteten er for lav. Undersøgelsen viste følgende resultat: 8-10 MJ/kg DE i tørstof7-20% DCP Meget dårligt Tvivlsomt Godt Protein indhold: 23% 29% 48% Energi niveua: 23% 26% 51% Også mineral indholdet blev der kigget på: God Dårligt Kalcium 65% 35% ( god er > 3,5 gram/kg tørstof) Fosfor 88% 12% ( god er > 2,1 gram/kg tørstof) Magnesium 62% 38% ( god er > 1,6 gram/kg tørstof) Konklusion…. Undersøgelsen viste at kvaliteten af mere end halvdelen af prøverne var tvivlsomme eller meget dårlige. Det betyder at stråfoder indeholder mindre protein og energi end vi forventede. Dette behøver ikke at være et problem så længe man ved det og gør noget ved det. Derfor er det meget vigtigt at kontrollere dit stråfoder med jævne mellemrum. Kun når du kender kvaliteten kan du give kraftfoder i den rigtige kombination. På den måde kan du give din hest en balanceret diæt. Test i Danmark (også af BLGG) har vist at indholdet i grovfoderet er meget ens med Holland, vi har gennemsnitligt et større indhold kalcium, men ellers er det meget ens.

Læs mere 1m

Foder og sundhed

Tørre hove - Hvad gør du?

Har din hest tørre hove? Det varme sommervejr kan være en udfordring for hestens hove! Varmen betyder at jorden mister sin fugtighed og der fratager hovens mulighed for at optage fugtighed fra jorden. Derudover kan den tørre, sandede, stenede jord også få hovene til at knække og udvikle revner. Hestens hove er skabt til at bære og er fundamentet for en velfungerende hest. Hvis hoven er i ubalance eller beskadiget, har det en indvirkning på hele hestens bevægeapparat. Bevægelse er også essentielt for at hovene fungerer optimalt, da bevægelse er med til at sørger for en god blodcirkulation. Regelmæssig inspektion og hovpleje er derfor grundlæggende og bør indgå i den daglige håndtering af din hest. Her er 5 tips til god hovpleje: 1. Få hovene kontrolleret regelmæssigt af en beslagsmed. Uanset om der anvendes hestesko eller ej, er regelmæssig hovpleje vigtig. Så snart hovene bliver for lange eller form, kan det bl.a. påvirke benstillingen. Dette kan især være en udfordring i forhold til sener og led. Beslagsmeden bringer hovene i den rigtige form og kontrollerer dem samtidig for regelmæssigheder, røde pletter, blå mærker mm. Hvor ofte din hest har brug for en beslagsmed afhænger af den enkelte hest og hovenes tilstand, men det er tilrådeligt at få hovene kontrolleret hver 6-8 uge. Især hos unge heste er det vigtigt at få hovene kontrolleret regelmæssigt for at sikre en korrekt stilling i vækstfasen. 2. Rens hovene dagligt Ved at rense hovene dagligt, holdes de ikke kun rene, men der kontrolleres også for uregelmæssigheder eller små sten. Det er vigtigt ikke at lægge for meget pres på hovens stråle for ikke at beskadige den. 3. Sørg for, at stalden er ren og tør Et snavset og fugtigt gulv i stalden øger risikoen for bl.a. sur stråle. Derfor skal stalden muges ud dagligt, og sørg for, at strøelsen er ren. 4. Hovene skal absorbere tilstrækkelig fugt. Det betyder ikke, at din hest skal stå i en våd stald eller en mudret fold hele dagen. Men vand er grundlæggende nødvendigt for hovene. Hvis din hest står på en græsmark, vil fugten fra græsset ofte være tilstrækkeligt. Hvis dette ikke er muligt, er det fornuftigt at vande hovene regelmæssigt, f.eks. efter ridning. Dette er især godt at tænke over om sommeren. Brug vand til at fugte tørre klove – Her er et par eksempler på hvordan du kan ”vande” hestens hove: Giv hesten et fodbad. Fyld fire spande med vand og sætte en hov i hver spand. Lad gerne hesten stå sådan i ca. 15 minutter. Denne metode bruger meget mindre vand end at sprøjte din hest med vand i 15 minutter. Hvis ikke din hest bryder sig om denne metode, så kan det være at metoderne nedenfor passer bedre til jer. Hav et underlag som kan indeholde vand, liggende der hvor hesten strigles og sadles op. Så kan hestens hove suge fugt til sig, mens hesten opholder sig der. Hvis din hest ikke bryder sig om vand og ikke er særlig begejstret for et fodbad, kan du bruge såkaldte vandklokker til at fugte hovene. Disse specielle hovklokker lægges i blød i vand og placeres rundt om hoven. Materialet lagrer fugten og afgiver den langsomt til kloven. På denne måde kan i det mindste hovvæggen blive fugtet. 5. Sørg for tilstrækkelig motion Motion stimulerer blodcirkulationssystem. Denne stimulering af blodcirkulationen er nødvendig for transporten af næringsstoffer for at holde hoven sund, elastisk og i optimal stand. Vores foderanbefalinger til udfordret hove Dårlige hove kan også skyldes mangel på eller et øget behov for visse mineraler og vitaminer eller en ubalance. For at forebygge og støtte kan det være nyttigt at afbalancere mineral- og vitaminbalancen med et særligt tilskudsfoder. Biotin til stærke hove Det vandopløselige biotin hører til familien af B-vitaminer (vitamin B7) og er vigtigt for hestens hove, pels og hud. Vitaminet optages gennem daglig fodring. Især i frisk græs og hø, afhængigt af kvaliteten, er der nok biotin. Gulerødder er også en god kilde til biotin. Hvis den daglige tilførsel af biotin ikke er tilstrækkelig, anbefales det, at der gives supplerende foder med biotin som støttefoder. I kombination med zink og andre næringsstoffer som kobber og essentielle aminosyrer har biotin en positiv effekt på en sund hovvækst. Med regelmæssig fodring tager det dog 4 til 6 måneder, før en forbedring af hornkvaliteten bliver synlig. Pavo BiotinForte er velegnet til at støtte dannelsen af nyt hovhorn. Dette vil forbedre hovhornet væsentligt indefra og udad. Hovene bliver mere elastiske. Pavo BiotinForte indeholder en høj koncentration af biotin samt elementære byggesten som aminosyrer, lecithin, kobber, zink og svovl. Det er et fodertilskud af høj kvalitet til hovpleje.

Læs mere 2m

Foder og sundhed

6 tips til at hjælpe din hest under pelsskiftet

6 tips til at hjælpe din hest under pelsskiftet Pelsskifte kan være noget der deler vandene. For nogle heste går det meget let, men der er også heste som har problemer ved fældning. Vidste du, at fældning kræver en masse energi for din hest? Med disse tips omkring fodring og pleje, kan du hjælpe din hest med hurtigere at komme af med vinterpelsen! Hvornår fælder heste? Din hest skifter pels to gange om året: om foråret til en sommerpels og om efteråret til en vinterpels. Fældningen påvirkes ikke af temperaturen, men antal af dagens lyse timer. Efterhånden som dagende nærmer sig foråret, producere hypofysen hormoner som gør at din hest taber sin vinterpels. Fældningen kan nogle gange være problematisk. Hvordan hjælper du hesten til at fælde? Der er flere faktorer som har indflydelse på din hests fældning. En af de ting der spiller ind er fx en god blodforsyning til huden. En god blodtilførsel kan du understøtte både inde- og udefra. Det er vigtigt at din hest for det rigtige foder, så den har de næringsstoffer som den har brug for. Det vigtigste er til strækkeligt med grovfoder og at det er af god kvalitet. Derudover skal din hest have et foder som er tilpasset dens behov. Alle fodermidler har direkte eller indirekte effekt på pelsen, men fedt, mineraler og især B-vitaminer har en klar synlig effekt. Her har du nogle tips til at give din hest en hjælpende hånd under fældningsperioden. 1. Strigl din hest En grundig strigling giver ikke kun din hest dejlig massage, men hjælper også med fældningen. Det sørger for en god blodtilførsel til huden, hvilket også hjælper pelsskiftet. Din hest klør sig måske under fældningen, og vil derfor værdsætte en god gang strigling. En gummistrigle er god at bruge, men hvis din hest fælder rigtig meget, bliver den hurtigt fyldt op. Der er specielle “fælde strigler” og handskestrigler som gør det endnu lettere at fjerne løse hår. 2. God motion Motion er en vigtig faktor for fældningen. Det forbedrer blodcirkulationen. Sørg for at give din hest motion enten gennem ride- eller gåture. 3. Masser af dagslys Eftersom dagslys er afgørende I fældningsprocessen, hjælper det at udsætte din hest for så meget dagslys som muligt. Så luk din hest ud på fold og tag den med ud på en ride- eller gåtur. Det er også god motion! 4. Vitaminboost Pelsskiftet koster meget energi og kan sommetider være vanskeligt. Det kan være fordi at din hest ikke producerer nok B-vitaminer selv. Derfor kan du give din hest et ekstra vitamin boost, eksempelvis Pavo MultiVit15. Pavo MultiVit15 sikre at din hest har de ekstra vitaminer som din hest har brug for til at understøtte en problemfri fældning og fin blank pels efterfølgende. Har din hest brug for lidt ekstra? Så kan du vælge Pavo HealthBoost! 5. Ekstra måltid Du kan give din hest lidt ekstra forkælelse under fældningsperioden ved at give den et måltid mash. Pavo SlobberMash indeholder et højt indhold af hørfrø. Hørfrø har ikke direkte indflydelse på fældningen, men er godt til at give en flot og blank pels. Derudover er mash god til at kamuflere tilskud i. 6. Olie for ekstra glans Ligesom hjælp til fældning, kunne din hests pels måske bruge lidt ekstra glans? For at give den det kan du tilføje olie til foderet. Eksempelvis kan du vælge Pavo LinseedOil eller vælge den unikke Pavo OmegaFit olie hvis du ønsker at booste hestens sundhed på alle parametre. Olien er en omega 3-6-9 olie som indeholder et højt indhold af let tilgængelige omega 3 fedtsyrer. De er vigtige for alle processer i kroppen, udover hud, pels og immunforsvar understøtter olien luftveje, musklerne, sener og led

Læs mere 2m

Foder og sundhed

Hestens fordøjelsessystem

Hestens fordøjelsessystem er komplekst og følsomt, og det kræver en omhyggelig tilgang for at sikre hestens trivsel. I denne artikel vil vi udforske hestens fordøjelsesproces, fra starten i munden til den endelige fordøjelse i tyktarmen. Hestens mave og tarme arbejder døgnet rundt Mave og tarme er fint afstemt i forhold til hinanden og arbejder døgnet rundt uden pause. Et godt eksempel på dette er maven. Maven producerer konstant mavesyre, uanset om der er noget i maven eller ikke og det er derfor en god ide at sikre regelmæssig fyldning af maven for at forebygge f.eks. foderrelateret mavesår. Dette gør det også klart, hvor afgørende en behovsbaseret fodring er og hvordan det kan bidrage til hestens trivsel. I denne artikel vil vi tage dig igennem hestens fordøjelsessystem, så du får en bedre forståelse for systemet. Fordøjelsen starter i munden Vi starter med foderindtaget. Heste kan være meget kræsne, når det kommer til deres foder. Hesten bruger sine følsomme læber til forsigtigt at mærke sit foder og kan derfor "mærke", om den er spiselig eller ej. Du kender garanteret scenariet, hvor du blander bare en lille smule tilskud eller medicin med din hests yndlingsmysli – og når hesten er færdig med at spise, så ligger det der stadig omhyggeligt sorteret fra. Det er ret fascinerende, hvor præcist en tilsyneladende stor mund kan være. Når foderet kommer ind i mundhulen, så skal det tygges. Tyggeprocessen er afgørende! Når hesten tygger på foderet eller grovfoderet stimuleres spytkirtlen til at producere spyt. Så længe hesten tygger, så produceres der spyt. Spyt er et vigtigt element, da det er med til at forberede det indtagede foder til det næste skridt i fordøjelsen. Det fortsætter ind i maven Foderet fortsætter nu sin rejse videre ned i maven. Hestens mave indeholder cirka 18 liter og er derfor forholdsvis lille. Årsagen til dette ligger i udviklingen af heste. Forfædrene til nutidens hest spiste mange små portioner i løbet af dagen, hvorved en stor mave ikke var nødvendig. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilbyde din hest flere små portioner kraftfoder og grovfoder hver dag – gerne minimum 3 dagligt når hesten er på stald. Det bedste er at lade hesten græsse, så den får de små portioner fordelt over hele dagen. Der kan dog være mange årsager til at dette ikke er muligt, og her er det særdeles vigtigt at huske grovfoderet. I maven er der et surt miljø pga. mavesyren. Vi kender ofte til det negative ved mavesyren, men den har faktisk en vigtig funktion. Det sure miljø hjælper bl.a. maven med at neutralisere bakterier og mikroorganismer. Hestefoder bliver i maven mellem 1 og 5 timer. Når foderet er blevet tygget grundigt og indeholder rigeligt med spyt, så kan det blive syrnet tilstrækkeligt ved hjælp af mavesaft og efterlade maven uden gæring. Forudsætningerne for en god tyndtarmsfordøjelse er nu opfyldt. Næringsstofferne nedbrydes og optages i tyndtarmen Hestens tyndtarm er cirka 20 meter lang og har en samlet volumen på cirka 64 liter. Under fordøjelsesprocessen passerer foderet gennem tyndtarmen på cirka 1,5 time, hvilket er en relativt høj hastighed. For at sikre, at foderet bliver tilstrækkeligt fordøjet og hesten får udnyttet de næringsstoffer fra foderet som nedbrydes i tyndtarmen og som ikke skal videre til tyktarmen, er det vigtigt med små og hyppige fodertildelinger. I tyndtarmen nedbrydes de proteiner, fedtstoffer og kulhydrater, som foderet indeholder, ved hjælp af enzymer fra tarmsaften, bugspytkirtelsaften fra bugspytkirtlen og galdesaften fra leveren. Næringsstofferne absorberes derefter gennem slimhinden i tyndtarmen. Fiberrige fødevarer, såsom hø, græs eller halm, føres stort set ufordøjet igennem tyndtarmen og videre til tyktarmen. Tyktarmen – hestens energikilde Hestens tyktarm og blindtarmen kaldes også for hestens bagtarm. Den er cirka 8 meter lang og har en volumen på næsten 130 liter. I tyktarmen er der mikroorganismer kan nedbryde grovfoderets fiberholdige komponenter såsom cellulose, hemicellulose og pektin. Denne nedbrydningsproces frigiver fx B-vitaminer (fx biotin) og derudover produceres der også letfordøjelige fedtsyrer (propion- og smørsyre), som optages gennem tyktarmens slimhinde og som kroppen kan udnytte som energi. For at mikroorganismerne kan overleve og udføre deres opgave 100 %, er det vigtigt at tilbyde fibre og gerne mange forskellige typer af fibre. Det kan være du har hørt at fibre diversitet er vigtigt? Det er fordi fibre, er disse mikroorganismers føde. Sådan ser du fordøjelsesproblemer hos din hest Fordøjelseskanalen hos heste er følsom og ubalancer kan nemt opstå. Det er derfor vigtigt hurtigt at identificere udfordringer og rette op på dem for at forebygge helbredsproblemer hos din hest. 1. Udfordringer i mundhulen Almindelige tandproblemer kan omfatte: • Besvær med at tygge: Hestens kindtænder slides gradvist ned på grund af den kværnende tyggebevægelse. Uregelmæssigt slid kan føre til balancer og hvis disse ikke bliver rettet, så kan din hest få udfordringer med at tygge og derved ikke får tygge tilstrækkeligt på foderet og dette vil påvirke foderets videre forløb gennem fordøjelsessystemet. • Tandafvigelser: Nogle heste har en unormal kæbeposition andre har skæve tænder og som følge heraf kan heste ikke male foderet fint nok, så det ikke kan fordøjes optimalt. Det er derfor vigtigt at få tjekket hestens tænder med jævne mellemrum. 2. Problemer med spiserøret Spiserøret fører mad fra munden til maven. Hvis din hest spiser for grådigt - og derfor "glemmer" at tygge tilstrækkeligt - kan store stykker af føde eller klistrede klummer af føde sætte sig fast i spiserøret og forårsage en smertefuld blokering. Det er derfor vigtigt at kende ens hests spisemønster, så fodring kan tilpasses. 3. Maveproblemer Vidste du, at omkring 60 % af alle sportsheste og endda 90 % af væddeløbsheste har maveproblemer? Nogle af disse er foderrelateret. Når det er foderrelateret, skyldes det ofte en manglende balance mellem grovfoder og kraftfoder, for store portioner kraftfoder og/eller stress. Det kan være svært at genkende maveproblemer og en af de udfordringer som ofte nævnes, er mavesår. Mavesår kan dog ikke påvises ud fra symptomer. Der skal en dyrlæge indover for at udføre en gastroskopi af hesten. Men hvis du oplever at din hest sparker op mod maven, vender hovedet for at kigge mod maven, ændrer adfærd eller andre tegn på mistrivsel, så er det altid en god ide at kontakte dyrlægen. Hestens mave producerer konstant mavesyre – uanset om den er fyldt med foder eller ej. Hvis spisepauserne er for lange, så bliver der ikke opbygget et flydelag i maven og dette kan forårsage at maveslimhinden i den hvide del af maven bliver udsat for mavesyre. Dette kan forårsage mavesår. 4. Problemer med tarmene Tarmproblemer kan skyldes forskellige faktorer. Her er nogle af de problematikker, som vi støder på, hos de kunder vi snakker med. For meget stivelse og sukker i tyktarmen Da foderet bruger relativt kort tid i tyndtarmen, så kan det være en udfordring at udfodre store mængder foder med et højt sukker og stivelsesindhold - især hvis foderet ikke er bearbejdet tilstrækkeligt. Dette kan nemlig fører til en utilstrækkelig fordøjelse, hvor enzymerne i tyndtarmen ikke har tid nok til at nedbryde kulhydraterne, så de kommer med videre til tyktarmen. Dette forstyrrer mikroorganismerne i bagtarmen og kan føre til ubalance og irritation af slimhinderne. Desuden påvirkes dannelsen af B-vitaminer og energiproduktionen også. For lidt variation i foderet Som beskrevet tidligere i artiklen så er fibre vigtige for at mikroorganismerne i bagtarmen er velfungerende og det er grundlaget for en hest der trives. Ofte ser vi at hestens foderration (både foder og grovfoder) ikke indeholder nok fibervariation og det kan være med til at gøre hesten mere sensitiv overfor ændringer. For meget protein Fodring med for højt proteinindhold kan også føre til overbelastning af lever og nyrer. Det er altid vigtigt at have hestens behov med i sine overvejelser. Er det en højt ydede hest, drægtig hoppe, ung hest eller seniorhest, så er der et større behov for protein. Men er din hest ikke inden for disse kategorier, så kan et kvalitetsgrovfoder ofte dække proteinbehovet. En grovfoderanalyse kan give dig en indikation på hvad proteinniveauet er i dit grovfoder. Hestens gødning giver information om fordøjelseskanalen Du kan få en idé om din hests helbred ved at kigge på hestens gødning. Nogle af det ting som du kan kigge på, er gødningens farve, konsistens og lugt. Ofte er gødning brun i farven med et let grønt skær, er fast, fiberrig og kan være skinnende. Deres lugt er normalt forholdsvis behagelig og aromatisk. Hvis hestens gødning adskiller sig væsentligt fra disse egenskaber, kan der være et problem med fordøjelsen. Det skal vi så til bunds i for at sikre din hests velbefindende. Oplever du vedvarende udfordringer, pludselige udfordringer med hestens tarm eller er du bekymret? Så tag altid først kontakt til en dyrlæge. Sådan kan du understøtte din hests fordøjelse gennem fodring Især for heste, der er tilbøjelige til fordøjelsesproblemer, men også for raske heste, er det vigtigt at fremme din hests fordøjelse med passende fodring og management. Følgende tips kan være med til at understøtte din hests mave-tarmkanal og dermed øge dens velvære: Sørg for at efterligne hestens naturlige ædeadfærd så meget som muligt (små hyppige måltider) og undgå lange spisepauser (max. 4 timer). Mellem fodringstider, under lange stald- og transporttider eller blot som belønning, kan grovfodersnacks, såsom Pavo HayChunks lavet af presset enghø, være en god aktivitet for din hest. Få tjekket din hests tænder og mundhule jævnligt af en hestetandlæge eller en specialiseret dyrlæge. Sørg for at tilbyde tilstrækkeligt grovfoder. For at tarmsystemet fungerer optimalt er det en god ide at tildele hesten 1,5 – 2,0 % af sin kropsvægt i grovfoder (tørstof). Så er kunsten at finde det grovfoder som passer til hesten. Sørg for at vælge kraftfoder efter hestens behov. Vælg et sportsfoder, hvis hesten har brug for mere energi. Er din hest for tynd? Så kan Pavo WeightLift være det rigtige valg. Undgå for store mængder koncentreret foder pr. måltid. Det er bedre at fodre små portioner flere gange om dagen. Gerne minimum 3 gange dagligt. Brug kun grovfoder, kraftfoder og tilskudsfoder af god kvalitet. Undgå at din er stresset over længere tid. Stress hos heste påvirker fordøjelsen negativt. Undgå kontakt med giftstoffer og giftige planter. Selvom heste er meget omhyggelige, når de vælger deres foder, kan de komme til at indtage dem ved en fejl. Nogle planter er også gifte blot ved berøring som f.eks. engbrandbæger og vårbrandbæger. Sørg for, at din hest får tilstrækkelig naturlig motion, fx gennem daglig foldtid. Dette fremmer ikke kun fordøjelsen, men styrker også det kardiovaskulære system. Parasitter og orme kan også forårsage fordøjelsesproblemer. Få derfor jævnligt tjekket din hests afføring og giv den passende ormebehandling

Læs mere 6m

Foder og sundhed

Fordele og ulemper ved korn

Kornfri fodring er blevet en stor trend og hvor kommer det fra? Det antydes sommetider, at korn er dårligt for heste, men korn har også fordele for din hest. Nogle heste kan dog have gavn af en kornfri fodring. I denne artikel forklarer vi, hvornår korn kan være fordelagtig og hvornår korn bør reduceres i hestens fodring. Oprindelsen til kornfri fodring er ganske enkel: I naturen spiser heste hovedsageligt græs og urter for at dække deres daglige behov for energi og næringsstoffer. Man skal dog huske, at heste i naturen også bevæger sig meget mere moderat. Dette ændrede sig efter domesticeringen. Heste har efter domesticeringen skulle præstere, enten som arbejdsheste eller som ridehest. På dette tidspunkt var korn en del af deres kost. Små mængder korn giver betydeligt mere energi, især hurtigtvirkende energi. Hestene havde brug for denne energi for at kunne udføre deres arbejde. I dag er der næsten ingen heste, der trækker tunge plove gennem dybe landbrugsarealer. Vi rider ofte på behageligt, fladt terræn, og de behøver ofte kun at bære en rytter. Især for en hest, der kun rides til fritidsbrug, er energibehovet betydeligt reduceret. For disse heste er det ofte tilstrækkeligt med godt grovfoder med et kraftfoder med et lavt kalorier indhold og som indeholder de nødvendige vitaminer og mineraler. Er korn usundt for min hest? Korn, der fodres med måde, er stadig en fremragende energikilde for heste. Især når din hest skal præstere på en sportsligt eller skal bruge mere huld. Hurtigt tilgængelig energi i form af stivelse gør det muligt for hesten at levere energi til f.eks. musklerne uden større anstrengelser i stofskiftet. Ved at bruge forskellige kornsorter kan man endda give kroppen energi i længere tid. Nogle kornsorter har også positive sundhedsegenskaber, f.eks. hvedeklid, som ofte bruges i mash til at støtte mave-tarmkanalen. Det kan derfor være fornuftigt at fodre din hest med kornprodukter. For heste er det eneste, man skal tage hensyn til, at stivelse har en begrænset fordøjelseskapacitet. Stivelsesindtaget pr. måltid bør derfor ikke overstige 200 g pr. 100 kg ideel kropsvægt. Korn På trods af korns positive egenskaber er korn i stigende grad miskrediteret i hesteernæring. Og der er faktisk heste, for hvem korn bør undlades. For heste med stofskifteudfordringer og muskelstofskifteudfordringer er det f.eks. bedre at fodre uden korn. Fordi vi ser flere og flere af disse udfordringer og fordi antallet af overvægtige heste også er stigende, hører man mere og mere om kornfri fodring. Men som sagt er korn i princippet ikke skadeligt for en hest. Ud over den hurtige og lettilgængelige energi kan de enkelte bestanddele i kornkernen levere værdifulde ingredienser. Kornkim, skaller, stængler og blade samt klid er fremragende leverandører af kostfibre med mange fordele for en sund fordøjelse. Ved kornfri fodertyper indgår selve endospermen, dvs. kornets indre kornkorn, ikke i foderet. Endospermen består hovedsagelig af stivelse og gluten. For meget stivelse, dvs. letfordøjelige kulhydrater, kan føre til hurtigt stigende blodsukkerniveauer. Et højt blodsukkerniveau fører til en overdreven frigivelse af insulin, hvilket især er et problem for heste med nedsat sensitivitet overfor insulin og på lang sigt også kan føre til udfordringer med stofskiftet. Hvornår giver kornfri fodring mening? Hos heste der har et lavt aktivitetsniveau eller er selskabsheste. Her vil en kornfri fodring sammen med et grovfoder af høj kvalitet dække behovet for energi, mineraler og vitaminer. Hvis du undlader korn i hestens foder, reduceres tilførslen af sukker og stivelse betydeligt. Hvis ikke din hest har brug for energi, så kan det være fordelagtigt at reducere indtaget af let tilgængelig energi. Hvis du fodrer din hest med et foder som indeholder for meget energi, er der større sandsynlighed for, at din hest bliver overvægtig. Det skyldes, at hesten ikke bruger energien fra foderet til sit arbejde og derfor skaber en ubalance. Heste har en begrænset fordøjelseskapacitet for (korn)stivelse. En tommelfingerregel er at en hest ikke bør indtage mere end 200g stivelse pr. 100 kg kropsvægt dagligt. Har din hest udfordringer med stofskiftet bør mængden af sukker og stivelse være mindre. Før du går over til kornfri fodring, er det vigtigt at overveje, om det passer til din hest. Afvej omhyggeligt fordele og ulemper, idet du tager hensyn til, hvor intensivt du træner din hest, men også til, om din hest er disponeret for nogen af de forhold, der er nævnt i denne artikel.

Læs mere 2m

Foder og træning

Tips til det varme vejr

Tips til det varme vejr Når det varme sommervejr ubarmhjertigt sine varme stråler fra solen og ned på jorden, og temperaturen stiger, er det ikke kun os mennesker, der er udfordret under varmen, men også hestene. Varmen kan være en udfordring for mange heste, men med visse tilpasninger, kan du gøre sommeren mere behagelig for dig hest. Den optimale temperatur for heste ligger mellem -7 grader celsius (tør kulde) og +25 grader celsius. Heste føler sig bedst tilpas ved disse temperaturer. De er meget tilpasningsdygtige, men ikke desto mindre kan for høje temperaturer forårsage varmestress. Det kan give udfordringer med tarmsystemet og de kan i værste fald få hedeslag. Tegn på overophedning kan være følgende: dehydrering, øget puls og besværet vejrtrækning. Sådan kan du hjælpe din hest i varmt vejr For at beskytte din hest mod solen og give den lindring på særligt varme sommerdage, kan du hjælpe din hest med følgende tips: 1. Juster græsningstiderne Hvis der ikke er skyggefulde områder (træer, læskure osv.) på din fold, bør du tilpasse græsningstiderne efter udetemperaturen. Sæt din hest på græs om aftenen og om natten, og lad den stå i den skyggefulde, luftgennemtrængelige stald om dagen. Hvis det ikke er muligt, så prøv at sætte hesten på græs i de tidlige morgentimer. 2. Skab skyggefulde områder Et læskur er en god løsning, men en gruppe træer kan også give skygge. Hvis ingen af delene er tilgængelige, kan du også bruge et solsejl. For at spænde et solsejl ud skal du blot bruge 3-4 tilstrækkeligt store træpæle, som du kan spænde et solsejl ud på. Det er en billig løsning til at give skygge til din hest. 3. Luftcirkulation Temperaturen kan også stige hurtigt i stalden, når solen skinner på taget eller gennem vinduerne. Du kan skabe gennemtræk i stalden ved at åbne vinduer og døre. På den måde bliver stalden kølet af på en naturlig måde. Du kan også bruge en ventilator til at cirkulere luften i stalden. Det betyder, at rumtemperaturen ikke stiger så hurtigt, og at den varme luft kan køle ned. Når du bruger en ventilator i stalden, skal du sørge for, at din hest ikke står direkte i trækket. Kablet bør ikke være inden for hestens rækkevidde. Lad heller ikke ventilatoren køre uafbrudt i 24 timer eller uden opsyn, så den ikke bliver overophedet og forårsager brand. 4. Sørg altid for frisk, køligt vand. Især i varmt vejr er ubegrænset adgang til frisk, køligt vand et absolut must. Det er ikke nødvendigt, at vandet er iskoldt, da heste foretrækker at drikke vand, der er 15-20 grader koldt. Men bemærk, at ved temperaturer over 30 grader Celsius opvarmes vandet meget hurtigt, især i baljer eller spande. Brug så store beholdere som muligt, så vandet forbliver køligt længere, og forny vandet regelmæssigt. Væske er meget vigtigt, fordi heste (ligesom os mennesker) regulerer deres kropstemperatur ved at svede. Ved høje temperaturer mister hesten derfor en masse væske, som skal fyldes på igen. 5. Genopfyld elektrolytter Når din hest sveder, mister den vigtige kropssalte som natrium, kalium og klorid samt væske. Hvis din hest mangler elektrolytter, er den dårligere til at holde på væsken i kroppen, hudens elasticitet falder, og udholdenheden mindskes. Ved at tilsætte tilskud som Pavo E'lyte kan din hest opbygge en væske- og elektrolytreserver. 7. Ridning i varmen Selvom heste godt kan klare varme, er det ikke nemt for dem at arbejde hårdt i varmt vejr. Man bør kun ride på heste, der er i god kondition, har et godt helbred og et stabilt kredsløb. Væn langsomt din hest til at arbejde i disse varme temperaturer. Hvis der opstår helbredsproblemer, f.eks. ustabil cirkulation eller hedeslag, skal hesten straks flyttes til en kølig stald eller et skyggefuldt sted. Hvis du ikke rider på et højt præstationsniveau, skal du reducere arbejdet eller opdele træningen i to korte sessioner om dagen. Hvis det er muligt, skal du desuden flytte ridetiderne til de køligere morgen- og aftentimer. Et alternativ er at ride en tur i skyggen af en skov eller ved en sø, så du ikke behøver at træne i den brændende sol eller i en varm ridehal. Når du træner, skal du også være opmærksom på, hvordan du har det fysisk. Hvis du mærker, at varmen også påvirker dit kredsløb, så gå et gear ned for dig og din hest. Forfrisk din hest efter ridning eller bare ind imellem med et brusebad. Det er en velkommen afkøling om sommeren og renser pelsen for sved. Det er bedst at bruge vand, der ikke er for koldt, men lunkent, og starte med benene. Derefter arbejder du dig langsomt opad. Efter brusebadet fjerner du sveden fra hesten med en svedkniv og tørrer den, før du sætter den tilbage i stalden. 8. Klip heste med meget tyk pels For at give heste med tyk pels lindring i varmen, giver det mening at klippe dem. På den måde sveder de ikke så meget, og det er mindre sandsynligt, at der opstår kredsløbsudfordringer Mange fletter manen eller halen til pynt, men det er ikke altid til hestens fordel. Maner og haler er hestens naturlige forsvar mod fluer. Derfor bør de ikke forkortes eller flettes om sommeren. Jo længere hestens man og hale får lov til at vokse, jo flere fluer kan de afvise. Derudover beskytter en lang hårmousse også øjnene mod irriterende insekter. Er du nervøs for om din hest har hedeslag? Så er det vigtigt at handle hurtigt og alarmere dyrlægen med det samme. Følgende symptomer kan indikere hedeslag hos heste: Din hest sveder meget - selv når den står uden anstrengelse. Hesten hænger med hovedet, ser kedelig og træt ud og virker apatisk. Din hest har koordinationsproblemer og vakler. Din hest har det meget varmt. Din hest spiser ikke. Din hest er dehydreret - det kan du se ved at lave en hudfoldetest. Udførelse af hudfoldetesten Til hudfoldstesten skal du tage noget af huden på hestens hals mellem tommel- og pegefinger og observere, hvor hurtigt huden kommer på plads igen, når du slipper den. Hvis huden ikke trækker sig tilbage med det samme, men tager lidt længere tid, er det en klar indikation af, at din hest mangler væske. I mellemtiden skal du sørge for, at din hest er i skyggen, indtil dyrlægen kommer. Tilbyd hesten vand, som ikke er for koldt til at drikke. Du kan bruge kølige, fugtige håndklæder til at køle nakken og spule benene let af for også at køle dem.

Læs mere 3m

Foder og sundhed

Folde i tørt vejr

Foldene i det tørre vejr Du kigger ud på marken, og alt hvad der burde være grønt, er gult og vissent. Nogle steder ser græsset endda helt dødt ud. Varmen og tørhed har sat sine spor, men hvad sker der, når det pludselig begynder at regne? Og hvad skal du så være opmærksom på? Vi giver dig nogle praktiske tips til, hvordan du håndterer denne varme (og mere til). Under ekstremt tørre og varme forhold skifter græsset til "overlevelsestilstand": Al energi lægges i rodsystemet (fordi det skal holde sig i live), så der ikke er noget tilbage til overfladen. Så det, du ser, er, at græsset dør, men under jorden forbliver rodsystemet ofte i live i overraskende lang tid. Når regnen kommer Du vil derfor opdage, at så snart det regner, vil engen komme sig bemærkelsesværdigt hurtigt. Især på arealer, hvor jorden indeholder tilstrækkeligt med gødning. Græsset vil pludselig skyde frem - og med det den næringsværdi (læs: sukker), som har været oplagret i rødderne i al den tid. Dette kan udgøre en risiko for sukkerfølsomme heste. Både for din hest og for græsset er det derfor bedre ikke at lade græsset blive afgræsset intensivt med det samme, men at lade det falde til ro først. Vent mindst en uge, før du genoptager din normale græsningsrutine. Tip: Efter regnvejr skal du ikke straks græsse intensivt på marken, da der med stor sandsynlighed vil være et relativt højt sukkerindhold. Men giv derimod marken en uges tid til at komme sig. Gød foldene Hvis der er udsigt til regn, og du ikke har gødet dine hestefolde ret meget i foråret, er det en god idé at sprede lidt gødning på folden. Normalt bør græsset kunne vokse igen fra august til oktober, men det har selvfølgelig brug for næringsstoffer. Det er her, du med fordel kan bruge Pavo FieldCare. Denne gødning er specielt beregnet til hestegræsgange og indeholder en særlig kvælstofforbindelse, der frigives langsomt - i løbet af 2-3 måneder - i modsætning til "normal" gødning, hvor det allerede frigives i løbet af et par dage, hvilket resulterer i et højt proteinniveau i græsset. Hvad gør man, hvis græsset er (delvist) dødt? Så når du ser på din gulbrune græsmark, betyder det ikke, at græsset er dødt endnu; med lidt regn kan det ofte komme sig igen. Men hvordan kan du tjekke, om græsset kommer sig eller ej? Hvis du genkender følgende kendetegn, er græssets chancer for at overleve meget små, og der er ikke meget tilbage at redde: Planten er brun, og du kan let pulverisere den. Plantens basis er ikke længere grøn, når man har fjernet de døde blade. Rødderne er træagtige og ikke længere hvide i farven Der er ikke længere fugt i det øverste jordlag. Tip: Tag et stykke græs med rødder op af jorden, læg det i en spand med vand (rødderne i vandet), og se græsset komme op igen inden for 2 dage. Det giver en idé om, hvor godt græsset kan komme sig, når regnen falder igen. (Kilde: Eurofins Agro) Hvis konklusionen er, at du er nødt til at efterså eller efterså græsarealet, er efteråret det bedste tidspunkt at forny et græsareal på, da ukrudtet har mindre chance for at komme frem på det tidspunkt. Ved omsåning eller eftersåning skal du altid vælge græsfrø, der er beregnet til hestegræs, såsom Pavo GrassSeed, og undgå græsfrø til ko-græs Giv grovfoder til hestene under tørken Tørke får ikke kun græsset til at gro dårligt, men kan også udfordre hesten. Det er selvfølgelig også vigtigt, at din hest får nok næringsstoffer og grovfoder (fibre). Hvis græsmarken er tør og bar, skal du derfor sørge for at give grovfoder eller bruge grovfodererstatninger som Pavo DailyPlus, Pavo SpeediBeet, Pavo FibreBeet eller Pavo FibreNuggets. Pavo DailyPlus og Pavo FibreNuggets har samme næringsværdi som almindeligt hø, så det er fint at give et par kilo om dagen som erstatning for grovfoder. Pavo SpeediBeet og Fibrebeet er også grovfoder til heste og kan uden problemer anvendes til voksne heste op til 1-2 kg pr. dag (tørfoder). For at undgå, at hestene græsser græsset for kort og indtager en masse sand, kan du også regelmæssigt tilbyde dem et andet stykke græs, hvis det er muligt. Tip: Ikke nok græs på marken? Så giv din hest grovfoder eller grovfodererstatning.

Læs mere 2m

Foder og træning

Tørre hove

Har din hest tørre hove? Det varme sommervejr kan være en udfordring for hestens hove! Varmen betyder at jorden mister sin fugtighed og der fratager hovens mulighed for at optage fugtighed fra jorden. Derudover kan den tørre, sandede, stenede jord også få hovene til at knække og udvikle revner. Hestens hove er skabt til at bære og er fundamentet for en velfungerende hest. Hvis hoven er i ubalance eller beskadiget, har det en indvirkning på hele hestens bevægeapparat. Bevægelse er også essentielt for at hovene fungerer optimalt, da bevægelse er med til at sørger for en god blodcirkulation. Her er Pavos tips til hvordan du bedst forbygger tørre hove: 1. Få hovene kontrolleret regelmæssigt af en beslagsmed. Uanset om der anvendes hestesko eller ej, er regelmæssig hovpleje vigtig. Så snart hovene bliver for lange eller form, kan det bl.a. påvirke benstilling. Dette kan især være en udfordring i forhold til sener og led. 2. Rens hovene dagligt Ved at rense hovene dagligt, holdes de ikke kun rene, men der kontrolleres også for uregelmæssigheder eller små sten. Det er vigtigt ikke at lægge for meget pres på hovens stråle for ikke at beskadige den. 3. Sørg for, at stalden er ren og tør Et snavset og fugtigt gulv i stalden øger risikoen for bl.a. sur stråle. Derfor skal stalden muges ud dagligt, og sørg for, at strøelsen er ren. 4. Hovene skal absorbere tilstrækkelig fugt. Vand er grundlæggende nødvendigt for hovene! Hvis din hest står på en græsmark, vil fugten fra græsset ofte være tilstrækkeligt. Hvis dette ikke er muligt eller er det meget varmt, er det fornuftigt at vande hovene regelmæssigt, f.eks. efter ridning. Brug vand til at fugte tørre klove – Her er et par eksempler på hvordan du kan ”vande” hestens hove: Giv hesten et fodbad. Fyld fire spande med vand og sætte en hov i hver spand. Lad gerne hesten stå sådan i ca. 15 minutter. Denne metode bruger meget mindre vand end at sprøjte din hest med vand i 15 minutter. Hvis ikke din hest bryder sig om denne metode, så kan det være at metoderne nedenfor passer bedre til jer. 5. Sørge for tilstrækkelig motion Motion stimulerer blodcirkulationssystem. Denne stimulering af blodcirkulationen er nødvendig for transporten af næringsstoffer for at holde hoven sund, elastisk og i optimal stand. Pavos foderanbefalinger til udfordret hove Dårlige hove kan skyldes mangel på eller et øget behov for visse mineraler og vitaminer eller en ubalance. For at forebygge og støtte kan det være nyttigt at afbalancere mineral- og vitaminbalancen med et særligt tilskudsfoder. Biotin til stærke hove Det vandopløselige biotin hører til familien af B-vitaminer (vitamin B7) og er vigtigt for hestens hove, pels og hud. Vitaminet optages gennem daglig fodring. Især i frisk græs og hø, afhængigt af kvaliteten, er der nok biotin. Gulerødder er også en god kilde til biotin. Hvis den daglige tilførsel af biotin ikke er tilstrækkelig, anbefales det, at der gives supplerende foder med biotin som støttefoder. I kombination med zink og andre næringsstoffer som kobber og essentielle aminosyrer har biotin en positiv effekt på en sund hovvækst. Med regelmæssig fodring tager det dog 4 til 6 måneder, før en forbedring af hornkvaliteten bliver synlig. Pavo BiotinForte er velegnet til at støtte dannelsen af nyt hovhorn. Dette vil forbedre hovhornet væsentligt indefra og udad. Hovene bliver mere elastiske. Pavo BiotinForte indeholder en høj koncentration af biotin samt elementære byggesten som aminosyrer, kobber, zink og svovl. Det er et tilskud af høj kvalitet til hovpleje.

Læs mere 2m

Foder og sundhed

Hvad skal du vælge? Mysli eller pellets?

Hvad skal du vælge? Pellets eller mysli? Begge ting er velegnet til hestefoder, på hver deres måde. Men de ser væsentlig forskellige ud. Overraskende nok for en mysli og pellet kan godt minde om hinanden i forhold til næringsstoffer, men der kan være forskel på en række andre parametre. Så hvorfor skal du vælge det ene frem for det andet? Begge er kraftfoder som dækker hestens næringsstof behov, medmindre andet fremgår af sækken. Ved fremstilling af pellets bliver råvarerne knust og efterfølgende presset til en pellet. Det er vores erfaring at fx kræsne heste ofte er glad for denne løsning. Desuden kan det også være en god løsning, hvis man har en hest som sorterer meget i foderet, da det giver mindre mulighed for at sortere fx vitaminer og mineraler fra. Pellets er typisk også en billigere løsning, da der kan være flere kg på en palle og dermed er fragtprisen mindre. Derudover er det ofte pellets som kan gå i foderautomater, hvis du er udstyret med sådan en. Mange vælger mysli, da det er det som det menneskelige øje synes ser lækkert ud. Men der er også andre grunde til at vælge en mysli. I en mysli forbliver råvaren ofte hel, selvom den bliver bearbejdet. At råvaren forbliver hel, har den fordel at der er mere struktur i foderet. Dette stimulerer hestens tygning og derved spytproduktion, hvilket er fordelagtigt for hestens fordøjelse. Derudover er der ofte også typisk flere forskellige råvarer i mysli, hvilket giver en god diversitet til bagtarmen. Om det er pellets eller mysli som passer til din hest, kan kun du vurdere. Men vid at uanset, hvad du vælger, så er begge typer af foder lavet så de dækker din hests ernæringsmæssige behov. Så når du har valgt et foder og valget står mellem pellet- eller mysliversionen, så kan du overveje de ovenstående punkter i dit valg.

Læs mere 1m

Foder og sundhed

Når hesten ikke må få græs

Græssæsonen er her! Men det er ikke til glæde og gavn for alle. Græs har mange gode egenskaber også selvom det kan skabe udfordringer for nogle heste. I denne artikel fortæller vi hvad græs egentlig er og hvad du skal være opmærksom på, hvis ikke din hest kommer på græs. Græs Hele vinteren er græsset i dvale. Græsset gror først, når der er sollys, vand, mineraler og lune temperatur til stede. Derfor begynder græsset at vokse i foråret, hvor de lune temperaturer kommer. Når solen rammer græssets grønne blade, sker der fotosyntese. Fotosyntese er en reaktion der sker i planter og resultatet af fotosyntesen er sukker og ilt. Sukkeret bliver lagret i græsset for senere at blive nedbrudt og danne energi til planten vha. respiration. Fotosyntese er afhængig af solen og kan derfor kun ske om dagen, mens respiration foregår hele døgnet. Lidt simplificeret betyder det, at om natten bruger græsset sukkeret til at vokse af (når temperaturen er høj nok), mens græssets sukkerindhold opbygges i løbet af dagen. Derudover spiller temperaturen en væsentlig rolle for græssets vækst og sukkerindholdet. Lave temperaturer begrænser græssets vækst, hvilket medvirker til at sukkeret ophober sig, da planten ikke bruger det til at vokse af. Det vil sige at i disse måneder hvor vi har sol om dagen og græsset producerer sukker, men hvor temperaturerne er for lave om natten til at græsset vokser, ser vi et højt sukkerindhold på foldene. Dette er ofte scenariet på det tidspunkt hvor de fleste hesteejere begynder at indgræsse hestene. OBS: Sukkerindholdet kan også være højt på andre tidspunkter, hvis der fx er for høje temperaturer, for meget vand eller ugunstige betingelser som stresser græsset. Græssets sukkerindhold er et meget omtalt emne for mange hesteejer, men det har en vigtig funktion for græsset. Sukkeret skal nemlig sørge for at græsset vokser, sætter frø og formerer sig. Der er også andre faktorer som påvirker sukkerindholdet, her i blandt hvilke græssorter man har på sin mark. Det kan derfor være en god ide at rådføre sig med græsfrøfirmaerne der laver græsblandinger til heste eller snak med fagpersoner. Udover at græs indeholder sukker, så består græs også af plantefibre (cellulose, hemicellulose og lignin), protein, vitaminer og mineraler. I løbet af græsningssæsonen ændres indholdet af netop disse ting. I starten af sæsonen er græsset frodigt, i kraftig vækst og en stor andel af græsset er bladdele. I denne periode er der et højt energi-, og proteinindhold, mens fibreindholdet er lavt. I løbet af sommeren vil næringsværdien i græsset falde, da fiberindholdet stiger, mens indholdet af energi og protein falder. Det samme mønster ses også med bl.a. A-og E-vitaminer, som er de vitaminer vi hovedsageligt finder i græsset. Græsset indeholder også mineralerne, men mængden af især kobber, zink, selen og mangan er ofte ikke til stede i tilstrækkelig mængde for at imødekomme hestens behov. Til gengæld er kalium et af de mineraler som græsset har et højt indhold af i starten af græsningssæsonen. Så er græsset også en rigtig god kilde til Omega-3-fedtsyrer. Omega-3-fedtsyrer er essentielle fedtsyrer og derfor vigtigt at hesten får det gennem fodringen eller fx græsset. Vil du vide med om omega-fedtsyrer og hvorfor de er vigtige for din hest? Så har vi denne artikel til dig. Men det er kun når græsset står grønt og frisk på marken at vi finder omega-3-fedtsyrer. Så når det bliver slået til hø eller wrap, så er det altså ikke længere en kilde til omega-3-fedtsyrer. Der er rigtig mange faktorer der spiller ind på hvad lige netop dit græs indeholder. Udover dem som allerede er nævnt, så er vejret, jordbundsforhold og gødskning også væsentlige faktorer. Heste der ikke kommer på græs Efterhånden er der i Danmark en større gruppe af heste som må undvære græs hele året. Dette skyldes i langt de fleste tilfælde overvægt og/eller stofskifteudfordringer. Denne gruppe af heste får desværre ikke glæde af nogle af de gode egenskaber, som græs har. Har du en hest som har udfordringer med stofskiftet? Så er det vigtigt at have en dyrlæge med på sidelinjen, men det er samtidig også vigtigt at sørge for at de fodres korrekt. Ved overvægtige heste kan Pavo InShape være en rigtig god løsning. Pavo InShape er et lavt kaloriefoder, men som er rig på vitaminer, mineraler og proteiner. Men husk at fodring skal ledsages med god motion og korrekt management. I modsætning til frisk græs indeholder grovfoder ofte meget lidt eller ingen omega-3-fedtsyrer og kraftfoder indeholde ofte vegetabilske olier som f.eks. solsikkeolie. Vegetabilske olier indeholder naturligt en masse omega 6, hvilket kan føre til, at din hest får tilført et overskud af omega 6 og kommer derved til at mangle omega 3-fedtsyrer. Derfor er det vigtig at afbalancere dette forhold mellem omega 6 og omega-3 når din hest ikke går på græs. Til dette kan du bruge Pavo LinseedOil eller Pavo AhiFlower®Oil. Derudover er frisk græs ofte en god kilde til protein. Så når hesten ikke har adgang til ungt græs, er det vigtigt at sikre at hestens proteinbehov dækkes gennem grovfoderet og evt. det supplerende kraftfoder eller tilskud. Selvom hesten er overvægtig er det vigtigt at der er nok protein i foderplanen for at understøtte muskulaturen. Her er Pavo ProteinPlus en god løsning, da det er tilførsel af protein uden særlig mange kalorier.

Læs mere 3m

Foder og træning

Mangler din hest protein?

Hvad er protein? Proteiner er kroppens byggesten. De bruges primært til at opbygge bl.a. celler, væv, hormoner, antistoffer og enzymer. Det betyder at proteiner i særdeleshed er vigtige for fx hove, pels og muskler Proteiner består af en række aminosyrer bundet sammen i lange kæder. Der er 21 forskellige aminosyrer, og din hest har brug for dem alle. Der findes to forskellige typer af aminosyrer: Essentielle og ikke-essentielle. Hesten er i stand til at danne ikke-essentielle aminosyrer i fordøjelseskanalen vha. mikroorganismerne. Essentielle aminosyrer skal derimod tildeles gennem foderet, fordi den ikke selv kan danne dem. Begrænsende faktorer Et andet væsentligt aspekt er at nogle aminosyrer er såkaldte ’begrænsende’ aminosyrer. Dette betyder, at hvis hesten mangler denne type aminosyre, kan den ikke udnytte de resterende aminosyrer i foderet. Hos heste er de første tre begrænsende aminosyrer lysin, methionin og threonin. Generelt gælder at når disse tre aminosyrer er til stede i foderet i tilstrækkelige mængder, vil hesten kunne optage de aminosyrer der er til stede i foderet. Desuden er indholdet af de tre begrænsende aminosyrer også en indikator på kvaliteten af proteinkilderne i foderet. Her er nogle eksempler på kilder til protein: Frisk ungt græs, grovfoder, lucerne, soja, hørfrø, ærter, bælgplanter og chiafrø Hvordan ved du om din hest får nok protein? En hest på 600 kg med et moderat træningsniveau har et behov for cirka 920g protein dagligt (NRC). I en foderration er det primært grovfoderet som skal dække denne del. Men de seneste år har tendensen været at indholdet af protein i grovfoderet er faldende, samtidig ser vi ofte at sukkerindholdet højt. Alt grovfoder består af tørstof og vand. Alle nærringstofferne findes i tørstofdelen (TS). Det er vigtigt at kende tørstofprocenten for at kunne beregne hvor mange kg af grovfoderet hesten skal have. Hvis du har et grovfoder med 80% tørstof (hø), så skal en hest på 600 kg have minimum 11,3 kg grovfoder for at følge anbefalingerne på minimum 1,5 kg grovfodertørstof pr. 100 kg hest. 11,3 kg grovfoder med 80% tørstof giver 9 kg grovfodertørstof og 2,3 kg vand. Hvis høet med 80% TS indeholder 7 % protein, så vil din hest i denne mængde grovfoder få 630 g protein dagligt. Det betyder, at i dette eksempel vil du mangle ca. 290 g protein dagligt, som skal findes i din kraftfodertildeling. Indeholder høet derimod 11% protein, så vil hesten få ca. 990 g protein dagligt, hvilket vil være tilstrækkeligt i dette eksempel. Det kan lyde som en simpel løsning – det er blot at få fat i et grovfoder med 11% protein i. Men det er vigtigt, at holde for øje at det er altid individuelt fra hest til hest hvad deres behov er. Dette komme an på alder, træningsaktivitet, type, evt. udfordringer, management osv. Dette er vigtig information, når du skal på grovfoderjagt. Når først du ved hvad hestens behov er, så begynder søgningen. Det kan være en udfordring at finde et grovfoder med som passer til den hest man har. Tendensen med lavt proteinindhold i grovfoder, kan især være en udfordring hos de nøjsomme som ikke må få så mange kalorier, da det lave indhold af protein gør at man er nødt til at øge grovfodermængden og dette medfører ofte et højere kalorieindtag. Men det kan også være en udfordring hos avlshestene, unge heste senior heste, heste med høj træningsintensitet og slanke heste, da det kan være en udfordring at få tilstrækkeligt med protein i deres foderration. Derfor er det rigtig godt at finde et sted, hvor du kan købe grovfoder med analyse eller for lavet en analyse efterfølgende. En analyse er nødvendig for at vi kender indholdet af tørstof, protein, sukker og energi. Stil dig selv spørgsmålet” Ville du købe et kraftfoder uden analyse? Sandsynligvis ikke! Grovfoderet er 90 % af din fodring og selvom det rigtige kraftfoder/vitaminer og mineraler kan gøre underværker, så er det ingenting uden det rigtige grovfoder. Men jeg har ikke en grovfoderanalyse, hvad gør jeg så? Med en grovfoderanalyse er det muligt at arbejde på forkant, da man kan regne ud hvad hesten cirka, skal have for at den ikke kommer til at mangle fx protein. Uden analyse arbejdes der lidt på bagkant. Det betyder at det man skal kigge efter, er symptomer på at kroppen begynder at mangle protein. Som nævnt tidligere i artiklen så er protein afgørende for muskler, hove, pels. Derudover vil hestens huld også live påvirket af proteinmangel. Her er eksempler på hvordan man bl.a. kan se proteinmangel. Hove - det kan være dårlig vækst i hornet, tynde såler og at hornet ikke er stærkt nok. Muskler - det kan være at hesten har svært ved at opbygge muskelmasse, altså få fylde i muskulaturen. Pelsen – her er det typisk i pelskvaliteten af pelsen man ser mangel, da ligesom hove består pelsen også af protein Huld – her er det den slanke hest som har svært ved at holde vægten. OBS. Vær opmærksom på at problemer med muskler, hove, pels og huld også kan skyldes andre ting. Det handler om at se på det samlede billede af hesten. Kilder: 1. Urshel, K.L., Lawrence, L.M. (2013): Amino acids and protein. In: Geor, R., Harris, P., Coenen, M., eds., (2013) Equine Applied and clinical nutrition. china: Saunders Elsevier, pp. 113-132. 2. Frape, D. (2010): Utilisation of the products of Dietary Energy and Protein. In: Frape D. (2010) Equine Nutrition and Feeding. Chicester: Wiley-Blackwell, pp. 21-36. 3. National Research Council of the National Academies (2008): Protein and Amino Acids. In: Nutrient Requirements of Horses, 6th Edition. Washington, DC: The National Academies Press, pp. 54-68. 4. Lewis, Lon D. (1996): Equine Nutritional Requirement Tables. In: Lewis, Lon, D (1996): Feeding and Care of the Horse. Chicester: Wiley-Blackwell, pp. 411-418.

Læs mere 3m

Foder og træning

Mangler din hest energi?

Mangler din hest energi? Et spørgsmål som ”hvad gør jeg, min hest mangler energi” er et af de spørgsmål som vi ofte i rådgivning hos Pavo. Det kan lyde som et simpelt spørgsmål med et simpelt svar, men det er ikke altid tilfældet. Ofte vil det kræve mere information om hvornår du møder den manglende energi. Er det generelt under ridningen, er det i slutningen af rideturen eller måske til stævner, ved specifikke situationer eller er det noget helt tredje som fx at hesten generelt er sløv. Grunden til spørgsmålene er, at der kan være rigtig mange årsager til at en hest mangler energi og afhængig af, hvad årsagen er, vil fremgangsmåden være anderledes. Her nedenfor ses en række eksempler på hvad der kan være årsag til energimangel hos hesten. Til nogen af årsagerne kan løsningen være en ændring i foder, men det i andre tilfælde vil være en kombination af flere ændringer som vil være løsningen. Eksempler på årsager til energimangel: Der tilføres for få kalorier ift. behov Der skal anvendes nogle andre former for kilder til energi Smerter (dette kan være muskelspændinger, men der kan også være i den mere alvorlige skala, hvor det er vigtigt at have dyrlægen med indover) Tarmen (en udfordret tarm, betyder at næringsstofoptaget ikke er optimalt og derved får hesten ikke alt den skal bruge) Pelsskifte Overvægt Stress Det er vigtigt at slå fast at dette er blot eksempler på årsager til træthed hos hesten. Der kan også være nogen dybere liggende årsager og hvor dyrlægen skal med indover. Energi gennem foderet Når der tilføres energi gennem fodringen, så er der tale om kalorier. Så hvis man vil have mere energi, så skal der tilføres flere kalorier til foderplanen. Men når det er sagt, så er det vores erfaring at heste reagerer forskelligt for på energikilder. Du er garanteret stødt på følgende udsagn ”min hest bliver varm i hovedet af havre” som et eksempel på at nogen hest reagerer anderledes en råvare end andre. Det kan derfor være nødvendigt at afprøve hvilke råvarer der supplerer din hest bedst. Hvilken kilde, til mere energi, du skal vælge i din foderplan, afhænger af hvad hestens behov er og hvad hesten skal bruges til. Er det fx en springhest og der skal noget mere tænding eller du ønsker at glykogendepoterne hurtigt fyldes op, så hesten også kan præstere på anden dagen, så er det stivelsesrige råvarer såsom havre, spelt, byg du skal gå efter. Det er dog altid vigtigt at være opmærksom på at disse råvarer skal bearbejdes korrekt for at de udnyttes optimalt. Derudover skal man være opmærksom på mængden af sukker og stivelse, da heste har en maksimal kapacitet for hvor meget de kan udnytte. En tommelfingerregel er maksimalt 2g stivelse/sukker pr. 1kg kropsvægt dagligt (fordelt over flere måltider) Har du derimod brug for mere udholdenhed, så er det vigtigt at gå efter fedt- og fiberholdige råvarer. Denne form for energikilder frigives langsommere og derved bidrager de til udholdenhed. Smerter, som årsag til energimangel Manglende fremdrift under ridning eller generel træthed kan også skyldes smerter. Derfor er det vigtigt at man sikrer at udstyret sidder korrekt og at hesten er tjekket igennem for om den måtte have smerter af en dyrlæge. Når du har fået en diagnose ved dyrlægen, så kan vi være med til at tilpasse din foderplan, så den understøtter den behandling dig og dyrlægen har igangsat. Her er et par eksempler på hvor vi kan hjælpe. Hvis det er muskelspændinger, så kan vi understøtte ved at justere foderet, så hesten får optimal forsyning til musklerne. Du kan læse mere om hvilke tilskud du kan bruge afhængig af, hvad du mærker hos din hest. Hvis det er foderrelateret mavesår, så kan vi også være behjælpelige med at tilpasse management og vælge et foder som understøtter maven. Tarmen, som årsag til energimangel Hestens fordøjelsessystem er sensitivt og ubalancer kan nemt opstå. Hvis hesten døjer med udfordringer med tarmen, så kan dette også være en årsag til træthed. Dette skyldes at ubalancen kan medføre slid på tarmvæggen. Dette kan bevirke at hesten ikke har et optimal optag af næringsstoffer og derved ikke får det, som den har brug for og derfor er træt. Det er vigtigt at reagere på ubalancer i tarmen. Læs mere fordøjelsen og hvordan du forebygger ubalancer her Pelsskifte, som årsag til energimangel Hvis man oplever at hesten er træt omkring forår og efterår, så kan årsagen være pelsskifte. Pelsskifte er en ressourcekrævende proces, bl.a. fordi hesten skifter hele sin pels. Derfor kan man opleve at hesten i denne periode bliver træt eller påvirket på anden vis. Oplever man at ens hest bliver træt, er det vigtigt at understøtte på bedst mulig måde. Du kan læse mere om pelsskifte om hvad du kan gøre her Overvægt, som årsag til energimangel Er din hest overvægtig? Så kan dette også være årsagen til den manglende energi. Når hesten er overvægtigt, så bærer den rundt på mange ekstra kilo, hvilket er tungt. Derudover kan der også være et stofskifte som er på overarbejde, hvilket også er ressourcekrævende. Hvis årsagen til den manglende energi er overvægt, så er det vigtigt at skabe en ”negativ energibalance”, så hesten kan tabe sig. De fleste vil opleve at hesten vil få mere energi efter et vægttab. Vil du vide mere om fodring af en overvægtig hest, så læs med her Stress, som årsag til energimangel Har du en hest som er nervøs og stresser let? Det betyder også at dens krop arbejder på højtryk og derved har et højt energiforbrug. Her er det vigtigt at skelne mellem akut og kronisk stress. Akut stress vil ofte ikke være noget der påvirker hestens energiniveau, hvorimod kronisk stress kan have indflydelse på hestens energiniveau. Desuden kan langvarig stress også udvikle sig til stereotypier, som fx vævning, luftslugning, og krybbebidderi. Du kan læse mere om stress hos heste her

Læs mere 3m

Foder og træning

00:03:27

Om grovfoder og sport

Pavo: Undersøgelse af grovfoderanalyser i en periode på 10 år. Tendens: Mangel på protein og kalorier/energi, det påvirker sportshesten - se med her

Læs mere

Foder og sundhed

00:02:52

FeedingAdvice: maintain my old mare’s weight

Pavo FeedingAdvice: for all your feeding questions. How to maintain my old mare’s ideal weight?

Læs mere

Foder og sundhed

00:04:22

FeedingAdvice: bodycondition score

Pavo FeedingAdvice: for all your feeding questions. How to determine your horse’s bodycondition score?

Læs mere

Foder og sundhed

00:01:39

FeedingAdvice: How to store horsefeed?

Pavo FeedingAdvice: for all your feeding questions. How to store horsefeed under optimal conditions?

Læs mere

Foder og sundhed

00:02:10

Pavo Nature’s Best has been renewed

Too much sugar and starch is not healthy for horses which are not exercised intensively or which are sensitive to laminitis. That is why Pavo Nature’s Best has been renewed; with less cereals and extra Timothy. As a result, the new Pavo Nature’s Best contains only 2% sugar, only 16% of starch and a higher fiber content (19%). In this video we will show you how came to this renewal.

Læs mere

Foder og træning