Foder og sundhed
Fodring af den ældre hest
De fleste hesteejere ønsker, at beholde deres heste så længe som muligt. Der er stor forskel på, hvor længe en hest lever, og hvor godt den har det i sin alderdom. Når heste bliver gamle, ældes hestens fordøjelsessystem også. Det betyder, at hestens tarmfunktion forringes og foderudnyttelsen falder. Det er derfor vigtigt, at fodre de ældre heste med hensyn til deres specielle behov, så vi kan have glæde af dem i mange år.
Hvornår er hestens gammel?
Man vurderer, at ét heste-år svarer til omkring fire menneske-år. Ud fra det kan vi estimere at heste omkring 18-20 år er gamle. Der er dog stor individuel forskel på, hvornår en hest reelt er gammel. Nogle heste ser gamle ud allerede som 14-15 års, mens andre først viser tegn på aldring, når de er 20-25 år. Nogle symptomer kan ses, andre ikke, men senest fra hestens 18. år skal man være opmærksom og tage hensyn til hestens anderledes behov. Hestens fordøjelsessystem forringes, når hesten ældes, og det betyder, at hestens tarmfunktion bliver dårligere, og foderudnyttelsen falder. Heldigvis er der mange ting du som hesteejer, kan tage hensyn til, når du fodrer din ældre hest.
I takt med at hesten bliver ældre, kan den nemlig pludselig få svært ved at holde en tilpas foderstand. Det sker uden nogen direkte årsag som for eksempel sygdom og orm, og selvom den får det samme foder, som den har fungeret fint på i mange år. Den gamle hests fordøjelse ændrer sig, men du kan hjælpe den, blandt andet ved at tildele det rigtige foder.
Fibre er et must
Oprindeligt er hesten skabt til at gå og spise fiberrigt foder 16-20 timer i døgnet. Den kan blandt andet få fibre fra græs, hø, wrap, roeflager/piller og lucerne. Fibrene gæres/nedbrydes af bakterier i hestens stortarm. Hestens endetarm stimuleres kun af fibre. Fibrenes funktion er bla. her, at de binder vand til tarmindholdet, så det vokser, og presser mere på tarmvæggene, der bliver stimuleret til at skubbe indholdet ud. Består hestens foder ikke af en vis mængde fibre står endetarmen stille, og det kan give forstoppelse. Fibre er desuden hestens vigtigste energikilde, og hele 60-80 % af hestens energi kommer fra fibre.
Der findes mange forskellige fibre, og nogle er nemmere for hesten at fordøje end andre. Blandt andet pektin-fibre er sunde og let fordøjelige. Hurtigt opblødte roeflager, som eksempelvis Pavo SpeediBeet mfl., indeholder flere pektin-fibre end græs. Vandopløselige fibre kan binde en vandmængde svarende til 15 gange dens egen vægt. Ældre heste skal fodres med op til 10-20 % flere fibre for at opretholde samme energi/huld som yngre heste. Ældre heste skal eksempelvis som minimum have 1,5 % af deres legemsvægt i stråfoder, mens vi anbefaler som minimum anbefaler 1 % til andre heste.
Hold øje med de gamle tænder
Hestens tænder slides gennem hele livet, og hos ældre heste er der typisk flere tandproblemer herunder løse tænder og tandkødsbetændelse. Det er derfor vigtigt med tandpleje hos ældre heste 1-2 gange årligt. Man vurderer, at omkring 60 % af alle heste på 20 år har seriøse tandproblemer. Hestens tænder slides 2-3 mm pr. år, og de bliver også mindre effektive med årene. Derfor kan den anbefalede mængde stråfoder på sigt også blive et problem for den ældre hest at tygge og udnytte. Det skyldes blandt andet, at tænder falde ud, og der kan blive et større mellemrum i mellem dem. Hos nogle ældre heste kan man sågar se, at de kun får lavet noget der bedst beskrives som ”græskugler” i munden, men de kan ikke rigtigt tygge og fordøje stråfoderet ordenligt. Man kan også se det på heste når en del af deres kraftfoder falder ud af munden igen når de tygger.
For stadig at opnå den ønskede mængde fibre, kan man fodre med en større mængde opløste roeflager/piller. De dårlige tænder kan også gøre det sværere for hesten at tygge sit kraftfoder. Det kan du på samme måde opbløde i vand.
Hvad sker der med fordøjelsen?
Der findes ikke mange studier omkring fordøjelsen hos ældre heste. Det man ved kommer fra en amerikansk undersøgelse af S.L. Ralston mfl. fra 1989. Undersøgelsen viser, at ældre heste har sværere ved at optage protein og fosfor, sandsynligvis på grund af dårlige tænder eller skader i tyktarmen efter orme, igennem et helt liv. Fosfor er blandt andet vigtigt for opbygningen af skelettet og for energiomsætningen i kroppen, mens proteiner er kroppens byggesten, og de er vigtige for dannelsen af både brusk, muskler og knogler. For at den ældre hest ikke kommer i underskud anbefaler vi, at man sikrer, at kraftfoderet indeholder minimum 320 gram råprotein og et kalcium/fosfor-forhold som tidligere nævnt. Det er dog vigtigt, at man fodrer efter hestens behov, og ikke overdoserer med protein, da det kan belaste lever-/nyrefunktionen unødigt.
Ældre heste kan også få problemer med at fordøje større mængder af sukker og stivelse. Ubehandlet korn (sukker/stivelse) er svært fordøjeligt for hesten og kan ødelægge balancen i stortarmen. Samtidig påvirker store mængder stivelse/sukker insulinproduktion.
Vi ser ofte at ældre heste taber sig, og har svært ved at holde huld. Her kan olie være en rigtig god energikilde (også til yngre heste, der taber sig). Energiindholdet i olie er højt, og 1 dl olie svarer til energiindholdet i ca. 1 kg havre. Vi anbefaler maksimalt en daglige dosis på 3 dl olie samlet. Olie har et langt mere koncentreret kalorieindhold end korn, hvilket resulterer i mindre fodermængder per måltid. Ældre heste, der har brug for store mængder foder, kan derfor bedre få indtaget den energi, de har brug for.
Udfordringer hos ældre heste
Pituitary Pars Intermedia Dysfunction (PPID) er en udbredt sygdom hos ældre heste. Sygdommen skyldes en nedbrydning af nerver i hjernen, som forårsager en forhøjet produktion af hormoner i hypofysen. Hypofysen er en hormonproducerende kirtel på undersiden af hjernen på størrelse med en peanut, og er kroppens overordnede center for hormonproduktion. I modsætning til Cushings hos hunde og mennesker, hvor det er en sygdom i binyrerne, så er det hos hesten en sygdom i hjernen. Den forøgede produktion af hormoner i hypofysen forårsager blandt andet en forhøjet produktion af kortisol i binyrerne. Kortisol nedsætter produktionen af protein, forhøjer blodsukkeret og undertrykker immunforsvaret. Hesten bliver derved mere modtagelig overfor infektioner og sygdomme. Samtidig vurderes det, at over 50 % af de ramte heste har diabetes og/eller forfangenhed.
De fleste forbinder Cushing Disease med den krøllede tykkere pels, men dette symptom er det ikke alle der får. Et af de første symptomer er nedsat præstation/sløvhed. Sygdommen medfører også ændrede fedtdepoter, hvor hesten kan begynde at lagre fedt hen over øjnene, på bagparten og på halsen (”fedt-nakke”). Hesten kan få større ædelyst, drikke og urinere mere, og den taber muskler især over bagpart, ryg og mave. Tabet af mavemusklerne giver et typisk hængebug-udseende.
Hvor mange heste lider så af dette? Udfra Pavos undersøgelser i Holland fandt man ud af, at 60 % af alle heste omkring de 20 år lider af sygdommen. Man kan så diskutere, om det er en sygdom eller et ”normalt” alderdomsforløb, vi bare først nu er opmærksomme på grund af undersøgelser og mere viden? Årsagen til Cushing Disease er uvis. Vi ved, at det rammer alle racer, og ponyer er minimalt mere modtagelige end heste. Sygdommen kan behandles, men ikke helbredes. Eftersom det ofte er ældre heste, gælder det om at sørge for jævnligt tandeftersyn, god beskæring, hyppig ormekontrol, samt et godt kvalitetsfoder. Afhængig af om hesten også har insulinresistens, skal man sørge for et foder med høj fordøjelighed, højt proteinindhold og moderat til lavt sukkerindhold.
Ældre heste får også gigt
De fleste kender til gigt hos ældre mennesker, men det er faktisk også en udbredt lidelse hos ældre heste. Et studie fra 1999 (MM. Brosnahan) viser, at 24 % af alle ældre heste har seriøse bevægelsesproblemer, deraf har 40 % gigt. Gigt er en kronisk nedbrydning af brusken. Man anbefaler ofte produkter med glucosamin, chodroiotin, hyaluronsyre og/eller kollagen for at forhindre udvikling af gigten. En anden vigtig ting er, at tage hensyn til at hesten skal holdes i gang, gigten bliver kun endnu værre, hvis hesten står stille. Symptomer er ofte at de er lidt stive i det når de lukkes på fold om morgen, i opstarten på arbejde, og i værste tilfælde ikke ønsker at stå oprejst længe af gangen, feks når de spiser hø eller græs ved jorden.
Immunforsvaret bliver svagere
Hestens immunforsvar svækkes med alderen, og de bliver derfor mere modtagelige overfor infektioner og virusser. En af årsagerne er, at ældre heste ikke optager vitaminerne godt nok i mavesækken og tyndtarmen. En velfungerende hest er generelt selvforsynende med dannelsen af B-vitaminer og C-vitamin, hvis hesten får en tilstrækkelig mængde grovfoder af en god kvalitet, og ikke udsættes for stress-situationer. Som følge af den nedsatte forgæringsfunktion hos ældre heste falder den mikrobielle produktion af B-vitaminer og C-vitamin samt visse aminosyrer. Dette kan påvirke hestens immunforsvar, så den er mere udsat for infektioner. Det kan derfor i nogle tilfælde være en god ide med et ekstra tilskud.
Desuden kan tilskud af tarmbakterier (probiotika) og gærkultur hjælpe med at forbedre stortarmsfunktionen og derved øge udnyttelsen af foderet. Der mangler stadig viden omkring ændringer af optagelsen af andre mineraler hos ældre heste. Dog tyder nyere undersøgelser på, at behovet for mineralerne zink og selen samt vitaminerne A og E øges hos ældre heste. Tildelingen af vitaminer og mineraler skal dog stadig være afbalanceret.
Rangorden på folden
En anden ting man skal være opmærksom på, er rangordenen ude på folden. Det gælder især, hvis du giver hestene adgang til stråfoder på folden. Ældre heste, som måske har haft en naturlig høj plads i hierarkiet, bliver tit med alderen sat tilbage af yngre heste, og det betyder, at de ikke får samme tid ved stråfoderet på folden. Det betyder igen mindre foder. Hvis det er muligt, kan man fodre den/de ældre heste separat eller lave flere steder/bunker med stråfoder.
Foder og sundhed
Græs management af hestefolde
Engang i mellem trænger din hestefolde til en fornyelse. Det kan du gøre ved en helt ny omlægning eller isåning af eksisterende marker.
Her er nogle tips og råd til anlæggelse af græsfolde delt op i vedligeholdelse og gødning.
Vedligeholdelse af græsfolde
Følgende råd er vigtige for at holde foldene i god stand:
Såning/ isåning af marken
Forny græsset hvert 5 år, enten ved en komplet omlægning eller isåning i eksisterende græs. Efter pløjning og tromling og inden såning af det nye græs, skal du gøre jorden mere frugtbar. Det er meget vigtigt. Du skal bruge en jordbunds undersøgelse for at finde ud af forskellene i jorden. Efter tilførelsen af de rette ingredienser, kan du gå videre med såningen. Brug specielle græsblandingen til heste, ikke til kvæg.
Hvis du beslutter dig for at så i eksisterende græs, skal sæden sås godt ned i det græs der allerede er. Det bedste tidspunkt er foråret eller om efteråret. Om sommeren er det ikke så velegnet.
Græsblandingen: Beregnet til heste
Der er nogle standard-blandinger til såning af hestefolde. De indeholder rajgræs ( 3-4 varianter), engsvingel, timothé ( 2 varianter), rødkløver. Du skal bruge omkring 14 kg pr. hektar. Rajgræs er mindre egnet til heste, fordi det gror hurtigt og overmander det finere græs, som hesten foretrækker. Rajgræs indeholder også meget protein, hvilket er godt til køer ( mælkeproduktion), men heste ikke har det behov. Heste skal have græs med mere struktur.
Rødsvingel er en af de bedste græstyper til hestefolde og der anbefales at man selv laver en blanding uden rajgræs. Denne blanding bør mixes således til én hektar: 45% Rødsvingel, 25% kg. kamgræs, 13% kg. Timothé, 13% rapgræs og 4% dactylis. Tilføj også nogle urter og evt. nogle vilde blomster.
Trimning af hestefolden
Det anbefales at trimme foldene engang imellem, i de perioder der ikke går heste på dem. Dette vil vedholder den gode kvalitet af folden.
Fjerne hestepærer fra folden
Alle hesteejere ved det, men ikke alle får det gjort: hestepærerne skal fjernes dagligt fra folden. Specielt for at undgå orm, men også for at undgå den rå vegetation der kommer hvor hesten besørger sig.
Fold pleje
Det anbefales at slå folden engang imellem for at komme af med uønsket vegetation og at havre/rive folden mindst engang om året.
Gødning af foldene
Generelt får gødning af hestefolde ikke den opmærksomhed som det burde. Det er i meget få tilfælde at hesteejeren tager jordbundprøver for at finde ud af hvilken tilstand jorden er i og får sammensat en gødningsplan. Men det er af stor betydning for kvaliteten af folden og sundheden hos hesten at benytte den korrekte gødning til jorden. Nedenunder er et par tips og råd.
Begræns mængden af organisk gødning
Organisk gødning, fra dyr, har en fremragende gødnings effekt. Fordelen er at organisk gødning frigøres de effektive ingredienser langsomt, så folden har gavn af det hele sæsonen. Gennerelt er 10 kubikmeter nok til 2,5 hektar. Grunden er den høje procent af kalium i organisk gødning. En for høj mængder kalium i jorden forhindrer græsset i at optage magnesium og andre mineraler som er vigtige for hesten.
Tilføj en stabil mængde af kvælstof
Mange spreder store mængder kunstgødning om foråret. Sådanne gødninger indeholder som regel kvælstof, fosfor og kalium. Kvælstof frigøres i løbet af et par dage og får græsset til at gro hurtigt. Resultatet er meget store mængder protein i græsset, hvilket ikke er ideelt for heste!
For et par år tilbage kom der en speciel gødning til hestefolde på markedet, som indeholdt en speciel kvælstof kombination, som frigav kvælstoffet langsomt ( normalt 2-3 måneder). Denne type kvælstof hedder Entec og er fabrikeret af BASF. Fordelene er at græsset gro godt , men protein-indholdet holdes lavt. Det opløses heller ikke så nemt i regnvejr, da det ikke skyller ikke væk og det er bedre for miljøet.
Fosfor tilskud om foråret
Fosfor er vigtig til væksten af rødderne, hvorfra nyt græs igennem henter næringen fra jorden. Ukrudt og uønsket græs gro ikke så godt i jordbund med rigeligt fosfor.
Også er fosfor meget vigtige byggesten for hestens udvikling af knogler. Fosfor i jordbunden er svært at optage for nyt græs, så det er vigtigt at gødningen indeholder dette til: udvikling græsset rødder og for en sund udvikling af hestens knogler.
Magnesium er ofte overset
Magnesium er en vigtig del til udvikling af grønne blade. Også magnesium behovet hos hesten er ret højt. Generelt er indholdet i jorden af magnesium og kalcium indholdet højt, så det er svært at optage magnesium. Derfor er det vigtigt og nødvendigt at tilføre magnesium til hestefolde.
Landbrugs-salt til hestefolde?
Natrium spiller en vigtig rolle i den attraktive smag i græsset. Det øger ikke væksten, men gør græsset mere attraktivt for hesten. Heste der arbejder meget har brug for meget natrium (salt). Ved at sprede en begrænset mængde af landbrugs-salt på hestefolde forbedre du smagen og giver hesten lidt ekstra salt.
Spred kalk i efteråret
De fleste jordprøver viser en lav PH-værdi. Jorden er sur. På en fold med meget surhed er det vanskeligere for planterne at optage næringen. Du kan reparere folden ved at sprede kalk fra september til november. PH-værdien af jorden vil så blive neutral igen i foråret, når græsset igen begynder at gro.
Opsummering
Fold renovering: omlæg eller iså nyt græs hvert 5 år
Brug en blanding der er egnet til heste
Slå toppen af græsset i perioder hvor der ikke græsses
Fjern hestepære fra folden
Gødning ( fra dyr) er fremragende for folden, men begræns mængden
Brug kunstgødning med langsom frigivelse af kvælstof, som holder protein-indholdet lavt
Vær opmærksom på magnesium og natrium indholdet på folden
Kontroller PH-værdien på marken ved at sprede kalk om efteråret
Du kan altid kontakte Pavo, hvis du har nogle spørgsmål og en god reference bog er: `Managing Grass for Horses´ af Elzabeth O´Beirne-Ranelagh, udgivet af J.A. Allen, London
Foder og træning
Har din hest problemer med muskelsmerter? Dette kan du gøre!
Muskelsmerter eller tilsyring af muskler hos heste er ofte et resultat af intensiv træning. Begge dele skyldes (blandt andet) at energiomdannelsen i muskelcellerne er forstyrret. Men hvordan kan du se, at hesten har muskelsmerter? Og hvordan er det anderledes end tilsyring af musklerne? Det vil vi forklare, og vi giver dig nogle praktiske tips til, hvordan du kan undgå det.
Hvad er forskellen på muskelsmerter og tilsyring af musklerne hos heste?
Muskelsmerter er noget andet en tilsyring af muskler. Muskelsmerter opstår, når der ved (intensiv) træning opstår små revner i muskelvævet. Muskelcellerne danner mælkesyre, som tilsyrer muskelcellen lidt. Mælkesyre dannes på det tidspunkt, hvor en muskelcelle forbrænder for meget energi uden ilt i stedet for med ilt. Ved tilsyring af musklen bliver der dannet så meget mælkesyre, at musklen tilsyrer så meget, at pH-værdien i musklen falder. Det kan være skadeligt for musklerne hos din hest.
Bemærk: Både muskelsmerter og tilsyring af musklerne må kun vare nogle få dage. Hvis det tager længere tid, er det klogt at søge råd hos dyrlægen.
En anden smertefuld lidelse hos heste er forfangenhed. Forfangenhed skyldes i de fleste tilfælde en stofskiftesygdom, for meget sukker og stivelse eller meget intensiv træning.
Symptomer: Hvordan kan du se, at hesten har muskelsmerter eller tilsyring af muskler?
Muskelsmerter eller tilsyring af muskler kan du se på forskellige symptomer. Og selvom muskelsmerter er noget andet end tilsyring af muskler, kan du ikke se nogen tydelig forskel på symptomerne hos din hest. Det første du lægger mærke til, når din hest har problemer med musklerne:
Den går med kortere skridt end normalt, når du lukker den ud på marken eller henter den i stalden
Den reagerer kraftigt på, at du rører den med børsten, når du børster den
Mere modstand, når du rider eller træner
Hvad er årsagen til muskelsmerter/tilsyring af muskler?
Ligesom hos mennesker består hestens bevægelse af et samarbejde mellem sener, ledbånd og muskler. Musklerne er de meste fleksible i denne gruppe. Når man intensiverer hestens træning meget hurtigt, er der en risiko for, at musklerne trækker i ledbåndene og senerne. Det gør ondt i musklerne, det er: muskelsmerter.
Når en muskel skal arbejde meget intensivt, er der også risiko for, at den kan tilsyrer. Når en muskel arbejder intensivt, har den brug for ekstra energi. For at få tilgang til mere energi, bliver der brugt brændstof. I en muskelcelle kan der ske to forskellige typer af forbrænding: anaerob forbrænding (forbrænding uden ilt) og aerob forbrænding (forbrænding med ilt). Du kan forestille dig, at når der bruges brændstof, giver det affaldsstoffer. De to typer forbrænding giver forskellige affaldsstoffer. Tilsyring fremkommer kun, når der er anaerobe forbrænding – dvs. forbrænding uden ilt – i musklen.
Min hest går stift og med korte skridt. Hvilken rolle spiller foderet?
Hvis din hest går stift og med korte skridt, kan du blandt andet støtte den med foderet. Vælg et kraftfoder, hvor energien kommer fra både fibre, fedtkilder og sukker/stivelse, som fx Pavo AllSports (sportspellets) og Pavo SportsFit. Derudover er det vigtigt at træne på den rigtige måde. På denne måde kan du øge energiforsyningen i musklerne, som også kaldes "aerob kapacitet". I populært sprog taler man om bedre fitness og mere udholdenhed. Energiforsyningen i musklen kommer i første række fra flygtige fedtsyrer, som bliver produceret i tyktarmen ved fermentering af fibre. Disse flygtige fedtsyrer bliver omsat til glukose i leveren, og den glukose bliver lagret i musklen. I andre tilfælde kan der lagres glukose i musklen, som kommer fra sukker i kosten (dvs. både sukker og stivelse). En tredje vigtig energikilde til aerob forbrænding er fedt, og den bliver aktiveret, når den aerobe anstrengelse varer længere end 30 minutter. Afhængig af din hest kan det også ske tidligere (det kan ske tidligere eller senere, afhængigt af hestens kondition).
Tilskud til heste med stive muskler
Hvis du ved, at din hest efter en (intensiv) anstrengelse hurtigt får problemer med stivhed og muskelsmerter, kan et tilskud være med til at give ekstra støtte og pleje til musklerne. Et tilskud, som Pavo MuscleCare, hjælper din hest med hurtigere at nedbryde og fjerne affaldsprodukter. Med det kan din hest lettere klare at holde ud i intensivt arbejde i længere tid. Pavo MuscleCare indeholder de naturlige CellProtect antioxidanter og det dopingfrie beta-alanin (β-alanin). Dette er en ikke-essentiel aminosyre, der er en del af carnosin. Dette understøtter bufferkapaciteten i musklerne mod mælkesyre. Ved at tilføje beta-alanin kan hestens krop producere mere carnosin og dermed udskyde tilsyring af musklerne.
Hvis du ikke ved, om din hest er disponeret for tilsyring af muskler efter (hårdt) arbejde, kan du give tilskuddet Pavo Eplus forebyggende. E-vitamin, C-vitamin og selen fjerner og nedbryder de affaldsprodukter, der ophober sig i musklen under træning.
Tips til at forebygge muskelsmerter hos din hest
Begynd altid træningen med en god opvarmning, og slut af med lang afskridtning
Under afskridtningen er det vigtigt, at din hest ikke køler for hurtigt af. Når musklerne er varme, er gennemblødningen bedre og musklen restituerer bedre. Når det bliver meget koldt ude, anbefales det derfor at afskridte med et fleecedækken på
Træn die hest regelmæssigt, så den er i god kondition, og byg den op langsomt. Jo mere udholdenhed en hest opnår gennem træning, desto lavere er andelen af anaerob forbrænding i musklen og andelen af aerob forbrænding bliver højere
Antioxidanter i foderet stimulerer fjernelsen og nedbrydningen af affaldsprodukter og reducerer risikoen for muskelsmerter og tilsyring af muskler. Så vælg et muskelstøttende supplement med naturlige antioxidanter, såsom Pavo MuscleCare (plejende) eller Pavo Eplus (præventiv).
Foder og træning
Pavo's energy level skema
"Vælg nemt den korrekte mængde energi til din sportshest"
Alt efter hvor intensivt hesten trænes er det afgørende for hvor meget energi hesten behøver.
Pavo's nye energy level skema er specielt udviklet til dig som en hjælp til at finde det korrekte foder, med den rigtige mængde energi.
Veerle Vandendriessche, dyrlæge og nutritionist ved Pavo, udtaler;
" Svaret på hvilket foder der er bedst at anvende, er forskelligt fra hest til hest. Hver hest er unik og har dermed også unikke fodringsbehov. Naturligvis slår vi fast endnu en gang at rationen af grovfoder er super vigtig. 70 til 100% af hestens daglige foder består af hø, wrap eller græs. Det gælder også - i store træk- for sportsheste: Fibre fra grovfoder er den bedste type af energi. Svaret på hvilket foder der er bedst at anvende, er forskelligt fra hest til hest. Hver hest er unik og har dermed også unikke fodringsbehov.
Men jo mere (top)sport man bruger sin hest til, er grovfoderet ikke tilstrækkeligt, og det er nødvendigt at tilsætte ekstra proteiner og energi, så hesten får energi nok til at præsterer hver dag, samt opbygge og pleje sine muskler. Energi- og protein-behovet skal naturligvis afstemmes, men hestens behov. Får den for lidt energi kan den ikke præstere og får den for meget bliver den for varm eller for tyk."
Energimatch
"For at nemt kunne finde det rigtige energimatch i vores kraftfoder til din hest, har vi inddelt (og opdateret) Pavo sports-sortimentet i 3 forskellige energi-levels: lav, medium og hø j. Energi -niveauerne er baseret på retningslinjerne i NRC- og CVB -normerne, som bruges i hestesport.
Hestens energibehov afhænger af hvor meget og intensivt den arbejder, kvaliteten af grovfoderet, vægten og alder. Med træning regnes også longering og skridtmaskiner."
Retningslinjer energy levels
Energy level low: mindst træning 3-4 dage om ugen mellem 30-60 minutter pr. dag med 48% skridt, 48% trav og 4% galop
Energy level medium: mindst træning 4-5 dage om ugen 30-60 minutter pr dag med 23% skridt, 57% trav og 20% galop og/ el. springning
Energy level high: mindst træning 5-6 dage om ugen 30-60 minutter pr dag med 23% skridt, 39% trav og 38% eller mere galop og/ el. springning
Beregn dit gennemsnitlige daglige arbejde:
Step 1: Skriv i 1 uge op hvor mange minutter du skridter, traver og galopere/ springer.
Step 2: Del derefter dette tal med antal dage. Det er dit gennemsnitlige daglige arbejde.
Step 3: Vælg nu det energi level der passer til dette.
Hvilket produkt passer til hvilken energi?
Energy level low: Pavo Condition eller Pavo Nature's Best
Energy level medium: Pavo AllSports eller Pavo SportsFit
Energy level high: Pavo Performance eller Pavo Ease & Excel
Toppings: Pavo TopSport eller Pavo Triple P.
Foder og træning
Få smidige muskler - E-vitamin og selen
Hvis du er aktiv i sport ved du, hvor vigtigt vitamin E og selen er til musklerne. Men hvorfor, og hvad sker der præcist i musklerne?
Hvor der arbejdes produceres der i musklerne affaldsstoffer. Affaldsstofferne der produceres i muskelerne er:
frie radikaler
peroxider
Disse affaldsstoffer i musklen uskadeliggøres og "neutralisere" af E-vitamin og Selen. De frie radikaler er direkte neutraliseret af vitamin E. Peroxider bliver indirekte (gennem et andet stof) opvejet af selen. E-vitamin og Selen er antioxidanter, der medvirker til at minimere de muskelskader og overanstrengelse der opstår ved mælkesyre i muskelvævet. Altså disse antioxidanter fjerner de frie radikaler i musklerne.
Af E-vitamin, har hesten brug for en hel del af. Selen behøver den kun en lille smule af. (Selen er et sporelement, hvoraf der kun er et lille behov af). Den vigtige faktor ved selen er, at forskellen mellem det optimale og en overskydende mængde er meget lille. Din hest skal kun have ganske lidt og for meget er direkte usundt og farligt for din hest.
En lille overdosering af E-vitamin sker der intet ved. Selen er vigtigt og helst i den helt rigtige mængde. Derfor indeholder sports- og avlsfoder fra Pavo organiskbundet Selen (Ved organisk bundnet, menes der bundnet til et andet stof, eksempelvis protein, der sørger for optaglesen af den angivne mængde, hverken mere eller mindre).
Foder og træning
Det rigtige hestefoder fremmer velfærd
Pavo DailyPlus: Mere tygge- og ædetid uden overvægt
„ Ja , selvfølgelig vil jeg fodre mine heste med DailyPlus!” Marije Eekels fra Babberich, NL fik kendskab til det nye produkt ved en introduktion ved Pavo. DailyPlus er et grovfoder, som kan blandes med kraftfoder eller bruges alene, så heste bruger mere tid på deres måltid og tygger mere.
Eekels, er en stolt ejer af to varmblodsheste og tre mini shetlænder, er professionel rådgiver i forbindelse med byggeri af faciliteter til heste og landbrug og pt. med i et projekt på en dyrlægepraksis. Fra et professionelt synspunkt vil hun hele tiden holde sig orienteret om de sidste nye undersøgelser om foder og hun er ekstrem tilfreds over at en hestefoderproducent er interesseret i de velfærdmæssige aspekter. „ Tyggetid for hesten er vigtigt, men man ønsker ikke de tager på i vægt. Dette nye produkt tager hensyn til dette, da det indeholder meget lidt energi, men masser af mineraler og vitaminer. Mine heste går på døgnfold. Jeg fodre dem med SummerFit briketter, så de dækkes ind med de vitaminer og mineraler der er utilstrækkelige i græsset. DailyPlus er fint sammen med græs, men jeg mener også det er et godt produkt til sportsheste, når det blandes med kraftfoder. ”
Velfærd og foder
Om hestefoder er godt eller ikke, afhænger ikke kun af balancen mellem hvad hesten behøver og tilbudet af vigtige næringsstoffer. Ideen bag udviklingen af DailyPlus har ligget ved Pavo teamet et stykke tid, fortæller Foderekspert Vincent Hinnen: „ Det er altid vores mål at holde hesten så sund som muligt og for os er der ingen forskel om det er en hest i topsport eller vedligehold. Efter hestens sundhed, spiller velfærdet en vigtig rolle. Vi kan påvirke begge dele meget med foder. Det er unødvendigt at sige at alle vil det bedste for deres heste. Ved alt foder er der altid en fordel, men også en bagside. Tag f.eks grovfoder, som hø, græs eller wrap. Det er godt for hesten, da den kan tygge på det hele dagen og den er skabt netop til dette. Hesten keder sig ikke. Men ulempen er at det ikke giver energi nok til præstationer i sport eller indeholder nok til vores avlsheste. Vi løser det problem ved at fodre noget ekstra, som har et højere energi-indhold, som eksempelvis piller, müesli eller korn. Men kraftfoder indeholder mindre fibre, hvilket betyder at hesten ikke tygger så meget og foringer fordøjelsen. Så her er ulempen igen.”
Foder og træning
Heste og varmt vejr - 10 tips
Heste kan håndtere varme rimeligt godt, men ekstremt høje temperaturer kan være farlige. Så af hensyn til din hests helbred er det vigtigt at tage nogle forholdsregler på varme dage.
Kan heste klare varmt vejr?
Den optimale temperatur for heste ligger mellem -7 grader Celsius og +25 grader Celsius. Heste føler sig bedst tilpas ved disse temperaturer. Alt over 25 grader Celsius kan betragtes som varmt, og fra 30 grader bør varmealarmen gå i gang. Heste kan tilpasse sig rimeligt godt, men flere faktorer, f.eks. stærk sol, anstrengelse, svag vind og høj luftfugtighed, kan få kropstemperaturen til at stige. I værste fald kan det føre til varmestress eller endda hedeslag. Hesteracer fra nordlige regioner, som f.eks. islandske heste og fjordheste, lider generelt lidt mere under varmen. Det gælder også heste med sort pels, da de absorberer solens stråler mere og dermed bliver varmere.
Sådan hjælper du din hest, når det er varmt
Disse 10 tips vil hjælpe din hest med at holde sig kølig i varmt vejr!
1. Juster din græsningsplan
Hvis din hest er ude i flere timer hver dag, skal du justere tidspunkterne. Gå helst ud om natten og ind om dagen. Hvis det ikke er muligt, så prøv at organisere græsningen så tidligt om morgenen som muligt.
2. Sørg for skygge
Et læskur er at foretrække, men en række træer kan også give skygge. Hvis det ikke er muligt, kan du overveje at placere en festpavillon i hestefolden, så din hest har mulighed for at søge skygge og samtidig blive miljøtrænet.
3. Luftcirkulation
En ventilator er et godt redskab til at cirkulere luften i stalden, men den skal bruges med forsigtighed. En hest bør absolut ikke kunne komme i nærheden af selve ventilatoren, og pas på eventuelle ledninger!
4. Sørg for masser af køligt vand
Ubegrænset adgang til frisk, rent og køligt vand er en nødvendighed. Iskoldt vand er ikke nødvendigt, heste foretrækker at drikke vand omkring 15-20 grader. Husk at sørge for en tilstrækkelig stor vandbeholder, da vandet hurtigt bliver for varmt i en lille beholder.
5. Opmuntr din hest til at drikke mere
Hvis du synes at din hest drikker for lidt, så tilbyd den en lækker mash med masser af vand i. Mashen tilbyder smag, hvilket kan stimulere væskeindtaget.
6. Sæt arbejdsbyrden ned
Selv om heste kan håndtere varme rimeligt godt, er det ikke behageligt for en hest at udføre meget tungt arbejde i meget varme temperaturer - det ville du garanteret heller ikke bryde dig om. Det kan være en god ide at træne tidligt om morgen eller om aftenen, hvor det er lidt køligere.
Tip: Efter ridning skal du tage alt af hesten (sadel, evt. senebeskyttere osv.) så hurtigt som muligt, så varmen kan forsvinde.
7. Køl af med vand
Ligesom vi kan lide at køle af i vandet i varmt vejr, kan heste lide at gøre det samme. En hurtig skylning efter ridning eller mellem græsning vil køle din hest ned. Start dog altid med en slange nede ved benene og arbejd dig opad derfra for at undgå at skræmme din hest og give den en chance for at vænne sig til vandet.
8. Undgå at din hest bliver solskoldet
Et fluetæppe er meget praktisk til heste, når det er varmt. Det skaber en slags "skyggeeffekt", som reflekterer solen og gør den lidt køligere. Så det virker ikke kun mod fluer, men også mod solskoldning.
9. Klip heste med tyk pels
For at give heste med tyk pels lindring i varmen, kan du klippe dem. På den måde sveder de ikke så meget og har mindre risiko for at få udfordringer med temperaturerne.
10. Genopfyld kroppens salte efter at have svedt
Når din hest sveder, mister den væske og vigtige kropssalte som natrium, kalium og klorid. Ved elektrolytmangel forringes hestens evne til at holde på væsken i kroppen, hudens elasticitet reduceres, og udholdenheden falder. Ved hjælp af en komplet elektrolytblanding, såsom Pavo E'lyte, genopfyldes de tabte kropssalte. Dette er velegnet til alle heste og ponyer, der har svedt. Til sportsheste, der lige har arbejdet hårdt, kan Pavo E'lyte Liquid anbefales. Den giver en øjeblikkelig genopfyldning af elektrolytter og energi.
Tip: Tilsæt elektrolytterne til et velsmagende savlemåltid med Pavo SlobberMash eller Pavo GrainFreeMash, som du tilbereder med koldt vand. På den måde får din hest også lidt ekstra fugt med det samme.
Hvad er forskellen på en saltsliksten og elektrolytter?
En saltsliksten - ordet siger det hele - giver din hest salt: natrium og klorid. Hvis den altså slikker på det og hvis den ikke slikker for meget på den. For at sikre, at din hest får nok, ikke for meget og især det rigtige salt, anbefales det at bruge særlige elektrolyttilskud såsom Pavo E'lyte. Det kompenserer ikke kun for tabet af natrium og klorid, men også kalium, magnesium, calcium og fosfor - en blanding af alle de kropssalte, som din hest mister ved at svede.
Foder og sundhed
Foder og sundhed
Heste der spiser sand eller afføring
Nogle gange spiser heste sand/jord eller afføring og generelt er der en grund til denne opførsel. Så snart du kender grunden, kan der også findes en løsning på problemet.
Heste der spiser sand eller jord
Nogle gange spiser heste sand eller jord fordi de keder sig eller fordi de ikke får nok græs eller hø. I sjældne tilfælde er det fordi de har en mineral-mangel, muligvis pga. et ringere immunsystem eller fordi hesten skifter fra vinterpels. Nogle gange spiser hesten sand eller jord fordi græsset på marken er så kort, at hesten spiser rødderne. Og nogle gange efterligner den andre heste på samme fold.
Hvad kan du gøre?
Du kan forhindre det ved at holde hesten fra nedgræssede folde. Når du lukker hesten ud på en fold uden græs, så giv noget hø. På den måde kan den småspise lidt hele tiden og bliver ikke fristet til at spise sand fordi den keder sig. Hvis din hest nemt bliver for tyk, så giv hø med lange stilke. På den måde beskæftiger du den og får fyldt maven, uden den får for mange næringsstoffer.
For at se om din hest spiser sand, kan du udføre en test nogle flere gange om året. Opløs 5-6 hestepære i en spand, eller plastikpose og lad den stå lidt. Hvis der er en teskefuld sand i bunden, er der store chancer for at mængden af sand i tarmene kan give sand-kolik.
I tilfælde af tvivl så kontakt altid din dyrlæge. Tilførelse af specielt foder til den daglige ration, som fremme fordøjelsen vil give et beskyttende lag i tarmene og forhindre sand i at ophobe sig og hjælper til med at fjerne det fra tarmene.
Heste der spiser afføring
Det er normalt at føl spiser afføring og der er en god grund. Ved at spise afføring får de vigtige mikro-organismer og bakterier, som nødvendige for en sund tarmflora.
Når voksne heste gør det kan det have forskellige årsager. Heste spiser oftest afføring fordi de mangler stråfoder ( der er ikke andet at spise) eller pga. kedsomhed. Det er ikke normalt og det problem skal løses.
Hvad kan du gøre?
Græs, hø eller wrap er vigtigt for din hest. Vær altid sikker på din hest får rigelige mængder af stråfoder, i løbet af dagen. Især hvis din hest går på en paddock eller en fold uden græs er det vigtigt at du giver ekstra hø eller warp. Hvis din hest hurtigt bliver tyk, kan du anvende langstilket hø. Der har groet længere og indeholder mindre energi og protein. På den måde får din hest stillet sin sult, uden alt for meget på sidebenene
Foder og sundhed
Fodertips til at holde din ældre hest oppe i vægt
Ældre heste fra 18 år og ældre er mere tilbøjelige til at have problemer med deres vægt. Deres krop optager ikke næringsstofferne så godt, og tandproblemer spiller ofte også en rolle. Heldigvis er der nok, du kan gøre, for at få og holde en gammel hest oppe i vægt.
Ældre hest for mager: Find ud af årsagen
Når din ældre hest bliver for tynd uden umiddelbart åbenbar grund, er det første skridt at finde årsagen til det. Derfor er det klogt først at foretage en blod- og gødningsprøve. I blodprøven ser man på, om nyrerne, tarmene og leveren fungerer korrekt. Måske mangler din hest noget, fordi den fejler noget. Ved at få udført en gødningsprøve kan du også finde ud af, om din hest måske har orm. Få også tænderne undersøgt, det kan nemlig også være, at din hest har problemer med at tygge.
Ældre heste har brug for godt grovfoder
Hestens menu består af 70 til 99% grovfoder! Og især hos heste, der er for magre, er grovfoder af vital betydning for en sund tarmfunktion. Få testet dit grovfoder, med en stråfoderanalyse, da dette giver dig mulighed for hurtigt og nemt at finde ud af, hvor meget sukker, protein og energi der er i dit grovfoder. Disse vigtige punkter skal du være opmærksom på:
Tørstofindholdet
Wrap indeholder gennemsnitligt 650 – 750 tørstof. Det betyder at 65 til 75% består af tørstof, og resten (25 til 35%) er vand. Derfor kan du godt give meget wrap, en stor del er jo væske. Hø har et større tørstofindhold, på omkring 90%.
Protein (DCP)
Ved bestemmelse af grovfoderkvaliteten tages der også hensyn til DCP (fordøjelig råprotein). For at en ældre mager hest kan gå op i vægt, skal denne værdi være ret høj.
Vitaminer, mineraler og sporstoffer
Hvis grovfoderet kommer fra gødet jord, er niveauerne af mineraler og sporstoffer normalt korrekte. Fra ikke gødet jord er det noget andet. Så er et supplement med kraftfoder eller et tilskud ofte nødvendigt for at imødekomme din hestes daglige behov.
En ældre mager hest som er meget på græs
En ældre hest, der er for mager, skal helst gå ude på græs hele dagen. Frisk græs har meget højere energi- og proteinindhold end vores grovfoder. Hvis din hest ikke kan gå ude på græs, er ubegrænset grovfoder (af god kvalitet) meget nødvendigt.
Let fordøjeligt hestefoder
Du kan hjælpe en ældre hest, der er for tynd, ved at tilbyde den let fordøjeligt foder. Pellets eller muesli med varmbehandlede korn, der er blevet forarbejdet for at gøre det lettere for din ældre hest at fordøje dem. De er populært sagt blevet ”poppet” og derfor optager hesten lettere næringsstofferne gennem tyndtarmen. Risikoen for kolik er med denne bearbejdning mindre end med uforarbejdet foder.
Grovfodererstatning ved tandproblemer
Heste med tandproblemer optager ofte grovfoder dårligere. I dette tilfælde er det nødvendigt at tilbyde grovfodererstatninger. Vi har udviklet Pavo FibreNuggets, som er den perfekte grovfodererstatning. Det er en græspellet, der gives opblødt. Den er lettere at tygge end almindeligt grovfoder, og den har en konstant sammensætning. Vi har også Pavo SpeediBeet (roemasse uden sukker) pakket med sunde fibre, der ligesom Pavo Fibrenuggets fodres i en opblødt version, så heste med tandproblemer også nemt kan spise det. Hvis din hest er lidt for tynd, eller mangler muskulatur, kan Pavo Fibrebeet være en løsning. FibreBeet har samme grundlag som Speedibeet, men der er tilsat lucerne. SpeediBeet, Fibrebeet eller FibreNuggets i kombination med Pavo 18Plus er det ideelle foder til seniorer med dårlige tænder. Fordelen ved Pavo 18Plus er, at du kan fodre den både tør og opblødt. Hvis du gør det fugtigt, opblødes de små pellets nemt…
Supplementer til ældre heste
Mineraler og sporstoffer
Ældre heste har brug for et andet forhold mellem kalcium, fosfor og magnesium end yngre heste har. Disse mineraler spiller en vigtig rolle i muskelfunktionen og vedligeholdelsen af stærke knogler. Det er også klogt at give din senior ekstra zink og selen (begge sporelementer).
Vitaminer
Hvad vitaminer angår, har ældre heste vanskeligheder med at absorbere vitamin B og K, fordi de ikke kan spise så meget godt grovfoder. Disse vitaminer skal du også helst give som tilskud. C-vitamin er et stof, som ældre heste har fordel af i deres foder. Heste producerer selv C-vitamin i kroppen, men det går ikke længere så let i kroppen på en ældre hest. Derfor er det godt at give det gennem foder.
Pavo 18Plus
Med Pavo 18Plus giver du den aldrende hest alt, hvad kroppen har brug for, uden at det belaster systemet unødigt. Denne støvfri let fordøjelige muesli hjælper din senior med at holde sig vital. Og når der opstår tandproblemer i en sen alder, er Pavo 18Plus i kombination med Pavo SpeediBeet, Pavo Fibrebeet eller Pavo FibreNuggets det komplette foder.
Vil du vide mere om grovfoder? Download den gratis specialudgave om grovfoder!
Vil du vide alt om grovfoder til heste og gøre dit management endnu bedre? Download her den gratis specialudgave om grovfoder, og se hvordan grovfoder kan holde din hest sund og rask!
Foder og sundhed
Hvad består mit hestefoder af?
Ligesom på et glas marmelade eller jordnøddesmør, skal der på hver sæk hestefoder angives, hvilke råstoffer der er anvendt til sammensætningen af foderet. Det råstof der har den største andel, deklareres øverst og råstoffet med den mindste andel angives nederst.
Nedenstående liste er sammensat for at give dig flere oplysninger om de forskellige råstoffers egenskaber og deres indflydelse på din hests helbred.
Korn
• Havre
• Byg
• Hvede
• Spelt
• Majs
Korn(bi)produkter
• Hvedeklid
• Fint hvedeklid
• Hvedeglutenmel
• Havreskalmel
Olieholdige frø
• Hørfrø
• Sojabønner
Biprodukter
• Hørfrøexpeller
• Kokosskrå
• Palmekerneexpeller
• Sojaskrå
• Sojabønneskaller
Knolde og rødder
• Vintergulerødder
• Foderroer
• Tapioka
• Kartofler
Biprodukter fra knolde og rødder
• Melasse
• Roer- eller ekstraherede, tørrede sukkerroesnitter
Planteolie generelt
• Linolie
• Salatolie
• Sojaolie
• Solsikkeolie
Korn
En hest der arbejder, tjener til sin havre' er et ordsprog, der sikkert lyder kendt for mange. Heste er siden tidernes morgen blevet fodret med denne kornsort. Havre og andre kornsorter indeholder meget stivelse, som hesten kan omdanne til energi. Stivelsens fordøjelighed er forskellig for hver kornsort, hvorfor mange kornsorter, med optimal fordøjelighed for øje, først skal varmebehandles før de udnyttes godt af hesten. En lignende procedure bruger vi næsten dagligt til vores egen ernæring når vi f.eks. koger kartofler. Kartofler kan først fordøjes godt af mennesker efter denne behandling, mens vi næsten ingen energi kan få ud af dem i rå tilstand. Derfor knuses, koges, valses eller ekspanderes (poppes) nogle kornsorter for at opnå en bedre fordøjelse af stivelsen. Et godt eksempel er majs. Efter majs er poppet, er de forvandlet til popcorn og dermed er fordøjelsen af stivelsen væsentlig forbedret for hesten.
Korn ædes gerne.
Det er næringsrigt men ensformigt; en foderration der kun består af korn, er derfor ikke sund. Korn er fyldt med energi, men indeholder få vitaminer og mineraler. Derudover findes i korn enkelte, vigtige mineraler i et ugunstigt forhold. Dette vedrører især knoglemineralerne kalcium og fosfor. Det ideelle kalcium-fosfor-forhold til heste er 2:1, i korn er forholdet derimod 1:2. Det vil sige, at det er nødvendigt at tilsætte ekstra vitaminer og mineraler (kalcium) i en foderration der indeholder meget korn. Proteinindholdet i forskellige kornsorter er rigeligt (8 - 12 %), men proteinets kvalitet er kun moderat. På grund af det lave indhold af byggestoffer (protein, mineraler) er korn ikke særlig egnet til heste i voksefasen, men er en udmærket energi-leverandør til den udvoksede hest. Husk, ikke at overfodre med korn, da dette kan resultere i foderbetingede sygdomme, som kolik og forfangenhed. De mest almindelige kornsorter og kornprodukter til fodring af heste er: Havre, byg, hvede, spelt og majs.
Havre
Havre har altid været kendt som hestefoder og ædes gerne af heste. Udover meget stivelse og lidt sukker, består havre af en fast skal (rå-cellulose). På grund af denne kraftige skal er energiværdien i havre lavere end i andre kornsorter, fordi hesten kan danne mindre energi af rå-cellulose end af stivelse. Traditionelt set får heste knust havre, hvor skallen omkring havrekernen er brudt op. På denne måde kan fordøjelsesvæsken nemmere optage stivelsen i havrekernen. Knusning af havre er kun hensigtsmæssig til heste der har tandproblemer og derfor har svært ved at tygge.
Hvis du finder rigtig mange hele korn i hestens afføring, er dette et tegn på, at foderet ikke er tygget godt nok. Kontroller om din hest har tandspidser. Bland havren med en håndfuld lucerne eller hakkelse hvis din hest æder for hurtigt og sluger foderet. Din hest vil begynde at tygge langsommere hvilket fremmer fordøjelsen.
Gør havre din hest mere hidsig?
Mange ryttere siger, at deres hest er mere hidsig når de fodrer med havre. Hertil findes et antal forklaringer. En forklaring til den specielle havre-effekt er, at havre indeholder bestemte stoffer der påvirker det centrale nervesystem, som gør at man føler sig mere “glad”. En anden, mere gængs forklaring er, at havrens stivelse er særlig let fordøjeligt for hesten, meget lettere end stivelsen i andre kornsorter. Efter fodringen med havre optages stivelsen, der er nedbrudt til sukker, hurtigt i hestens blod og hos mange heste omdannes dette åbenbart til direkte energi. Derfor bliver de mere hidsige.
Ing. Vincent Hinnen - Fodringsspecialist Pavo GroomingTeam©
Byg
Byg anvendes i stigende grad i hestefoder, fordi det indeholder meget energi, skallen er tyndere og indholdet af stivelse er højere end i havre. Stivelsen i byg er, sammenlignet med havre, ikke så let fordøjelig for hesten. Derfor gives byg for det meste opblødt, som gryn eller poppet.
Hvede
Hvede er meget mere ensformet end havre og byg. Hvedekornet har nemlig en meget tynd skorpe og dermed et meget lavt fiberindhold og består primært af stivelse. Derfor er energiværdien relativ høj. Kombineret med andre kornsorter, er hvede et ret godt foder til heste. Det kan ikke anbefales at fodre heste udelukkende med hvede: det er for ensformet.
Spelt
Spelt er en meget gammel kornsort og i modsætning til nutidige nytteplanter som hvede, byg og majs er spelt aldrig blevet kultiveret. Dermed er det en meget naturlig vækst. Spelt med skal er påfaldende på grund af dens nydeligt formede avner der indeholder værdifulde fibre og dermed stimulerer tarmfunktionen. Speltens korn ligner i høj grad hvedekornet og fordøjes godt af hesten.
Majs
Majs ligner, med hensyn til næringsværdien, hvede meget. Kvaliteten af stivelsens er dog meget forskellig: Majsstivelse fordøjes langsommere end stivelse i andre kornsorter. Derfor bør man undgå at fodre med hele majskorn. I knust eller poppet form (popcorn) er majs let fordøjeligt. Lidt majs kan hurtigt give en mager hest en god form.’
Ing. Vincent Hinnen Pavo Grooming Team©
Kraftfoder generelt
Kraftfoder er en blanding af forskellige tilsætninger, der tilsammen udgør et komplet supplement til grovfoderet. Hvis man vælger kraftfoder - som foderpiller eller müesli - er det som regel tilsat ekstra vitaminer og mineraler. Der findes forskellige former for kraftfoder og forskellen mellem de enkelte former for kraftfoder er stor. Disse forskelle finder man ikke kun i sammensætningen, men også i fordøjeligheden og dermed i næringsværdien. I dag er alle producenter forpligtet til at angive råstofferne med navn i faldende indholdsmængde på emballagen eller etiketten, så det er muligt at sammenligne forskellige produkter.
Hvad består kraftfoder mere præcist af?
Kraftfoder (foderpiller og müesli) fremstilles af adskillige råstoffer. Som energi-leverandører anvendes kornsorter som havre, byg, hvede og majs. Müsli indeholder bearbejdede varianter af korn som knust havre, knust og ristet byg/hvede/majs. Ekstra protein tilsættes primært i form af opvarmede sojabønner, sojaskrå eller ærter. Sojabønneskaller, tørres græs eller lucerne er velegnet som fibertilsætning. Næsten alle former for kraftfoder indeholder vitaminer og mineraler, der i müesli ofte tilsættes i form af små foderpiller.
I billigt kraftfoder finder man ofte andre råstoffer som grovmalet raps, majsgluten og palmekerneexpeller. Billigere og mindre velsmagende råstoffer som tapioka (med højt indhold af stivelse) og kokosskrå (med højt fedtindhold) og nogle gange endda sukkerroesnitter og halm, anvendes ofte som energikilde. Sukkerroesnitter er ganske vist velsmagende og næringsrige, men kan i uopblødt tilstand være årsag til spiserørsforstoppelse.
Producenterne er forpligtet til at angive alle råstoffer på emballagen. Kontroller engang hvilke råstoffer dit foder indeholder!’
Korn(bi)produkter
Hvedeklid
Hvedeklid består af skaldele fra hvedekornet, der bliver tilovers efter den største del af stivelsen er fjernet fra kornet. Stivelsen bruges primært af levnedsmiddelindustrien, mens kliddet primært bruges i hestefoder. Hvedeklid indeholder mere protein end korn (16%), hvorved proteinets kvalitet er moderat. Stivelsesindholdet er lavt og fiberindholdet er højt, hvilket gør hvedeklid risikofrit til heste. Hvedeklid indeholder ligesom korn få mineralstoffer og forholdet mellem kalcium og fosfor er ugunstigt. Hvedeklid har en let afførende virkning. Derfor er det godt at blande en håndfuld hvedeklid i foderet dagligt.
Hvis hesten har diarré, bør fodring med ekstra klid undgås.’
Ing. Vincent Hinnen Pavo Grooming Team©
Fint hvedeklid
Fint hvedeklid kan, med hensyn til næringsværdien, sammenlignes med hvedeklid, bortset fra at fint hvedeklid indeholder lidt mere protein. Det ædes gerne af heste.
Hvedeglutenmel
Hvedeglutenmel dannes ved udvindingen af stivelsen i hvede. Det har et højt proteinindhold og kan derfor forårsage allergi hos mennesker, hvilket ikke er tilfældet hos heste. Hvedeglutenmel er dog ikke vellidt af heste på grund af den bitre smag.
Havreskalmel
Også havreskalmel er et biprodukt fra udvinding af stivelsen i havreflager. Affaldsmelet består primært af havreskaller der er svært fordøjelige og derfor kun giver hesten lidt energi. Havreskalmel er billig som råstof og bliver derfor ofte brugt til hestefoder med et lavt energiindhold. Det lugter muggent, kan sammenlignes med lugten af vådt avispapir og ædes derfor ikke altid gerne af heste.
Olieholdige frø
Olieholdige frø indeholder, som navnet antyder, megen olie. Prøv at sammenligne fedtindholdet i havre med fedtindholdet i hørfrø; havre indeholder knap 5 % fedt, mens hørfrø indeholder mere end 30 % fedt. På grund af det høje fedtindhold er disse frø et populært tilsætningsfoder.
Hørfrø i foderet giver din hest en pels med en smuk, dyb nuance.
Hørfrø indeholder megen olie og giver din hest en smuk, skinnende pels. Hørfrø kan også virke fremmende på fordøjelsen. Giv ikke din hest store mængder ubehandlet hørfrø, fordi hørfrø indeholder giftstoffer der først nedbrydes når de varmebehandles (eller koges). Disse stoffer er derefter fuldstændig harmløse. Så snart det har dannet en gennemsigtig gele omkring hørfrøene efter afkølingen, er det et perfekt foder. Bland det med en smule hvedeklid eller med kraftfoderet.
Sojabønner
Sojabønner indeholder megen protein og meget sunde fedtsyrer. Til mennesker egner sojabønner sig godt som erstatning for kød. Men vær også opmærksom på, at de indeholder enkelte skadelige stoffer der først gøres uskadelige efter opvarmning. Derfor forarbejdes primært ristede eller poppede sojabønner.
Biprodukter
Også for biprodukter fra olieholdige frø gælder, at en del eller flere dele er udvundet af det oprindelige frø. F.eks. bliver hørfrøolie, palmeolie, kokosolie og sojaolie udvundet af de olieholdige frø. Denne olie er som bestanddele af vores næring primært kendt for dens høje indhold af umættede fedtsyrer, som linolsyre og linolensyre. Disse biprodukter som har forskellige egenskaber, anvendes til hestefoder. Kokosskrå og palmekerneexpeller kan indeholde theobromin. De hører i henhold til FEIs reglement til de forbudte dopingstoffer.’
Grovmalet hørfrømel/Hørfrøskrå
Hørfrøskrå er et restprodukt fra olieudvindingen. Det er fiberrigt og indeholder meget protein og lidt olie. Hørfrø er populært blandt hesteejere, men det er også dyrt. På emballager og i brochurer nævnes ofte at et foderprodukt indeholder linolie eller endda hørfrø, men pas på: I mange tilfælde anvendes nemlig ikke hørfrø, men hørfrøskrå, der indeholder meget protein og kun lidt olie.
Kokosskrå
Kokosskrå er et restprodukt fra kokosolieudvindigen, der indeholder mange, delvist svært fordøjelige fiberstoffer. På grund af den svedne lugt, ædes dette råstof ikke gerne af heste. Kokosskrå kan indeholde spor af doping-relevante stoffer (theobromin). Hvis du deltager i en konkurrence efter FEIs reglement, bør du undgå dette råstof.
Palmekerneexpeller
Også for palmekerneexpeller gælder, at du ikke må give din hest dette biprodukt hvis du deltager i en konkurrence hvor FEIs reglement følges.
Sojaskrå
Sojaskrå er et restprodukt fra sojaolieudvindingen. Det er en fremragende proteinkilde i hestefoderet. Proteinrige råstoffer lugter ganske vist ikke særlig appetitlige, men ædes dog alligevel gerne af heste.
Sojabønneskaller
Hvis også proteinet (skrå) udvindes af sojabønnen udover olien, er kun skallen tilovers. Disse kaldes sojabønneskaller. De er protein- og fedtfattige, men rig på råfibre. Fiberstofferne fordøjes meget let af heste. Sojaskaller er næsten lugtløse og optages godt af heste.
Knolde og roer
En knold eller roe er en frugt der vokser i jorden. Alle kender den orangefarvede vintergulerod, men også kartofler og tapioka hører til knolde og roer. Ligesom frugterne over jorden, indeholder knolde mange næringsstoffer, især meget stivelse og sukker.
Vintergulerødder
Vintergulerødder er en rigtig lækkerbisken for din hest. De indeholder især meget vand. Din hest bliver derfor ikke tykkere af et par gulerødder dagligt. Udover meget vand og lidt sukker, indeholder gulerødder selvfølgelig provitaminet A (beta-caroten).
Foderroer
Også foderroer indeholder meget vand. Husk at fjerne sandet fra roerne før du fodrer med dem.
Tapioka eller maniok
Tapioka og maniok er to forskellige navne for den samme knold. Tapioka har et rigt indhold af stivelse og anvendes ofte i menneskeføde i produkter som krupuk. Den fra naturen bitre smag, er ikke vellidt af heste. Tapioka anvendes af og til i hestefoder for at reducere foderets produktionspris, fordi tapioka er et relativ billigt råstof.
Kartofler
Tidligere blev kartofler anvendt som tilsætningsfoder til arbejdsheste. Nogle heste er allergiske over for kartofler og får problemer med benene ("kartoffeleksem").
Biprodukter fra knolde og roer
Man kan også udvinde forskellige bestanddele af knolde og roer. Et kendt eksempel er sukker der udvindes af sukkerroer. Eksempler på biprodukter er sukkerrørs- og sukkerroemelasse og roesnitter.
Melasse
Dette råstof ligner flydende sirup. Melasse er et restprodukt fra sukkerudvindingen til næringsprodukter til mennesker og anvendes i næsten alle former for kraftfoder. Melasse er en smagsforstærker, fordi det indeholder meget sukker og desuden er et perfekt middel til at presse stabile foderpiller med. Sukkerprocenten kan variere mellem 1% og 7%. Heste æder meget gerne melasse!
Roer- eller ekstraherede, tørrede sukkerroesnitter
Roe- eller ekstraherede, tørrede sukkerroesnitter er et restprodukt fra sukkerudvindingen. De består primært af fiberstoffer. Disse fiberstoffer fordøjes, nøjagtig som sojaskaller, let af hesten. Desværre svulmer tørre roesnitter kraftigt op i vand; op til 6 gange det oprindelige omfang! Derfor er de i tør tilstand farlige for heste og bør altid blødes op før hesten fodres med dem. På denne måde kan du undgå en spiserørsforstoppelse.
Planteolie generelt
Planteolie udvindes af korn og frø. Kendte oliesorter der anvendes til fodring af heste: Hørfrøolie, salatolie og sojaolie. Alle disse oliesorter er let fordøjelige for hesten, giver energi og en smuk, blank pels. Hvis kraftfoderet ikke er tilsat olie, kan du give din hest ca. 1 kop planteolie dagligt. Til ekstra energi kan du tilsætte op til 300 ml dagligt i rationen. Men pas på ikke at give for meget!
Hørfrøolie
Hørfrøolie indeholder mange umættede fedtsyrer og er meget sund, men samtidig er det ikke holdbart særlig længe.
Salatolie
Salatolie er en blanding af forskellige oliesorter og kan dermed, alt efter mærke, have en forskellig sammensætning.
Sojaolie
Denne olie er meget velsmagende og stiller ikke så store krav til opbevaringen som hørfrøolie.
Solsikkeolie
Solsikkeolie er relativ varmebestandig og stiller ikke store krav til opbevaringen.
Foder og træning
Elektrolytter til heste: hvornår skal du tilsætte salt?
Især i sommermånederne, når det er dejlig varmt, mister heste meget salt gennem sveden. Ikke kun sportsheste, for også en god lang ridetur kan medføre saltmangel. Men hvor meget salt har en hest egentlig brug for? Og hvornår skal man helst give et tilskud?
Det er vigtigt at svede
Heste kan godt tåle varmt vejr, fordi de kan slippe af med varmen ved at svede. Det er nødvendigt at svede for at køle af. Sved danner et lille lag fugtighed, der fordamper, og dermed sænkes kropstemperaturen. Hvis hesten ikke kan svede, for eksempel fordi den har for lidt væske i kroppen, vil den blive overophedet. Når en hest sveder, mister den ikke kun væske, men også kropssalte eller elektrolytter. Disse elektrolytter spiller en vigtig rolle i hestens væskebalance, og de gør det også muligt for hesten at svede. Når hesten drikker, bliver væske-depoterne igen fyldt op, men hvordan forholder det sig med saltene?
Hvad er elektrolytter?
Mennesker spiser ofte for meget salt, men i de fleste tilfælde er det ikke det samme med heste. Især i sommermånederne, når det er dejligt og varmt, går mange kropssalte tabt gennem sved. Hesten mister da hovedsageligt natrium, kalium, klorid, calcium og magnesium. Protein, som også er i hestesved, danner et lag på pelsen, der stimulerer fordampningen. Hos mange heste ser man det på det hvide skum, ved at gnide den på halsen og mellem benene, når den sveder.
Så meget sved mister din hest pr. dag
Sved-
score
Hvad ser du på din hest
Svedtab gennemsnit hest
Salttab pr. dag
1
Under sadlen er det stadig delvist tørt og delvis fugtigt og klæbrigt. Halsen er fugtig og flanken er mørkere end normalt.
1-4 liter
2-7 teskeer
2
Under sadlen og på halsen er det vådt. Her og der skummer det langs sadlen, hvor tøjlerne rører halsen og mellem bagbenene.
4-7 liter
7-12 teskeer
3
Under hovedtøjet, på halsen og på flankerne er hesten synligt våd med skumpletter her og der.
7-9 liter
12-16 teskeer
4
Hals og flankerne er helt våde. Våde pletter over øjnene. Hvidt skum mellem bagbenene.
9-12 liter
16-21 teskeer
5
Se svedscore 4 og der drypper sved fra over øjnene og fra bugen.
12-18 liter
21-32 teskeer
Kilde: Zeyner et al 2013. Vægttab hos heste under træning, et pilotstudie
Tilskud af elektrolytter
Når hesten mangler elektrolytter, er den dårligere til at optage væsken og fastholde den, og derfor kan hesten ”tørre ud”. Huden bliver også mindre elastisk og udholdenheden bliver mindre, og din hest bliver sløv og mister arbejdslysten. Ved let arbejde i en temperatur på omkring 20 grader, mister hesten ca. fire liter væske og 30 gram salt i timen. Når hesten drikker, bliver væsken igen fyldt op. Tilførslen af salt er dog en helt anden historie. I grovfoderet er det kun lidt salt. Fordi især sportsheste ofte har et ekstra behov for salt, har vi taget hensyn til dette i vores sportsprodukter ved at øge natrium- og magnesiumindholdet. På trods af denne tilføjelse anbefales det at give et elektrolyttilskud, hvis du træner din hest intensivt, og den sveder meget. Ved at tilsætte køkkensalt eller bordsalt tilfører du kun natrium og klorid og ikke alle de elektrolytter, der går tabt ved den kraftige sved.
En saltblok eller sliksten kan også tilføre salt, selvom det har vist sig, at saltoptagelsen derfra kan variere meget. Det er derfor en bedre og sikker løsning at give et elektrolyttilskud specielt til heste, såsom Pavo E’lyte eller Pavo ReHydrate. Disse kosttilskud indeholder ikke kun natriumklorid men også andre kropssalte, som din hest mister, når den sveder. Pavo E'lyte er et elektrolyttilskud og Pavo ReHydrate er en sportsdrik med elektrolytter og glukose, der sørger for, at din hest hurtigt restituerer efter en hård træning eller konkurrence.
Læs her mere om forskellene mellem Pavo E'lyte og Pavo Rehydrate.
Hvornår skal du tilføre ekstra salt?
Giv salt dagligt som standard, ikke kun i varmt vejr eller ved hård træning. Ved at give elektrolytterne inden træning eller konkurrence, kan din hest få optimalt gavn af det og undgå at få en begyndende mangel. Du behøver ikke være bange for overdosering, fordi for meget salt bliver udskilt i urinen. Men en meget stor daglig dosis salt kan være medvirkende til at der opstår mavesår eller gøre eksisterende sår værre. Glem ikke, at din hest altid skal have ubegrænset friskt vand! Det ekstra salt gør din hest mere tørstig, og det er vigtigt, at den kan drikke for at undgå at blive dehydreret.
Tips ved varmt vejr
At give elektrolytter er ikke altid tilstrækkelig i ekstrem varme, her er et par ekstra tip:
Lav en plan for foldtiden
Sørg for at din hest ikke står i bagende sol på de varmeste tider af dagen. Luk for eksempel din hest ud om natten eller så tidligt som muligt om morgenen. Hvis dette ikke er muligt, skal du give tilstrækkelig skygge på marken i form af et ly eller træer.
Solbrændthed
Heste og ponyer med lyse muler bliver hurtigt solbrændte, og det kan være meget smertefuldt. Smør derfor godt ind med solcreme!
Giv ekstra foder
På grund af varmen kan græsset se helt tørt og gult ud. Græssets ernæringsværdi er i de tilfælde ikke særlig høj. Giv da ekstra tilskud af hø- eller grovfodererstatninger, såsom Pavo DailyPlus (lucerneblanding) eller Pavo SpeediBeet (roeflager uden sukker), eller vælg græspellets, såsom Pavo FibreNuggets. Keder din hest sig hurtigt, og vil du give den ekstra aktivitet? Da kan du give 2 Pavo HayChunks pr. dag. Det er sunde grovfodersnacks.
Vi anbefaler altid at give ekstra tilskud af vitaminer og mineraler, såsom Pavo Vital eller en Pavo DailyFit briket, når der ikke gives noget eller lidt kraftfoder.
En yderligere fordel: grovfoder, som du kan fodre opblødt, såsom Pavo SpeediBeet og Pavo FibreBeet, sørger samtidig også for, at du giver ekstra væske til din hest!
Sørg for tilstrækkeligt koldt vand
En voksen hest på omkring 600 kg kan i varmt vejr drikke helt op til 40 til 60 liter om dagen. Derfor skal du altid sørge for friskt drikkevand og helst rengøre vandtruget dagligt, når vejret er varmt. Vær opmærksom på, at din hest ikke pludselig drikker for meget koldt vand efter ridning, det giver risiko for kolik.
Tilpas træningen
Det er ikke behageligt at træne intensivt i ekstreme temperaturer. Rider du tidligt om morgenen eller sent om aftenen aflaster det kroppen. Lykkes det ikke altid, sørg da for at din hest kan køle godt af efter træningen.
Foder og sundhed
Pas på de giftige planter på foldene
Pas på de giftige planter på foldene
Det vigtigste for at holde heste sunde og raske er at have et hestevenligt miljø og gode græsarealer. Enge og græsgange er levesteder for heste og tjener også som grundlaget for fodring især om sommeren. Nogle gange vokser der dog desværre nogle planter, som kan være farlige for heste. Disse såkaldte giftige planter kan forårsage symptomer som f.eks. fordøjelsesproblemer, hævelse, hudirritation.
Der findes i en del planter, som er giftige for heste. Det er vigtigt, at du er bekendt med de giftige planters navne og udseende, så du kan genkende dem og beskytte din hest mod kontakt eller indtagelse.
Hvad gør planterne giftige?
De fleste giftige planter indeholder såkaldte bitterstoffer, hvilket gør, at heste som regel af instinkt undgår disse planter og ikke spiser dem. Her er smagen den afgørende faktor, så de fleste heste vil ikke spise disse planter. Men du bør ikke stole på dette naturlige instinkt hos heste. Nogle giftige planter mister ofte deres bitre smag, når de tørres, eller udvikler den først, når de er "fuldt udvoksede". Selv en bøjet del af den giftige plante kan være problematisk.
Selv om nogle af planterne mister ”giften” efter tørring, Men selv meget lave koncentrationer kan være tilstrækkeligt til at forårsage de første tegn på forgiftning hos heste.
Plantegift - hvad er det?
Plantetoksiner er ingredienser, der kan være giftige, når de indtages. Den afgørende faktor for hvor gift en plante er i en plante er koncentrationen eller toksinindholdet. Toksinindholdet kan variere og afhænger f.eks. af vejret, vegetationsperioden, sollys, gødning og jordens beskaffenhed.
Plantegifte adskilles efter deres to hovedstoffer, alkaloider og enzymer, samt andre stofgrupper såsom hormoner, nitrater, oxalsyre, saponiner, terpener og terpenderivater.
Blandt typiske giftige planter for heste kan nævnes:
Agern
Egeløv
Taks
Skarntyde
Ørnebregne
Tuja
Guldregn
Padderok
Lupin
Perikum
Smørblomst (Fanunkel)
Vår- og Engbrandbægere.
Ahornspirer
Kæmpebjørneklo
Almindelig brandbæger
Gifttyde
Sort natskygge
Efeu
Vild pastinak
Vinterkarse
Gul Okseøje
Det nævnte planter varigheder i hvor giftige de er for heste og det vil derfor også være forskelligt hvor stor en mængde der er tale om hesten skal indtage eller hvor ofte den skal i kontakt med planten for at hesten reagerer på det.
Vær ligeledes opmærksom på at mange af planterne også er giftige i hø og wrap.
Foder og sundhed
Mangler du grovfoder eller har du grovfoder af ringe kvalitet?
I øjeblikket er kvaliteten af vores grovfoder bekymringsvækkende: energi- og proteinværdierne er meget lavere sammenlignet med 2019, og sukkerværdierne er betydeligt højere. En trend, som vi ikke ønsker at se! Heldigvis er der forskellige alternativer til grovfoder, der indeholder meget lidt sukker. Dette anbefales især til sukkerfølsomme heste.
Alternativer til grovfoder
Grovfoder er den vigtigste ernæringskilde til heste, de klarer sig ikke uden det. Hvis du ikke har tilstrækkeligt (godt) grovfoder er der heldigvis forskellige alternativer, der kan supplere grovfoder eller endda erstatte det.
1 Lucerne
Lucerne er en afgrøde, der er et passende grovfodertilskud til mange heste og ikke mindst: Den er let tilgængeligt. Lucerne har en længere rod, der trænger dybt ned i jorden, hvilket gør planten mindre følsom over for tørke. Især om efteråret bliver der høstet meget lucerne. Fordi lucerne naturligt indeholder meget kalcium, kan det ikke opfylde behovet for grovfoder fuldstændigt. For det ville tippe balancen mellem behovet for kalcium og fosfor i den forkerte retning. Et maksimalt tilskud på omkring to kilo om dagen er en god løsning. Heste finder det generelt meget velsmagende, men ulempen er, at det er dyrere end hø og wrap.
2 Halm
At give din hest eller pony halm som supplement er også en mulighed. Der er let tilgængeligt, og kvaliteten er meget god netop på grund af tørrere vejr. Ulempen med halm er, at det næsten ikke indeholder næringsstoffer. Derfor er halm alene ikke tilstrækkeligt som et supplement til grovfoder af dårlig kvalitet.
3 Grovfodererstatning i sække
Derudover er der forskellige andre grovfodererstatninger i sække, som i mange tilfælde skal tilsættes vand, såsom Pavo SpeediBeet. Det er roeflager med et lavt sukkerindhold. Ernæringsværdien kan sammenlignes med en sportspellet, men fordi energien kommer i form af et grovfoderprodukt, er det bedre for sundheden i hestens tarme. Af det kan du daglige give 1 kilo (tørt produkt). Bemærk: Før du giver det, skal du først opbløde SpeediBeet i vand. Desuden har vi udviklet Pavo FibreBeet til heste, der er lidt for tynde eller mangler muskulatur. Dette produkt har de samme egenskaber som Pavo Speedibeet, men her har vi tilsat lucerne, for at give det et øge proteinindhold.
Et andet alternativ er Pavo DailyPlus. Dette kan simpelthen fodres tørt og kan ernæringsmæssigt sammenlignes med godt hø. Du kan blande Pavo DailyPlus med kraftfoderet, men du kan også give det separat som erstatning for hø eller wrap. Hvis dit grovfoder ikke er af den bedste kvalitet, eller hvis din hest har problemer med at spise almindeligt grovfoder, så kan Pavo FibreNuggets være løsningen. Disse græspellets er af en konstant kvalitet, og de skal fodres opblødt. Deres store fordel er, at de er nemme at tygge, og passer i enhver diæt.
Erstatning eller supplement til grovfoder?
Af hensyn til hestes sundhed skal de hver dag spise fibre af en tilstrækkelig mængde. Sørg altid for, at 60 procent af det grovfoder, du giver din hest, består af store mængde fordøjelige fibre. Lucerne og Pavo DailyPlus har det, og de kan derfor regnes som en komplet erstatning for græs, hø og wrap. De andre produkter egner sig godt som supplement. Det er naturligere og derfor sundere for tarmsystemet at arbejde med den slags end, hvis du giver en ekstra mængde kraftfoder.
Vitaminer og mineraler i grovfoder
Der er normalt ikke tilsat ekstra vitaminer og mineraler til grovfodererstatninger. Hvis en hest ikke får ekstra kraftfoder ved siden af, er det vigtigt at afbalancere rationen med et dagligt tilskud, såsom Pavo Vital eller Pavo DailyFit. Pavo Vital er en melasse og kornfri pellet med alle de vitaminer, mineraler og sporelementer, din hest har brug for, fremstillet af naturlige råvarer og uden overflødige tilsætningsstoffer. Pavo DailyFit er et tilskud af vitaminer, mineraler og sporstoffer i praktisk nem briket-form.
Hvor meget grovfoder har en hest brug for?
For at kunne afgøre hvor meget grovfoder, hesten minimalt skal have, beregner vi først tørstofmængden pr. dag. Afhængigt af væskeindholdet i grovfoderet beregnes den daglige mængde grovfoder sådan: vi ganger den anbefalede mængde med 100 og dividerer med tørstofindholdet i grovfoderet. Se også tabellen herunder.
Foder og sundhed
Vand, det vigtigste til din hest…
Vi passer generelt vores heste godt – de får masser af foder (også tit for meget), fine bokse og masser af opmærksomhed. Men hvad vi ofte glemmer, er tilstrækkeligt med rent drikkevand af god kvalitet.
Under normale omstændigheder behøver en hest 50 ml. vand pr. kg legemsvægt. Det er 25 liter vand til en hest på 500 kg. En gennemsnitlig Dansk Varmblod vejer 600 kg. Når du arbejder dagligt med din hest fordobles det behov til 50 liter om dagen!
Grovfoder indeholder selvfølgelig en del væske: Græs indeholder helt op til 85%, wrap omkring 30% og hø ca. 10%. Det betyder at heste der græsser hele dagen selvfølgelig drikker mindre vand end heste der er meget på stald.
Vand er dejligt, ikke?
Du kan tit se at heste hellere drikke på fold end i stalden. Heste er generelt selektive og til dels kræsne. Vidste du at hårdt vand er mere smagfuldt end blødt vand?
Tips til at gøre vandet mere smagfuldt:
Tilsæt lidt salt, 1 tsk. Pr. spand med vand.
Tilføj en lille smule, saft, juice eller lignede.
Din hest kan bedst lide vandet hvis vandtemperaturen er mellem 15-20 grader. Så hvis du er til stævne eller andet så lad vandet stå lidt inden du tilbyder det og ikke direkte fra hanen.
Frisk vand:
Tilbyd altid frisk vand, både i stalden,på fold eller paddock.
Gør vandbajlen på folden rent 1-2 gange om ugen.
Udskift alt vandet i baljen regelmæssigt, helst hver 1-3 dag.
Stillestående vand tiltrækker myg, alger og snegle, som ikke er godt for din hest.
Grønt vand frarådes!
Det er også godt 1-2 gange årligt at få kontrolleret kvaliteten af vandet.
Foder og sundhed
Fra fold til stald
at fodre med øjnene
Nu er tiden inde til at heste, føl og plage, som har gået på græs hele sommeren, skal ind på stald vinteren over.
Derfor er der nu brug for at omstille dem til vinter-fodring, med specielt foder til deres behov. Men du kan også selv gøre meget for at dine føl, årringe og 2-års kommer godt igennem vinteren. Derfor er der nogle ting du kan forhindre og afhjælpe med en god management.
Avler Wim ten Pas har på sit stutteri omkring 300 heste. Han sætter unghestene ind i store løsdrifstalde med omkring 20 styk i hver. Hingstene adskilt fra hopperne, kun føl sammen med andre føl og 1-års og 2-års hver for sig. Wim ten Pas: ” Hestene kommer ind fra fold og bliver behandlet med ormkur og hovene bliver beskåret. Vi giver rigeligt wrap, alt hvad de vil have, hvilket også gør de ikke løber alt for meget rundt.” Dagligt kigger han nøje på grupperne og de enkelte heste - om nogle er i mere eller mindre huld og alle fungere godt sammen. ” Jeg ser altid efter dem der ikke trives godt og ikke er i så pæn kondition som resten, f.eks hvis de er lavest i hierarkiet. Er det meget tager jeg dem ud af gruppen. Med de ungheste der er i ringere foderstand laver jeg en speciel mindre gruppe, som fodres med lidt mere kraftfoder. På fold kunne de bare gå et andet sted hen og græsse, men i løsdriften er de tættere sammen og her er det ikke så sjovt at være lavest i hierarkiet. De jages af de andre og får sjældent nok at æde og de skal jo helst have de rigtige mængder og især deres vitaminer og mineraler.” De første heste Wim tager ind er de 1-års hingste. ” Ja, dem vil jeg have inde senest 1 oktober. Omkring den tid er det koldt om natten og græsset har næsten ingen næring eller er helt væk. Min erfaring er at de 1-års er mere sårbare og har et større behov end de andre. Vi har også køer og der siger vi sjovt nok det samme om de unge tyre”
De første 18 måneder
Hestedyrlæge Bruno Beyne understreger behovet for en god opvækst. ” Heste i vækst har specifikke behov for ernæring. Godt grovfoder og et kraftfoder med energi, vitaminer og mineraler har stor betydning. Intet eller for lidt, den forkerte mængde af anbefalede dosering, kan give langvarige problemer som OC(D) og andre vækstproblemer. Det er vigtigt at forstå at det ikke kun er det genetiske der spiller ind, men også forkert fodring er en væsentlig årsag til OC(D). Efter min mening er der tilstedeværelse af OC(D) fragmenterne op til hestens første 18 måneder. Men først efter den periode kan man konstatere, med røntgen-billeder om der har udviklet til OCD.” udtaler dyrlæge Bruno Beyne.
NB: En ration af hø og korn til føl frarådes kraftigt. I en sådan ration er mængden af en række væsentlige elementer helt utilstrækkelige.Hvis et føl mangler næringsstoffer, jo større chance er der for defekter. Disse afvigelser er ikke altid umiddelbart at se, men kan komme til udtryk senere i livet.
På stald
Overgangen til stald og foder skal forløbe over en lang, fornuftig og rolig periode, siger Bruno Beyne. Heste har en indviklet, lang og sensitiv tarmkanal og pludselige ændringer kan give forstyrrelser som kolik. Ved overgangen fra sommerfold til stald ændres diæten fra græs og et tilskud af vitaminer/mineraler og evt. måske lidt kraftfoder, til en diæt af stråfoder og kraftfoder. En pludselig overgang til meget stråfoder kan forårsage en forstoppelse. Fiberrigt stråfoder udtørres og sidder oppe i tyktarmen. Dette kan afhjælpes ved at hesten får noget der fremme afføringen i foderet. Giv lidt planteolie (f.eks. majsolie) i foderet og tilbyd Slobber Mash som fremmer fordøjelsen.
Det understøttes af fodereksperten Vincent Hinnen. Ved stråfoderet er det vigtigt det har en god kvalitet. Det vil sige uden skimmel og uden mug. De skader dårligt stråfoder forårsager bliver tit glemt. Skimmel forårsager diarre og det kan tit blive meget alvorligt.” Vær opmærksom på at stråfoderet er fri for skimmel og mug og har en god kvalitet og foderværdi. Kig på farven på stråfoderet og her kan du få en god ide om foderværdien. Groft stråfoder med en lysegrøn til grøn kulør har som regel en god kvalitet.”
Bevægelse
Vincent Hinnen: “ Videnskabelige studier viser at en stram mager diæt og meget bevægelse bidrager til en sund og stærk knoglebygning, hos føl og årringe. I perioden de står på stald begrænser man bevægelsen. Med opstaldning og noget mindre tid på fold er de meget afhængige af den bevægelse de får.Med mindre bevægelse kommer mange foderrelateret vækstproblemer og kolik. Udover det har det en stor betydning for hele udviklingen på din hest.
Vand
En anden vigtig faktor er vandtilførelsen. Vincent Hinnen: “ En fuldvoksen hest drikker mellem 20-50 liter vand pr. døgn. En årring omkring 10-15 liter. Rent vand skal altid være til rådighed og kontroller regelmæssigt drikkekopperne. I de perioder på sommerfold får hesten meget væske fra græsset, så behovet på stald er faktisk større.”
Enorm vækst
Vincent Hinnen:” Et føl på omkring 6 måneder skal have omkring 4-5 kg stråfoder og omkring 1,5 kg kraftfoder pr. dag. Man skal også passe på med at overfodre- et tykt føl er et usundt føl. Hvis det er tilfældet, så reducere mængden af kraftfoder- ikke stråfoder.” Foderspecialisten fortæller hvorfor en 2-årig ikke behøver mere foder end en årring. ” Et plag på omkring 12 måneder har omkring 60% af den forventede udvoksede legemsvægt. Et varmblodsføl der bliver omkring 165 cm i stang vejer omkring 370 kilo. Når et føl fravænnes, og i overgangen fra fold til stald, vokser den omkring 780 gram dagligt. I slutningen af vinteren og op til etårsalderen vokser den med omkring ½ kilo pr. døgn. Derfor er byggesten nødvendigt i form af proteiner og mineraler til knoglevæv og skelet. Dernæst er energi nødvendig til væksten. Så længe føllet går på folden med hoppen levere moderen og naturen de byggesten. Hoppemælk indeholder meget energi og protein og fra tid til anden æder føllet også græs. ”En 2-årig er oppe på 70% af sin forventede legemsvægt. Den vokser i denne periode kun omkring 350 gram pr. døgn. Den har derfor stadigt et behov for energi, protein og mineraler, men dog ikke i så ekstreme mængder. Dertil kommer også at den tillige med at den er vokset meget også kan æde mere stråfoder pr. dag, og derfor ikke har det samme behov som en 1-års.
Fritidsheste - At tilpasse foderet
En hest i vedligehold og let sport, der 3-4 gange om ugen rides let, kommer på fold nogle timer og kun bevæger sig lidt, behøver om vinteren kun i princippet et vedligeholdsfoder. Altså meget stråfoder og lidt kraftfoder i form af piller eller müesli. Bland evt. en håndfuld stråfoder i kraftfoderetså du forlænger tyggetiden, fremmer spytproduktion og fordøjelsen. Nu mindre din hest bevæger sig, nu ringere er fordøjelsen. Når hesten er aktiv er tarmen det også. Regelmæssig tyggetid er grundlæggende vigtig, både for den fordøjelige funktion, spytproduktion, mave og tarm aktivering. En god sideeffekt er at nu mere hesten tygger, nu mere er den beskæftiget. Et meget stort plus når den står meget på stald og keder sig.
Konkret hedder det at den typiske sommerration på 60% grovfoder og 40% kraftfoder, skal ændres om vinteren til forholdet 70:30, og hvis hesten så godt som ikke rides 80:20. Hinnen forklarer: ” Når der rent sportsligt arbejdes mindre og bruges mindre energi, så skal der også tilføres mindre energi fra foderet.
Mange små måltider, og dertil rigeligt stråfoder er vigtigt for hestens velbefindende. Husk at alle omstillinger – både træning og foder skal langsomt ændres. Vi anbefaler en tilvænningsperiode på 2-3 uger og naturligvis er der også om vinteren et vitamin- og mineral-behov at dække, også for dem der alene lever af stråfoder.”
Foder og sundhed
Heste og kulde: 7 tips i koldt vejr
Brrr... i vinteren, hvor temperaturerne er under frysepunktet, er det vigtigt at holde varmen. Det er hvidt af sne derude, men har heste egentlig også problemer med kulde? Med denne guide og vores tips hjælper du din hest gennem de kolde dage!
Fryser min hest også?
Når vi synes det er koldt udenfor, er heste ofte stadig i deres såkaldte termoneutrale zone. Det er det temperaturområde hvor en sund hest er perfekt i stand til at holde sig varm. Denne zone ligger for heste ca. mellem -10⁰C og +25⁰C. Hvis kuldeindekset eller windchill-indekset, som det også kaldes, kommer under -10⁰C har din hest brug for ekstra energi for at stå igennem kulden.
Bemærk: Det er dog vigtig at være opmærksom på ældre heste og heste med en tynd / klippet pels, som tidligere behov for ekstra energi og forholdsregler som f.eks. et ekstra dækken ved ekstreme temperaturer!
Hestens vinterpels
Mange mennesker synes det er synd for hesten, når den står derude i sneen med et lag sne på pelsen. Mens det egentlig er gode tegn! Når der ligger sne på hesten, er det nemlig et bevis på, at kropsvarmen ikke slipper ud gennem hårene og får sneen til at smelte. En god vinterpels virker isolerende, og den sørger for, at sunde heste tåler temperaturer helt ned til omkring -8⁰C uden at fryse.
7 hestetips ved ekstrem kulde
Undgå at drikkevandet fryser
Det allervigtigste at være opmærksom på i kulden, er vandet. Sørg for at hesten altid har vand at drikke. Kontroller mindst to gange om dagen, om der er nok vand tilgængeligt, og at vandtruget ikke er frosset.
Sørg for tilstrækkeligt grovfoder
Heste holder sig især varme ved at spise. Ved kolde temperaturer skal du sørge for, at din hest har nok at spise og give ekstra grovfoder, hvis kuldeindekset (den følelsesmæssige temperatur) falder til under -10⁰C.
Sørg for ly til hesten
Hvis din hest er ude døgnet rundt, hver eneste dag er et ly på marken den perfekte løsning. På denne måde kan din hest selv vælge, hvor den vil stå. Men også bygninger eller et skovbryn kan give din hest beskyttelse i dårligt vejr.
Giv hesten et (ekstra) dækken på
Heste, der er klippet eller ældre heste, har hurtigere brug for beskyttelse mod kulde end sunde heste med en tyk vinterpels. Et dækken kan være en god løsning.
Forkæl din hest med et dejligt varmt måltid
Hvad er bedre i koldt vejr end et dejlig varmt måltid?! Hvis du vil forkæle din hest lidt ekstra, kan du lave et lækkert varmt måltid med varmt vand. For eksempel Pavo FibreBeet (roemasse uden sukker + lucerne), Pavo FibreNuggets (græspellets) eller Pavo SlobberMash. I de første to tilfælde får din hest også ekstra grovfoder, en klassisk win-win situation!
Sørg for et blødt underlag ved forfangenhed
Heste, der lider af forfangenhed er (eller har tendens til at være) ekstra følsomme overfor kulde. Sørg derfor for en blødt underlag, og vær ekstra opmærksom på tilstrækkeligt sukkerfattigt grovfoder.
Pas på med hestesko
Har din hest hestesko? Vær ekstra forsigtig med glatte overflader og forhindre hesten i at "skøjte". Isen kan også fryse fast på hesteskoene og danne isklumper. Kontroller dette regelmæssigt, og fjern klumperne, når du ser dem.
Betydningen af vandindtag for en hest i kulden
Når det kommer til at holde vores heste sunde og glade om vinteren, er vandindtag en afgørende faktor. Selvom det måske ikke er åbenlyst, er det lige så vigtigt for heste at få tilstrækkeligt med vand om vinteren som om sommeren.
I løbet af vinteren kan heste opleve flere udfordringer, der kan påvirke deres vandindtag. For det første er det kolde vejr en faktor, der kan få heste til at drikke mindre. De kan også have mindre adgang til frisk græs eller saftige planter, som normalt indeholder en del væske.
Hvis en hest ikke får nok vand, kan det føre til dehydrering, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for dens helbred. Dehydrering kan påvirke fordøjelsen, nyrerne, og generel sundhedstilstand. Det kan også øge risikoen for kolik, som er en tilstand, der kan være livstruende for heste.
Heste og kulde: Forholdsregler mod sne og frost
Når der er sne og frost, er det vigtigt at tage nogle forholdsregler for at beskytte hestene. Her er nogle tips til at håndtere kulde og sne:
Sørg for at hestene har adgang til frisk vand og foder. Det er vigtigt at holde dem hydreret og godt fodret i de kolde måneder.
Beskyt hestene mod kulden ved at give dem et tæppe eller dække. Et tæppe kan hjælpe med at holde dem varme og beskytte dem mod vind og sne.
Tjek deres hove regelmæssigt for is og sneklumper. Det er vigtigt at fjerne disse for at undgå skader eller ubehag for hestene.
Hold hestenes opholdsområde rent og ryddet for sne. Dette vil gøre det lettere for dem at bevæge sig rundt og undgå glatte overflader.
Undgå at ride eller træne hestene i ekstremt koldt vejr. Dette kan være hårdt for deres lunger og potentielt forårsage skader.
Vær opmærksom på tegn på kulde stress eller underkøling hos hestene. Disse kan omfatte rysten, sløvhed eller nedsat appetit. Kontakt en dyrlæge, hvis du er bekymret.
Husk altid at overvåge hestene nøje i koldt vejr og sørg for, at de har de nødvendige forholdsregler for at holde dem sunde og sikre.
Spørgsmål og svar omkring heste og kulde
Hvordan ved man en hest fryser?
Nogle af de mest almindelige tegn på, at en hest fryser, inkluderer rysten eller skælven, stramning af musklerne, nedsat aktivitet og nedsat appetit. Hvis hesten begynder at ryste eller skælve, kan det være et tydeligt tegn på, at den er kold. Det er vigtigt at sørge for, at hesten har nok beskyttelse mod kulden, såsom et varmt dækken eller adgang til en vindtæt lade eller shelter. Hvis hesten viser tegn på at fryse, bør man også overveje at øge dens fodertildeling for at hjælpe med at opretholde dens kropstemperatur.
Hvad sker der hvis en hest fryser?
Når en hest fryser, kan dens kropstemperatur falde, hvilket kan føre til hypotermi. Hvis en hest fryser i længere tid, kan den også udvikle frostskader på huden og væv. Det er vigtigt at tage forholdsregler for at forhindre, at en hest fryser. Dette kan omfatte at give hesten adgang til et godt isoleret og vindtæt skur eller staldboks, hvor den kan søge ly mod kulden. Det er også vigtigt at give hesten tilstrækkelig mængde foder og vand, da fordøjelsen af foder faktisk genererer varme i hestens krop.
Hvis en hest fryser, er det vigtigt at tage handling hurtigt for at genopvarme den. Dette kan gøres ved at dække hesten med tæpper eller varme dækken. Det er også vigtigt at massere hestens ben for at stimulere blodcirkulationen og hjælpe med at genopvarme dem.
Kan heste tåle frost?
Ja, heste kan generelt tåle frost. Heste er naturligt tilpasset til at klare sig i koldt vejr og har en tyk pels, der beskytter dem mod kulden. De har også evnen til at regulere deres kropstemperatur ved at skabe varme gennem hestens fordøjelsessystem. Det er dog vigtigt at give hestene adgang til læ og beskyttelse mod vind og nedbør, da de ellers kan blive udsat for kuldechok og hypotermi. Det er også vigtigt at sikre, at hestene har tilstrækkelig adgang til foder og vand, da de bruger mere energi på at holde sig varme i koldt vejr.
Kan heste tåle sne?
Ja, heste kan generelt tåle sne. Heste har en naturlig evne til at tilpasse sig forskellige vejrforhold, herunder koldt vejr og sne. Deres tykke pels fungerer som en isolerende jakke, der holder dem varme i kolde temperaturer. Heste har også en tendens til at bevæge sig mere og producere mere varme, når det er koldt, hvilket hjælper med at holde dem varme. Det er dog vigtigt at sikre, at hestene har adgang til læ og beskyttelse mod vind og vådt vejr, da de ellers kan blive udsat for frostskader eller sygdomme som lungebetændelse. Det er også vigtigt at give hestene nok foder og vand for at opretholde deres energiniveau og hydrering i det kolde vejr. Så længe hestene får den rette pleje og beskyttelse, kan de normalt klare sig fint i snevejr.
Foder og træning
Mindre eller intet kraftfoder?
Har du justeret foderplanen efter din hests nuværende situation?
Mange hesteejere har pt. nedsat eller ændret aktiviteterne med deres heste. Det kan være pga. begrænset adgang til ridehus, fordi man afventer stævnesæsonen, pga. skader eller lignende.
Uanset grunden skal foderplanen tilpasses. Overfodring kan give overvægt, nyreslag og andre problemer, så derfor er det altid godt at opdatere foderet efter de reelle behov. Samtidig kan man med fordel aktivere hesten med mere stråfoder, hvis den f.eks. står mere i boks end normalt. Her kommer lidt forslag til, hvad du kan gøre, hvis det er tilfældet.
Halvér eller fjern kraftfoderet, men husk samtidig at tilføre et vitamin/mineral tilskud
Hvorfor bruge et tilskudsfoder?
For at tildele hesten alle de essentielle vitaminer og mineraler for generel sundhed
Indeholder ikke energi, så er derfor velegnet til heste/ ponyer, der får lidt eller intet kraftfoder
Giv et par kilo stråfoder mere
Hvis det er en nøjsom hest, giver det god mening at finde stråfoder med minde energi, da man så kan give mere, og dermed mere tyggetid/aktivering
Normalt anbefaler man 1,5% af hestens vægt i stråfoder (tørstof) - det vil til en 600 kg hest betyde 11 kg hø eller wrap
Hvis det er muligt, så brug hø eller wrap med lavere energiværdier end 0,55 EWpa (energiværdi hest) - det betyder, at du kan give mere, uden din hest bliver for tyk
Brug produkter såsom roeflager/piller
De let fordøjelige fibre har mange fordele. De holder tarmene i gang, bidrager til en sund tarmflora og er et godt supplement til enhver ration.
Sportshesten
Har du en sportshest, der skulle have gået stævner på nuværende tidspunkt, og som måske var trænet og fodret til at peake nu? Hvad gør du så? De fleste vil holde hesten i gang, men måske på et lidt lavere træningsniveau, da ingen rigtig ved, hvornår stævnsæsonen starter igen. Det betyder også lidt mindre foder eller måske skift til andet foder. Vi foreslår følgende:
Reducér eller fjern kraftfoderet og supplér op med tilskudsfoder
Hvis man reducerer kraftfoderet, men stadig træner hesten moderat, kan man med fordel give et tilskud af E-vitamin og selen for at få antioxidanter, som hjælper med at neutralisere affaldsprodukter i hestens muskler
Husk også, at ved mindre kraftfoder skal hesten muligvis have et tilskud af aminosyrer, som er protein-kilder, der fungerer som byggesten for musklerne
Maveproblemer?
Vi ser lige nu en del heste, som har diarre, løs mave og har svært ved at holde huld osv. Det skyldes i mange tilfælde, at de kører på det sidste stråfoder, som typisk er de sene slæt. Typisk er der her en lavere fordøjelighed i fibrene og mere væske, da det ikke var så varmt, da man producerede de sene slæt. Her kan man give tilskud, der forbedrer tarmfloraen og binder væsken, samt produkter med højt fiberindhold.
Pavo anbefaler:
Pavo Vital er et komplet tilskudsprodukt, der dækker hesten ind med essentielle vitaminer, mineraler og sporelementer ved en meget lav daglig tildeling.
Pavo SpeediBeet indeholder roeflager, som er garanteret et sukkerindhold på under 5%. Desuden kan de laves på kun 10 min. i vand.
Pavo FibreBeet indeholder ogsåPavo SpeediBeet, men også lucerne og soja skaller. Det giver udover de fantastiske egenskaber fra roeflagerne også en god støtte til huld og muskulatur.
Pavo Eplus inderholder naturligt E-vitamin og flere andre antioxidanter (Pavo CellProtect) og organisk bundet selen.
Pavo MuscleBuild indeholder protein til at hjælpe med muskel-opbygning og -pleje.
Pavo GutHealth har en kombinationen af sunde naturlige ingredienser, som vil hjælpe din hest med at få en stabil population af bakterier i tarmene og dermed en sund fordøjelse.
Foder og sundhed
Heste der æder af træ/bokse
Spørgsmål til Pavo GroomingTeam:
Hej
Jeg har fodret en del år i min fuldpensions stald med Pavo og har fået lagt forderplan hos jer.
MEN efterhånden æder hestene min pæne stald, hvad kan jeg gøre, de får 8 kg wrap og er på fold 10 timer dagligt, de får Pavo basis + anbefalede vitaminer fra jer også. Daglig motion, alt i alt nogle sunde heste.
Hvad gør jeg??
Svar:
Når dine heste spiser af træet, er det nok mest fordi de godt kan lide smagen. De mangler ikke næringsstoffer, altså vitaminer eller mineraler osv. Det tror mange, men det har intet med det at gøre.
Man ser det også nogle gange på sommerfold, hvor heste går på græs og alligevel æder af hegnspælene. Kedsomhed eller bare en dårlig uvane, som hurtig smitter til de andre heste. Det kan også være stress-relaterede.
Det er en naturlig del af hestes adfærd at æde træ, men det er selvfølgelig ikke særligt smart når det er boksene. I naturen elsker hestene at æde barken af træerne og der er som sådan intet farligt i det.
Du kan evt. smøre dem med hjortetaksolie eller lignende anti-bid produkt. Blue Hors har et godt produkt til det: http://www.bluehors.net/cms/front_content.php?client=1&lang=3&idart=129
Du kan også på en eller anden måde prøve at bryde den vane- giv dem nogle træklodser/grene med bark (uden spidser) i boksene.
En anden løsning kan også være at gøre det umuligt for hestene at bide i træet, ved evt. at montere jernskinner på kanten.
Prøv en af overstående, så håber jeg du får succes med at få det stoppet.
Venlig Hilsen
Morten Dueholm Larsen/ Pavo GroomingTeam
Foder og sundhed
Recepten på en glad og sund hest
Pavo DailyPlus
Nogle betragter udtrykket en ”lykkelig atlet”, som en kliche, men der kan gøres meget for at holde din hest tilfreds og sund. Trods alt så viser en tilfreds hest mindre stress og derfor præsterer den også bedre. Man får kun en god og glad sportshest ved gode rideegenskaber, godt management - og en vigtig del af godt management er fodring.Lex Wolffers og Irene van Laar deltager ofte i travløb. Sammenlignet med mange andre sportsheste er deres 3 heste flere timer på luftefold dagligt. Derudover får de hø af høj kvalitet 4 gange dagligt. Wolffers: ” Løbsheste som bære meget vægt bliver langsomme. Det siger sig selv og derfor vil vi ikke have overvægtige heste. De få timer vores heste er ude er ikke for at de skal gå og græsse, men mere for at holde dem glade og underholdt. Hver hest har sin egen paddock, men de gnubber hinanden over hegnet, græsset er kort og ikke gødet. Derfor kan de være meget ude og risikoen for skader er minimale.” ” Med hensyn til grovfoder vil jeg hellere fodre hø end græs, da vi ikke kan måle indholdet af græs så nøjagtigt som i hø.” siger Irene van Laar, partner til Wolffers. ” Da vores heste arbejder rimeligt hårdt får de meget kraftfoder i løbssæsonen. Vi giver omkring 3-5 kg af piller, müesli og korn pr. dag. For nylig begyndte vi at blande det nye produkt Pavo DailyPlus med alt vores foder og vi er virkelige begejstrede. Hestene bruger mere tid på deres måltid og de er vilde med det.” At fodre store mængder kraftfoder pr. gang er ikke godt. Hesten er slet ikke bygget til store mængder foder. Den tygger meget mindre på kraftfoder end hø.
Foderekspert og medlem af Pavo GroomingTeam©, Vincent Hinnen: ” Sportsheste, uanset om de konkurrere i dressur, spring, løb eller andet, skal præsterer. Ofte er energien alene fra grovfoder ikke nok til at præstere. En trimmet atletisk hest er vigtig. Derfor holdes mange sportsheste på stald, også for at undgå skader, og får begrænset stråfoder og meget kraftfoder. Lex og Irene forsøger altid at gøre det bedste for deres heste og derfor spurgte vi dem om de ville teste vores nye produkt. "
Evolution
Tyggen er vigtigt for heste. Det er starten af fordøjelsesprocessen. Foderet males og samtidigt blandes det med spyt og efterfølgende sendes det videre som en tynd masse. Mennesker spiser normalt 3 gange om dagen. Hvis vi tænker på mad eller noget lækkert, begynder vi at producere spyt. Det betyder at mennesker kan producere spyt når vi ønsker det. På en hest fungere det anderledes. Heste producere kun spyt når de tygger. I naturen fungere det fint, hesten går rundt hele dagen og spiser lidt græs her og der. Nu til dags, bevæger hestene sig mindre, bruger mere tid på stald og bruger mindre tid på at finde føde. De spiser ikke konstant og foderet er distribueres nu kun 2-3 gange dagligt. Men heste er ikke bygget til den slags fodring. Mængden af spyt der produceres afhænger af antal gange hesten tygger. Hinnen: „ Hvis hesten æder 1 kg hø, bruger den relativt lang tid på det og producere 3-4 liter spyt i processen. 1 kg kraftfoder er spist op på 10-15 minutter og hesten producere kun 1 liter spyt….” Spyt er ikke kun nødvendig for fordøjelsesprocessen, men sikre også balance i syre-niveauet i mavesækken og forhindre problemer som mavesår og kolik.Man behøver ikke at bandlyse alt kraftfoder, men skal bare kende det og bruge det fornuftigt. Giv ikke mere end 1½ kg pr. måltid og fordel de daglige rationer i så mange små portioner som muligt. Ved Pavo realiserede vi at fibrene i kraftfoder ikke var tilstrækkelige. Og derfor udviklede vi Pavo DailyPlus. Et grovfoder blandet med lucerne, havrestængler og byghalm, som man blander 2 håndfulde af i hestens kraftfoder. Din hest skal tygge betydeligt længere på dette måltid. Vi har testet og bevist at heste skal tygge 2-3 gange mere ved dette måltid. De nyder det, da hesten ikke ved noget bedre end at spise. Mere spyt produceres, som stimulere fordøjelsen og derfor fordøjes råvarerne fra kraftfoderet meget bedre. DailyPlus indeholder et mix af højfibre materiale og mineralpiller. Det har et lavt energiniveau, indeholder lidt protein og derfor gør den ikke heste og ponyer fede eller giver mere temperament. Derfor kan man fodre den til både selskabsponyer eller rekreative heste uden nogle problemer. Mineralpillerne gør DailyPlus til et velbalanceret grovfoder. ”
Lucerne
For at stimulere tyggetiden, blander nogle kraftfoderet med lucerne. Hinnen: „ Lucerne er et godt produkt, men det har et højt indhold af protein og kalcium, men kun lidt fosfor og magnesium. Vi fraråder kraftigt folk at anvende lucerne til ungheste og føl, da det fuldstændigt bringer ubalance i deres system, Vi kompensere for det i DailyPlus med mineralpillerne. Det er dem der gør DailyPlus velegnet til alle racer, typer og heste og ponyer i alle aldre. ” Hvis du har sportsheste og heste i vedligehold i samme stald, kan fodring give meget uro, da nogle heste får meget lidt eller slet intet foder. Hvis du giver alle sammen Pavo DailyPlus, er alle heste næsten lige lang tid om at spise og du undgår misundelse og uro. For heste der allerede har konstateret mavesår eller er risiko for at udvikle et, kan produktet stærk anbefales. De tygger bedre og mere, stimulere spytproduktionen og forhindre for meget syre i mavesækken. Fibrene fremmer mobiliteten i tarmene, så heste der tendenser til kolik har ogsåen fordel af dette produkt.
Foder og sundhed
Hestens hjerte
Hjerte og blodkarsystemet transportere vigtige stoffer, som ilt, kuldioxid, næringsstoffer, affaldsstoffer, hormoner og varme, gennem kroppen. Gennem blodkarsystemet kan blodet kommet til alle dele i kroppen og sørge på den måde for at kroppen får ilt og næringsstoffer. Og på samme måde forlader affaldsstofferne igen kroppen.
En hest har ca. 7 % kropsvægt i blod, som ved en varmblodshest på 650kg svare til den har 45 liter blod. Hjertet og blodkarsystemet transporter vigtige stoffer gennem alle dele af kroppen, som ilt, kuldioxid, næringsstoffer, affaldsstoffer, hormoner og varme. Blodkarsystemet sørger for, at blodet kommer til alle dele i kroppen. På den måde bliver kroppen forsørget med ilt og næringsstoffer, og på den måde kan affaldsstofferne også forlade kroppen igen.
Hjertet ligger i bunden af brysthulen, direkte bag det venstre forben. Det vejer ca. 4 kg og består af 4 dele: 2 forkammer og 2 kamre. Ved hvert hjerteslag bliver der pumpet blod gennem hjertet. Derigennem sørger det for at iltfattigt blod ind i lungerne, så det der kan blive omdannet til iltrigt blod.
I hviletilstand slår hjertet på en sund hest 28 til 40 gange pr. min. Det er vigtigt at kende sin hestes hvilefrekvens, da forøgelsen af hjerteslag i hviletilstanden, kan skyldes smerter, angst, sygdom eller anspændthed. Ved hårde anstrengelser kan mængden af blod fra 45 l pr. min. kan ved en stigning i hjertefrekvensen stige op til 240 l pr. min. den maximale hjertefrekvens af en hest ligger ved 230 slag pr. min. og ved hver hest arveligt fastlagt.
Foder og sundhed
Næringsstoffer
Forskellige næringsstoffer i foderet har indflydelse på din hestes sundhed. Såvel Stråfoder som kraftfoder indeholder næringsstoffer, som giver energi og under opvæksten er meget nødvendig for at udvikle og opretholde kroppen. Stråfoder består af kulhydrater, vand, sukkerforbindelser, proteiner og mineralstoffer. I kraftfoderet er der derudover stivelse og plante fedt.
Hvilken funktion har disse næringsstoffer for din hest?
Kulhydrater
Kulhydrater kan være komplekse eller let optagelige. De optagelige kulhydrater er sukkerbundne og stivelse, som i maven og tyndtarmen bliver nedbrudt gennem enzymer. På den måde får hesten meget energi.Det er vigtigt, at nedbrydelsen af de let optagelige kulhydrater virker, ellers kan sukker og stivelse i tyktarmen betyde at tarmfloraen kan blive ødelagt, hvilket kan medføre at er der stor risiko for gas kolik og forfangenhed.
Idet græsset bliver ældre indeholder det flere fibre. Disse fibre er komplekse kulhydrater, som kun kan udnyttes i hestens tyktarm ved hjælp af bakterier og som så bliver lavet om til nyttige næringsstoffer. Uden rigelig med fibre virker hestens fordøjelse ikke optimalt. Hvis tyktarmen ikke bliver aktiveret, er der stor fare for at hesten får fordøjelses problemer og fordøjelses betingende sygdomme som kolik eller forfangenhed.
Proteiner
Proteiner bliver i hele fordøjelsesprocessen omdannet til aminosyre og kvælstof. Aminosyrerne kan kun optages ordentligt i tyndtarmen af hesten. Da hesten ved hjælp af bakterier selv kan danne aminosyre og derfor behøves aminosyre ikke tilføres gennem ernæringen. Et overskud af proteiner er ikke et problem for en sund hest da nyrerne sørger for at overskuddet bliver udskilt gennem urinen. En hest under opvækst, drægtig eller diegivende og ældre heste har brug for ekstra proteiner.
Plante olie
En hest kan meget nemt optage og udnytte plante olie. Dette sker hovedsagelig i maven og tyndtarmen. Da plante olie giver meget energi, er det ideelt til heste der laver langvarigt arbejde. Oven i det giver olie glansfuld pels, en god fordøjelse og gør muskler og led smidige. En hest bruger nogle uger på at vænne sig til og udnytte det ekstra olie i foderet. Derfor er det vigtigt at man langsomt lader mængden stige.
Vitamin og mineral
Vitaminer og mineraler har en vigtig funktion i hesten krop. Mineral stoffer er nødvendige til knogle vækst og udvikling af muskler, optagelsen af vand og andre stoffer, funktionen af enzymer og hormoner. Vitaminer er under andre funktioner nødvendige til et godt immunsystem og udskillelse af affaldsstoffer i kroppen.
Foder og træning
Sliksten til heste: Hvad er forskellen?
En sliksten giver din hest mulighed for at indtage salt og andre mineraler dagligt. Der er forskellige typer sliksten i handelen, men de er ikke allesammen lige sunde for heste. Men hvad er forskellen?
Sliksten i alle former og størrelser
Mennesker spiser alt for meget salt. Men hvordan er det med heste? De spiser derimod gennemsnitligt for lidt salt. Især i sommermånederne mister hesten meget salt gennem sved, som ikke bliver suppleret tilstrækkeligt op med grovfoder og almindeligt kraftfoder. Ikke kun sportsheste, men også en god lang ridetur kan medføre saltmangel hos din hest. For at imødekomme dets naturlige behov bliver du derfor nødt til at tilsætte salt til foderet. Det første skridt er at hænge en sliksten op, men hvilken? Sliksten finder du i alle former og størrelser:
· Almindelige hvide sliksten på 10 kg (KNZ standard eller Rockies Zout)
Disse er fine til heste og indeholder ud over salt (natriumklorid) også noget magnesium og muligvis zink, kobber, jod og selen.
· Hvide sliksten specielt til græssende kvæg
Ikke egnet til heste, sammensætningen af mineraler er specielt tilpasset til køer.
· Røde mineral sliksten (KNZ)
Disse sliksten indeholder foruden salt også ekstra mineraler og sporstoffer, men den er ikke så velegnet til heste på grund af det tilsatte jern. Jernmangel forekommer næsten aldrig, men det gør til gengæld jernforgiftning. Flere og flere producenter af sliksten fjerner derfor jern fra stenene. De røde sliksten vil derfor langsomt men sikkert forsvinde. De nye typer uden jern har en mere beige farve.
· Himalaya sliksten
En Himalaya sliksten egner sig udmærket til heste, og den ligner meget en standard 10kg hvid (KNZ) saltblok. Den indeholder også en smule af andre mineraler og sporstoffer. Den lyserøde farve kommer fra rustpartikler (oxideret jern) fra den stensort, den kommer fra. Mange heste kan bedre lide den end den standard hvide KNZ-sten.
· Sliksten med tilsat smag
De er hovedsageligt beregnet som en godbid. De er heller ikke så velegnede som sliksten til heste, fordi heste ikke optager salt efter behov, men opfatter stenen som slik og ofte spiser den helt op på kort tid. Desuden er de unødvendigt dyre.
· Specielle sliksten med ekstra magnesium, hvidløg eller biotin
Disse sliksten indeholder ganske vist de ønskede mineraler eller krydderier, men det er slet ikke nok til en hest, som har brug for det. Har din hest brug for biotin? Så er det bedre, at du giver den et biotinsupplement, såsom Pavo BiotinForte. En sliksten med biotin er nemlig dyrere, og den giver ikke det nødvendige daglige tilskud.
Hæng en sliksten op i stalden eller på marken eller i indhegningen under et halvtag. Salt opløses i vand, og også i regn. Læg den ikke i krybben, på den måde tvinger du hesten til at indtage salt, også når den ikke har brug for det. Desuden er krybben fugtig under fodringen og efter, og da opløses saltet hurtigere end nødvendigt.
Sliksten til din hest
For hver hest er det rart at have en sliksten på marken, i indhegning eller i stalden. En Himalaya sliksten er en populær mulighed. Den ligner meget den almindelige hvide saltblok, men mange heste foretrækker en Himalaya saltblok. Som ejer skal du dog forstå, at det ikke er nok til at supplere den mængde salt, som din hest har brug for, når den sveder meget på grund af varmt vejr eller intensiv sport. Af sig selv indtager din hest ikke nok til at dække det daglige behov. Derfor er et ekstra tilskud nødvendigt, når den sveder.
Køkkensalt i stedet for sliksten til heste
Når hesten sveder mister den især natrium, kalium, klorid, calcium og magnesium. Når man tilsætter køkkensalt eller bordsalt, dvs. natriumklorid, er det kun et tilskud af natrium og klorid og altså ikke alle de elektrolytter der går tabt med kraftig sved.
Læs her mere om, hvornår du skal give din hest et tilskud af salt og elektrolytter.
Tilskud som supplement til en sliksten
Hvor meget sveder en hest egentlig? Ved en temperatur på 20 grader og let til/moderat arbejde (30 min. skridt, 20 min. trav i skiftende tempo) mister en hest ca. 4 liter sved. Disse 4 liter sved indeholder ca. 40 gram kropssalte. Ved de samme 20 grader, men med moderat/hårdt arbejde (20 min. skridt, 20 min. trav og 20 min. galop) mister en hest ikke mindre en 10-12 liter sved, og det indeholder 100 gram salt.
I det tilfælde er det bedre – eventuelt foruden en sliksten – at blande en speciel elektrolytblanding i foderet (for eksempel i et lækkert måltid Pavo SlobberMash). Pavo E'lyte og Pavo ReHydrate indeholder begge ikke kun natriumklorid men også andre vigtige salte (elektrolytter), som din hest mister gennem sveden.
