Ligesom på et glas marmelade eller jordnøddesmør, skal der på hver sæk hestefoder angives, hvilke råstoffer der er anvendt til sammensætningen af foderet. Det råstof der har den største andel, deklareres øverst og råstoffet med den mindste andel angives nederst.
Nedenstående liste er sammensat for at give dig flere oplysninger om de forskellige råstoffers egenskaber og deres indflydelse på din hests helbred.
Korn
• Havre
• Byg
• Hvede
• Spelt
• Majs
Korn(bi)produkter
• Hvedeklid
• Fint hvedeklid
• Hvedeglutenmel
• Havreskalmel
Olieholdige frø
• Hørfrø
• Sojabønner
Biprodukter
• Hørfrøexpeller
• Kokosskrå
• Palmekerneexpeller
• Sojaskrå
• Sojabønneskaller
Knolde og rødder
• Vintergulerødder
• Foderroer
• Tapioka
• Kartofler
Biprodukter fra knolde og rødder
• Melasse
• Roer- eller ekstraherede, tørrede sukkerroesnitter
Planteolie generelt
• Linolie
• Salatolie
• Sojaolie
• Solsikkeolie
Korn
En hest der arbejder, tjener til sin havre' er et ordsprog, der sikkert lyder kendt for mange. Heste er siden tidernes morgen blevet fodret med denne kornsort. Havre og andre kornsorter indeholder meget stivelse, som hesten kan omdanne til energi. Stivelsens fordøjelighed er forskellig for hver kornsort, hvorfor mange kornsorter, med optimal fordøjelighed for øje, først skal varmebehandles før de udnyttes godt af hesten. En lignende procedure bruger vi næsten dagligt til vores egen ernæring når vi f.eks. koger kartofler. Kartofler kan først fordøjes godt af mennesker efter denne behandling, mens vi næsten ingen energi kan få ud af dem i rå tilstand. Derfor knuses, koges, valses eller ekspanderes (poppes) nogle kornsorter for at opnå en bedre fordøjelse af stivelsen. Et godt eksempel er majs. Efter majs er poppet, er de forvandlet til popcorn og dermed er fordøjelsen af stivelsen væsentlig forbedret for hesten.
Korn ædes gerne.
Det er næringsrigt men ensformigt; en foderration der kun består af korn, er derfor ikke sund. Korn er fyldt med energi, men indeholder få vitaminer og mineraler. Derudover findes i korn enkelte, vigtige mineraler i et ugunstigt forhold. Dette vedrører især knoglemineralerne kalcium og fosfor. Det ideelle kalcium-fosfor-forhold til heste er 2:1, i korn er forholdet derimod 1:2. Det vil sige, at det er nødvendigt at tilsætte ekstra vitaminer og mineraler (kalcium) i en foderration der indeholder meget korn. Proteinindholdet i forskellige kornsorter er rigeligt (8 - 12 %), men proteinets kvalitet er kun moderat. På grund af det lave indhold af byggestoffer (protein, mineraler) er korn ikke særlig egnet til heste i voksefasen, men er en udmærket energi-leverandør til den udvoksede hest. Husk, ikke at overfodre med korn, da dette kan resultere i foderbetingede sygdomme, som kolik og forfangenhed. De mest almindelige kornsorter og kornprodukter til fodring af heste er: Havre, byg, hvede, spelt og majs.
Havre
Havre har altid været kendt som hestefoder og ædes gerne af heste. Udover meget stivelse og lidt sukker, består havre af en fast skal (rå-cellulose). På grund af denne kraftige skal er energiværdien i havre lavere end i andre kornsorter, fordi hesten kan danne mindre energi af rå-cellulose end af stivelse. Traditionelt set får heste knust havre, hvor skallen omkring havrekernen er brudt op. På denne måde kan fordøjelsesvæsken nemmere optage stivelsen i havrekernen. Knusning af havre er kun hensigtsmæssig til heste der har tandproblemer og derfor har svært ved at tygge.
Hvis du finder rigtig mange hele korn i hestens afføring, er dette et tegn på, at foderet ikke er tygget godt nok. Kontroller om din hest har tandspidser. Bland havren med en håndfuld lucerne eller hakkelse hvis din hest æder for hurtigt og sluger foderet. Din hest vil begynde at tygge langsommere hvilket fremmer fordøjelsen.
Gør havre din hest mere hidsig?
Mange ryttere siger, at deres hest er mere hidsig når de fodrer med havre. Hertil findes et antal forklaringer. En forklaring til den specielle havre-effekt er, at havre indeholder bestemte stoffer der påvirker det centrale nervesystem, som gør at man føler sig mere “glad”. En anden, mere gængs forklaring er, at havrens stivelse er særlig let fordøjeligt for hesten, meget lettere end stivelsen i andre kornsorter. Efter fodringen med havre optages stivelsen, der er nedbrudt til sukker, hurtigt i hestens blod og hos mange heste omdannes dette åbenbart til direkte energi. Derfor bliver de mere hidsige.
Ing. Vincent Hinnen - Fodringsspecialist Pavo GroomingTeam©
Byg
Byg anvendes i stigende grad i hestefoder, fordi det indeholder meget energi, skallen er tyndere og indholdet af stivelse er højere end i havre. Stivelsen i byg er, sammenlignet med havre, ikke så let fordøjelig for hesten. Derfor gives byg for det meste opblødt, som gryn eller poppet.
Hvede
Hvede er meget mere ensformet end havre og byg. Hvedekornet har nemlig en meget tynd skorpe og dermed et meget lavt fiberindhold og består primært af stivelse. Derfor er energiværdien relativ høj. Kombineret med andre kornsorter, er hvede et ret godt foder til heste. Det kan ikke anbefales at fodre heste udelukkende med hvede: det er for ensformet.
Spelt
Spelt er en meget gammel kornsort og i modsætning til nutidige nytteplanter som hvede, byg og majs er spelt aldrig blevet kultiveret. Dermed er det en meget naturlig vækst. Spelt med skal er påfaldende på grund af dens nydeligt formede avner der indeholder værdifulde fibre og dermed stimulerer tarmfunktionen. Speltens korn ligner i høj grad hvedekornet og fordøjes godt af hesten.
Majs
Majs ligner, med hensyn til næringsværdien, hvede meget. Kvaliteten af stivelsens er dog meget forskellig: Majsstivelse fordøjes langsommere end stivelse i andre kornsorter. Derfor bør man undgå at fodre med hele majskorn. I knust eller poppet form (popcorn) er majs let fordøjeligt. Lidt majs kan hurtigt give en mager hest en god form.’
Ing. Vincent Hinnen Pavo Grooming Team©
Kraftfoder generelt
Kraftfoder er en blanding af forskellige tilsætninger, der tilsammen udgør et komplet supplement til grovfoderet. Hvis man vælger kraftfoder - som foderpiller eller müesli - er det som regel tilsat ekstra vitaminer og mineraler. Der findes forskellige former for kraftfoder og forskellen mellem de enkelte former for kraftfoder er stor. Disse forskelle finder man ikke kun i sammensætningen, men også i fordøjeligheden og dermed i næringsværdien. I dag er alle producenter forpligtet til at angive råstofferne med navn i faldende indholdsmængde på emballagen eller etiketten, så det er muligt at sammenligne forskellige produkter.
Hvad består kraftfoder mere præcist af?
Kraftfoder (foderpiller og müesli) fremstilles af adskillige råstoffer. Som energi-leverandører anvendes kornsorter som havre, byg, hvede og majs. Müsli indeholder bearbejdede varianter af korn som knust havre, knust og ristet byg/hvede/majs. Ekstra protein tilsættes primært i form af opvarmede sojabønner, sojaskrå eller ærter. Sojabønneskaller, tørres græs eller lucerne er velegnet som fibertilsætning. Næsten alle former for kraftfoder indeholder vitaminer og mineraler, der i müesli ofte tilsættes i form af små foderpiller.
I billigt kraftfoder finder man ofte andre råstoffer som grovmalet raps, majsgluten og palmekerneexpeller. Billigere og mindre velsmagende råstoffer som tapioka (med højt indhold af stivelse) og kokosskrå (med højt fedtindhold) og nogle gange endda sukkerroesnitter og halm, anvendes ofte som energikilde. Sukkerroesnitter er ganske vist velsmagende og næringsrige, men kan i uopblødt tilstand være årsag til spiserørsforstoppelse.
Producenterne er forpligtet til at angive alle råstoffer på emballagen. Kontroller engang hvilke råstoffer dit foder indeholder!’
Korn(bi)produkter
Hvedeklid
Hvedeklid består af skaldele fra hvedekornet, der bliver tilovers efter den største del af stivelsen er fjernet fra kornet. Stivelsen bruges primært af levnedsmiddelindustrien, mens kliddet primært bruges i hestefoder. Hvedeklid indeholder mere protein end korn (16%), hvorved proteinets kvalitet er moderat. Stivelsesindholdet er lavt og fiberindholdet er højt, hvilket gør hvedeklid risikofrit til heste. Hvedeklid indeholder ligesom korn få mineralstoffer og forholdet mellem kalcium og fosfor er ugunstigt. Hvedeklid har en let afførende virkning. Derfor er det godt at blande en håndfuld hvedeklid i foderet dagligt.
Hvis hesten har diarré, bør fodring med ekstra klid undgås.’
Ing. Vincent Hinnen Pavo Grooming Team©
Fint hvedeklid
Fint hvedeklid kan, med hensyn til næringsværdien, sammenlignes med hvedeklid, bortset fra at fint hvedeklid indeholder lidt mere protein. Det ædes gerne af heste.
Hvedeglutenmel
Hvedeglutenmel dannes ved udvindingen af stivelsen i hvede. Det har et højt proteinindhold og kan derfor forårsage allergi hos mennesker, hvilket ikke er tilfældet hos heste. Hvedeglutenmel er dog ikke vellidt af heste på grund af den bitre smag.
Havreskalmel
Også havreskalmel er et biprodukt fra udvinding af stivelsen i havreflager. Affaldsmelet består primært af havreskaller der er svært fordøjelige og derfor kun giver hesten lidt energi. Havreskalmel er billig som råstof og bliver derfor ofte brugt til hestefoder med et lavt energiindhold. Det lugter muggent, kan sammenlignes med lugten af vådt avispapir og ædes derfor ikke altid gerne af heste.
Olieholdige frø
Olieholdige frø indeholder, som navnet antyder, megen olie. Prøv at sammenligne fedtindholdet i havre med fedtindholdet i hørfrø; havre indeholder knap 5 % fedt, mens hørfrø indeholder mere end 30 % fedt. På grund af det høje fedtindhold er disse frø et populært tilsætningsfoder.
Hørfrø i foderet giver din hest en pels med en smuk, dyb nuance.
Hørfrø indeholder megen olie og giver din hest en smuk, skinnende pels. Hørfrø kan også virke fremmende på fordøjelsen. Giv ikke din hest store mængder ubehandlet hørfrø, fordi hørfrø indeholder giftstoffer der først nedbrydes når de varmebehandles (eller koges). Disse stoffer er derefter fuldstændig harmløse. Så snart det har dannet en gennemsigtig gele omkring hørfrøene efter afkølingen, er det et perfekt foder. Bland det med en smule hvedeklid eller med kraftfoderet.
Sojabønner
Sojabønner indeholder megen protein og meget sunde fedtsyrer. Til mennesker egner sojabønner sig godt som erstatning for kød. Men vær også opmærksom på, at de indeholder enkelte skadelige stoffer der først gøres uskadelige efter opvarmning. Derfor forarbejdes primært ristede eller poppede sojabønner.
Biprodukter
Også for biprodukter fra olieholdige frø gælder, at en del eller flere dele er udvundet af det oprindelige frø. F.eks. bliver hørfrøolie, palmeolie, kokosolie og sojaolie udvundet af de olieholdige frø. Denne olie er som bestanddele af vores næring primært kendt for dens høje indhold af umættede fedtsyrer, som linolsyre og linolensyre. Disse biprodukter som har forskellige egenskaber, anvendes til hestefoder. Kokosskrå og palmekerneexpeller kan indeholde theobromin. De hører i henhold til FEIs reglement til de forbudte dopingstoffer.’
Grovmalet hørfrømel/Hørfrøskrå
Hørfrøskrå er et restprodukt fra olieudvindingen. Det er fiberrigt og indeholder meget protein og lidt olie. Hørfrø er populært blandt hesteejere, men det er også dyrt. På emballager og i brochurer nævnes ofte at et foderprodukt indeholder linolie eller endda hørfrø, men pas på: I mange tilfælde anvendes nemlig ikke hørfrø, men hørfrøskrå, der indeholder meget protein og kun lidt olie.
Kokosskrå
Kokosskrå er et restprodukt fra kokosolieudvindigen, der indeholder mange, delvist svært fordøjelige fiberstoffer. På grund af den svedne lugt, ædes dette råstof ikke gerne af heste. Kokosskrå kan indeholde spor af doping-relevante stoffer (theobromin). Hvis du deltager i en konkurrence efter FEIs reglement, bør du undgå dette råstof.
Palmekerneexpeller
Også for palmekerneexpeller gælder, at du ikke må give din hest dette biprodukt hvis du deltager i en konkurrence hvor FEIs reglement følges.
Sojaskrå
Sojaskrå er et restprodukt fra sojaolieudvindingen. Det er en fremragende proteinkilde i hestefoderet. Proteinrige råstoffer lugter ganske vist ikke særlig appetitlige, men ædes dog alligevel gerne af heste.
Sojabønneskaller
Hvis også proteinet (skrå) udvindes af sojabønnen udover olien, er kun skallen tilovers. Disse kaldes sojabønneskaller. De er protein- og fedtfattige, men rig på råfibre. Fiberstofferne fordøjes meget let af heste. Sojaskaller er næsten lugtløse og optages godt af heste.
Knolde og roer
En knold eller roe er en frugt der vokser i jorden. Alle kender den orangefarvede vintergulerod, men også kartofler og tapioka hører til knolde og roer. Ligesom frugterne over jorden, indeholder knolde mange næringsstoffer, især meget stivelse og sukker.
Vintergulerødder
Vintergulerødder er en rigtig lækkerbisken for din hest. De indeholder især meget vand. Din hest bliver derfor ikke tykkere af et par gulerødder dagligt. Udover meget vand og lidt sukker, indeholder gulerødder selvfølgelig provitaminet A (beta-caroten).
Foderroer
Også foderroer indeholder meget vand. Husk at fjerne sandet fra roerne før du fodrer med dem.
Tapioka eller maniok
Tapioka og maniok er to forskellige navne for den samme knold. Tapioka har et rigt indhold af stivelse og anvendes ofte i menneskeføde i produkter som krupuk. Den fra naturen bitre smag, er ikke vellidt af heste. Tapioka anvendes af og til i hestefoder for at reducere foderets produktionspris, fordi tapioka er et relativ billigt råstof.
Kartofler
Tidligere blev kartofler anvendt som tilsætningsfoder til arbejdsheste. Nogle heste er allergiske over for kartofler og får problemer med benene ("kartoffeleksem").
Biprodukter fra knolde og roer
Man kan også udvinde forskellige bestanddele af knolde og roer. Et kendt eksempel er sukker der udvindes af sukkerroer. Eksempler på biprodukter er sukkerrørs- og sukkerroemelasse og roesnitter.
Melasse
Dette råstof ligner flydende sirup. Melasse er et restprodukt fra sukkerudvindingen til næringsprodukter til mennesker og anvendes i næsten alle former for kraftfoder. Melasse er en smagsforstærker, fordi det indeholder meget sukker og desuden er et perfekt middel til at presse stabile foderpiller med. Sukkerprocenten kan variere mellem 1% og 7%. Heste æder meget gerne melasse!
Roer- eller ekstraherede, tørrede sukkerroesnitter
Roe- eller ekstraherede, tørrede sukkerroesnitter er et restprodukt fra sukkerudvindingen. De består primært af fiberstoffer. Disse fiberstoffer fordøjes, nøjagtig som sojaskaller, let af hesten. Desværre svulmer tørre roesnitter kraftigt op i vand; op til 6 gange det oprindelige omfang! Derfor er de i tør tilstand farlige for heste og bør altid blødes op før hesten fodres med dem. På denne måde kan du undgå en spiserørsforstoppelse.
Planteolie generelt
Planteolie udvindes af korn og frø. Kendte oliesorter der anvendes til fodring af heste: Hørfrøolie, salatolie og sojaolie. Alle disse oliesorter er let fordøjelige for hesten, giver energi og en smuk, blank pels. Hvis kraftfoderet ikke er tilsat olie, kan du give din hest ca. 1 kop planteolie dagligt. Til ekstra energi kan du tilsætte op til 300 ml dagligt i rationen. Men pas på ikke at give for meget!
Hørfrøolie
Hørfrøolie indeholder mange umættede fedtsyrer og er meget sund, men samtidig er det ikke holdbart særlig længe.
Salatolie
Salatolie er en blanding af forskellige oliesorter og kan dermed, alt efter mærke, have en forskellig sammensætning.
Sojaolie
Denne olie er meget velsmagende og stiller ikke så store krav til opbevaringen som hørfrøolie.
Solsikkeolie
Solsikkeolie er relativ varmebestandig og stiller ikke store krav til opbevaringen.