Hestens fordøjelsessystem er komplekst og følsomt, og det kræver en omhyggelig tilgang for at sikre hestens trivsel. I denne artikel vil vi udforske hestens fordøjelsesproces, fra starten i munden til den endelige fordøjelse i tyktarmen.
Hestens mave og tarme arbejder døgnet rundt
Mave og tarme er fint afstemt i forhold til hinanden og arbejder døgnet rundt uden pause. Et godt eksempel på dette er maven. Maven producerer konstant mavesyre, uanset om der er noget i maven eller ikke og det er derfor en god ide at sikre regelmæssig fyldning af maven for at forebygge f.eks. foderrelateret mavesår. Dette gør det også klart, hvor afgørende en behovsbaseret fodring er og hvordan det kan bidrage til hestens trivsel. I denne artikel vil vi tage dig igennem hestens fordøjelsessystem, så du får en bedre forståelse for systemet.
Fordøjelsen starter i munden
Vi starter med foderindtaget.
Heste kan være meget kræsne, når det kommer til deres foder. Hesten bruger sine følsomme læber til forsigtigt at mærke sit foder og kan derfor "mærke", om den er spiselig eller ej. Du kender garanteret scenariet, hvor du blander bare en lille smule tilskud eller medicin med din hests yndlingsmysli – og når hesten er færdig med at spise, så ligger det der stadig omhyggeligt sorteret fra. Det er ret fascinerende, hvor præcist en tilsyneladende stor mund kan være.
Når foderet kommer ind i mundhulen, så skal det tygges. Tyggeprocessen er afgørende! Når hesten tygger på foderet eller grovfoderet stimuleres spytkirtlen til at producere spyt. Så længe hesten tygger, så produceres der spyt. Spyt er et vigtigt element, da det er med til at forberede det indtagede foder til det næste skridt i fordøjelsen.
Det fortsætter ind i maven
Foderet fortsætter nu sin rejse videre ned i maven. Hestens mave indeholder cirka 18 liter og er derfor forholdsvis lille. Årsagen til dette ligger i udviklingen af heste. Forfædrene til nutidens hest spiste mange små portioner i løbet af dagen, hvorved en stor mave ikke var nødvendig. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilbyde din hest flere små portioner kraftfoder og grovfoder hver dag – gerne minimum 3 dagligt når hesten er på stald.
Det bedste er at lade hesten græsse, så den får de små portioner fordelt over hele dagen. Der kan dog være mange årsager til at dette ikke er muligt, og her er det særdeles vigtigt at huske grovfoderet.
I maven er der et surt miljø pga. mavesyren. Vi kender ofte til det negative ved mavesyren, men den har faktisk en vigtig funktion. Det sure miljø hjælper bl.a. maven med at neutralisere bakterier og mikroorganismer.
Hestefoder bliver i maven mellem 1 og 5 timer. Når foderet er blevet tygget grundigt og indeholder rigeligt med spyt, så kan det blive syrnet tilstrækkeligt ved hjælp af mavesaft og efterlade maven uden gæring. Forudsætningerne for en god tyndtarmsfordøjelse er nu opfyldt.
Næringsstofferne nedbrydes og optages i tyndtarmen
Hestens tyndtarm er cirka 20 meter lang og har en samlet volumen på cirka 64 liter. Under fordøjelsesprocessen passerer foderet gennem tyndtarmen på cirka 1,5 time, hvilket er en relativt høj hastighed. For at sikre, at foderet bliver tilstrækkeligt fordøjet og hesten får udnyttet de næringsstoffer fra foderet som nedbrydes i tyndtarmen og som ikke skal videre til tyktarmen, er det vigtigt med små og hyppige fodertildelinger.
I tyndtarmen nedbrydes de proteiner, fedtstoffer og kulhydrater, som foderet indeholder, ved hjælp af enzymer fra tarmsaften, bugspytkirtelsaften fra bugspytkirtlen og galdesaften fra leveren. Næringsstofferne absorberes derefter gennem slimhinden i tyndtarmen.
Fiberrige fødevarer, såsom hø, græs eller halm, føres stort set ufordøjet igennem tyndtarmen og videre til tyktarmen.
Tyktarmen – hestens energikilde
Hestens tyktarm og blindtarmen kaldes også for hestens bagtarm. Den er cirka 8 meter lang og har en volumen på næsten 130 liter.
I tyktarmen er der mikroorganismer kan nedbryde grovfoderets fiberholdige komponenter såsom cellulose, hemicellulose og pektin. Denne nedbrydningsproces frigiver fx B-vitaminer (fx biotin) og derudover produceres der også letfordøjelige fedtsyrer (propion- og smørsyre), som optages gennem tyktarmens slimhinde og som kroppen kan udnytte som energi. For at mikroorganismerne kan overleve og udføre deres opgave 100 %, er det vigtigt at tilbyde fibre og gerne mange forskellige typer af fibre. Det kan være du har hørt at fibre diversitet er vigtigt? Det er fordi fibre, er disse mikroorganismers føde.
Sådan ser du fordøjelsesproblemer hos din hest
Fordøjelseskanalen hos heste er følsom og ubalancer kan nemt opstå. Det er derfor vigtigt hurtigt at identificere udfordringer og rette op på dem for at forebygge helbredsproblemer hos din hest.
1. Udfordringer i mundhulen
Almindelige tandproblemer kan omfatte:
• Besvær med at tygge: Hestens kindtænder slides gradvist ned på grund af den kværnende tyggebevægelse. Uregelmæssigt slid kan føre til balancer og hvis disse ikke bliver rettet, så kan din hest få udfordringer med at tygge og derved ikke får tygge tilstrækkeligt på foderet og dette vil påvirke foderets videre forløb gennem fordøjelsessystemet.
• Tandafvigelser: Nogle heste har en unormal kæbeposition andre har skæve tænder og som følge heraf kan heste ikke male foderet fint nok, så det ikke kan fordøjes optimalt. Det er derfor vigtigt at få tjekket hestens tænder med jævne mellemrum.
2. Problemer med spiserøret
Spiserøret fører mad fra munden til maven. Hvis din hest spiser for grådigt - og derfor "glemmer" at tygge tilstrækkeligt - kan store stykker af føde eller klistrede klummer af føde sætte sig fast i spiserøret og forårsage en smertefuld blokering. Det er derfor vigtigt at kende ens hests spisemønster, så fodring kan tilpasses.
3. Maveproblemer
Vidste du, at omkring 60 % af alle sportsheste og endda 90 % af væddeløbsheste har maveproblemer? Nogle af disse er foderrelateret. Når det er foderrelateret, skyldes det ofte en manglende balance mellem grovfoder og kraftfoder, for store portioner kraftfoder og/eller stress.
Det kan være svært at genkende maveproblemer og en af de udfordringer som ofte nævnes, er mavesår. Mavesår kan dog ikke påvises ud fra symptomer. Der skal en dyrlæge indover for at udføre en gastroskopi af hesten. Men hvis du oplever at din hest sparker op mod maven, vender hovedet for at kigge mod maven, ændrer adfærd eller andre tegn på mistrivsel, så er det altid en god ide at kontakte dyrlægen.
Hestens mave producerer konstant mavesyre – uanset om den er fyldt med foder eller ej. Hvis spisepauserne er for lange, så bliver der ikke opbygget et flydelag i maven og dette kan forårsage at maveslimhinden i den hvide del af maven bliver udsat for mavesyre. Dette kan forårsage mavesår.
4. Problemer med tarmene
Tarmproblemer kan skyldes forskellige faktorer. Her er nogle af de problematikker, som vi støder på, hos de kunder vi snakker med.
For meget stivelse og sukker i tyktarmen
Da foderet bruger relativt kort tid i tyndtarmen, så kan det være en udfordring at udfodre store mængder foder med et højt sukker og stivelsesindhold - især hvis foderet ikke er bearbejdet tilstrækkeligt. Dette kan nemlig fører til en utilstrækkelig fordøjelse, hvor enzymerne i tyndtarmen ikke har tid nok til at nedbryde kulhydraterne, så de kommer med videre til tyktarmen. Dette forstyrrer mikroorganismerne i bagtarmen og kan føre til ubalance og irritation af slimhinderne. Desuden påvirkes dannelsen af B-vitaminer og energiproduktionen også.
For lidt variation i foderet
Som beskrevet tidligere i artiklen så er fibre vigtige for at mikroorganismerne i bagtarmen er velfungerende og det er grundlaget for en hest der trives. Ofte ser vi at hestens foderration (både foder og grovfoder) ikke indeholder nok fibervariation og det kan være med til at gøre hesten mere sensitiv overfor ændringer.
For meget protein
Fodring med for højt proteinindhold kan også føre til overbelastning af lever og nyrer. Det er altid vigtigt at have hestens behov med i sine overvejelser. Er det en højt ydede hest, drægtig hoppe, ung hest eller seniorhest, så er der et større behov for protein. Men er din hest ikke inden for disse kategorier, så kan et kvalitetsgrovfoder ofte dække proteinbehovet. En grovfoderanalyse kan give dig en indikation på hvad proteinniveauet er i dit grovfoder.
Hestens gødning giver information om fordøjelseskanalen
Du kan få en idé om din hests helbred ved at kigge på hestens gødning. Nogle af det ting som du kan kigge på, er gødningens farve, konsistens og lugt.
Ofte er gødning brun i farven med et let grønt skær, er fast, fiberrig og kan være skinnende. Deres lugt er normalt forholdsvis behagelig og aromatisk. Hvis hestens gødning adskiller sig væsentligt fra disse egenskaber, kan der være et problem med fordøjelsen. Det skal vi så til bunds i for at sikre din hests velbefindende.
Oplever du vedvarende udfordringer, pludselige udfordringer med hestens tarm eller er du bekymret? Så tag altid først kontakt til en dyrlæge.
Sådan kan du understøtte din hests fordøjelse gennem fodring
Især for heste, der er tilbøjelige til fordøjelsesproblemer, men også for raske heste, er det vigtigt at fremme din hests fordøjelse med passende fodring og management. Følgende tips kan være med til at understøtte din hests mave-tarmkanal og dermed øge dens velvære:
- Sørg for at efterligne hestens naturlige ædeadfærd så meget som muligt (små hyppige måltider) og undgå lange spisepauser (max. 4 timer). Mellem fodringstider, under lange stald- og transporttider eller blot som belønning, kan grovfodersnacks, såsom Pavo HayChunks lavet af presset enghø, være en god aktivitet for din hest.
- Få tjekket din hests tænder og mundhule jævnligt af en hestetandlæge eller en specialiseret dyrlæge.
- Sørg for at tilbyde tilstrækkeligt grovfoder. For at tarmsystemet fungerer optimalt er det en god ide at tildele hesten 1,5 – 2,0 % af sin kropsvægt i grovfoder (tørstof). Så er kunsten at finde det grovfoder som passer til hesten.
- Sørg for at vælge kraftfoder efter hestens behov. Vælg et sportsfoder, hvis hesten har brug for mere energi. Er din hest for tynd? Så kan Pavo WeightLift være det rigtige valg.
- Undgå for store mængder koncentreret foder pr. måltid. Det er bedre at fodre små portioner flere gange om dagen. Gerne minimum 3 gange dagligt.
- Brug kun grovfoder, kraftfoder og tilskudsfoder af god kvalitet.
- Undgå at din er stresset over længere tid. Stress hos heste påvirker fordøjelsen negativt.
- Undgå kontakt med giftstoffer og giftige planter. Selvom heste er meget omhyggelige, når de vælger deres foder, kan de komme til at indtage dem ved en fejl. Nogle planter er også gifte blot ved berøring som f.eks. engbrandbæger og vårbrandbæger.
- Sørg for, at din hest får tilstrækkelig naturlig motion, fx gennem daglig foldtid. Dette fremmer ikke kun fordøjelsen, men styrker også det kardiovaskulære system.
- Parasitter og orme kan også forårsage fordøjelsesproblemer. Få derfor jævnligt tjekket din hests afføring og giv den passende ormebehandling