Sikker betaling med Dankort

Hestefoder, Tilskudsprodukter & BigBoxen

Hele sortimentet på lager

13 marts 2023 Læsetid 4 minutter

Elektrolytter til heste: hvornår skal du tilsætte salt?

Især i sommermånederne, når det er dejlig varmt, mister heste meget salt gennem sveden. Ikke kun sportsheste, for også en god lang ridetur kan medføre saltmangel. Men hvor meget salt har en hest egentlig brug for? Og hvornår skal man helst give et tilskud?

Det er vigtigt ​​at svede

Heste kan godt tåle varmt vejr, fordi de kan slippe af med varmen ved at svede. Det er nødvendigt at svede for at køle af. Sved danner et lille lag fugtighed, der fordamper, og dermed sænkes kropstemperaturen. Hvis hesten ikke kan svede, for eksempel fordi den har for lidt væske i kroppen, vil den blive overophedet. Når en hest sveder, mister den ikke kun væske, men også kropssalte eller elektrolytter. Disse elektrolytter spiller en vigtig rolle i hestens væskebalance, og de gør det også muligt for hesten at svede. Når hesten drikker, bliver væske-depoterne igen fyldt op, men hvordan forholder det sig med saltene?

Hvad er elektrolytter?

Mennesker spiser ofte for meget salt, men i de fleste tilfælde er det ikke det samme med heste. Især i sommermånederne, når det er dejligt og varmt, går mange kropssalte tabt gennem sved. Hesten mister da hovedsageligt natrium, kalium, klorid, calcium og magnesium. Protein, som også er i hestesved, danner et lag på pelsen, der stimulerer fordampningen. Hos mange heste ser man det på det hvide skum, ved at gnide den på halsen og mellem benene, når den sveder.

Så meget sved mister din hest pr. dag

Sved-

score

Hvad ser du på din hest

Svedtab gennemsnit hest

Salttab pr. dag

1

Under sadlen er det stadig delvist tørt og delvis fugtigt og klæbrigt. Halsen er fugtig og flanken er mørkere end normalt.

1-4 liter

2-7 teskeer

2

Under sadlen og på halsen er det vådt. Her og der skummer det langs sadlen, hvor tøjlerne rører halsen og mellem bagbenene.

4-7 liter

7-12 teskeer

3

Under hovedtøjet, på halsen og på flankerne er hesten synligt våd med skumpletter her og der.

7-9 liter

12-16 teskeer

4

Hals og flankerne er helt våde. Våde pletter over øjnene. Hvidt skum mellem bagbenene.

9-12 liter

16-21 teskeer

5

Se svedscore 4 og der drypper sved fra over øjnene og fra bugen.

12-18 liter

21-32 teskeer

Kilde: Zeyner et al 2013. Vægttab hos heste under træning, et pilotstudie 

Tilskud af elektrolytter

Når hesten mangler elektrolytter, er den dårligere til at optage væsken og fastholde den, og derfor kan hesten ”tørre ud”. Huden bliver også mindre elastisk og udholdenheden bliver mindre, og din hest bliver sløv og mister arbejdslysten. Ved let arbejde i en temperatur på omkring 20 grader, mister hesten ca. fire liter væske og 30 gram salt i timen. Når hesten drikker, bliver væsken igen fyldt op. Tilførslen af salt er dog en helt anden historie. I grovfoderet er det kun lidt salt. Fordi især sportsheste ofte har et ekstra behov for salt, har vi taget hensyn til dette i vores sportsprodukter ved at øge natrium- og magnesiumindholdet. På trods af denne tilføjelse anbefales det at give et elektrolyttilskud, hvis du træner din hest intensivt, og den sveder meget. Ved at tilsætte køkkensalt eller bordsalt tilfører du kun natrium og klorid og ikke alle de elektrolytter, der går tabt ved den kraftige sved. 

En saltblok eller sliksten kan også tilføre salt, selvom det har vist sig, at saltoptagelsen derfra kan variere meget. Det er derfor en bedre og sikker løsning at give et elektrolyttilskud specielt til heste, såsom Pavo E’lyte eller Pavo ReHydrate. Disse kosttilskud indeholder ikke kun natriumklorid men også andre kropssalte, som din hest mister, når den sveder. Pavo E'lyte er et elektrolyttilskud og Pavo ReHydrate er en sportsdrik med elektrolytter og glukose, der sørger for, at din hest hurtigt restituerer efter en hård træning eller konkurrence.

Læs her mere om forskellene mellem Pavo E'lyte og Pavo Rehydrate.

Hvornår skal du tilføre ekstra salt?

Giv salt dagligt som standard, ikke kun i varmt vejr eller ved hård træning. Ved at give elektrolytterne inden træning eller konkurrence, kan din hest få optimalt gavn af det og undgå at få en begyndende mangel. Du behøver ikke være bange for overdosering, fordi for meget salt bliver udskilt i urinen. Men en meget stor daglig dosis salt kan være medvirkende til at der opstår mavesår eller gøre eksisterende sår værre. Glem ikke, at din hest altid skal have ubegrænset friskt vand! Det ekstra salt gør din hest mere tørstig, og det er vigtigt, at den kan drikke for at undgå at blive dehydreret.

Tips ved varmt vejr

At give elektrolytter er ikke altid tilstrækkelig i ekstrem varme, her er et par ekstra tip:

  • Lav en plan for foldtiden

Sørg for at din hest ikke står i bagende sol på de varmeste tider af dagen. Luk for eksempel din hest ud om natten eller så tidligt som muligt om morgenen. Hvis dette ikke er muligt, skal du give tilstrækkelig skygge på marken i form af et ly eller træer.

  • Solbrændthed 

Heste og ponyer med lyse muler bliver hurtigt solbrændte, og det kan være meget smertefuldt. Smør derfor godt ind med solcreme!

  • Giv ekstra foder

På grund af varmen kan græsset se helt tørt og gult ud. Græssets ernæringsværdi er i de tilfælde ikke særlig høj. Giv da ekstra tilskud af hø- eller grovfodererstatninger, såsom Pavo DailyPlus (lucerneblanding) eller Pavo SpeediBeet (roeflager uden sukker), eller vælg græspellets, såsom Pavo FibreNuggets. Keder din hest sig hurtigt, og vil du give den ekstra aktivitet? Da kan du give 2 Pavo HayChunks pr. dag. Det er sunde grovfodersnacks.  

Vi anbefaler altid at give ekstra tilskud af vitaminer og mineraler, såsom Pavo Vital eller en Pavo DailyFit briket, når der ikke gives noget eller lidt kraftfoder.

En yderligere fordel: grovfoder, som du kan fodre opblødt, såsom Pavo SpeediBeet og Pavo FibreBeet, sørger samtidig også for, at du giver ekstra væske til din hest!

  • Sørg for tilstrækkeligt koldt vand

​En voksen hest på omkring 600 kg kan i varmt vejr drikke helt op til 40 til 60 liter om dagen. Derfor skal du altid sørge for friskt drikkevand og helst rengøre vandtruget dagligt, når vejret er varmt. Vær opmærksom på, at din hest ikke pludselig drikker for meget koldt vand efter ridning, det giver risiko for kolik.

  • Tilpas træningen 

Det er ikke behageligt at træne intensivt i ekstreme temperaturer. Rider du tidligt om morgenen eller sent om aftenen aflaster det kroppen. Lykkes det ikke altid, sørg da for at din hest kan køle godt af efter træningen.