Forskning er vejen frem! Der er hvad Rob Krabbenborg, foderekspert og produktmanager ved Pavo, er stærkt overbevist om. Firmaet er konstant involveret i videnskabelige undersøgelser og baseret på disse, ændres recepten på deres produkter løbende. Hesteejere skal have tillid til at når de fodre med Pavo, fodre de med det bedste af det bedste, og foderet hele tiden er opdateret udfra den nyeste viden.
Seneste forskning fra hestefoder-producenten er en stor undersøgelse om fodring af avlshopper. Grunden til undersøgelsen startede på baggrund af Pavo’s stråfoder analyser. ”I mange år har Pavo undersøgt stråfoderanalyser til heste. Stråfoder er det grundlæggende i hestens diæt. Vi behøver data om værdier fra stråfoder, for at vide hvad vi skal supplere med i vores kraftfoder. Hvordan ved vi ellers hvad man skal komme i kraftfoderet, hvis vi ikke kender værdien af det hestens æder mest af?”, forklare Krabbenborg. I adskillige år har vi bemærket en tendens. En bekymrende tendens, vil jeg endda sige. Protein-indholdet i stråfoderet bliver ved med at falde. Folk gøder mindre og mindre. Hesten får ”naturligt hø”, fra steder eller lande hvor de slet ikke gøder deres marker. Det bedste stråfoder bruges til kvæg og det der er tilovers bruges så til heste. Det har også noget at gøre med penge. Alle spørger som det første når de handler stråfoder, hvad prisen er og at det ikke må være for dyrt, men ingen spørger sig selv om hvad næringsværdien faktisk er? Der er selvfølgelig en grund til at det er billigt - der er stort set ingen næring i det. Prisen burde afhænge af analysen og næringsværdien.
Græs er ideelt
Stråfoder uden meget næring er i princippet fint til overvægtige og nøjsomme typer. Men avlere kender vigtigheden af at fodre kvalitetsstråfoder. Krabbenborg udtaler: ”Basis for at have et sundt føl bestemmes i den sidste 3 måneder af drægtigheden og første 2 måneder efter foling. Græs indeholder de ideelle næringsstoffer for en hoppe”. Derfor sikre mange avlere at deres folde er velplejede. Men de fleste hopper går ikke ude på fuld græs indtil foling i april og derfor giver man selvfølgelig stråfoder. Pavo har allerede forsket meget i det ideelle foder til avlsheste, som har resulteret i Pavo Podo® konceptet. Igennem omfattende forskning påviste man forebyggelse af OC/OCD, som resulterede i et tilskudsfoder og opdatering af foderet. Men det stopper ikke her- Pavo vendte opmærksomheden mod avlshopperne. Krabbenborg forklarer: ”Vi har set hvad græs indeholder af proteiner, fedtsyrer og vitaminer. Græs er det ideelle foder til hopper. Derfor vil vi bruge det som udgangspunkt. Vores næste spørgsmål var: Hvordan kan vi, igennem at tilsætte tilstrækkeligt næringsstoffer i vores foder, lave ”græs” fra en hødiæt?”
Tørre led
Græs analyser fra hestefolde viste at næringsstofferne ikke var så forskellige i forhold fra ”kvægfolde”. Når det kommer til hø og wrap er det en helt anden historie. Det skabte et stort dilemma for os, fordi det betød vi skulle lave et anderledes foder for sommer og vinter. Pavo vurdere altid kvaliteten højest og man besluttede at lave et forsøg på 6 store stutterier. Resultatet var imponerende! Bert Poppelaars, en af de deltagende avlere, var entusiastisk. ”Efter at vi gav hopperne det nye foder gjorde alle føllene det rigtigt godt. Vi havde ingen sundhedsproblemer, føllene havde helt tørre led og de voksede fint og jævnt. Desuden holdt hopperne sig i god huld, hvilket er vigtigt for os, da de ikke må tabe sig for meget under drægtighed og laktation.”
Føllene blev fulgt med gennem et huld/tykkelse-måleskema. Det er vigtigt, da vi ikke ønskede at få tykke føl på baggrund af ændringen i foderet. Men det skete ikke. Alle føllene fra forsøget viste sig stærke, veludviklet og bestemt ikke flommede.
Mælkeanalyser
For at fuldende forsøget, fandt Pavo det vigtigt at analysere hoppemælken. Krabbenborg smiler lidt over starten på forsøget; ”Vi fejlkalkulerede lidt. På en ko kan du klemme lidt på patterne også kommer der mælk ud. Men prøv at gøre det på en hoppe, så vil du se dens ører lagt ned og mælken holder den for sig selv! Vi skulle prøve os en del frem før vi fik de mælkeprøver.”
Med stor hjælp fra avlerne og en praktikant, lykkedes det Pavo at få mælkeprøver fra hopperne i 1,5 og 10 uge. At analysere det var ikke besværligt. Det er faktisk besynderligt- i Zutphen, Holland, har vi det største mejeri laboratorium i verden, kaldet Qlip, men selv med alt deres speciel udstyr har de aldrig analyseret hoppemælk før. Resultatet bekræftede hypotesen: Den berigede Pavo Podo®Lac gav et bedre protein- og fedt-indhold i mælken. Det var faktisk sjovt at se hvor meget hoppemælk er forskelligt fra komælk. Sukkerindholdet i hoppens mælk er meget højere, imens protein og fedt er betydeligt lavere.
Konklusioner
Nu da forsøget er komplet kan vi tage vores konklusioner. Krabbenborg siger: ”Fra den periode hvor hopperne får stråfoder, vil vi komme ekstra protein, fedt og vitaminer i hoppefoderet. Vi vil også holde meget nøje øje med hvornår stråfoder sæsonen begynder og slutter. Det kan variere utroligt meget, afhængig af vejrforholdene. Vi har også besluttet at det ikke får betydning på prisen af vores hoppefoder. Det tilsatte er mere bekosteligt, men prisen på Pavo Podo®Lac bliver det samme. Vi investerer i kvalitet, så avlerne er 100% sikre, når de bruger vores foder- uanset hvad tid på året det er. Det kræver også lidt ekstra ude ved vores forhandlere, men vi vil i god tid, orientere og give dem muligheden for skifte ud til sæsonen.”
I flg. Krabbenborg stopper det ikke her. ”Vi har i forsøget fulgt udviklingen af føllene. Der har resulteret i en ideal vækstkurve. Vi har alle de data og vi kommer stadig med ideer til hvordan vi kan bruge dem. Måske laver vi en database på vores hjemmeside, hvor avlerne kan taste information ind, hvor vi kan sammenligne med vækstkurven og give rådgivning baseret på de data. Mit ideal scenario er at vi bliver en base for hesteavlsverdenen, hvor vi kan mødes og prøve at forbedre sundheden hos vores føl endnu mere.”
_______________________________________________________________________________________
Sommer eller vinter stråfoder?
Går din hest på græsmark eller får den sit stråfoder i stalden? Hvis den går på græsmark vil den få et ganske andet slags stråfoder end i stalden. Analyser hos BLGG viser, at der i gennemsnit er dobbelt så meget protein i afgræsnings græs sammenlignet med soltørret hø. Og sammenlignet med wrap græs er der i gennemsnit 17 % mere i afgræsningsgræsset. Gennemsnitsværdierne dækker over store forskelle mellem de enkelte prøver, men trenden er klar.
Grunden til det højere protein indhold i afgræsnings græs er først of fremmest, at græsset hele tiden bides af, og græsplanterne derfor fornyer sig. Jo ældre græsset for lov at blive, desto mindre vil protein indholdet være. Typisk vil man slå hø på ”gammel” græs, som for længst har sat frø. Dette afspejler sig i et markant lavere protein indhold i soltørret hø.
For wrap vil det være mere forskelligt hvor ungt eller gammelt græsset er, når det slås. Nogle slår det inden det sætter frø og så vil det typisk være et forholdsvis højt proteinindhold. Andre slår det først når det er gået i frø og så vil protein værdien være lavere og nærme sig niveauet for soltørret hø jo længere tid man venter med slåning.
Figur 1: Indholdet af råprotein i tre forskellige typer af stråfoder. Gennemsnitsværdier fundet ved analyser udført af BLGG AgroXpertus.
Kontaktperson: Grete Brunsgaard, agronom PhD, BLGG AgroXpertus DK, Ådalen 7C, 6600 Vejen. Tlf 8993 6868.
Opdatering af Pavo Podo®Lac!
Grovfoderet varierer utroligt meget og udfra helt nye undersøgelser og adskillige grovfoderanalyser, opdateres foderet til avlshoppen Pavo Podo®Lac. Vi kan se større og større mangler på stråfoderet vi tilbyder hoppen under ”vinterfodring”. Derfor ændres Pavo Podo®Lac til de 2 sæsoner- så der er en vinter og sommer udgave. Vi opdaterer løbende foderet udfra nye undersøgelser og når vi vil tilbyde et topfoder skal det også konstant opdateres og tilpasses til de aktuelle forhold, så avlerne får det mest optimale foder - Husk at give din avlshoppe Pavo Podo®Lac 3 måneder inden foling.