En deklaration på stråfoder?
Stråfoder er hovedparten af hestens diæt. Er det så ikke underligt at hesteejeren generelt ikke kender stråfoderet indhold? At det lugter godt, eller ser godt og tørt ud, er absolut ingen indikator på hvad det indeholder. Ydermere er indholdet af proteiner og vigtige mineraler faldet betydeligt de senere år.
”Hvis du ikke kender det næringsmæssige indhold af stråfoderet, kan du ikke producere foder der som kompenserer for manglerne,” forklarer Rob Krabbenborg/Pavo. Prøverne er taget ved professionelle hestestalde fordelt over hele Holland. Pavo er den eneste foderproducent der arbejder på denne måde. I Holland bruger alle andre data fra CVB (Centraal Veevoeder Bureau). Når de publicere deres tabeller er tallene 5 år gamle. Vi kigger efter tal der er up-to-date, hvilket er grunden til at vi får analyseret værdierne hvert år.” Typisk er prøverne i Danmark baseret på kvæg eller mangelfulde med eksempelvis kun information om energi og protein. Pavo er på forkant og kan ved hjælp af disse analyser hele tiden følger udviklingen og justere foderet efter aktuelle analyser.
Analyserne, lavet for Pavo, viser en klar tendens. Den næringsmæssige værdi af stråfoder, skifter gradvist over tid, alt efter vejrlig og andre omstændigheder for hver eneste slet. Krabbenborg: “Sidste år var ekstrem godt for produktionen af stråfoder.Det fremgår af energiindholdet. Året før var kvaliteten dårligere, og landmændene kunne dårligt producere hø, men kun wrap.” Den generelle tendens er dog at stråfoder indeholder mindre protein og indholdet af fosfor og magnesium er faldende. Sukker-indholdet viser derimod en stigning. Lovgivningen om gødning syntes at være årsagen til dette. ”Mindre fosfater er tilladt til gødningen, hvilket betyder afgrøderne optager mindre fosfat, hvilket giver mindre fosfor i stråfoderet. Og det er et af de vigtigste mineraler som er vigtig til en sund knoglevækst og dermed afgørende i hesteavl.”
Mangel på proteiner
Faldet i proteiner er også forbundet med magnement. Hesteejere har altid været bange for proteiner. Men med det nuværende indhold af protein i stråfoderet, bør de være mere bekymret over mangel end overskud. Proteiner og mineraler kan suppleres via foder. Vi sikrer at vores hestefoder er tilpasset grovfoderet. Ingredienserne er dyre, så foder kan virke relativt dyrt, men i det lange løb er det billigere at give et korrekt tilpasset foder, end at vente indtil der opstår problemer på grund af en mangel. Hvis du venter til det øjeblik og derefter giver alverdens dyre tilskud, vil du i sidste ende betaler meget mere. Desuden er det bedre at give en lille mængde af noget der opfylder hestens behov, end store mængder hvor du bliver nødt til at vente og se hvordan resultatet bliver.
Krabbenborg advarer om at en mangel kun delvist kan kompenseres af foder. ” Vi ser stråfoder der virkeligt ser godt ud, men kun indeholder halvdelen af den energi en hest har brug for. Energiindholdet af stråfoder er udtrykt i EWPa (EnergieWaarde Paard/ Energi værdi hest). I 2013 er det gennemsnitlige indhold 0,65 EWPa pr. kg. tørstof. Men vi ser en variation fra kun 0,4 og helt op til 0,8 EWPa. Dette kan du ikke bare kompensere for med en lille skovl kraftfoder.
Stråfoderanalyser levere det korrekte svar. Dette sker dog kun i få tilfælde, og ofte kun når problemet er opstået. Når hesten er for tynd, den pels er kedelig eller har for meget eller for lidt energi, overvejer hesteejeren en analyse. Egentligt er det underligt at vi anser det normalt at vi kender vores kraftfoder, som der jo er en indholdsfortegnelse på, og så gætter i forholdet til stråfoder, som jo er hovedbestanddelen i hestens diæt. Hvorfor ikke kræve en analyse der hvor vi køber stråfoder? Eller hvorfor stiller vi ingen krav til hvad det minimum skal indeholde? Hvis vi betragter sundheden hos vores heste som vigtig, skal vi starte ved kilden. Det henvender sig især til virksomheder, hvor heste er indtægtskilden. Hvis du kender værdien af dit stråfoder kan du tilpasse dit kraftfoder til det og det kan gøre en stor økonomisk forskel. Og hvad med hestens sundhed på lang sigt?
Stresset græs
Et andet problem er det stigende sukker-indhold. Når græsset ikke får den næring det behøver, bliver det stresset. Sukker som planterne normalt bruger til at gro, tilbageholdes i planten og bliver ikke omdannet til fibre. Heste kan ikke så godt bruge fodermidler der er rige på sukker. Det er noget vi ikke kan balancere med kraftfoder, da vi ikke kan tilføre noget der minimere eller absorberer et overskud af sukker.
Stresset græs har at gøre med utilstrækkelig gødning af hestefoldene. Jo dårligere jo bedre tror hesteejeren ofte, men dette er ikke korrekt, advare Krabbenborg. En hestefold hvor der produceres stråfoder, skal også gødes, fordi uden gødning bliver jordbunden udtømt.
Igen gælder det også her: Analyser giver viden!
