Artikl oversigt

Foder og sundhed

Græssæsonen er her! Men det er ikke til glæde og gavn for alle. Græs har mange gode egenskaber også selvom det kan skabe udfordringer for nogle heste. I denne artikel fortæller vi hvad græs egentlig er og hvad du skal være opmærksom på, hvis ikke din hest kommer på græs. Græs Hele vinteren er græsset i dvale. Græsset gror først, når der er sollys, vand, mineraler og lune temperatur til stede. Derfor begynder græsset at vokse i foråret, hvor de lune temperaturer kommer. Når solen rammer græssets grønne blade, sker der fotosyntese. Fotosyntese er en reaktion der sker i planter og resultatet af fotosyntesen er sukker og ilt. Sukkeret bliver lagret i græsset for senere at blive nedbrudt og danne energi til planten vha. respiration. Fotosyntese er afhængig af solen og kan derfor kun ske om dagen, mens respiration foregår hele døgnet. Lidt simplificeret betyder det, at om natten bruger græsset sukkeret til at vokse af (når temperaturen er høj nok), mens græssets sukkerindhold opbygges i løbet af dagen. Derudover spiller temperaturen en væsentlig rolle for græssets vækst og sukkerindholdet. Lave temperaturer begrænser græssets vækst, hvilket medvirker til at sukkeret ophober sig, da planten ikke bruger det til at vokse af. Det vil sige at i disse måneder hvor vi har sol om dagen og græsset producerer sukker, men hvor temperaturerne er for lave om natten til at græsset vokser, ser vi et højt sukkerindhold på foldene. Dette er ofte scenariet på det tidspunkt hvor de fleste hesteejere begynder at indgræsse hestene. OBS: Sukkerindholdet kan også være højt på andre tidspunkter, hvis der fx er for høje temperaturer, for meget vand eller ugunstige betingelser som stresser græsset. Græssets sukkerindhold er et meget omtalt emne for mange hesteejer, men det har en vigtig funktion for græsset. Sukkeret skal nemlig sørge for at græsset vokser, sætter frø og formerer sig. Der er også andre faktorer som påvirker sukkerindholdet, her i blandt hvilke græssorter man har på sin mark. Det kan derfor være en god ide at rådføre sig med græsfrøfirmaerne der laver græsblandinger til heste eller snak med fagpersoner. Udover at græs indeholder sukker, så består græs også af plantefibre (cellulose, hemicellulose og lignin), protein, vitaminer og mineraler. I løbet af græsningssæsonen ændres indholdet af netop disse ting. I starten af sæsonen er græsset frodigt, i kraftig vækst og en stor andel af græsset er bladdele. I denne periode er der et højt energi-, og proteinindhold, mens fibreindholdet er lavt. I løbet af sommeren vil næringsværdien i græsset falde, da fiberindholdet stiger, mens indholdet af energi og protein falder. Det samme mønster ses også med bl.a. A-og E-vitaminer, som er de vitaminer vi hovedsageligt finder i græsset. Græsset indeholder også mineralerne, men mængden af især kobber, zink, selen og mangan er ofte ikke til stede i tilstrækkelig mængde for at imødekomme hestens behov. Til gengæld er kalium et af de mineraler som græsset har et højt indhold af i starten af græsningssæsonen. Så er græsset også en rigtig god kilde til Omega-3-fedtsyrer. Omega-3-fedtsyrer er essentielle fedtsyrer og derfor vigtigt at hesten får det gennem fodringen eller fx græsset. Vil du vide med om omega-fedtsyrer og hvorfor de er vigtige for din hest? Så har vi denne artikel til dig. Men det er kun når græsset står grønt og frisk på marken at vi finder omega-3-fedtsyrer. Så når det bliver slået til hø eller wrap, så er det altså ikke længere en kilde til omega-3-fedtsyrer. Der er rigtig mange faktorer der spiller ind på hvad lige netop dit græs indeholder. Udover dem som allerede er nævnt, så er vejret, jordbundsforhold og gødskning også væsentlige faktorer. Heste der ikke kommer på græs Efterhånden er der i Danmark en større gruppe af heste som må undvære græs hele året. Dette skyldes i langt de fleste tilfælde overvægt og/eller stofskifteudfordringer. Denne gruppe af heste får desværre ikke glæde af nogle af de gode egenskaber, som græs har. Har du en hest som har udfordringer med stofskiftet? Så er det vigtigt at have en dyrlæge med på sidelinjen, men det er samtidig også vigtigt at sørge for at de fodres korrekt. Ved overvægtige heste kan Pavo InShape være en rigtig god løsning. Pavo InShape er et lavt kaloriefoder, men som er rig på vitaminer, mineraler og proteiner. Men husk at fodring skal ledsages med god motion og korrekt management. I modsætning til frisk græs indeholder grovfoder ofte meget lidt eller ingen omega-3-fedtsyrer og kraftfoder indeholde ofte vegetabilske olier som f.eks. solsikkeolie. Vegetabilske olier indeholder naturligt en masse omega 6, hvilket kan føre til, at din hest får tilført et overskud af omega 6 og kommer derved til at mangle omega 3-fedtsyrer. Derfor er det vigtig at afbalancere dette forhold mellem omega 6 og omega-3 når din hest ikke går på græs. Til dette kan du bruge Pavo LinseedOil eller Pavo AhiFlower®Oil. Derudover er frisk græs ofte en god kilde til protein. Så når hesten ikke har adgang til ungt græs, er det vigtigt at sikre at hestens proteinbehov dækkes gennem grovfoderet og evt. det supplerende kraftfoder eller tilskud. Selvom hesten er overvægtig er det vigtigt at der er nok protein i foderplanen for at understøtte muskulaturen. Her er Pavo ProteinPlus en god løsning, da det er tilførsel af protein uden særlig mange kalorier.

Læs mere 3m

Foder og avl

Det moderløse føl

5 tips til hvis man står med et moderløst føl Det er enhver avlers mareridt: et moderløst føl. Et moderløst føl kan være resultatet af, at hoppen dør, men det kan også være resultatet af at hoppen afviser føllet eller hoppen ikke giver råmælk/mælk nok. Så selvom hoppen stadig er i live i de sidst nævnte situationer, så skal du handle som om at føllet er moderløst. Tips til moderløse føl Det er vigtigt, at et føl får sin første råmælk så hurtigt som muligt efter fødslen (helst inden for 2 timer, og senest inden for 24-36 timer). Vær derfor godt forberedt, og sørg for at handle hurtigt i henhold til nedenstående tips! 1. Malk hoppen Hvis hoppen dør, kan hun i mange tilfælde stadig malkes. Råmælk fra moderen er det bedste for føllet. Sørg derfor for at tage så meget råmælk som muligt. 2. Ring til dyrlægen Dyrlægen har ofte oplevet flere lignende tilfælde og har derfor den nødvendige praktiske erfaring. Han undersøger føllet grundigt og kontrollerer blodet for at sikre, at føllet har fået nok antistoffer. Hvis det er nødvendigt, vil dyrlægen behandle føllet med det samme. 3. Supplerende råmælk Råmælken fra den afdøde hoppe er som regel ikke nok. Der er flere muligheder, f.eks. kan man fryse råmælk ned ved fødslen af et sundt føl til nødsituationer. Sørg for, at du har et Pavo SOS-kit derhjemme. Dette kit indeholder Pavo Colostrum (kunstig fremstillet råmælk), Pavo FoalMilk (følmælk) og en flaske med en matchende sut. Pavo Colostrum forsyner det nyfødte føl med livsbeskyttende antistoffer. 4. Find en ammehoppe Der er flere måder at finde en ammehoppe på. I højsæsonen kan det være at dyrlægen har kendskab til en ammehoppe et sted. Der er også en Facebookside der hedder "Ammehoppe-formidling i Danmark". Hvis det drejer sig om en ammehoppe, der selv har mistet sit føl, så spørg, hvad årsagen var. Lav gode aftaler på forhånd, og skriv dem ned på papir. Bed dyrlægen om at guide dig gennem processen med at lære plejemoderen at kende! 5. Tilbyd forældreskab Moderen er den bedste opdrager, og en ammehoppe er det bedste alternativ. Hvis du ikke kan finde en ammehoppe, eller hun ikke accepterer føllet, kan føllet opdrættes med flaske. Sørg gerne for at føllets for masser af kontakt med andre heste!

Læs mere 1m

Foder og træning

Mangler din hest protein?

Hvad er protein? Proteiner er kroppens byggesten. De bruges primært til at opbygge bl.a. celler, væv, hormoner, antistoffer og enzymer. Det betyder at proteiner i særdeleshed er vigtige for fx hove, pels og muskler Proteiner består af en række aminosyrer bundet sammen i lange kæder. Der er 21 forskellige aminosyrer, og din hest har brug for dem alle. Der findes to forskellige typer af aminosyrer: Essentielle og ikke-essentielle. Hesten er i stand til at danne ikke-essentielle aminosyrer i fordøjelseskanalen vha. mikroorganismerne. Essentielle aminosyrer skal derimod tildeles gennem foderet, fordi den ikke selv kan danne dem. Begrænsende faktorer Et andet væsentligt aspekt er at nogle aminosyrer er såkaldte ’begrænsende’ aminosyrer. Dette betyder, at hvis hesten mangler denne type aminosyre, kan den ikke udnytte de resterende aminosyrer i foderet. Hos heste er de første tre begrænsende aminosyrer lysin, methionin og threonin. Generelt gælder at når disse tre aminosyrer er til stede i foderet i tilstrækkelige mængder, vil hesten kunne optage de aminosyrer der er til stede i foderet. Desuden er indholdet af de tre begrænsende aminosyrer også en indikator på kvaliteten af proteinkilderne i foderet. Her er nogle eksempler på kilder til protein: Frisk ungt græs, grovfoder, lucerne, soja, hørfrø, ærter, bælgplanter og chiafrø Hvordan ved du om din hest får nok protein? En hest på 600 kg med et moderat træningsniveau har et behov for cirka 920g protein dagligt (NRC). I en foderration er det primært grovfoderet som skal dække denne del. Men de seneste år har tendensen været at indholdet af protein i grovfoderet er faldende, samtidig ser vi ofte at sukkerindholdet højt. Alt grovfoder består af tørstof og vand. Alle nærringstofferne findes i tørstofdelen (TS). Det er vigtigt at kende tørstofprocenten for at kunne beregne hvor mange kg af grovfoderet hesten skal have. Hvis du har et grovfoder med 80% tørstof (hø), så skal en hest på 600 kg have minimum 11,3 kg grovfoder for at følge anbefalingerne på minimum 1,5 kg grovfodertørstof pr. 100 kg hest. 11,3 kg grovfoder med 80% tørstof giver 9 kg grovfodertørstof og 2,3 kg vand. Hvis høet med 80% TS indeholder 7 % protein, så vil din hest i denne mængde grovfoder få 630 g protein dagligt. Det betyder, at i dette eksempel vil du mangle ca. 290 g protein dagligt, som skal findes i din kraftfodertildeling. Indeholder høet derimod 11% protein, så vil hesten få ca. 990 g protein dagligt, hvilket vil være tilstrækkeligt i dette eksempel. Det kan lyde som en simpel løsning – det er blot at få fat i et grovfoder med 11% protein i. Men det er vigtigt, at holde for øje at det er altid individuelt fra hest til hest hvad deres behov er. Dette komme an på alder, træningsaktivitet, type, evt. udfordringer, management osv. Dette er vigtig information, når du skal på grovfoderjagt. Når først du ved hvad hestens behov er, så begynder søgningen. Det kan være en udfordring at finde et grovfoder med som passer til den hest man har. Tendensen med lavt proteinindhold i grovfoder, kan især være en udfordring hos de nøjsomme som ikke må få så mange kalorier, da det lave indhold af protein gør at man er nødt til at øge grovfodermængden og dette medfører ofte et højere kalorieindtag. Men det kan også være en udfordring hos avlshestene, unge heste senior heste, heste med høj træningsintensitet og slanke heste, da det kan være en udfordring at få tilstrækkeligt med protein i deres foderration. Derfor er det rigtig godt at finde et sted, hvor du kan købe grovfoder med analyse eller for lavet en analyse efterfølgende. En analyse er nødvendig for at vi kender indholdet af tørstof, protein, sukker og energi. Stil dig selv spørgsmålet” Ville du købe et kraftfoder uden analyse? Sandsynligvis ikke! Grovfoderet er 90 % af din fodring og selvom det rigtige kraftfoder/vitaminer og mineraler kan gøre underværker, så er det ingenting uden det rigtige grovfoder. Men jeg har ikke en grovfoderanalyse, hvad gør jeg så? Med en grovfoderanalyse er det muligt at arbejde på forkant, da man kan regne ud hvad hesten cirka, skal have for at den ikke kommer til at mangle fx protein. Uden analyse arbejdes der lidt på bagkant. Det betyder at det man skal kigge efter, er symptomer på at kroppen begynder at mangle protein. Som nævnt tidligere i artiklen så er protein afgørende for muskler, hove, pels. Derudover vil hestens huld også live påvirket af proteinmangel. Her er eksempler på hvordan man bl.a. kan se proteinmangel. Hove - det kan være dårlig vækst i hornet, tynde såler og at hornet ikke er stærkt nok. Muskler - det kan være at hesten har svært ved at opbygge muskelmasse, altså få fylde i muskulaturen. Pelsen – her er det typisk i pelskvaliteten af pelsen man ser mangel, da ligesom hove består pelsen også af protein Huld – her er det den slanke hest som har svært ved at holde vægten. OBS. Vær opmærksom på at problemer med muskler, hove, pels og huld også kan skyldes andre ting. Det handler om at se på det samlede billede af hesten. Kilder: 1. Urshel, K.L., Lawrence, L.M. (2013): Amino acids and protein. In: Geor, R., Harris, P., Coenen, M., eds., (2013) Equine Applied and clinical nutrition. china: Saunders Elsevier, pp. 113-132. 2. Frape, D. (2010): Utilisation of the products of Dietary Energy and Protein. In: Frape D. (2010) Equine Nutrition and Feeding. Chicester: Wiley-Blackwell, pp. 21-36. 3. National Research Council of the National Academies (2008): Protein and Amino Acids. In: Nutrient Requirements of Horses, 6th Edition. Washington, DC: The National Academies Press, pp. 54-68. 4. Lewis, Lon D. (1996): Equine Nutritional Requirement Tables. In: Lewis, Lon, D (1996): Feeding and Care of the Horse. Chicester: Wiley-Blackwell, pp. 411-418.

Læs mere 3m

Foder og træning

Mangler din hest energi?

Mangler din hest energi? Et spørgsmål som ”hvad gør jeg, min hest mangler energi” er et af de spørgsmål som vi ofte i rådgivning hos Pavo. Det kan lyde som et simpelt spørgsmål med et simpelt svar, men det er ikke altid tilfældet. Ofte vil det kræve mere information om hvornår du møder den manglende energi. Er det generelt under ridningen, er det i slutningen af rideturen eller måske til stævner, ved specifikke situationer eller er det noget helt tredje som fx at hesten generelt er sløv. Grunden til spørgsmålene er, at der kan være rigtig mange årsager til at en hest mangler energi og afhængig af, hvad årsagen er, vil fremgangsmåden være anderledes. Her nedenfor ses en række eksempler på hvad der kan være årsag til energimangel hos hesten. Til nogen af årsagerne kan løsningen være en ændring i foder, men det i andre tilfælde vil være en kombination af flere ændringer som vil være løsningen. Eksempler på årsager til energimangel: Der tilføres for få kalorier ift. behov Der skal anvendes nogle andre former for kilder til energi Smerter (dette kan være muskelspændinger, men der kan også være i den mere alvorlige skala, hvor det er vigtigt at have dyrlægen med indover) Tarmen (en udfordret tarm, betyder at næringsstofoptaget ikke er optimalt og derved får hesten ikke alt den skal bruge) Pelsskifte Overvægt Stress Det er vigtigt at slå fast at dette er blot eksempler på årsager til træthed hos hesten. Der kan også være nogen dybere liggende årsager og hvor dyrlægen skal med indover. Energi gennem foderet Når der tilføres energi gennem fodringen, så er der tale om kalorier. Så hvis man vil have mere energi, så skal der tilføres flere kalorier til foderplanen. Men når det er sagt, så er det vores erfaring at heste reagerer forskelligt for på energikilder. Du er garanteret stødt på følgende udsagn ”min hest bliver varm i hovedet af havre” som et eksempel på at nogen hest reagerer anderledes en råvare end andre. Det kan derfor være nødvendigt at afprøve hvilke råvarer der supplerer din hest bedst. Hvilken kilde, til mere energi, du skal vælge i din foderplan, afhænger af hvad hestens behov er og hvad hesten skal bruges til. Er det fx en springhest og der skal noget mere tænding eller du ønsker at glykogendepoterne hurtigt fyldes op, så hesten også kan præstere på anden dagen, så er det stivelsesrige råvarer såsom havre, spelt, byg du skal gå efter. Det er dog altid vigtigt at være opmærksom på at disse råvarer skal bearbejdes korrekt for at de udnyttes optimalt. Derudover skal man være opmærksom på mængden af sukker og stivelse, da heste har en maksimal kapacitet for hvor meget de kan udnytte. En tommelfingerregel er maksimalt 2g stivelse/sukker pr. 1kg kropsvægt dagligt (fordelt over flere måltider) Har du derimod brug for mere udholdenhed, så er det vigtigt at gå efter fedt- og fiberholdige råvarer. Denne form for energikilder frigives langsommere og derved bidrager de til udholdenhed. Smerter, som årsag til energimangel Manglende fremdrift under ridning eller generel træthed kan også skyldes smerter. Derfor er det vigtigt at man sikrer at udstyret sidder korrekt og at hesten er tjekket igennem for om den måtte have smerter af en dyrlæge. Når du har fået en diagnose ved dyrlægen, så kan vi være med til at tilpasse din foderplan, så den understøtter den behandling dig og dyrlægen har igangsat. Her er et par eksempler på hvor vi kan hjælpe. Hvis det er muskelspændinger, så kan vi understøtte ved at justere foderet, så hesten får optimal forsyning til musklerne. Du kan læse mere om hvilke tilskud du kan bruge afhængig af, hvad du mærker hos din hest. Hvis det er foderrelateret mavesår, så kan vi også være behjælpelige med at tilpasse management og vælge et foder som understøtter maven. Tarmen, som årsag til energimangel Hestens fordøjelsessystem er sensitivt og ubalancer kan nemt opstå. Hvis hesten døjer med udfordringer med tarmen, så kan dette også være en årsag til træthed. Dette skyldes at ubalancen kan medføre slid på tarmvæggen. Dette kan bevirke at hesten ikke har et optimal optag af næringsstoffer og derved ikke får det, som den har brug for og derfor er træt. Det er vigtigt at reagere på ubalancer i tarmen. Læs mere fordøjelsen og hvordan du forebygger ubalancer her Pelsskifte, som årsag til energimangel Hvis man oplever at hesten er træt omkring forår og efterår, så kan årsagen være pelsskifte. Pelsskifte er en ressourcekrævende proces, bl.a. fordi hesten skifter hele sin pels. Derfor kan man opleve at hesten i denne periode bliver træt eller påvirket på anden vis. Oplever man at ens hest bliver træt, er det vigtigt at understøtte på bedst mulig måde. Du kan læse mere om pelsskifte om hvad du kan gøre her Overvægt, som årsag til energimangel Er din hest overvægtig? Så kan dette også være årsagen til den manglende energi. Når hesten er overvægtigt, så bærer den rundt på mange ekstra kilo, hvilket er tungt. Derudover kan der også være et stofskifte som er på overarbejde, hvilket også er ressourcekrævende. Hvis årsagen til den manglende energi er overvægt, så er det vigtigt at skabe en ”negativ energibalance”, så hesten kan tabe sig. De fleste vil opleve at hesten vil få mere energi efter et vægttab. Vil du vide mere om fodring af en overvægtig hest, så læs med her Stress, som årsag til energimangel Har du en hest som er nervøs og stresser let? Det betyder også at dens krop arbejder på højtryk og derved har et højt energiforbrug. Her er det vigtigt at skelne mellem akut og kronisk stress. Akut stress vil ofte ikke være noget der påvirker hestens energiniveau, hvorimod kronisk stress kan have indflydelse på hestens energiniveau. Desuden kan langvarig stress også udvikle sig til stereotypier, som fx vævning, luftslugning, og krybbebidderi. Du kan læse mere om stress hos heste her

Læs mere 3m

Foder og træning

00:03:27

Om grovfoder og sport

Pavo: Undersøgelse af grovfoderanalyser i en periode på 10 år. Tendens: Mangel på protein og kalorier/energi, det påvirker sportshesten - se med her

Læs mere

Foder og træning

00:02:12

Eventing rider Merel Blom about Pavo TopSport

Merel Blom, Dutch team member Eventing, came across some feeding problems regarding her top sport horses. Together with the veterinarians of DAP Bodegraven and Pavo, she searched for a solution. The result of this cooperation was a new, innovative feed: Pavo TopSport. In the video Merel Blom explaines why this feed works so well.

Læs mere

Foder og sundhed

00:02:52

FeedingAdvice: maintain my old mare’s weight

Pavo FeedingAdvice: for all your feeding questions. How to maintain my old mare’s ideal weight?

Læs mere

Foder og sundhed

00:04:22

FeedingAdvice: bodycondition score

Pavo FeedingAdvice: for all your feeding questions. How to determine your horse’s bodycondition score?

Læs mere

Foder og sundhed

00:01:39

FeedingAdvice: How to store horsefeed?

Pavo FeedingAdvice: for all your feeding questions. How to store horsefeed under optimal conditions?

Læs mere

Foder og sundhed

00:02:10

Pavo Nature’s Best has been renewed

Too much sugar and starch is not healthy for horses which are not exercised intensively or which are sensitive to laminitis. That is why Pavo Nature’s Best has been renewed; with less cereals and extra Timothy. As a result, the new Pavo Nature’s Best contains only 2% sugar, only 16% of starch and a higher fiber content (19%). In this video we will show you how came to this renewal.

Læs mere

Foder og træning

00:00:35

feeding excellence

Denne flotte video viser hvor alsidig Pavo er - vores hestefoder henvender sig til alle typer af heste/ponyer, arbejdsniveauer og i alle livsstadier

Læs mere

Foder og træning

00:02:12

Om Pavo TopSport

Om muskeldannelse og protein, og om hvordan du kan bruge Pavo TopSport.

Læs mere

Foder og sundhed

00:02:21

FeedingAdvice: How much roughage is allowed?

Pavo FeedingAdvice: for all your feeding questions. How much roughage is allowed for my horse? Click here to contact our FeedingAdvice team.

Læs mere

Foder og sundhed

00:02:18

Pavo FeedingAdvice: How can my horse lose weight

Pavo FeedingAdvice: for all your feeding questions. How can my horse lose weight while keeping its energy levels up? Click here to contact our FeedingAdvice team.

Læs mere

Foder og træning

00:02:33

FeedingAdvice: increase energy intake

Pavo FeedingAdvice: for all your feeding questions How can I increase my horse’s energy intake without him getting too hot?

Læs mere

Foder og sundhed

00:01:42

What should I feed my horse?

We often get asked; What should I feed my horse? Nutristionist Heleen provides some important guidelines Pavo Feeding Advice answers all of your nutritional questions. Got a question of your own? Please, don't hasitate to contact us for free feeding advice via e-mail, phone or Facebook. View our other video's or check out the website for more information. Pavo, the answer to all your feeding questions.

Læs mere

Foder og sundhed

00:01:29

How much water does my horse require?

Water is the most important 'food' for horses, and is absolutely essential. The amount of water your horse needs depends on the type of food it receives and how much exercise it performs. Do you know how much water your horse requires? Pavo Feeding Advice answers all of your nutritional questions. Got a question of your own? Please, don't hasitate to contact us for free feeding advice via e-mail, phone or Facebook. View our other video's or check out the website for more information. Pavo, the answer to all your feeding questions.

Læs mere

Foder og træning

00:01:32

How often should I feed my horse?

We humans typically enjoy three meals a day. The digestive tract of a horse, however, is completely different. In this video, a nutritional expert explains how often you should feed your horse for optimum health. Pavo Feeding Advice answers all of your nutritional questions. Got a question of your own? Please, don't hasitate to contact us for free feeding advice via e-mail, phone or Facebook. View our other video's or check out the website for more information. Pavo, the answer to all your feeding questions.

Læs mere

Foder og træning

00:01:19

Difference between muesli and pellets

Muesli and pellets are both fully-fledged concentrates, so why choose one over the other? Heleen explains the differences. Pavo Feeding Advice answers all of your nutritional questions. Got a question of your own? Please, don't hasitate to contact us for free feeding advice via e-mail, phone or Facebook. View our other video's or check out the website for more information. Pavo, the answer to all your feeding questions.

Læs mere

Foder og sundhed

01:05:25

Healthy & fit through the summer!

Are you and your horse ready for the summer? The pasture season is a very beautiful time for horses and riders but it also brings some dangers. What should you watch out for when your horse eats more grass and you ride out more? The experts Veerle Vandendriessche, veterinarian and nutritionist at Pavo, and Herman Wientjes, instructor and former Grand Prix rider will give you tips & tricks to keep your horse healthy and fit through the summer. Agenda: 1. Management & Feeding: - Healthy digestion - Tips for the summer ration 2. Exercise vs. training - Training plan 3. Q&A: Ask Veerle your questions

Læs mere

Foder og træning

00:02:12

Go for gold trailer

Sammen med vores ambassadører Helen Langehanenberg, Marcus Ehning, Merel Blom og team Chardon har vi lavet 4 dokumentarfilm om, hvordan det er at præsterer på det højeste niveau i hestesporten, og hvad det betyder for dem. Op- og nedture og hvor vigtigt foderplanen er for at få det bedste ud af deres heste.

Læs mere

Foder og træning

00:04:17

Go for gold med Helen Langehanenberg

Go for gold med Helen Langehanenberg Hvad betyder topsport i topklasse? At gå til det yderste, hver dag? Dressurrytteren Helen Langehanenberg giver os et unikt indblik bag kulisserne i denne mini-dokumentarfilm. Hvad er de smukke og svære øjeblikke, når alt drejer sig om de olympiske lege? Og hvad har hun brug for for at få det bedste ud af sig selv og hestene?

Læs mere

Foder og træning

00:04:18

Go for gold med Marcus Ehning

Go for gold med Marcus Ehning Hvad betyder topsport i topklasse? At gå til det yderste, hver dag? I denne minidokumentar giver springrytter Marcus Ehning os et unikt indblik bag kulisserne. Hvad er de smukke og svære øjeblikke, når du er på toppen? Og hvad har han brug for for at få det bedste ud af sig selv og sine heste?

Læs mere

Foder og træning

00:04:40

Go for gold med IJsbrand og Bram Chardon

Go for gold med IJsbrand og Bram Chardon Hvad betyder topsport i topklasse? At gå til det yderste, hver dag igen? I denne minidokumentar viser chaufførerne IJsbrand og sønnen Bram Chardon et unikt indblik bag kulisserne. Hvad er de smukke og svære øjeblikke, når du er på toppen? Og hvad har de brug for for at få det bedste ud af sig selv og deres heste?

Læs mere

Vælg filter