![]()
Avlshoppens ideal foder
Forskning er vejen frem! Der er hvad Rob Krabbenborg, foderekspert og produktmanager ved Pavo, er stærkt overbevist om. Firmaet er konstant involveret i videnskabelige undersøgelser og baseret på disse, ændres recepten på deres produkter løbende. Hesteejere skal have tillid til at når de fodre med Pavo, fodre de med det bedste af det bedste, og foderet hele tiden er opdateret udfra den nyeste viden.
Seneste forskning fra hestefoder-producenten er en stor undersøgelse om fodring af avlshopper. Grunden til undersøgelsen startede på baggrund af Pavo’s stråfoder analyser. ”I mange år har Pavo undersøgt stråfoderanalyser til heste. Stråfoder er det grundlæggende i hestens diæt. Vi behøver data om værdier fra stråfoder, for at vide hvad vi skal supplere med i vores kraftfoder. Hvordan ved vi ellers hvad man skal komme i kraftfoderet, hvis vi ikke kender værdien af det hestens æder mest af?”, forklare Krabbenborg. I adskillige år har vi bemærket en tendens. En bekymrende tendens, vil jeg endda sige. Protein-indholdet i stråfoderet bliver ved med at falde. Folk gøder mindre og mindre. Hesten får ”naturligt hø”, fra steder eller lande hvor de slet ikke gøder deres marker. Det bedste stråfoder bruges til kvæg og det der er tilovers bruges så til heste. Det har også noget at gøre med penge. Alle spørger som det første når de handler stråfoder, hvad prisen er og at det ikke må være for dyrt, men ingen spørger sig selv om hvad næringsværdien faktisk er? Der er selvfølgelig en grund til at det er billigt - der er stort set ingen næring i det. Prisen burde afhænge af analysen og næringsværdien.
Græs er ideelt
Stråfoder uden meget næring er i princippet fint til overvægtige og nøjsomme typer. Men avlere kender vigtigheden af at fodre kvalitetsstråfoder. Krabbenborg udtaler: ”Basis for at have et sundt føl bestemmes i den sidste 3 måneder af drægtigheden og første 2 måneder efter foling. Græs indeholder de ideelle næringsstoffer for en hoppe”. Derfor sikre mange avlere at deres folde er velplejede. Men de fleste hopper går ikke ude på fuld græs indtil foling i april og derfor giver man selvfølgelig stråfoder. Pavo har allerede forsket meget i det ideelle foder til avlsheste, som har resulteret i Pavo Podo® konceptet. Igennem omfattende forskning påviste man forebyggelse af OC/OCD, som resulterede i et tilskudsfoder og opdatering af foderet. Men det stopper ikke her- Pavo vendte opmærksomheden mod avlshopperne. Krabbenborg forklarer: ”Vi har set hvad græs indeholder af proteiner, fedtsyrer og vitaminer. Græs er det ideelle foder til hopper. Derfor vil vi bruge det som udgangspunkt. Vores næste spørgsmål var: Hvordan kan vi, igennem at tilsætte tilstrækkeligt næringsstoffer i vores foder, lave ”græs” fra en hødiæt?”
Tørre led
Græs analyser fra hestefolde viste at næringsstofferne ikke var så forskellige i forhold fra ”kvægfolde”. Når det kommer til hø og wrap er det en helt anden historie. Det skabte et stort dilemma for os, fordi det betød vi skulle lave et anderledes foder for sommer og vinter. Pavo vurdere altid kvaliteten højest og man besluttede at lave et forsøg på 6 store stutterier. Resultatet var imponerende! Bert Poppelaars, en af de deltagende avlere, var entusiastisk. ”Efter at vi gav hopperne det nye foder gjorde alle føllene det rigtigt godt. Vi havde ingen sundhedsproblemer, føllene havde helt tørre led og de voksede fint og jævnt. Desuden holdt hopperne sig i god huld, hvilket er vigtigt for os, da de ikke må tabe sig for meget under drægtighed og laktation.”
Føllene blev fulgt med gennem et huld/tykkelse-måleskema. Det er vigtigt, da vi ikke ønskede at få tykke føl på baggrund af ændringen i foderet. Men det skete ikke. Alle føllene fra forsøget viste sig stærke, veludviklet og bestemt ikke flommede.
Mælkeanalyser
For at fuldende forsøget, fandt Pavo det vigtigt at analysere hoppemælken. Krabbenborg smiler lidt over starten på forsøget; ”Vi fejlkalkulerede lidt. På en ko kan du klemme lidt på patterne også kommer der mælk ud. Men prøv at gøre det på en hoppe, så vil du se dens ører lagt ned og mælken holder den for sig selv! Vi skulle prøve os en del frem før vi fik de mælkeprøver.”
Med stor hjælp fra avlerne og en praktikant, lykkedes det Pavo at få mælkeprøver fra hopperne i 1,5 og 10 uge. At analysere det var ikke besværligt. Det er faktisk besynderligt- i Zutphen, Holland, har vi det største mejeri laboratorium i verden, kaldet Qlip, men selv med alt deres speciel udstyr har de aldrig analyseret hoppemælk før. Resultatet bekræftede hypotesen: Den berigede Pavo Podo®Lac gav et bedre protein- og fedt-indhold i mælken. Det var faktisk sjovt at se hvor meget hoppemælk er forskelligt fra komælk. Sukkerindholdet i hoppens mælk er meget højere, imens protein og fedt er betydeligt lavere.
Konklusioner
Nu da forsøget er komplet kan vi tage vores konklusioner. Krabbenborg siger: ”Fra den periode hvor hopperne får stråfoder, vil vi komme ekstra protein, fedt og vitaminer i hoppefoderet. Vi vil også holde meget nøje øje med hvornår stråfoder sæsonen begynder og slutter. Det kan variere utroligt meget, afhængig af vejrforholdene. Vi har også besluttet at det ikke får betydning på prisen af vores hoppefoder. Det tilsatte er mere bekosteligt, men prisen på Pavo Podo®Lac bliver det samme. Vi investerer i kvalitet, så avlerne er 100% sikre, når de bruger vores foder- uanset hvad tid på året det er. Det kræver også lidt ekstra ude ved vores forhandlere, men vi vil i god tid, orientere og give dem muligheden for skifte ud til sæsonen.”
I flg. Krabbenborg stopper det ikke her. ”Vi har i forsøget fulgt udviklingen af føllene. Der har resulteret i en ideal vækstkurve. Vi har alle de data og vi kommer stadig med ideer til hvordan vi kan bruge dem. Måske laver vi en database på vores hjemmeside, hvor avlerne kan taste information ind, hvor vi kan sammenligne med vækstkurven og give rådgivning baseret på de data. Mit ideal scenario er at vi bliver en base for hesteavlsverdenen, hvor vi kan mødes og prøve at forbedre sundheden hos vores føl endnu mere.”
_______________________________________________________________________________________
Sommer eller vinter stråfoder?
Går din hest på græsmark eller får den sit stråfoder i stalden? Hvis den går på græsmark vil den få et ganske andet slags stråfoder end i stalden. Analyser hos BLGG viser, at der i gennemsnit er dobbelt så meget protein i afgræsnings græs sammenlignet med soltørret hø. Og sammenlignet med wrap græs er der i gennemsnit 17 % mere i afgræsningsgræsset. Gennemsnitsværdierne dækker over store forskelle mellem de enkelte prøver, men trenden er klar.
Grunden til det højere protein indhold i afgræsnings græs er først of fremmest, at græsset hele tiden bides af, og græsplanterne derfor fornyer sig. Jo ældre græsset for lov at blive, desto mindre vil protein indholdet være. Typisk vil man slå hø på ”gammel” græs, som for længst har sat frø. Dette afspejler sig i et markant lavere protein indhold i soltørret hø.
For wrap vil det være mere forskelligt hvor ungt eller gammelt græsset er, når det slås. Nogle slår det inden det sætter frø og så vil det typisk være et forholdsvis højt proteinindhold. Andre slår det først når det er gået i frø og så vil protein værdien være lavere og nærme sig niveauet for soltørret hø jo længere tid man venter med slåning.
Figur 1: Indholdet af råprotein i tre forskellige typer af stråfoder. Gennemsnitsværdier fundet ved analyser udført af BLGG AgroXpertus.
Kontaktperson: Grete Brunsgaard, agronom PhD, BLGG AgroXpertus DK, Ådalen 7C, 6600 Vejen. Tlf 8993 6868.
Opdatering af Pavo Podo®Lac!
Grovfoderet varierer utroligt meget og udfra helt nye undersøgelser og adskillige grovfoderanalyser, opdateres foderet til avlshoppen Pavo Podo®Lac. Vi kan se større og større mangler på stråfoderet vi tilbyder hoppen under ”vinterfodring”. Derfor ændres Pavo Podo®Lac til de 2 sæsoner- så der er en vinter og sommer udgave. Vi opdaterer løbende foderet udfra nye undersøgelser og når vi vil tilbyde et topfoder skal det også konstant opdateres og tilpasses til de aktuelle forhold, så avlerne får det mest optimale foder - Husk at give din avlshoppe Pavo Podo®Lac 3 måneder inden foling.
Foder og sundhed
Artikel om stråfoder
En deklaration på stråfoder?
Stråfoder er hovedparten af hestens diæt. Er det så ikke underligt at hesteejeren generelt ikke kender stråfoderet indhold? At det lugter godt, eller ser godt og tørt ud, er absolut ingen indikator på hvad det indeholder. Ydermere er indholdet af proteiner og vigtige mineraler faldet betydeligt de senere år.
”Hvis du ikke kender det næringsmæssige indhold af stråfoderet, kan du ikke producere foder der som kompenserer for manglerne,” forklarer Rob Krabbenborg/Pavo. Prøverne er taget ved professionelle hestestalde fordelt over hele Holland. Pavo er den eneste foderproducent der arbejder på denne måde. I Holland bruger alle andre data fra CVB (Centraal Veevoeder Bureau). Når de publicere deres tabeller er tallene 5 år gamle. Vi kigger efter tal der er up-to-date, hvilket er grunden til at vi får analyseret værdierne hvert år.” Typisk er prøverne i Danmark baseret på kvæg eller mangelfulde med eksempelvis kun information om energi og protein. Pavo er på forkant og kan ved hjælp af disse analyser hele tiden følger udviklingen og justere foderet efter aktuelle analyser.
Analyserne, lavet for Pavo, viser en klar tendens. Den næringsmæssige værdi af stråfoder, skifter gradvist over tid, alt efter vejrlig og andre omstændigheder for hver eneste slet. Krabbenborg: “Sidste år var ekstrem godt for produktionen af stråfoder.Det fremgår af energiindholdet. Året før var kvaliteten dårligere, og landmændene kunne dårligt producere hø, men kun wrap.” Den generelle tendens er dog at stråfoder indeholder mindre protein og indholdet af fosfor og magnesium er faldende. Sukker-indholdet viser derimod en stigning. Lovgivningen om gødning syntes at være årsagen til dette. ”Mindre fosfater er tilladt til gødningen, hvilket betyder afgrøderne optager mindre fosfat, hvilket giver mindre fosfor i stråfoderet. Og det er et af de vigtigste mineraler som er vigtig til en sund knoglevækst og dermed afgørende i hesteavl.”
Mangel på proteiner
Faldet i proteiner er også forbundet med magnement. Hesteejere har altid været bange for proteiner. Men med det nuværende indhold af protein i stråfoderet, bør de være mere bekymret over mangel end overskud. Proteiner og mineraler kan suppleres via foder. Vi sikrer at vores hestefoder er tilpasset grovfoderet. Ingredienserne er dyre, så foder kan virke relativt dyrt, men i det lange løb er det billigere at give et korrekt tilpasset foder, end at vente indtil der opstår problemer på grund af en mangel. Hvis du venter til det øjeblik og derefter giver alverdens dyre tilskud, vil du i sidste ende betaler meget mere. Desuden er det bedre at give en lille mængde af noget der opfylder hestens behov, end store mængder hvor du bliver nødt til at vente og se hvordan resultatet bliver.
Krabbenborg advarer om at en mangel kun delvist kan kompenseres af foder. ” Vi ser stråfoder der virkeligt ser godt ud, men kun indeholder halvdelen af den energi en hest har brug for. Energiindholdet af stråfoder er udtrykt i EWPa (EnergieWaarde Paard/ Energi værdi hest). I 2013 er det gennemsnitlige indhold 0,65 EWPa pr. kg. tørstof. Men vi ser en variation fra kun 0,4 og helt op til 0,8 EWPa. Dette kan du ikke bare kompensere for med en lille skovl kraftfoder.
Stråfoderanalyser levere det korrekte svar. Dette sker dog kun i få tilfælde, og ofte kun når problemet er opstået. Når hesten er for tynd, den pels er kedelig eller har for meget eller for lidt energi, overvejer hesteejeren en analyse. Egentligt er det underligt at vi anser det normalt at vi kender vores kraftfoder, som der jo er en indholdsfortegnelse på, og så gætter i forholdet til stråfoder, som jo er hovedbestanddelen i hestens diæt. Hvorfor ikke kræve en analyse der hvor vi køber stråfoder? Eller hvorfor stiller vi ingen krav til hvad det minimum skal indeholde? Hvis vi betragter sundheden hos vores heste som vigtig, skal vi starte ved kilden. Det henvender sig især til virksomheder, hvor heste er indtægtskilden. Hvis du kender værdien af dit stråfoder kan du tilpasse dit kraftfoder til det og det kan gøre en stor økonomisk forskel. Og hvad med hestens sundhed på lang sigt?
Stresset græs
Et andet problem er det stigende sukker-indhold. Når græsset ikke får den næring det behøver, bliver det stresset. Sukker som planterne normalt bruger til at gro, tilbageholdes i planten og bliver ikke omdannet til fibre. Heste kan ikke så godt bruge fodermidler der er rige på sukker. Det er noget vi ikke kan balancere med kraftfoder, da vi ikke kan tilføre noget der minimere eller absorberer et overskud af sukker.
Stresset græs har at gøre med utilstrækkelig gødning af hestefoldene. Jo dårligere jo bedre tror hesteejeren ofte, men dette er ikke korrekt, advare Krabbenborg. En hestefold hvor der produceres stråfoder, skal også gødes, fordi uden gødning bliver jordbunden udtømt.
Igen gælder det også her: Analyser giver viden!
Foder og træning
Grovfoder tendensen 2022
Hvad er tendensen inden for grovfoder 2022?
I 2021 og 2022 gennemførte Pavo sammen med Eurofins Agro over 5.500 foderanalyser i Nederlandene, Belgien og Tyskland. Det viser, at energiværdierne i grovfoderet er lidt lavere i år end i 2021, men den største forskel kan ses i protein- og sukkerindholdet. Faktisk er de historisk set lave, når det gælder protein, og sukkerniveauet er bekymrende højt.
Flere og flere hesteejere får testet deres grovfoder i disse dage. "En god udvikling", hvis du spørger Rob Krabbenborg, produktchef hos Pavo. "En voksen hest spiser hurtigt 10 kilo hø eller wrap om dagen. Så for at kunne tilbyde en komplet og skræddersyet ration skal du vide, hvor meget energi, protein og sukker din hest får fra grovfoderet. Den foderkvalitet, du i sidste ende skal sigte efter, er forskellig fra hest til hest. En drægtig hoppe har f.eks. brug for mere protein end en fritidshest."
Proteinindholdet i grovfoderet er historisk lavt, og der er betydelige forskelle
Proteinindholdet i de undersøgte foderprøver viser store forskelle: fra meget lave til nogle meget høje værdier. Men mens 49 % af prøverne sidste år havde en lav til meget lav proteinværdi, er tallet i år helt oppe på 66 %. Rob Krabbenborg: "Det gør proteinniveauerne historisk lave. Hvis grovfoderet falder ind under kategorien "meget lavt proteinindhold", indeholder det for de fleste heste et proteinindhold, der er lavere end vedligeholdelsesbehovet. I så fald skal du supplere grovfoderet med et proteinrigt kraftfoder eller et særligt proteintilskud som Pavo ProteinPlus for at holde din hest sund og rask."
Sukkerindholdet i foderet stiger voldsomt
Sukkerindholdet i foderprøverne viser også en foruroligende tendens. I 2021 havde 33 % af grovfoderprøverne et højt til meget højt sukkerindhold. I 2022 er dette tal steget til hele 44 %. "Det betyder, at næsten halvdelen af høprøverne ikke er egnede til heste, der er følsomme over for sukker. Så i det tilfælde skal man som ejer kigge efter et mere egnet foderparti", råder Krabbenborg. "Derudover kan du naturligvis bruge grovfodererstatninger med lavt sukkerindhold, f.eks. Pavo SpeediBeet (hurtigt afvejet sukkerfri roepulp), Pavo FibreBeet (blanding af hurtigt afvejet sukkerfri roepulp og lucerne) eller Pavo FibreNuggets (krydrede græsstykker). Du skal lægge disse produkter i blød i vand, før du fodrer din hest med dem."
Foder og sundhed
Foder og træning
Foder og sundhed
Fodring af avlshingste
Fodring af hingste i bedækningssæsonen
Fodring af avlshingste begynder med kvaliteten af grovfoderet. Og for de fleste avlere og hesteejere er det ingen hemmelighed at hø ikke bare er hø. Men hvad er godt hø egentligt? Hvordan skal hø vi bruger til avlshingste helst være? Hvad indeholder et kvalitativt og højværdi grovfoder? Og hvad er konsekvenserne, når høet ikke indeholder tilstrækkeligt råprotein, energi og mineraler?
Flere høsorter indeholder ikke den kvalitet, som er nødvendig til avls-hopper og –hingste. Når vi kigger på kvaliteten af grovfoderet, må vi spørger os selv om det ”normale” grovfoder, som vi giver vores hingste, har den rigtige kvalitet. Pavo undersøger årligt 200-300 stråfoderanalyser på hø og wrap, som bruges til hestefoder.
I grafikken længere nede står den aktuelle andel af ford. råprotein: Det er den proteinandel, som også kan fordøjes af heste. Pavo anbefaler at hø/wrap til avlshingste indeholder som minimum en værdi på 60 gram ford. råprotein pr kilo tørstof. Det har vist sig at mange analyser ikke kommer op på det indhold. Hele 30% af stråfoderanalyserne er under 60 gram pr. kilo tørstof ford. råprotein.
Hvad er grunden til det?
• (Heste)hø høstes altid senere.
• Det gødes altid mindre, eller slet ikke.
• Grovfoder af høj kvalitet gives til køer og det andet gives til hestene.
Det ``naturlige`` hø, indeholder naturligvis mindre næringsstoffer.
Grovfoder med få næringsstoffer er meget velegnet til overvægtige heste og ponyer, samt nøjsomme racer, men bestemt ikke hingste i bedækningssæsonen!
Dårligt grovfoder giver mangler som hingstene deraf får problemer. Så vi må enten købe bedre grovfoder, eller kompensere for dårligt grovfoder via kraftfoderet. Eksempelvis er proteinindholdet vigtigt. Du skal sørge for, at avlshingste, der får hø, får tildelt kraftfoderet med min. proteinindhold på 16%.
Skemaet forneden viser koncentrationen af fordøjeligt råprotein i 200 hø- og wrap- prøver, som vi har taget hos ridestalde og avlere (2013 – 2014).
Vertikalt vises indholdet af råprotein i gram, i hø og wrap
Den sorte linje viser minimusmængde for avlsheste (60 g / kg Tørstof).
Energi- og protein-behovet for hingste i bedækningssæsonen er selvfølgelig højere end uden for sæsonen, hvor de normalt kun rides. Vi anbefaler at man som det mindste får analyseret energi- og proteinindholdet, så man kender indholdet og kan fodre kraftfoder udfra det.
Inflydelse på sædkvalitet
I starten af oktober 2014 var der på EWEN 2014 kongressen i Leipzig, et interessant foredrag om fodring af hingste (Rodriques, Proceedings of the 7th Equine Workshop on Equine Nutrition 2014). Forskeren interesserede sig specielt for hvilken indflydelse ernæring har på sædkvaliteten. I en undersøgelse med 10 hingste, som dagligt fik 150 ml hørfrø-olie, ville man se hvordan det påvirkede sædkvaliteten. Forskeren fandt ud af at hingstene, der fik hørfrø-olien, havde en forbedret sædkvalitet. Den positive effekt tilskrives bla. omega 3-fedtsyrer, da de har en positiv effekt på fleksibiliteten af sperm-membranen.
Generelt anbefales aktive avlshingste et ekstra tilskud af Vitamin E og Beta-karotin. Grunden er at disse næringsstoffer har en god indflydelse på sædkvaliteten.
Fodring af hoppen
I de sidste 3 måneder af drægtigheden (og selvfølgelig lakteringsperioden) er kvaliteten af foderationen for hoppen meget vigtig. I de sidste 3 måneder af drægtigheden er behovet højere, da det ufødte føl vokser hurtigt. Der kommer mere og mere viden om at fodersammensætningen til det ufødte føl, er medbestemmene for at hesten senere i livet får stofskiftesygdomme. Eksempelvis insulinresistens og Equine Metabolic Syndrom (EMS). Man formoder at risikoen begynder allerede i et meget tidligt stadie, ja endda før fødselen fastlægges det.
Græsanalyser viser at indholdet af næringsstoffer i rigeligt forårsgræs er tilstrækkelige for hoppen. Men ved hø og wrap er kvaliteten ikke tilstrækkelig. Det giver Pavo en udfordring, som man har taget op. Normalvis er fri adgang til forårsgræs, nok for hoppen i de sidste 3 måneder af drægtigheden. Om vinteren kræves der et andet kraftfoder, som tilfredsstiller behovet sammen med hø eller wrap, i de sidste måneder af drægtigheden. Om vinteren kræves et kraftfoder med højere næringsværdi, især kræves mere protein.
På baggrund af grovfoderanalyserne lavede Pavo sidste år om på avlsfoderet: Pavo Podo®Lac er i perioden fra hopperne går på stald til de igen går på græs opdateret med ekstra næringsstoffer, så hopperne får dækket deres behov om vinteren. Om sommeren er det den ”gamle” version som dækker behovet i den periode.
Avle føl uden OC (mus)
Hvordan avler man føl uden ostoechondrose (OC)? Dette spørgsmål beskæftiger mange avlere sig med. Det er efterhånden almindelig viden at disse tre faktorer spiller en rolle: Genetik, fodring og bevægelse. Hvis vi koncentrerer os om fodring er det tydeligt at der er flere ting der spiller ind i udviklingen af knoglestrukturen hos et føl. Diverse studier har vist at foder med meget stivelse giver større risiko for udvikling af osteochondrose . Forklaringen er at stivelsen fremmer væksten for meget hos føllet, mere end dens knogleudvikling kan følge med. Man ser det ofte hos bla. slagtekyllinger som fodres med meget stivelse, for at opnå en hurtig vækst. Men de skal selvfølgelig heller ikke være langstidholdbare. Så man kan spørge sig selv om det er fornuftigt at fodre føl med foder med højt stivelsesindhold (som havre). Men også et afvigende kalcium-fosfor-magnesium forhold kan forårsage knoglemisdannelser. De fleste avlere har ingen anelse om hvordan det skal være med mineralsammensætningen i produkter til føl og plage. Typisk gives der relativt for meget kalcium og for lidt fosfor og magnesium.
Foder og træning
Kollagen vigtigt til sunde led!
I Pavo Mobility er der kollagen. For at kunne bevæge leddene korrekt og gnidningsløst skal hesten bruge nogle næringsstoffer, som bla. omfatter kollagen, der giver mulighed for inddrivelse af ledbrusk. Hovedbestanddelen af ledbrusk, er kollagen. Det unikke ved netop Pavo Mobility er at den indeholder meget kollagen - 125 gram pr kilo. Den daglige dosis af 100 g vil så give hesten 12,5 g kollagen til at understøtte dannelsen af ledbrusk. Det kollagen, som vi bruger i vores Pavo Mobility er patenteret. Ledbrusk giver en glat overflade. Et led er et fælles omdrejningspunkt for to (eller flere) knogler. De to knogler holdes på plads af sener og ledkapslen. Under bevægelse er der store belastninger og kræfter på disse led. Eksempelvis når en hest lander efter et spring eller bevæger sig med stor fart. Ledbrusk dækker enderne af knoglerne i leddet, hvor de mødes og har ligesom en stødabsorberende effekt, sammen med ledvæsken. Hvis ledbrusken ikke er af god kvalitet, kan det give smertefulde og dårlige led. Som vi kender det fra mennesker med gigt. Tit ses det på heste der er ømme, stive og kræver mere og mere opvarmning. Chondroitin, glucosamin og hyaluronsyre, er stoffer der ofte anvendes som indhold i tilskud til heste med ledproblemer. Disse er alle vigtige stoffer, der understøtter dannelse af led-brusk og -væske. Men det vigtigste byggemateriale (kollagen) skal bestemt også være til stede. Uden kollagen, hjælper disse andre hjælpestoffer ikke. De fleste tilskud har kun disse 3 stoffer (eller kun 1 eller 2) som indhold. Især i kombination med hinanden, og kollagen, virker de optimalt.
E-vitamin og selen til heste: giv tilskud eller ikke?
Hvis du er aktiv rytter, ved du, hvor vigtigt E-vitamin og selen er for hestens muskler. Men hvorfor er det egentlig sådan? Hvad sker der egentlig i musklerne? Og skal du altid give en sportshest ekstra tilskud eller ikke?
Hvorfor er E-vitamin og selen vigtigt for heste?
Hvor der handles, der spildes. Eller sagt på en anden måde, ved enhver form for arbejde frigøres affaldsstoffer. En bil producerer udstødningsgasser, når brændstoffet forbrændes, på samme måde producerer en muskel også affaldsstoffer ved arbejdet. Læs mere om musklernes funktion i artiklen‘ Opbygning af muskler hos din hest: Tips til træning og foder‘. Hos en hest er det vigtigt, at affaldsstofferne kan fjernes rigtigt, og at musklerne også kan bygges op igen.
De affaldsstoffer, som en muskel producerer, hedder frie radikaler, og de består af 3 forskellige stoffer:
Peroxid
Hydroxylradikaler
Hydroxid
Disse stoffer bliver uskadeliggjort i musklen, ved at E-vitamin og selen ‘neutraliserer’ dem. E-vitamin og selen er antioxidanter, som er stoffer, der rydder affaldsstoffer af vejen og dermed forhindrer, at der opstår muskelskader efter arbejdet. En anden antioxidant er C-vitamin. I det rigtige forhold arbejder de tre sammen og bliver mere effektive, end når de er alene. Pavo Eplus indeholder alle disse antioxidanter i det rigtige forhold.
Naturligt og syntetisk E-vitamin
Foruden at E-vitamin støtter musklerne, spiller det også en rolle i at støtte nervesystemet og immunsystemet. Der er to varianter af E-vitamin på markedet: det naturlige (d-alfa-tocopherol) og det syntetiske (dl-alfa-tocopherol). Hestens krop optager lettere det naturlige E-vitamin end det syntetiske. Pavo Eplus indeholder den naturlige variant af E-vitamin, som er udvundet af plantematerialer.
Hvor meget E-vitamin har en hest brug for?
Din hest har brug for en betydelig mængde E-vitamin. Ifølge National Research Council er basisbehovet hos en voksen hest 500 mg E-vitamin. Allerede ved let arbejde går dette op til 800 mg pr. dag, og ved intensivt arbejde er det helt oppe i 1000 mg pr. dag. Behovet for E-vitamin er altså afhængigt af arbejdsmængden. Jo mere intensivt en hest arbejder, desto større bliver behovet for E-vitamin. Samtidig spiller andelen af olie i foderet en rolle. Er der mere olie i foderet, bliver behovet for E-vitamin også større.
Din hest får den største del af sit behov for E-vitamin dækket med det græs, den spiser. Hvis din hest går nok ude på marken om foråret, og får tilstrækkeligt græs der, får den grundlæggende dækket sine behov. Når din hest ikke får tilstrækkeligt græs, er der en risiko for, at der opstår en mangel på E-vitamin. E-vitaminet holder ikke i stråfoderet, når det bliver varmt. Så når du opbevarer hø og wrap, forsvinder vitamin E-indholdet. Derfor er det muligt, at din hest har brug for et ekstra tilskud.
Daglig mængde selen
Heste har kun brug for en lille smule selen. En voksen hest har behov for 0,2 mg selen pr. 100 kg kropsvægt. Selen er et sporelement, der ikke er andet end et mineral, som den kun har brug for en lille smule af. Det problematiske ved selen er, at forskellen mellem den optimale mængde og en for stor mængde er meget lille. Du skal kun give en lille smule for meget, og det er ikke længere sundt for din hest. Pas derfor godt på! Med kun grovfoder opstår der dog allerede en risiko for selenmangel. I Danmark er jorden mange steder selenfattig.
E-vitamin- og selenmangel
Symptomerne på E-vitaminmangel er muskelskade og betændelse i fedtvævet. Mangel på selen giver foruden muskelproblemer og betændelse i fedtvævet også dårligt immunsystem. På grund af mangel på disse antioxidanter bliver de frie radikaler ikke neutraliseret, og der kan opstå skader i cellerne. Aldringsprocessen er et godt eksempel på det.
Muskelskade hos din hest kan du genkende på muskelsmerter, stivhed, og når din hest er for længe om at restituere efter en intensiv træning. Hvis du ikke ved, om din hest er disponeret for tilsyring af muskler efter hårdt arbejde, kan du give tilskuddet Pavo Eplus forebyggende for at understøtte musklerne optimalt. Når du ved, at hesten bliver stivere eller får muskelsmerter efter anstrengelser, har den større fordel af Pavo MuscleCare.
For meget E-vitamin og selen
Et overskud af E-vitamin er giftigt for din hest. Fordi E-vitamin spiller en rolle i produktionen af røde blodlegemer, er blodmangel et vigtigt symptom på overskud af E-vitamin, for da brister de røde blodlegemer. Derfor anbefaler man en maksimal daglig dosis på 20 mg pr. 1 kg kropsvægt.
Desværre har hesten ikke nemt ved at udskille et overskud af selen. Et overskud af for eksempel salt eller protein udskilles via nyrerne og med urinen. Det system fungerer ikke for selen. Når en hest har for meget selen i kroppen, hober det sig op et sted, hvor det til sidst forsvinder: i hovene, halen og/eller manen. På de steder kan selen ikke gøre skade på nogen organer, men den hører heller ikke hjemme i manen eller hovene. Nogle gange opstår der endda hårtab og afskallende hove. Derfor er det vigtigt, at du giver din hest nok selen til musklerne, men pas på du ikke giver for meget, for det er ikke sundt. Med selen kan der opstå symptomer på forgiftning efter en langvarig, daglig tilførsel på mere end 1 mg pr. 100 kg kropsvægt. Så hold dig altid til foderanbefalingerne for Pavo Eplus, for at undgå overdosering!
Konklusion: Tilskud af E-vitamin og selen ja eller nej?
Kort sagt: Se først kritisk på det basisfoder, din hest får, før du begynder at give tilskud. Træningsskemaet skal også under luppen. Er din hest stiv i længere tid efter træningen? Så er Pavo Eplus det rigtige tilskud at give, som smidiggøre og understøtter musklerne.
Foder og træning
Foderplan til hest
Foderplan til hest
Hvis du vil sørge for at din hest altid har en sund vægt, så er det en god idé at få beregnet en foderplan til din hest. En foderplan giver råd til hvordan du skal fodre din hest ud fra en masse oplysninger du har tastet ind for at få det mest optimale svar.
Vores foderberegner tager bl.a. højde for sæson på året, hvor meget arbejde hesten laver/hvor aktiv hesten er og hvor meget hesten græsser. Hvis disse situationer ændrer sig, f.eks. sæson og dermed også tid på græs, så er det en god idé at beregne en ny foderplan. På den måde sikrer du, at hesten altid får korrekt type og mængde foder.
Det eneste du skal gøre for at få din foderplan er at udfylde oplysninger om din hest – prøv vores foderberegner her
Hvorfor er det vigtigt at hesten bliver fodret korrekt?
Korrekt fodring er selvfølgelig altid optimal for alle slags heste, om de bruges til sport eller rekreation. På den måde bliver de ikke for tykke eller for tynde. Og du kan til dels forhindre mange af de sygdomme heste kan risikere at få ved forkert fodring.
Hvis hesten derudover skal arbejde meget og ikke får tilstrækkelig foder eller den rigtig type foder, så har den ikke nok energi til at udføre sit arbejde. Og for meget af en forkert type foder til det arbejde, som den skal udføre, vil heller ikke være godt på længere sigt. Så korrekt fodring er rigtig vigtig for hestens trivsel.
En foderplan hjælper med at bedømme hvor meget og hvilken foder du skal give din hest for at have en sund vægt og nok energi til at udføre sit arbejde. Et godt råd vil også være at kigge på kvaliteten af dit stråfoder, det kan være meget afgørende for hvor meget du skal fodre din hest.
Få råd til korrekt fodring af din hest ved hjælp af vores foderplan, så har du en glad og sund hest.
Foder og sundhed
Hestens pels
Langt de fleste hesteejere bruger pelsen som et pejlemærke for hestens sundhed og det er ikke uden grund. En flot og skinnende pels kommer nemlig når hesten er velfungerende og har en korrekt afbalanceret fodring. Men hvad skal der egentlig til for at opnå en skinnende pels og hvad gør man hvis det er svært at opnå?
Hårets cyklus
Hårene i hestens pels vokser ligger enkeltvis i hårsække i huden. Fra hårsækken dannes der en kanal ud til overfladen af huden. Hårets vækst har en særlig cyklus. Denne cyklus består af en vækstfase (den anagene fase), en hvilefase (den katagene fase) og den sidste fase (den telogene fase).
I vækstfasen vokser håret. Det vil sige at celler skubbes ud af hårsækken, herefter dør og forhornes cellerne, hvilket danner det som du kender som hår.
I hvilefasen ophører væksten og håret slipper bunden af hårsækken.
I den sidste fase er alle cellerne i håret døde og ligger klar til at blive skubbet ud, når et nyt hår begynder at vækste.
Derudover har størstedelen af cellerne i huden en særlig funktion, nemlig at de kan danne keratin. Keratin er et stærkt og strukturrigt protein som hår dannes af. Keratin er derfor et vigtigt protein for hestens pels.
Fældning
Heste skifter pels to gange årligt, forår og efterår, og rigtig mange tror at pelsskiftet er vejr afhængigt - men det er det ikke. Det er derimod melatonin som styrer hårvæksten og melatoninproduktionen er styret af lyset. Når vi går mod mørkere tider, så stiger melatoninproduktionen. Når der er tilstrækkelig med melatonin til stede så aktiveres cellerne i bunden af hårsækkene. Dette betyder at et nyt hår kan starte sin rejse, mens det gamle hår bliver skubbet ud af hårsækken, hvilket resulterer i fældning og at der bliver dannet vinterpels.
Når vi derimod går mod lysere tider, øge dannelsen af Prolaktin. Prolaktin har en bremsende virkning på melatoninproduktionen. Dette medfører at vinterpelsen smides og en kort og fin sommerpels kan vokse frem.
Pelsskifte er en ressourcekrævende proces, bl.a. fordi hesten skifter hele sin pels. Derfor kan man opleve at hesten i denne periode bliver træt eller bliver påvirket på en anden måde. Oplever man at ens hest bliver træt er det vigtigt at man understøtter den på bedst mulig måde.
Hvad kan du gøre?
Det er vigtigt at hesten fodres korrekt for at den har de byggesten som den skal bruge. Derfor er det først om fremmest vigtig at basis foderet er i orden. Her er det både grovfoderet og kraftfoderet som skal være af god kvalitet. Alle næringsstoffer har direkte eller indirekte indflydelse på pelsen, men fedtstoffer, mineraler og specielt B vitaminer har en tydelig synlig virkning.
B-vitaminer
Under fældning øges hestens behov for B-vitaminer og behovet kan endda overstige hestens egen produktion af B-vitaminer. Dette kan bl.a. medføre at hesten bliver træt og pelsen mister sit shine, hvilket som udgangspunkt ikke noget problem for en hest i naturen. Men i et moderne hestehold, hvor vi gerne vil ride osv., kan det være en udfordring. Det kan derfor være nødvendigt at supplere med et B-vitamin tilskud i en kortere periode for at understøtte hestens energiniveau og arbejdsglæde.
Derudover er hesten egen produktion af B-vitamin afhængig af at tarmbakterierne har et optimalt og afbalanceret tarmmiljø. Det kan derfor være en god ide at understøtte tarmen med fibre og gærkultur, hvis man har mistanke om at der er noget som ikke fungerer helt optimalt. På den måde er man med til at give sin hest de bedste forudsætninger, når den går pelsskiftet i møde.
Mineraler
Alle mineraler er vigtige og det er vigtigt at de tildeles i et afbalanceret foder. Men nogle at de mineraler, som især er vigtige for pelsen, er zink og kobber. Disse mineraler har bl.a. indflydelse på nogle af de enzymer som danner pigment. Derudover indgår zink i mere end 200 forskellige biokemiske processer i hesten og er derfor et meget vigtigt mineral.
Protein
Det er ikke kun vitaminer og mineraler, der er vigtige for hårvæksten. Protein er nødvendigt for at der bliver dannet sunde og stærke hår. Som beskrevet tidligere består hår af Keratin og keratin er rig på aminosyren cystein. Cystein kan bl.a. dannes fra methionin, som er en essentiel aminosyre. Når en aminosyre er essentiel, så betyder det at hesten ikke selv kan danne den. Essentielle aminosyrer skal derfor tilføres gennem foderet.
Fedtsyrer
Alle celler har en cellemembran som hovedsageligt består af fedtsyrer og det er derfor vigtigt at der tilføres nok fedtsyrer for at opretholde nogle velfungerende celler. Derudover er fedtsyrer en vigtig del af det fedtlag, som dækker huden og alle hårene. Til heste, som har brug for en hjælpende hånd til at få en skinnende pels, kan du med fordel tilføre en olie som især er rig på omega-3-fedtsyrer.
Pavo anbefaler
√ Bliver din hest træt under pelsskifte?
Så kan det være at hestens egen produktion af B-vitaminer ikke er tilstrækkelig. Vi anbefaler derfor at du bruger Pavo MultiVit 15, som er en komplet vitamintilskud
√ Vil du have en skinnende pels?
Som noget helt nyt har Pavo fået hele to olier i sortiment! Har din hests pels blot brug for lidt shine, så anbefaler vi, at du bruger Pavo LinseedOil. Men har en hest større udfordringer med pelsen eller huden så anbefaler vi, at du bruger Pavo OmegaFit, som er lavet på Ahiflower og har en helt enestående fedtsyrer profil!
√ Fibre
Det er vigtigt, at din hest får grovfoder af god kvalitet, så den får de nødvendige byggesten. Vi anbefaler, at man har/får lavet en analyse på sit grovfoder, så man ved indholdet i 90% af sin fodring. Tendensen er desværre at proteinniveauet er faldende. Mangler du protein i dit grovfoder, så anbefaler vi at du bruger Pavo ProteinPlus
√ Oplever du ikke træthed eller andet omkring fældning?
Super - Så fortsæt med det du gør!
Foder og sundhed
Foder og træning
Stævneklar! Pavo: Stress, Dos & Don’ts
Har din hest ”stævne -stress”?
Derhjemme fungerer din hest bare perfekt, men når du er til stævner bliver den nervøs. Det giver stor frustration at ikke kunne præstere optimalt og ikke kunne vise alt det man har trænet til. Hesten spænder op, bliver nemt distraheret og tændt. Fodring kan spille en rolle i at løse dette.
Hvad er stress? Når din hest er stresset har din psykologiske spændinger. Dette kan opstå af situationer der er uforudsigelige eller ukontrollerbare. Ved heste, som ved mennesker, kan vi akut og kronisk stress. Når vi snakker om ”stævne-stress” er der tale om akut stress. Det er kortvarigt. Kroppen reagerer på en ”farlig” situation. Kronisk stress er langvarigt og derfor skadeligt for kroppen. Da vi snakker om stress i forhold til konkurrence vil vi fokusere på akut stress
Signaler
Du genkender sikker de fleste, men her lister vi de signaler op heste med stress ofte viser:
Flugt-adfærd. En hest er et flugtdyr. Flugt-adfærd er det mest almindelige symptom på akut stress, som pludselig at springe og/ eller løbe væk.
Forøget puls, svedning og ryste.
Øget afføring og urinering: Indflydelsen af akut stress på fordøjelsen og nyrerne giver øget afføring (ofte diarre) og urinering.
Mangel på magnesium gør en hest mere sensitive overfor stress
Fodring og stress
Kontroller om din hest’ foder indeholder rigeligt magnesium. Magnesium er vigtigt i mange af kroppens processer. Det sikre afslapning i nerver, muskler og blodbaner, assisterer i opbygning af skelettet, øge modstand imod spændinger og stress og spiller en rolle i impulserne i nerverne. Kroppen kan ikke selv producerer magnesium og skal optage dette fra foderet. Når kroppen er udsat for stress, bruger den ekstra magnesium. Magnesium-mangel gør samtidig kroppen mere sensitiv overfor stress. Det kan betyde at manglen bliver endnu større og det bliver en ond cirkel. Så vær altid opmærksom på, især ved stressede heste, at de får rigeligt magnesium i foderet.
Tips imod ”stævne-stress
Sørg for at du også er afslappet. Hvis folkene omkring hesten er stressede, vil det have en forstærkende effekt i på hesten.
Tag ansvar og vær klar. Heste er flokdyr og behøver en klar leder de kan følge.
Sikre at hesten har adgang til rigeligt med grovfoder og vand under stævnet.
Hav en fast rutine. Heste er vanedyr og har brug for faste rutiner. Så træn hesten så ofte som muligt i “byen” og deltag i stævner så ofte som muligt.
Do's and Don’ts
Do's
Start altid dagen med grovfoder og giv først kraftfoderet en halv time senere.
Giv et opblødt grovfoder (som Pavo FibreBeet), som sikre energi og væske.
Giv grovfoder under transport, og især hvis køreturen er længere end 2 timer. Tit hjælper det hesten med at slappe under transporten.
Giv din hest grovfoder imens den venter. Er din hest lang tid i trailer eller lastbilen, så sørg for den har noget at tygge i.
Hjælp din hest hvis den har spændte og ømme muskler. Hvis du mærker den er ekstra spændt og øm, måske pga. meget træning op til stævnet, kan du hjælpe med Pavo MuscleCare. Det kan afhjælpe muskelsmerter og tilsyring.
Du kan også forebygge at den får stive og ømme muskler. Når mælkesyren ophobes i musklerne anbefaler vi at stimulerer nedbrydelsen og Pavo Eplus kan hjælpe med det.
Kontroller mængden af magnesium din hest får. Hvis din hest er nervøs, så ser om dit grov- og kraft-foder indeholder nok magnesium. Du kan også støtte her med Pavo NervControl.
Energy level. Kontroller om energi-indholdet af dit foder svarer til din hest behov for energi.
Få dit grovfoder analyseret. Du skal vide hvad du giver din hest og en stråfoderanalyse kan give dig værdierne af dit grovfoder.
Støt din hest’ led. Hvis din hest har sensitive og belastede led, kan du støtte den med Pavo Mobility.
Tilbyd af og til en anderledes grovfodervariation. Som Pavo FibreBeet, Pavo SpeediBeet eller Pavo FibreNuggets- husk hesten skal være vant til det hjemmefra.
Don’ts
Giv ikke kraftfoder lige inden transport. Undgå at give din hest mavesmerter and sørg for at der er mindst 2 timer mellem måltid og transport.
Skift ikke foder fra den ene dag til den anden. Ønsker du at give mash under konkurrencerne? Så sørg for at hesten er vant til det hjemmefra og undgå at bringe ubalance i tarmfloraen. Det gælder alt foder du ønsker at bruge under stævnet.
Skift ikke grovfoder under stævnet. Giv altid det samme grovfoder som du giver derhjemme. Det vil minimere risikoen for at din hest får dårlig mave.
Giv ikke kun tilskud under stævnet. Elektrolytter gives ikke kun ved varmt vejr. Giv elektrolytter, som Pavo E’lyte, flere dage før stævnet også selv det ikke er varmt. Er det ekstra varmt, så giv mere.
Giv ikke kraftfoder 2 timer før konkurrencen. Kraftfoderet vil give din hest en urolig mave og enten et hop eller dyk i blodsukkeret.
Giv ikke mindre kraftfoder end der anbefales. Hvis du giver mindre vil hesten ikke få de næringsstoffer den har behov for.
Overtræn ikke for at øge muskelmassen. Syntes du at hesten har for lidt muskler eller skal du hurtigt opbygge muskulaturen? Så kan du vælge at give et tilskud som Pavo MuscleBuild som vil hjælpe med netop det.
Foder og sundhed
Er din hest for tynd
10 tips til at gøre en tynd hest tykkere
Er din hest for tynd? Hvis din hest er sunken ind bag ribbenene, kan du tydeligt se ribbenene og bagkroppen er nedsunken (hoftebenets er tydelig synlige), så er din hest for tynd. Det kan også være, at din hest måske ikke er for tynd, men har brug for at opbygge flere muskler.
Årsager til en tynd hest
Hvis din hest er undervægtig, kan det have flere årsager:
- Foderet er ikke rig nok på energi og protein
- Din hest kan have orm
- Tænderne er måske ikke i en optimal tilstand, så foderet ikke tygges ordentligt
- Hos en ældre hest kan fordøjelsessystemet blive mindre effektivt, hvilket kan medføres at hesten bliver tyndt
- Din hest kan have tabt sig på grund af en sygdom
Sådan får du en tynd hest til at blive tykkere
Hvis din hest er for tynd, er det klogt først at se på årsagen. Hvis den simpelthen ikke har nok energi, er det et spørgsmål om at fodre med flere fibre, fedtstoffer og proteiner.
Vi giver dig 10 tips, der kan hjælpe dig med at få din tynde hest til at tage på.
1. Få foretaget en blod- og gødningstest
Et godt sted at starte er med en sundhedsundersøgelse af hesten, da det kan være at der er en sygdom der ligger til grund for at din hest er tynd. For at undersøge årsagen til at din hest er for tynd, kan du få foretaget en blodprøve. Ved en blodprøve kan dyrlægen fx tjekke om din hests lever og nyrer fungerer korrekt, eller om betændelse eller en virus kan spille en rolle. Derudover kan det være en fordel at fortage en gødningsundersøgelse for at se om orm kan være årsagen til at hesten er tynd.
2. Tjek tænderne
Hvis en hest har problemer med sine tænder, kan det være, at den spiser mindre og taber sig. Det kan også være at den ikke kan tygge ordentligt og derved ikke fordøje foderet optimalt. Få derfor altid din hests tænder kontrolleret af tandlægen. Hvis tænderne, blodet og ekskrementerne er gode, kan du opstille en særlig foderplan for at fremme vægtøgning. Her kan du bruge bl.a. bruge foderrådgiverne hos Pavo.
3. Giv grovfoder af god kvalitet
Heste kan ikke tage på i vægt hvis grovfoderet er af dårlig kvalitet. En hest der har brug for at øge sin vægt skal tildeles godt næringsrigt grovfoder. Kvaliteten og næringsværdien af grovfoder kan variere rigtig meget. Hvis du vil være sikker på, hvad dit grovfoder indeholder og om det passer til din hest bør du få det testet. Det kan gøres ved at få en grovfoderprøve med Pavo Grovfoder Quickscan: en hurtig og enkel måde at finde ud af, hvor meget sukker, protein og energi der er i dit grovfoder.
Tørstofindhold
I gennemsnit ser vi et tørstofindhold på 650 – 900g i grovfoder til heste. Det betyder, at grovfoderet består af 65 - 90% tørstof og 10-35% vand.
Energiværdi
Du kan også kigge på energi og fordøjeligt råprotein. Disse bør begge være forholdsvis høje, hvis en mager hest skal tage på i vægt. Protein kategoriseres som højt når det er over 9 % og energien er høj når den er 10 MJ/kg.
4. Giv ubegrænset grovfoder
Giv en tynd hest ubegrænset grovfoder. Heste søger naturligt efter mad hele dagen lang. Hvis der er ubegrænset grovfoder til rådighed, vil din hest også kunne spise hele dagen og derfor hurtigere tage på i vægt. Hvis det ikke er muligt at tildele n, kan Pavo FibreNuggets tilbyde en løsning. Disse græsstykker er rige på fibre og har en ensartet kvalitet. De er velegnede til enhver hest og ration og er også lette at spise for ældre heste.
6. Vælg varmebehandlet foder
Varmebehandling af fx korn betyder at foderet bliver mere lettere fordøjeligt. Vælg derfor kraftfoder, hvor kornene varmebehandlet fx Pavo SportsFit . Råvarerne er opvarmet under tryk, hvilket gør stivelsen tilgængelig for fuldstændig fordøjelse i tyndtarmen.
7. Fodre en olie- eller fedtrig ration
Fedt er den mest energitætte næringsstofkilde vi har. Derudover er olie også en kilde til vedvarende energi. Tilsæt vegetabilsk olie (Fx Pavo LinseedOil) til rationen, eller vælg et kraftfoder med et lidt højere fedt- eller olieindhold. Fodr din sportshest f.eks. med Pavo SportsFit, Pavo Performance eller toppingen Pavo TopSport. Pavo 18Plus er skræddersyet til ældre hestes behov.
8. Tilpas rationen til arbejdsmængden
Tilpas altid din ration til det arbejde, som din hest udfører. Når du træner hårdt, og din hest bliver lidt mager, betyder det, at du fodrer for lidt energi og protein i forhold til det arbejde, din hest udfører. Det anbefales at skifte til en mere energirig pellet eller mysli eller et ekstra topping som Pavo TopSport.
9. Giv din hest nok protein
rægtige og lakterende hopper og ungheste har et højere behov for protein end en hest i vedligehold. Det er vigtigt at vælge et foder, som tilgodeser det øgede behov for protein. Ved hopperne kunne dette være Pavo PodoLac og hos ung heste kunne det være Pavo PodoGrow. En gammel hest kan have et mindre effektivt fordøjelsessystem og er mindre i stand til at fordøje proteiner end en yngre hest. En gammel hest har derfor brug for relativt mere protein i rationen for at opretholde vægt og muskler. Pavo har udviklet 18plus til dette formål: foderet, der er specielt udviklet til ældre heste og med et øget proteinindhold. Pavo WeightLift er også et godt alternativ til tynde heste. Dette foder er kornfrit, men har et meget højt fiber- og proteinindhold.
10. Hjælp tarmsundheden med fibre
Roepulp er et rigtig godt tilskud til heste, der er magre. Et eksempel på afkogt roepulp er Pavo SpeediBeet. Dette produkt indeholder pektin, en opløselig fiber, der er endnu mere fordøjelig end fibrene i andet grovfoder. Det gør denne roepulp til en fantastisk kilde til rigelig energi med langsom frigivelse og perfekt til alle typer heste og ponyer. Pektin har en præbiotisk virkning. Det betyder, at fibrene støtter væksten af sunde bakterier i tarmen. Hvis din hest er meget mager eller f.eks. har svært ved at indtage grovfoder, er Pavo FibreBeet et bedre valg. Dette er en blanding af Pavo SpeediBeet beriget med lucerne for ekstra protein. Denne kombination er ideel til magre heste, gamle heste og sportsheste. Da du skal opbløde begge produkter med vand før fodring, er det meget velegnet til heste med tandproblemer.
Foder og sundhed
Hestens mund og tænder
Heste som pludselig taber sig meget hurtigt, eller deres pels pludselig bliver mat og strittende, kan havde problemer med fordøjelsen af foderet. Årsagen er ofte i munden (dårlig tænder, betændelse).
· Besvær ved at tygge: hestens kindtænder bliver slidte pga. de malende bevægelser som hesten gør når den tygger sit foder. Uregelmæssige bevægelser kan føre til kroge. Disse skarpe kanter er grunden til at hesten får sår på tungen og på indersiden af kinden, derigennem har hesten smerter ved at tygge og tygger mindre godt.
· Unormale tænder: nogle heste har en skæv kæbe, som underbid (at underkæben er længer end overkæben) eller overbid (hvor underkæben er kortere en overkæben). Der findes også heste med skæve tænder, som ofte kommer af for mange tænder (kindtænder; mælketænder, som bliver siddende). Pga. det kan hesten ikke maler foderet ordentligt, så det ikke kan blive fordøjet optimalt.
Grundlæggende for hesten er at den tygge og derved producere spyt. Hesten kan ikke, som vi producere dette uden noget at tygge i/på. I mavesækken produceres der konstant mavesyre, så derfor er det vigtigt at hesten også næsten konstant har mulighed for at producere spyt. Ellers er der et risko for mavesår.
Foder og sundhed
Foder og sundhed
Foder og sundhed
Foder og sundhed
Sukker og stivelse - det skal du vide
Sukker og stivelse – Det du skal vide
Sukker og stivelse har den seneste tid været meget udskældt, men hvad er egentlig grunden til dette? og er der noget om snakken? Denne artikel vil tage dig med igennem, hvad sukker og stivelse egentlig er og forhåbentlig give dig et mere nuanceret billede af sukker og stivelse.
Hvad er sukker og stivelse?
Hestens krop får sin energi fra de energigivende næringsstoffer i foderet. Det vil sige kulhydrater, fedt og protein. Sukker og stivelse er en del af næringsstofsgruppen kulhydrater. Kulhydrater er essentielle for at bl.a. hjernen og musklerne får de energi som er nødvendig for at fungere. Kulhydrater er en derfor en helt naturlig del af hestens foderplan.
Kulhydrater deles op i stivelse, sukker og fibre.
Sukker
Sukker kaldes ofte for de simple kulhydrater, fordi de optages hurtigere i kroppen end de komplekse kulhydrater. Sukker er mono- og disakkarider, hvilket betyder at de består af én eller to sukkerenheder. Fordi sukker er relativt simpelt opbygget, optages det enten direkte eller har en kort nedbrydningsproces. Sukker nedbrydes primært til glukose, som optages i blodbanen, hvor efter det er tilgængelig for kroppen.
Sukker finder du bl.a. i græs, grovfoderet, frugt, melasse.
Stivelse
Stivelse er komplekse kulhydrater, som nedbrydes og optages langsommere. Energien i stivelse frigives derfor langsommere end sukker.
Betegnelsen stivelse dækker over en række forskellige typer af stivelse. Stivelse kan inddeles i Amylose og Amylpektin. Det som er afgørende for om det falder i den ene eller anden kategori, er bindingerne mellem de enheder som stivelsen er sammensat af. Ved Amylose er bindingerne α-1,4 glykosidbindinger og disse kan klippes over af enzymet Amylase, som primært findes i hestens tyndtarm. Så hvis du forestiller dig, at stivelse af typen Amylose er som flere perler på en lige snor. Så klipper Amylase snoren over imellem perlerne, så man til sidst står med perlerne enkeltvis. Hver perle er en sukkerenhed, som fx glukose, som hesten kan optage, hvorefter det kommer ud i blodbanen og er tilgængelig for hesten.
Ved Amylpektin er bindingerne en blanding mellem α-1,4 glykosid og α-1,6 glykosid. Denne type af stivelse er mere kompleks, da den har forgreninger i sin struktur. Amylase kan stadig klippe α-1,4 glykosidbindingerne over, men den kan ikke klippe alfa-1,6 glykosidbindingerne over. Her har hestene et enzym som hedder Amylpektinase, som står for at klippe disse over. At Amylpektin har et trin mere i sin nedbrydning medfører bl.a. at energien bliver frigivet langsommere. Denne langsommere frigivelse af energi kaldes også for ”slow release energy”.
Stivelse er altså ikke bare stivelse! Stivelse findes bl.a. i korn, majs og ris. Der er vigtigt at korn, majs og ris varmebehandles eller bearbejdes på anden vis, så fordøjeligheden øges. Hvis ikke disse råvarer bearbejdes, så vil der komme for meget ufordøjet stivelse til bagtarmen og det kan skabe en ubalance i bagtarmen. Derudover så dræbes bakterier og svampe også ved varmebehandling.
Desuden er der forskel på hvilken del af kornet der bruges i foderet. En fantastisk del af kornet er klid. Klid er det lag som findes mellem kornet og dets ydre skal. Dette må dog ikke forveksles med avner, som er den yderste og hårde skal omkring kornet. Avner er ufordøjelig, men klid er rig på fibre, protein, fedtstoffer, kulhydrater, vitaminer og mineraler.
Klid finder du i mange forskellige kornsorter, f.eks. hvede, havre, byg, ris, majs og hirse. Når man skriver klid, så er kornet fjernet, da denne del bruges til mel eller det man kalder for polerede korn som fx ris. Hvis kilden ikke fjernes, har man fuldkornsmel, brune ris m.v., som har bevaret kornets fulde næringsindhold.
Fibre
Fibre er også kulhydrater, men de adskiller sig væsentligt. Fibre er sammensat med β-bindinger og disse kan ikke nedbrydes af enzymerne i tyndtarmen. Fibre skal derfor videre til bagtarmen, hvor de fermenteres af mikroorganismerne.
Fibre bliver også til glukose, men vejen hertil er længere. Ved fermentering af fibre dannes der fedtsyrer, som transporteres til leveren, hvor de kan nedbrydes til glukose. Det betyder at fibre også giver energi. Men energien er længere tid om at blive frigivet sammenlignet med sukker og stivelse.
Fibre er essentielle for hesten og størstedelen af hestens foderindtag bør bestå af fibre.
Hvilken funktion har sukker og stivelse?
Sukker og stivelse er energi til kroppen og det er bl.a. essentielt at tilført, da det er energi til hjernen og musklerne. Sukker og stivelse nedbrydes som beskrevet ovenfor primært til glukose. Når kroppen har glukose tilgængelig, så kan det enten bruges med det samme eller det kan lagres. I musklerne lagres glukose som glykogen.
Glykogen
Glykogen er et meget stort, forgrenet molekyle opbygget af flere glukoseenheder. Glykogen findes i musklerne og i leveren.
I leveren dannes glykogen efter et kulhydratrigt måltid. Mellem måltiderne nedbrydes glykogen til glukose. Glukosen afgives til blodet. Derved opretholdes blodsukkerkoncentrationen mellem måltiderne, så kroppens forsynes kontinuerligt med glukose.
I muskler fungerer glykogen som et energidepot, som forsyner muskelcellernes energiproduktion, så musklerne kan fortsætte med at arbejde.
Glukose er et vigtigt næringsstof i forhold til at opbygge om vedligeholde glykogendepoterne og derved være med til at sikre at hesten får tilstrækkelig med energi under en given præstation.
Der er lavet forsøg, hvor man ser på om heste udelukkende kan præstere på fibre. Her finder de frem til at udfordringen ved at fodre heste som går i sporten på udelukkende en fibre diæt, er at glykogendepoterne ikke kan når at blive fyldt op inden hesten skal præstere næste gang (A.Jansson 2012).
Hvornår skal man passe på med sukker og stivelse?
Man kan ikke undgå sukker og stivelse 100% og som gennemgået, så er det også en nødvendighed for hestens krop. Men der kan være nogle heste og situationer, hvor man skal være opmærksom på sukker- og stivelsesindtaget.
Du skal være opmærksom på sukker og stivelse, hvis du ejer en nøjsom eller overvægtig hest, da det her handler om at holde styr på energibalancen i foderplanen. Derudover er der nogen heste, som reagerer adfærdsmæssigt ved for stor tildeling af sukker og stivelse eller ved tildeling af nogle former for sukker og stivelse.
Det kan også være at din hest lider af EMS, Insulin resistens, PPID eller tidligere har været forfangen. Her er udfordringen ved sukker og simple former for stivelse, hvordan det påvirker blodsukkeret.
Blodsukkeret
Efter hesten har indtaget et sukker og/eller stivelsesholdigt måltid, så vil der komme en stigning i blodsukkeret. Til at vurdere hvor meget eller hvor lidt en råvare/fødevare påvirker blodsukkeret bruger man det glykæmiske inddex.
Glykæmisk inddex er et mål, som angiver, hvor meget en fødevare, der indeholder kulhydrat, påvirker blodsukkeret. Sukker har et højt glykæmisk inddex, da blodsukkeret påvirkes meget efter hesten har indtaget det.
Heste som har udfordringer med sukkerstofskiftet (såsom EMS og Insulinresistente), vil have problemer med at få glukose ud af blodet igen, da deres celler har nedsat følsomhed (i forskellig grad) over for Insulin. Insulin er, kort beskrevet, port-åbneren til at glukose kan komme ind i cellerne. Når cellerne har ned følsomhed over for insulin, så reagerer de mindre på insulin og insulin kan derfor ikke åbne døren for glukose. Dette fører til at glukose bliver i blodet og en overproduktion af insulin, hvilket er problematikken.
Det er derfor vigtigt, at heste med ovennævnte udfordringer ikke får store udsving i blodsukkeret og har et stabilt blodsukkerniveau.
Mængden af indtaget stivelse
Man skal være opmærksom på mængden af stivelse der indtages pr. måltid. Hvor meget stivelse en hest kan tåle i sin kost varierer meget fra hest til hest. Men det anbefales dog at heste får max. 2 g stivelse pr. kg kropsvægt pr. dag og under 1 g stivelse pr. kg kropsvægt pr. måltid. Dvs. en 500 kg hest kan tildeles op til 1000 g stivelse pr. dag, dog ikke over 500 g stivelse pr. måltid. Så når du kigger på stivelsesindtaget, så hav fokus på mængden af stivelse i gram fremfor procent-andelen. Det er vigtigt at have for øje at denne anbefaling er til raske og velfungerende heste. Har din hest nogle udfordringer, er det vigtigt at have dyrlægen med indover.
Årsagen til at der er en anbefalet maks. mængde på indtag af stivelse er fordi, hvis hesten indtager en større mængde stivelse end den kan nå at fordøje i tyndtarm, så passerer det videre til bagtarmen, hvor det fermenteres. Det kan skabe en ubalance i bagtarm, som er uhensigtsmæssig for hesten.
Det kan også være fordelagtigt, at udfodre små måltider i løbet af dagen. Dette kan ligeledes hjælpe med at sikre, at stivelsen fordøjes og udnyttes effektivt. Stivelse giver derfor energi over længere tid og er på den måde mere stabiliserende for blodsukkeret.
Fibre er den vigtigste ingrediens i hestens foderplan og det skal den være i alle hestes foderplan. Hvorimod hvordan tildelingen af sukker og stivelse skal være er individuelt og afhænger både af type, hestens historik, tarmfunktion, aktivitetsniveau og hvilken råvare sukker og stivelsen kommer fra.
Referencer:
Jansson, A. and Lindberg, J. E., 2012 “A forage-only diet alters the metabolic response of horses in training”, ScienceDirect, Volume 6, issue 12, Pages 1939-1946.
Hest som spiser sin egen hale
Spørgsmål til Pavo GroomingTeam©:
Jeg har en 3 års vallak, som bider i alt. Det værste er at den begyndte at spise sin egen hale. For 6 mdr. siden begyndte han opføre sig på den måde. Har I nogen erfaring med det og evt. nogen ideer til hvad jeg kan gøre? Kan det skyldes forandringer? Kan det hjælpe at binde hans hale med bandage hver nat eller har I et andet forslag?
Så smurte jeg halen ind i Bid-stop, men det hjalp ikke. Og nu bruger jeg Sambal(chilli) og det synes jeg virker. Jeg har også fået tjekket hans tænder og det viste sig at den havde en løs tandkappe, som tandlægen nu har fjernet.
Han får 3 gange hø og kraftfoder 2 gange dagligt. Nu er det gået et halvt år, og han er nu så småt begyndt igen. Så der er ikke meget tilbage af hans fine hale. Har I nogen erfaring med det og evt. nogen ideer til hvad jeg kan gøre? Kan det skyldes forandringer? Kan det hjælpe at binde hans hale med bandage hver nat eller har I en anden løsning?
Svar fra adfærdforsker Machteld van Dierendonck, Pavo GroomingTeam©:
Det er svært at vurdere, hvorfor din hest spiser sin hale, da jeg ikke fuldt ud kan vurdere situationen. Her er dog nogle bud på hvad årsagen kan være:
De mest almindelige årsager kan være parasitter eller fordi den mangler noget i sin kost. Denne vane med at han spiser sin hale, må betyde at han mangler noget meget nødvændigt ellers ville han ikke gøre det.
At bruge Sambal eller bide-stop er ikke andet end symptom behandling. Hvis din hest gør noget mærkeligt skal man først undersøge årsagen, og derefter hvorfor og hvordan man kan hjælpe den. Lad os se på den naturlige årsag til problemet, og ikke bare bekæmpe det med ondt.
Heldigvis får han hø 3 gange dagligt, men hvor meget og står han på halm eller spåner? Det behøver ikke altid at være en mangel på næringsstoffer (mineral,vitamin og sporellementer). Det kan skyldes mangel på fibre, og derved bliver hans tarme ikke stimuleret nok. Derfor vil han forsøge at spiser alt han kan få fat på, så han får dækket sin behov. Hvis han får relativt lidt hø eller græs og evt. samtidig står på spåner, kan han mangle fibre.
Heste i naturen spiser hårene fra halen når de er angrebet af parasitter(orm) og for at reducere dem. Det har vist sig at hårende trække simpelthen ormene med ud.
Foder og sundhed
Foder og sundhed
Foder og sundhed
Har du en stresset hest nytårsaften?
Nytårsaften er en aften som mange hesteejere frygter. Rigtig mange heste reagerer negativt på fyrværkeriets lyde og lysglimt, hvorved nytårsaften kan være en stor udfordring og blive en meget stressende oplevelse for hesten. Denne artikel skulle gerne gøre dig klogere på, hvorfor hesten reagerer som den gør og samtidig give dig tips til, hvordan du kan give din hest de bedste forudsætninger nytårsaften.
Når hesten bliver bange
Fra naturens siden vil hesten græsse det meste af dagen sammen med sin flok i ro og mag. Det eneste hesten skal reagere på er eventuelle faresignaler om at der er et rovdyr i nærheden. Når hesten opfanger et faresignal, vil dens krop komme i en akut stress tilstand. Stress beskrives ofte som en reaktion på en stimulus, der forstyrrer den fysiske eller mentale ligevægt, og udløser “fight or flight” -responsen. Denne stimulus aktiverer frigivelse af hormoner såsom adrenalin og kortisol, som herefter huserer i kroppen. Under dette respons reagerer hesten ved fx at blive urolig, få en hurtigere hjerterytme, pulsen stiger, begynde at svede, pupillerne udvider sig og panik. Akut stress er som udgangspunkt ikke skadeligt for hesten, men det kan være uhensigtsmæssigt for os mennesker og det kan også være at hesten i sin panik pådrager sig skader.
En hest vil opleve akut stress i sit liv, det er først, når stressen bliver længere varende eller kronisk at det kan blive et problem. En stresset hest kan fx have let ved at få løs mave. Stress øger tarmens bevægelse, hvilket i naturen giver god mening. Her vil stress være en indikator på at hesten skal flygte i en fart og derved er det en fordel at komme af med gødningen, så det ikke er en ekstra belastning. Derfor ser man også ofte at heste der stresser, gøder ofte. Udover de fysiologiske tegn på stress er der også de psykiske tegn, som kan være ændringer i adfærd, aggression, uro, manglende appetit og frygtsomhed. Er dette tilfældet for din hest? Så er det vigtigt at kende hesten godt og vurdere hvordan den bedst kan hjælpes i den pågældende situation. Især i disse tilfælde kan et beroligende fodertilskud måske være løsningen.
Hvad med beroligende fodertilskud?
Beroligende tilskud er meget populære, men har de rent faktisk en effekt på hesten eller er det noget vi bilder os ind? De ingredienser som oftest bruge i beroligende fodertilskud er fx magnesium, L-tryptophan og Baldrian.
Baldrian er kendt for at have en beroligende og afslappende effekt på nervesystemet, men man skal dog være opmærksom på at Baldrian er på FEI dopinglisten, da den har en effekt på hestens præstationsevne. Man bør derfor undgå tilskud med baldrian, hvis man konkurrerer. Der er også nogen som oplever at Baldrian kan virke meget sløvende på deres hest.
Tryptophan er en aminosyre som er forløber for neurotransmitteren serotonin, som modvirker aggression, angst og stress.
Magnesium til heste er meget populært, da magnesium er kendt for at have en afslappende effekt på hestens krop og muskulatur. I muskulaturen virker calcium og magnesium med modsatrettet kræfter. Calcium har til opgave at få muskulaturen til at trække sig sammen i forbindelse med bevægelse, hvor magnesium skal få muskulaturen til at slappe af igen. Det er denne afslappende funktion som virker beroligende på hesten. Når muskulaturen slapper af, bliver der mulighed for at blodgennemstrømningen øges og affaldsstoffer kan bedre transporteres væk fra musklen. Dette er også grunden til at du kan opleve en positiv effekt af magnesium, hvis hesten er spændt eller øm i muskulaturen.
5 gode tips til en roligere nytårsaften
√Start i god tid
Det kan være en god idé, at man i hele december måned vænner hestene til fx at have radio i stalden eller en anden form for lyd, hvis man påtænker at bruge dette nytårsaften. Så er der ikke lige pludselig flere nye ting på samme tid. Derudover kan det være en god ide at træne hesten til at forbinde høje lyde med noget positiv. Dette kan fx gøres ved at afspille høje lyde samtidig med den er rolig og spiser et lækkert måltid Pavo SlobberMash.
Mange begynder allerede at fyre fyrværkeri af før d. 31. december, så overvej om ikke tiltagene her allerede skal påbegyndes før.
√Tildel Pavo NervControl
Start allerede med Pavo NervControl 7 dage før nytårsaften. Mange begynder allerede at skyde af inden nytårsaften, og der er derfor risiko for at hesten får en dårlig oplevelse med fyrværkeri inden. Hvis først hesten er stresset, så kan det være svære at få den ønskede respons end hvis man begynder inden den dårlige oplevelse indtræffer.
Har din hest haft mange overvældende nytårsaftener? Så kan det være en god ide at snakke med din dyrlæge om noget beroligende.
√Tyggeaktivitet
At hesten tygger, virker afslappende på nervesystemet. Sørg for at der er rigeligt af grovfoder til hesten som den kan tygge på. Plejer du at tildele grovfoder i hønet? Så giv det eventuelt uden lige netop denne aften, så det er lettere tilgængeligt for hesten.
Derudover kan Pavo Haychunks være rigtig gode at give i krybben, da de også giver meget tyggetid.
√Giv hesten et lækkert måltid så tæt på kl. 00.00 som muligt
Bland gerne Pavo SlobberMash med fx Pavo Fibernuggets. Så får du et lækkert måltid som samtidig giver noget tyggeaktivitet.
√Optimale omgivelser på dagen
Lad lyset være tændt og hav en radio kørende, hvor du ved at der ikke bliver spillet lyden af raketter - du kan eventuelt lave din egen playliste. Sørg for at der bliver kigget til hesten flere gange i løbet af aftenen og har hesten en rolig ven, så sørg gerne for at de kan se hinanden eller komme hen til hinanden.
Foder og sundhed
