Foder og sundhed
Min overvaegtige hest skal tabe sig!
Har du en overvægtig hest? Undersøgelser har vist, at omkring 55% af alle fritidsheste er overvægtige. Det kan give udfordringer med stofskiftet, leddene, nedsat frugtbarhed og meget mere. I denne artikel giver vi dig nogle praktiske tips til, hvordan du får en overvægtig hest til at tabe sig på en og måde.
Hvordan ved jeg, om jeg har en overvægtig hest?
Det første skridt til at afgøre, om din hest er overvægtig, er at lave en Body Condition Score, en såkaldt huldvurdering. Dette system giver en indikation af det samlede kropsfedt: Du skal føle efter subkutane fedtdepoter i seks forskellige kropsområder: hals, manke, ryg, halerod, ribben og området bag haserne. En hest med en score på 1 er ekstremt mager, mens en score på 9 repræsenterer en ekstremt fed hest. En BCS på 5 er optimal. Der findes også særlige vægtmålebånd, som man kan bruge til at måle hestens vægt. Læs mere om, hvordan du laver en Body Condition Score på din hest her.
Hvor meget kan en fed hest tabe sig?
For at en overvægtig hest kan tabe sig, er det vigtigt at skabe en "negativ energibalance". Kort sagt: Din hest skal forbruge mere energi, end den indtager, men uden at tabe muskelmasse. For at sikre, at fedtforbrændingen kommer ordentligt i gang, er det vigtigt med motion, så hesten bruger sine fedtreserver og taber sig. Når hesten taber sig for hurtigt, kan kroppen ikke skifte mellem processerne hurtigt nok, så uønsket stoffer fortsætter med at cirkulere i stedet for at blive udnyttet.
Fodring af en overvægtig hest
I naturen spiser en hest mange små portioner fibre i løbet af dagen. Heste er græssende dyr, hvor energien udvindes fra fiberrigt grovfoder ved fermentering i blindtarmen og tyktarmen. Heste kan ikke leve uden fibre og har brug for en fiberrig kost for at få en god tarmfunktion. Men hvis de får for meget energirigt foder, kan de blive overvægtige.
Græs: Hvis hesten tager på i vægt når den kommer på græs, så begræns græsningen, hvis hesten er overvægtig. Et alternativ er en sandfold med adgang til grovfoder (gerne med analyse).
Tip: Tilbyd gerne hesten et måltid Pavo SpeediBeet inden den kommer på fold. Det giver mæthed og derved kan hestens glubske sult mindskes.
Grovfoder: En hest bør få ca. 1,5-2 % af sin kropsvægt i tørstof fra grovfoder hver dag. Ved heste der skal tabe sig, kan man reducere grovfoderet, men aldring mindre end 1 % af sin kropsvægt i tørstof. Det er derimod en god ide at indkøbe grovfoder med analyse, så man kan vælge et grovfoder med lavt energi- og sukkerindhold. OBS. Vær opmærksom på om proteinindholdet også er lavt. Er det tilfældet kan du supplere op med Pavo ProteinPlus.
Det kan godt være fristende at skrue helt ned for grovfoderet, men dette er ikke en holdbar løsning. Giv aldrig for lidt grovfoder! Det kan have alvorlige konsekvenser for hestens helbred.
Vælg et kraftfoder med lavt energi-, stivelse (simpel stivelse) - og sukkerindhold for at holde kalorierne nede. Det er vigtigt at hesten stadig får tilført essentielle næringsstoffer. Hos Pavo har en en række pordukter som passer i denne kategori fx Pavo Inshape, Pavo Care4Life, Pavo EasyMix, Pavo Vital og Pavo DailyFit. Hvilket produkt du skal være, afhænger af hvad du bruger din hest til, om den måtte have andre udfordringer som der skal tages hensyn til, alder og meget mere. Derfor kan du altid kontakte os, hvis du er i tvivl om hvilket foder der passer til din hest.
Tips til vægttab: Do's and Dont's
Det skal du gøre
Bestem din hests nuværende tilstand ved hjælp af en Body Condition Score.
Vægtkontrol er meget vigtigt! Vej/mål og/eller scor din hest hver måned, og hold styr på det i et skema. Notér også hestens motion (i minutter) og foderindtag, så du kan foretage justeringer i tide.
Tjek, om dit grovfoder er egnet til heste, der skal tabe sig, ved at analysere grovfoderet.
Bliv ved med at give nok grovfoder! Giv aldrig mindre end 1 % (tørstof) af kropsvægten i grovfoder.
Opdel foderet og giv flere måltider grovfoder om dagen, helst i et langsomt fodringsnet.
To hønet oven på hinanden giver mindre huller og forlænger ædetiden yderligere. Men vær opmærksom på de udfordringer der kan være for tænder og nakke!
Begræns græsningen, hvis de er overvægtige. Et alternativ er en sandhave med adgang til grovfoder. Fra en BCS på 7-9 er rådet (midlertidigt) slet ikke at lukke hesten ud på græs.
Træn overvægtige heste regelmæssigt, og øg træningsmængden i små skridt.
Sørg for tilstrækkeligt med protein i kosten: En hest, der bevæger sig mere og mere intensivt, har et større behov for protein, som på den ene side hjælper med at understøtte fedtforbrændingen og på den anden side passer godt på musklerne og hjælper med at forhindre muskelnedbrydning. Her kan du bruge Pavo InShape er en fiberrig mysli og specielt udviklet til at støtte heste optimalt ved vægttab eller Pavo ProteinPlus som udelukkende er et proteintilskud.
Har du en meget sulten hest, kan det være en fordel at vælge et foder med meget volumen, så det giver mere mæthed, frem for kun at vælge vitaminer og mineraler.
Det skal du ikke gøre
Stop ikke med grovfoder. ALLE heste har brug for nok grovfoder.
Lad ikke din hest tabe sig for hurtigt, det kan skabe sundhedsproblemer.
Ingen resultater? Hvis du ikke har set nogen resultater efter 2 måneder, skal du kontakte din dyrlæge, der kan være en medicinsk grund til, at din hest ikke taber sig. Giv ikke kraftfoder med højt sukker-, stivelses- og energiindhold.
Foder og avl
Den bedste start for en sund hest
Giv hesten det bedst mulige udgangspunkt! Udvikling af sunde knogler og led er essentielt for hestens sundhed og senere præstation.
For at avle en sund hest, spiller foder en essentiel rolle allerede fra hoppen bliver drægtig. Pavo har altid udført en masse undersøgelser for at konstant fremme det ideelle avlsfoder for stutterier og hingstestationer. Og det unikke Pavo Podo®koncept er blevet udviklet netop udfra fra alle de undersøgelser og erfaringer. En serie af produkter der succesfuldt understøtter det voksende føl med alle essentielle næringsstoffer præcist i en vigtige periode, hvor bl.a. knoglerne og led udvikles.
Hemmeligheden bag Pavo Podo®
Pavo Podo® indeholder en unik sammensætning af mineraler og sporelementer. Hemmeligheden er ikke bare den rigtige mængde, men også det korrekte forhold mellem kalcium, fosfor, magnesium, kobber og zink. Desuden er de tilført i organisk bundet form, hvilket giver en optimal optagelse i hestens krop og dermed maksimal effekt. Og med succes! Sammensætningen af Podo® er baseret på videnskabelige undersøgelser på varmblodsføl og testet i praksis på flere stutterier. De har vist at Podo® forbedrer knoglekvaliteten på føl med over 40% i forhold til føl der ikke fodres med foder fra Pavo. Alle Pavo’s avlsprodukter indeholder denne sammensætning af disse testede mineraler.
Det starter med hoppen
Det hele starter med det foder der gives til hoppen før foling. Hoppens mælk indeholder ikke nok kobber og zink til føllet, på trods af at det er vigtigt til bla. god udvikling af knogler, organer, pels og fordøjelsesprocessen. Derfor er det ekstremt vigtigt at tilføre ekstra, under de sidste måneder af drægtigheden. Ved at øge mængden af kobber i hoppens foder, giver vi det ufødte føl muligheden for at den kan lagre en reserve i dens lever via navlestrengen. Under de første 3 måneder af føllet levetid frigives denne reserve gradvist og føllet kan bruge det til en forsat sund udvikling. Foderet til avlshoppen Pavo Podo®Lac indeholder alle vigtige næringsstoffer til det ufødte føl og skal fodres fra senest de sidste 3 måneder af drægtigheden og indtil endt laktation.
Få uger efter føllet er født
Føllet vil ofte hurtigt begynde at vise interesse for hoppens kraftfoder. Men behovet hos det nyfødte føl og hoppen bliver mere anderledes med tiden. Derfor anbefaler vi at give dem lavet specifikt til enten føllet eller hoppen. Et eksempel er at i laktationsperioden har hoppen et ekstremt stort behov for energi. Men hvis vi giver føllet for meget energi, vil den vokse for hurtigt.
Efter føllet er født startes så tidligt som muligt med Pavo Podo®Care. Det er et tilskud af primært mineraler til en sund knoglevækst hos føl. Start med en lille mængde og fyld roligt på op til 200 gram dagligt. Når føllet er ældre og alt efter om den går på græs og/eller får rigeligt mælk fra hoppen, kan du begynde at give Pavo Podo®Start og langsomt øge op til 1 kg dagligt. Og derefter stoppe med at give Pavo Podo®Care.
Du kan også give Pavo Podo®Junior. Denne kan udfodres fra 4 uger og frem til 3 år.
Giver du mindre end vi anbefaler? Så kan du med fordel supplere op med Pavo Podo®Care, for at sikre dit føl eller plag får nok af alle de vigtige mineraler.
1-og 2-års ungheste
Efter fravænning kan du begynde at give føllet Pavo Podo®Grow: en pellet specielt udviklet til plage og ungheste op til 3 år alderen. Det sidste trin i Podo-serien dækker behovet hos plage og ungheste i vækst, i perioden indtil vækstlinjerne i benene er lukkede ( Fig. 1 illustrere hvornår vækstlinjerne i benene lukkes). Hvis, du giver mindre end anbefalede dosering af Pavo Podo©Grow, fordi din hest er mere nøjsom eller de her adgang til masser af stråfoder, kan der suppleres op med Pavo Podo®Care.
Kilde: Guillaume Counotte PhD, Gerrit Kampman DVM, Vincent Hinnen Ir (2014). Feeding Magnesium Supplement to Foals
Reduces Osteochondrosis Prevalence. Journal of Equine Veterinary Science, 2014, 1-7.
Foder og sundhed
Mavesår: Et større problem end vi tror
Rigtig mange heste og ponyer lider af mavesår, som kan være til stor gene i såvel ridningen som for hestens almene velbefindende. De nyeste undersøgelser viser at ca. 40 % af selskabsheste har mavesår, og dette tal stiger med intensiteten af træningen, og det har vist sig at 90 % højtydende heste har mavesår.
En af de vigtige faktorer for at nedbringe denne høje frekvens er gennem korrekt fodring og management.
Hvad er et mavesår?
Mavesår er sår på den indvendige del af mavesækken, der opstår, fordi den beskyttende membran er blevet nedbrudt.
Hvordan dannes mavesår hos heste?
Forestil dig din hestens mave som en ballon på 8-12-liter, hvor foder indføres gennem spiserøret. Den nederste halvdel er dækket af kirtelslimhinden, som er hvor mavesyren produceres. Dette hjælper med fordøjelsen af fodermassen og har også en anden vigtig funktion, nemlig at virke som forsvar mod bakterier og andre mikroorganismer, som uundgåeligt kommer ind sammen med foderet.
Den øverste halvdel af maven har en anden type slimhinde, der ikke er så resistent mod mavesyre.
I naturen spiser heste næsten kontinuerligt fiberrigt foder med lave kalorier. Dette sikrer, at maven altid er lidt fuld. pH-værdien i mavesyren afhænger af spyt, fodertype og -mængde. Hvis der for sjældent kommer foder eller for lidt foder og spyt, bliver PH værdien så lav, at den kan angribe slimhinden, hvilket resulterer i mavesår. Dette kan også ske, hvis en stor del koncentreret foder spises på en gang.
Dette resulterer i, at der produceres mindre spyt, og mavesækken hurtigt bliver meget fuld, hvilket gør at syren kommer i kontakt med slimhinden øverst i mavesækken, som ikke tåler syren så godt.
Årsager til at en hest får mavesår
Træningsintensitet er management, herunder fodring, en vigtig risikofaktor for udviklingen af mavesår. Herunder er en opsummering.
For lidt grovfoder
I modsætning til mennesker producerer heste primært spyt, når de tygger. Dette spyt nedsætter surhedsgraden i mavesækken. Det betyder, at hvis en hest ikke tygger nok, produceres der for lidt spyt, og risikoen for mavesår øges. Hvis en hest får meget grovfoder vil den producere mere spyt og grovfoderet vil fortynde syren og danne et buffer-lag i mavesækken, der beskytter slimhinden i den øverste del af mavesækken.
Foderplan med meget kraftfoder
Heste tygger ikke meget på sit kraftfoder, og derfor producerer den ikke meget spyt, når den spiser det. Foderemner som korn (høj stivelse og sukker) fordøjes anderledes end grovfoder og er med til at sænke pH- værdien yderligere. Dette kan øge risikoen for forekomsten af mavesår.
Medicin
Nogle lægemidler, såsom smertestillende midler og kortikosteroider, kan reducere beskyttelsen af mavesækken, hvilket øger risikoen for skader forårsaget af mavesyre.
Stress
Stress vil, som det også ses hos mennesker, øge risikoen for mavesår. Heste stresses blandt andet af for lidt adgang til grovfoder og manglende socialisering.
Intensiv træning
Intensivt arbejde kan også virke medvirkende til udviklingen af mavesår: Jo mere hesten er i bevægelse og mavesækken ikke er i sin normale vandrette position, desto mere kommer mavesyren fra den nederste del i kontakt med den øverste ubeskyttede del. Dette gælder især hvis mavesækken er tom; Man kan forestille sig, at hvis der ikke er noget "buffer" af grovfoder i maven, kan mavesyren lettere skvulpe op mod den ubeskyttede øvre slimhinde. Dette kan øge forekomsten af mavesår.
Vigtigt ikke at overse mavesår hos hest
Mavesår hos heste er et stigende problem, der kan have alvorlige konsekvenser for dyrets generelle sundhed og præstationsevne. Ikke alene kan mavesår føre til fysiske symptomer som vægttab og kolik, men det kan også udløse adfærdsændringer, der gør hesten svær at håndtere. Disse symptomer kan være subtile og nemt overses, hvilket gør det endnu mere vigtigt at forstå risikoen for denne tilstand.
Hvilke heste er modtagelige for mavesår?
Alle heste kan få mavesår. Men det er i høj grad afhængigt af både management og træningsintensiteten. Således vil højtydende heste være særligt udsatte. Dette skyldes bl.a., at disse heste får meget kornrigt kraftfoder og al for lidt grovfoder. Desuden kan den ekstreme træning og stress i det hele taget, for eksempel som følge af øget transporttid, forårsage, at maven trækker sig mere sammen, hvilket gør at mavesyren kommer i kontakt med den mindre velbeskyttede øvre slimhinde.
Det er nu kendt, at mange 'almindelige' heste og ponyer –altså mindre intensivt trænede- også lider af mavesår. Kronisk stress som følge af et fejlagtigt fodringsmanagement, isolering, rejser og deltagelse i konkurrencer og / eller for lidt fri bevægelighed forårsager problemer hos mange heste.
Føl har også vist sig at være meget mere følsomme over for det, end man tidligere troede, især i de første par måneder og fravænningsperioden.
Forbindelse mellem mavesår og krybbebidning eller vindslugning?
Dette ser ud til at være tilfældet. Forskere mener, at krybbebidere og vindslugere kan forsøge at efterligne tyggebevægelser for at producere neutraliserende spyt. En utilstrækkelig tildeling af grovfoder og kronisk stress kan føre til både mavesår og stereotypisk adfærd.
Symptomer på mavesår hos heste
"Mavesår kan føre til en række vage symptomer. En hest der ikke klarer sig godt ridemæssigt, har en kedelig pels, er tynd, har nedsat appetit, sommetider tygger tænderne sammen eller gaber voldsomt/meget eller lejlighedsvis viser symptomer på kolik, skal du bestemt overveje om der er tale om mavesår" siger professor Sloet fra Utrecht Universitet i Holland.
Hvis et føl eller en voksen hest spiser mindre eller slet ikke, ”tygger” tænderne meget sammen eller bevæger sine læber (flemer), sviner når de spiser, gaber overdrevet eller har svage koliksymptomer, kan dette pege på mavesårs problemer. Sommetider bliver pelsen kedelig, hesten er sløv eller har diarré.
Det er altså ikke muligt at se udefra om en hest lider af mavesår. Dyrlægen kan kun se dem ved at undersøge maven med et gastroskop, hvilket er en lang slange med et lys og et kamera på enden, der føres ind gennem næsen, videre ned gennem spiserøret og ned i mavesækken.
Almindelige tegn på mavesår hos heste
Generelle og Adfærdsmæssige Symptomer
Nedsat præstation: Hesten klarer sig ikke godt ridemæssigt.
Kedelig pels: Mangel på glans og sundhed i hestens pels.
Vægttab: Vægttab eller manglende evne til at tage på i vægt.
Nedsat appetit: Hesten viser mindre interesse for foder.
Tandknirken: Hesten tygger eller knirker tænder.
Gaber ofte: Hesten gaber usædvanligt meget eller kommer med overdrevne gab.
Koliksymptomer: Viser tegn på mavepine eller ubehag.
Fodrings- og Spisevaner
Reduceret foderindtag: Spiser mindre end normalt eller nægter at spise.
Sviner når den spiser: Mad falder ud af munden eller spredes, mens den spiser.
Overdreven læbebevægelse: Flemer eller bevæger læber unormalt.
Fysiske og Ydre Symptomer
Sløvhed: Viser tegn på træthed eller mangel på energi.
Diarré: Uregelmæssig eller løs afføring.
Forebygge mavesår hos hest
Foder og management spiller en vigtig rolle i modvirkning af mavesår. Ved at tygge skaber en hest spyt, der neutraliserer mavesyre. Derfor er det vigtigt, at den har adgang til grovfoder som græs, hø eller wrap dag og nat.
Hvis du er bekymret for at dette vil gøre hesten overvægtig, er det er bedst at finde et stråfoder med lavt energiindhold, eller at bruge et hønet med små huller for at forlænge tyggetiden. Glem ikke, at heste også skal have adgang til grovfoder om natten, for i modsætning til os sover de ikke hele natten. I naturen græsser heste 16 til 18 timer om dagen.
Store rationer, koncentreret foder, der er højt i sukker og stivelse, har en negativ effekt på udviklingen af mavesår. De fleste heste som ikke trænes, kan nøjes med et godt stråfoder og et tilskud af vitaminer og mineraler.
Hvis din hest har brug for energi til at præsterer, skal du finde et kraftfoder med olie som energikilde og opdele den i så mange små måltider om dagen som muligt, fordi en hests mavesæk er lille. Giv stråfoder først for at øge mængden af spyt eller bland kraftfoderet med et grovfoderprodukt for at fremme tyggetiden.
Behandling af hest med mavesår
Hvis dyrlægen finder mavesår i din hest, er det nødvendigt med behandling med mavesyre undertrykkende medicin. Det virksomme stof hedder Omeprazol og virker kort fortalt ved at hæmme de syreproducerende pumper i mavesækken.
Omeprazol gives i munden en gang dagligt i en periode afhængigt af omfanget og placeringen af mavesårene, typisk 4-8 uger. Nogle højtydende eller stressede heste kan have gavn af forebyggende behandling med omeprazol i reduceret dosis.
Medicin mod mavesår hos heste
Charlotte Grøftehauge, dyrlæge Boehringer-Ingelheim: “Ved behandling af mavesår er det ikke ligegyldigt hvornår medicinen bliver givet. Omeprazol skal gives på tom mave og herefter skal man vente ca. en time inden man fodrer. Det er vigtigt, at hesten fodres efter at medicinen er givet, da fodring aktiverer parietalcellerne i mavesækken og giver den bedste effekt af omeprazol. Din dyrlæge kan rådgive dig i forhold til den bedste behandlingsplan for netop din hest.“
Ekstra ration af koncentreret foder er den største fejltagelse
Det er desværre en udbredt misforståelse, at du kan behandle en hest med mavesår ved at give den mere koncentreret foder. Dyrlæge Veerle Vandendriessche fra Pavo så meget af dette under sin uddannelse. Heste der var for tynde og som fik ekstra kraftfoder, tog ikke på.
"Tværtimod blev det bare værre. Da de blev undersøgt i klinikken, kiggede vi også inde i maven og i 90 procent af tilfældene så vi alvorlige mavesår. "
En del af undersøgelsen var, at den samlede management- og foderplan også blev holdt op til gennemsyn. Det var næsten altid der problemet lå. Veerle:
"Den første logiske fejl er, at mere kraftfoder burde hjælpe processen. Heste kan ikke omsætte store mængder kraftfoder på én gang. Især ikke hvis dette kraftfoder er fyldt med stivelse og sukker. Hvis det ovenikøbet gives på en tom mave om morgenen, uden at der lægges en grovfoder base først, beder du virkelig om problemer”.
Disse heste blev sunde og raske igen ved at justere foderplanen. Dette betød, at kraftfoderet i de fleste tilfælde blev kraftigt reduceret og til en type med lavt sukker og stivelse. Det blev fodret i meget små portioner fordelt over hele døgnet.
"Der bør gives fire til seks måltider om dagen, og se primært på mængden af sukker og stivelse pr. måltid af kraftfoder. Hvis dette er for arbejdskrævende, er en foderautomat en god investering, hvis den kan køre med alle foderprodukter, som strukturrige mueslier osv. "
Hestedyrlægen indikerer, at det vigtigste er at give ubegrænset grovfoder.
"Græsning er bedst, fordi det giver dem mulighed for at tygge og bevæge sig hele dagen, hvilket reducerer stress. Når du transporterer din hest, anbefales det også at sørge for, at din hest også har adgang til noget stråfoder i transporten, så den ikke behøver at arbejde på tom mave. For eksempel, hæng et hønet i traileren. Du kan også overveje at give lucerne, som er rig på protein og kalcium og derfor reducerer surhedsgraden i maven. Opblødte roeflager/piller er også godt, fordi det indeholder pektin, som hjælper med at danne et beskyttende lag i mavesækken. "
Foder og træning
Protein i hestefoder
Protein er et nødvendigt næringsstof til heste. Det er derfor vigtigt, at hesten dagligt får de nødvendige proteiner og aminosyrer gennem foderet. Men hvad er protein egentlig? Hvor meget protein har en hest brug for? Og hvilket hestefoder indeholder mest protein?
Hestefoder indeholder tre vigtige næringsstoffer: fedt, kulhydrater og proteiner. Protein er sandsynligvis den mest misforståede af alle komponenter i hestens kost. Man troede længe, at protein var en energikilde for kroppen. I dag ved vi, at protein – sammen med vand, er selve byggestenene i alle kroppens væv.
Protein hos hesten
Protein er et vigtigt næringsstof til heste, fordi proteiner er involveret i næsten alle vitale processer i hestens krop. Et protein består af en slags kæde af (forskellige) aminosyrer. Når en hest absorberer proteiner, nedbryder enzymer og syrer kæden af aminosyrer i fordøjelseskanalen. De individuelle aminosyrer går igennem væggen i tyndtarmen ind i blodbanen. Der bliver de via leveren transporteret til de steder, hvor de er nødvendige for vævsvæksten og reparation af vævet. Kroppen kan dog ikke selv fremstille alle typer aminosyrer, så de skal være til stede i det daglige foder.
Essentielle aminosyrer
En hest kan, når der er brug for det, omdanne bestemte aminosyrer i leveren til en anden sammensætning. De aminosyrer, som en hest selv kan lave, kalder vi ‘ikke-essentielle aminosyrer’. Der er også aminosyrer, som en hest ikke selv kan lave, og disse ‘essentielle aminosyrer’ kan den kun få gennem foderet. Især lysin, methionin, cystein og tryptophan er vigtige aminosyrer for hesten. Lucerne, hørfrø og soja er for eksempel gode kilder til essentielle aminosyrer.
Proteinbehovet hos en hest
Proteinkravet er forskelligt for de forskellige typer arbejde, og f.eks. når en hest er eller har været drægtig. Ifølge CVB Tabel (2009) ligger vedligeholdelsesbehovet for en voksen hest på ca. 500 gram protein pr. dag. Behovet hos en sportshest, der skal udføre (meget) hårdt arbejde, er omtrent dobbelt så stort. En diegivende hoppe har med et gennemsnitligt behov på 1.600 gram pr. dag et tre gange så stort proteinbehov, som en hest med et vedligeholdelsesbehov. Se også nedenstående skema.
TYPE HEST
BEHOV FOR PROTEIN I GRAM/DAG
Voksen hest
600 kg (varmblods)
Vedligeholdelse gennemsnitligt
521
Let arbejde
671
Moderat arbejde
750
Hårdt arbejde
807
Meget hårdt arbejde
1164
Drægtige hopper
Måned 10
736
Måned 11
850
Diegivende hopper
Måned 1
1593
Måned 2
1650
Måned 3
1650
Kilde: CVB Tabellenboek, 2009
Protein i hestefoder
Det er altså vigtigt at afstemme indholdet af protein i foderrationen med behovet hos din hest. For eksempel har drægtige og diegivende hopper et andet proteinbehov end heste, der rides rekreativt, eller heste, der skal udføre hårdt arbejde i sport.
Opdræt
Føl og plage i vækst, drægtige og diegivende hopper har brug for en masse næringsstoffer. Derfor har vores avlsprodukter Pavo PodoLac, Pavo PodoStart og Pavo PodoGrow relativt højt og kvalitativt proteinindhold.
Sport
Hårdtarbejdende sportsheste har blandt andet også brug for tilstrækkeligt protein til muskelopbygning og muskelgendannelse, så derfor egner Pavo TopSport , Pavo Ease&Excel , Pavo Performance og Pavo Fibrebeet sig vældig godt.
Pavo Performance og Pavo Ease&Excel er yderst velegnede til optimal muskelfunktion og muskelgendannelse (højt energiniveau), mens Pavo TopSport, som muesli-topping med et ekstremt højt proteinindhold giver en optimal muskelopbygning. For at få din hest eller din pony i perfekt kondition (igen), er Pavo Fibrebeet løsningen, bla. på grund af de mange kvalitetsproteiner fra lucernen.
Fritidsheste og nøjsomme racer
Nøjsomme racer og heste og ponyer, der går meget på græs og arbejder lidt, har kun brug for lidt eller intet ekstra protein ud over grovfoder. Til disse heste er et afbalanceret vitamin- og mineraltilskud, såsom Pavo Vital eller en Pavo DailyFit briket tilstrækkeligt.
Ældre heste
Internationalt er der ingen nøjagtig viden om proteinbehovet hos ældre heste. Men der er stærke tegn, der tyder på, at behovet stiger, når hesten bliver ældre. I vores seniormuesli Pavo 18Plus har vi taget højde for det. Pavo går ud fra, at behovet hos heste der er ældre end tyve år, er 20 til 25 procent højere end vedligeholdelsesniveauet for ’normale’ yngre heste. Det betyder, at ældre heste har et daglig vedligeholdelsesbehov på 625-650 gram protein. Desuden er Pavo FibreBeet (11% protein) meget velegnet som et supplement eller treat. Pavo FibreBeet er den ideelle løsning til heste der mangler muskulatur og/ eller tynde heste. På grund af dets fiberrige indhold passer den ind i enhver foderplan.
Er for meget protein skadeligt?
Hvis det absorberede protein ikke bruges som et byggemateriale, kan en hest bruge det som en energikilde. Dette er ikke skadeligt, men det er heller ikke særlig effektivt. Overskydende protein udskilles gennem nyrerne som ammoniak. Dette er belastende for stalden, miljøet og heste med åndedrætsbesvær. Derfor er det vigtigt, at indtagelsen er i balance med det, din hest har brug for.
Protein i grovfoder
Grovfoder skal i princippet dække den største del af din hests daglige proteinbehov. Men stadig flere hesteejere giver grovfoder fra græsarealer, der ikke er gødet. Det er sådan set ikke forkert, men det er dog vigtigt, at grovfoderet indeholder tilstrækkeligt protein, især til sportsheste, diegivende hopper og opvoksende føl. Når jorden ikke bliver gødet, får du ofte grovfoder med højere sukkerindhold og lavt proteinindhold.
I 1.300 analyser af grovfoder til heste viste det sig, at 39% af alle stråfoderprøverne, der blev undersøgt, havde lavt til meget lavt proteinindhold. Dette er for lavt selv til vedligeholdelsesbehovet hos heste, der ikke udfører arbejde, men især for sportsheste er tilskud af protein nødvendigt. 36% af stråfoderprøverne havde et gennemsnitligt proteinindhold, og en fjerdedel havde et højt til meget højt proteinindhold.
Er du nysgerrig efter værdierne i dit grovfoder? Lav en grovfoderanalyse. Pavo håber snart at kunne tilbyde stråfoder analyser der fortæller om protein, sukker, energi og tørstof-indholdet i dit stråfoder. Disse oplysninger kan du derefter bruge til at give det rigtige kraftfoder, som passer til det.
Foder og træning
Jernmangel hos heste?
I rådgivningen hos Pavo møder vi tit hestefolk der har fået anvist en jernkur/tilskud til deres heste, typisk pga. blodprøver der har vist lave blodværdier. Pavo har lige nedjusteret jern-indholdet i stort set alt foder. Hvor er logikken i det? Vi vil gerne give lidt klarhed over dette emne.
Funktion
Jern er indholdet i hæmoglobin, myoglobin, cytochromer og mange enzymer. Jern er vigtig for transporten af ilt og celle respiration. Det meste af jern findes i hæmoglobin (60-70%). Hæmoglobin er en del af erytrocytter (røde blodlegemer) og bærer ilt fra lungerne til væv og kuldioxid fra vævet til lungerne.
En 500 kg hest indeholder totalt 33 g jern. Jern lagres som ferritin i makrofager i lever, milt og knoglemarv (30% af jern i kroppen). Når et af de røde blodlegemer er gamle og destrueres, bliver jernet hurtigt og effektivt genbrugt.
Jern spiller en vigtig rolle i produktionen og funktionen af hæmoglobiner i de røde blodlegemer. Når hæmoglobinindholdet i blodet falder, kan det have flere årsager, ikke kun en jernmangel. Til produktion af røde blodlegemer er tilstrækkelige mængder af protein, jern, kobber, vitamin B2, B6, B12 og folinsyre nødvendig. Hvis en eller flere ikke er tilstrækkeligt til rådighed, vil hæmoglobinindholdet i blodet falde.
Kilde og optagelse
Jern-indholdet i græs varierer meget i løbet af sæsonen (topper i foråret og efteråret) og afhænger af jordforholdene. Høj optagelse ses mest i jord udsat for vandmætning.
Foder
Jern indhold
Kilde
Stråfoder
100-250 mg/kg DM
NRC 2007
Hø/ wrap analyser BLGG, mellem (N=820)
490 mg/kg DM
Pavo
Hø/ wrap analyser BLGG, højest 25% (N=205)
1330 mg/kg DM
Pavo
Hø/ wrap analyser BLGG, lavest 25% (N=205)
110 mg/kg DM
Pavo
Korn
< 100 mg/kg DM
NRC 2007
Jern indhold i mg/ kg DM i hø/wrap analyser fra Pavo kunder i 2015 og 2016. X aksen viser variationer og Y aksen antal prøver.
Optagelsen af jern er lav: 15% eller mindre. I rationer med jernmangel stiger udnyttelsen af jern.
Jern interagerer med cadmium*, kobber, kobolt, mangan og zink. Hvis indtagelse af et af disse sporelementer er højere end normalt, aftager udnyttelsen af jern. Det er også tilfældet den anden vej rundt!
Optagelse af jern reguleres efter behovet for hesten. Jern absorberes gennem en aktiv transport i to trin: optagelse via slimhinde og serøse overførsel. Transferrin, et transport protein for jern, binder og transporterer jern rundt i kroppen. Når transferrin er mættet med jern optages der ikke mere jern. Noget jern lagres i tarmslimhinde-celler som ferritin. I reguleringes-processen med optagelsen af jern er også hormonet hepcidin involveret. Når hepcidin øges, aftager jernoptagelsen. Frigivelsen af jern makrofager reduceres også med udskillelsen af hepcidin. Ved højt indtag af jern og ved inflammatoriske cytokiner opreguleres hepcidin. Således bidrager det til at udvikle blodmangel (anæmi).
C-vitamin gør jern mere optagelig, det reducerer Fe3 + til Fe2 +.
*Cadmium er et tungmetal, som findes overalt i jorden. Cadmium ophobes i lever og nyrer og er farligt at indtage i store mængder.
Behov
Figur 1: anbefalinger NRC (2007) + 25%
Hest
Generelt
Behov 600 kg hest
Vedligehold
1 mg/kg Kropsvægt
600 mg
Let sport
1 mg/kg Kropsvægt
600 mg
Moderat sport
1,13 mg/kg Kropsvægt
675 mg
Intensiv sport
1,25 mg/kg Kropsvægt
750 mg
Drægtighed
1,25 mg/ kg Kropsvægt
750 mg
Laktation
1,56 mg/kg Kropsvægt
936 mg
Vækst 12 måneder
1 mg/kg Udvokset kropsvægt
600 mg
Vækst, 18 måneder
1,2 mg/kg Udvokset kropsvægt
720 mg
Vækst, 24 måneder
1,34 mg/kg Udvokset kropsvægt
804 mg
Figur 2: stråfoder behov for at kunne dække behovet
Wrap
Vedligehold
Moderat sport
Drægtighed
Laktation
Vækst 18 måneder
wrap analyser BLGG, mellem
1,2 kg
1,4 kg
1,5 kg
1,9 kg
1,5 kg
wrap analyser BLGG, højest
0,45 kg
0,5 kg
0,56 kg
0,7 kg
0,54 kg
wrap analyser BLGG, lavest
5,5 kg
6,1 kg
6,8 kg
8,5 kg
6,5 kg
Så ganske små mængder stråfoder dækker faktisk behovet, og derfor har Pavo nedjusteret indholdet i kraftfoderet.
Mangel på jern?
Anæmi kan opstå, når tilgængeligheden af jern over en lang periode er mangelfuld.
I de fleste tilfælde af anæmi hos heste, er det IKKE forårsaget af et underskud af jern i hestens kost. Mange dyrlæger råder at øge jern via tilskud, men i mange tilfælde vil anæmi problemet bare bliver større, fordi indholdet af jern i hestens krop ikke var problemet i første omgang.
En mangel på jern hos heste er sjælden, dog findes der eksempler på væddeløbsheste eller heste med voldsomme parasit angreb. Også ved for tidligt fødte føl kan man se en jernmangel, fordi ca. 50% af jern lagres hos føllet i den sidste måned af drægtigheden.
”Når en dyrlæge analysere blodværdier hos sportsheste, findes der nogle gange en lav Hb (hæmoglobin) værdi og der bliver diagnosticeret anæmi. Hurtigt vil folk konkludere at hesten har brug for mere jern for at løse problemet. Der er mange tilskud derude, der indeholder jern. Efter at have brugt disse tilskud, er jernindholdet i blodet ikke blevet højere, problemerne er ikke løst. Hvordan er det muligt?
Når du ser en lav Hb-værdi, er det ikke den rigtige konklusion at hesten har jernmangel; Linda van de Wollenberg, dyrlæge ved den hollandske Animal Health Service (Gezondheidsdienst i Deventer):
”Et lavt indhold af jern i blodet hos heste er næsten aldrig forårsaget af en mangel på jern i foderet. I de fleste af tilfældene hvor lavt jernindhold måles skyldes det en (akut) infektion: kroppen lagrer så meget jern som muligt og holder det ude af blodet. På denne måde kan infektionen, der forårsager sygdommen ikke formere sig (det behøver de jern for). Så et lavt indhold af jern er en fysiologisk reaktion på infektionen. I mange tilfælde er det også årsagen til anæmi (lavt Hb / Ht værdier). Fordi jern ikke kun er nødvendigt for en mangedobling af syge lave mikroorganismer, er det også nødvendigt for at lave Hb. Hvis infektionen i hesten forårsager anæmi, vil jerntilskud ikke hjælpe !! I nogle tilfælde er det endda virker negativt. I Afrika blev store fejl begået indtil for nylig; børn havde anæmi, jern blev givet, og mange børn døde på grund af kroniske infektioner. Giv kun ekstra jerntilskud, hvis man er sikker på, at hesten ikke har nogen infektioner. Haptoglobine skal være lav (eller SAA) hos heste (hos børn er CRP). Hvis du vil være sikker om hestens har en akut infektion, så få dyrlægen til at kigge på proteiner (som SAA eller Haptoglobine). Det vil give svaret, hvis dette er årsag til anæmi.”
Overskud af jern i rationen
Et højt jernindhold kan påvirke optagelsen af fosfor, kobber, mangan og zink og hepcidin udskilles måske i højere mængder end ønsket. Unge heste er mere følsomme over for overskydende jern, fordi optagelsen er højere end hos voksne heste.
Maksimalt jern indtag for heste er estimeret til 500 mg / kg DM foderoptagelse (NRC 2007) og 1000 mg / kg DM foderoptagelse (Meyer og Coenen 2014).
Konklusion
Så konkludere fra dette, at en mangel på jern hos heste er sjælden. Dog er der hos på enkelte væddeløbsheste eller vedparasitære angreb heste blevet rapporteret mangler. Også føl der blev født for tidligt kan have en jernmangel, fordi ca. 50% af jernet er lagret i den sidste drægtigheds-måned.
Det er yderst sjældent at heste har jernmangel og derfor har et behov for jerntilskud. Typisk er det en mangel på andre ting som får blodprøver til at visse blodmangel, derfor anbefaler vi typisk et tilskud som en generel booster af flere forskellige ting, som flere vitaminer, mineraler og sporelementer (Pavo HealthBoost). Et tilskud af kun jern kan faktisk give den modsatte effekt.
Kilder
Coenen (2013) Macro and trace elements in equine nutrition; in: Geor, R. J.; Harris, P. A.; Coenen, M. (2013) Equine Applied and Clinical Nutrition
INRA (2015) Equine nutrition: INRA nutrient requirements recommended allowances and feed tables
Meyer and Coenen (2014) Pferdefütterung
NRC (2007) Nutrient Requirements of Horses
Sjaastad, O. V.; Sand, O.; Hove, K. (2010) Physiology of Domestic Animals; Scandinavian Veterinary Press
Suttle, N. F. (2010) Mineral Nutrition of Livestock, 4th Edition
Foder og træning
Magnesium alarm!
Stive muskler, reduceret elasticitet, problemer med koordinationen og smerter fra skader. Nogle tilfælde, som vi hellere vil forebygge end kurerer. Hvilken mineral spiller en vigtig rolle i alt det her? Det er magnesium.
Så vi skal sørge for at hesten har rigeligt magnesium. Det er her problemet ligger, på grund af skræmmende antal af heste har en mangel på magnesium. Vi må slå alarm efter den viden.
Her følger de første artikler i en serie omkring mangel på magnesium i kroppen på hesten.
Magnesium: et spørgsmål om liv eller død
Magnesium, sammen med kalcium, spiller en vigtig rolle i mekanismen ved musklerne. Kort sagt bruger musklen kalcium når den spændes og magnesium når den løsnes. Det sker at heste viser tegn på en mangel efter hårde øvelser. Disse heste står med rystende ben og ikke i stand til at slappe af igen. Det er et ekstremt eksempel som kan forekomme efter en stressfuld periode.
Hesten skal have magnesium hver dag. Magnesium kan ikke, som kobber, lagres i leveren som reserve til senere brug.
I nødstilfælde har naturen heldigvis givet hesten en måde at udvinde og låne magnesium fra knoglevævet. Magnesium, kalcium og fosfor er byggestenene til skelettet. Da gamle knogler jævnligt erstattes af nye, frigøres mineraler kalcium, fosfor og magnesium så hestekroppen kan benytte dem i en kort periode.
Det betyder , i modsætning til hvad mange tror, at hestens skelet er dynamisk. Det er normalt at hesten nedbryde en lille smule af knoglerne hver dag og erstatter dem med nye, samt frigøre mineralerne.
I tilfælde hvor reserverne bruges, f.eks. til musklerne, vil de nye knogler indeholde mindre mineraler end de gamle. Denne proces kaldes demineralisering.
Når hesten over en længere periode har en mangel på magnesium vil kvaliteten af knoglerne forringes. Det er her at skader kan opstå nemmere.
Langvarig mangel på mineraler giver dårlig knogle kvalitet og kan ikke holde til normalt pres under sport. Dette vil vise sig på flere måder. Et eksempel er problemet med forbindelse med senerne, fordi knoglevævet bliver mere elastisk. Det resultere i at knogle spænder/ strækkes og det giver smerter.
Hele historien er mere kompliceret end det og flere mineraler er involveret.
Knogler, meget kalcium og lidt magnesium
Men ikke kun magnesium er vigtigt for hesten , det er kalcium også. Hvis hesten har en manel på kalcium vil det også gå ud over knoglekvaliteten.
Hvorfor gør vi så opmærksom på magnesium og ikke kalcium?
Stærke knogler har en speciel sammensætning. Du kan sammenligne det med beton: Stærk beton har også en korrekt sammensætning af sand, cement og mørtel. Hvis blandingen ikke er rigtig får du dårlig beton, som ikke er egnet til at bygge et stærkt fundament.
Knogler består hovedsagligt af kalcium, fosfor og magnesium. Stærke knogler indeholder meget kalcium og lidt magnesium. Det rigtige forhold er:
30 dele kalcium
14 dele fosfor
1 del magnesium
En mangel af kalcium er nem at undvære og kun en lille del af knoglerne vil blive demineraliseret. Men, ved samme mangel af magnesium er der meget mere af knoglerne der skal erstattes for at kompensere for den mangel af magnesium.
Det er derfor at magnesium mangel er meget værre end mangel på kalcium og skal forebygges først.
Historisk indeholder grovfoder magnesium og det er tilført i næsten alt kraftfoder. På trods af det er mangel på magnesium, så et generelt problem?
Er magnesium mangel et generelt problem?
Ja, mangel på magnesium opstår ofte hos heste. Kees Kalis fra det Hollandske Equine Health Servive har arbejdet i mange år med dette emne. Han siger: ` Jeg har undersøgt flere hundrede blodprøver fra Health Service. Prøverne kom fra heste med mange forskellige sygdomme. Resultatet var chokerende: 55% af syge heste havde en magnesium værdi under normen. Blodprøver taget fra helt sunde heste viste 22-23 % under normen. En stor forskel, som føre os til følgende konklusioner: Først, syge heste har ofte en mangel og for det andet har over 20% af sunde heste en mangel´.
Undersøgelsen
Hvad med magnesium i grovfoderet? Vincent Hinnen, foderekspert fra Holland, har netop afsluttet en undersøgelse af grovfoderet til heste. Totalt blev grovfoderet hos 109 stalde undersøgt. Også i det tilfælde gav resultatet os et chok.
46% af prøverne viste en værdi af magnesium under minimum normen. For at fuldende undersøgelsen blev der taget tilfældige blodprøver på de heste fra de stalde. I alt blev der taget 130 prøver ved 26 forskellige stalde. 13% af hestene havde en for lav værdi af magnesium og 26% nåede kun lige minimum normen. Det betyder at 39% af disse heste var i ”magnesium farezonen”.
Hvad betyder alt dette for din hests foder?
Om magnesium i grovfoder og kraftfoder
Det er en kendsgerning at godt grovfoderet ikke garantere for nok magnesium.
Tilskud af magnesium igennem kraftfoder er nødvendigt. Men hvilket typer kraftfoder inholder tilstrækkelig magnesium? Kess Kalis forklare at det ikke er nemt at vælge det rigtige kraftfoder. ` Vi analyserede hvor mange forskellige typer der fandtes og vi endte på 140´. Jeg tænkte hvordan kan en hesteejer nogensinde vælge det rigtige når der er så mange? Nærmere analyser gjorde ikke sagen nemmere.
For meget kalcium giver også en magnesium mangel
Mere end halvdelen af produkterne på markedet havde få lidt magnesium også ydermere for meget kalcium. Når der er mangel på magnesium i foderet og for meget kalcium er problemet dobbelt så stort. Vincent Hinnen forklare: ` Kalcium og magnesium optages af samme ”stige” og en overdosering af kalcium skubber magnesium væk og det bliver ikke optaget, men forlader kroppen igen via urinen. Så er vi tilbage ved begyndelsen. Det er hoved grunden, hvorfor vi ikke er ekstatiske over tilskudsprodukter med magnesium. De er ofte kombineret med kalcium ( i kridt ) og det gør tilskudsprodukter værdiløse og et spild af penge.
Mere og i den rigtige balance
Er der nogle heste der har en større risiko for magnesium mangel? ` Ja, syge heste med diarré eller heste der sveder utrolig meget er mere sensitive over for en mangel. Også heste der får meget salt vil være have mangel hurtigere, da salt forlader kroppen via urin og magnesium ikke bliver i kroppen´ forklare Vincent Hinnen.
Hvad kan du gøre som hesteejer for at forebygge at din hest ikke får en mangel? Vær sikker på din hest får den korrekte mængde og ration af kalcium og magnesium. Grovfoder alene kan ikke gøre det. Du skal supplere med et balanceret kraftfoder.
Kees Kalis tilføjer: `Det er ikke så svært. Kig på indholdsfortegnelsen på foderposen, der kan du finde mængden. Det er også et godt råd at få taget en blodprøve for at teste om magnesium-værdien er normal, jævnligt´ Slutteligt råde Vincent Hinnen: ` Check kalcium/ magnesium forholdet i kraftfoderet. Det korrekte forhold skal være omkring 5:2´.
De fleste sportsfoder har forhold på 5:1 og der er for meget kalcium i forhold til magnesium.
Opsummering: Mere magnesium er et krav, men det er kun effektiv hvis kalcium/magnesium forholdet er korrekt. Overstående er baggrunden for Pavo SportsFit og opdateringen af Pavo All Sports
Foder og træning
Foder og sundhed
Fodring af den ældre hest
De fleste hesteejere ønsker, at beholde deres heste så længe som muligt. Der er stor forskel på, hvor længe en hest lever, og hvor godt den har det i sin alderdom. Når heste bliver gamle, ældes hestens fordøjelsessystem også. Det betyder, at hestens tarmfunktion forringes og foderudnyttelsen falder. Det er derfor vigtigt, at fodre de ældre heste med hensyn til deres specielle behov, så vi kan have glæde af dem i mange år.
Læs Pavos fodringstips til de ældre heste af fodringskonsulent Morten Dueholm Larsen her.
Hvornår er hestens gammel?
Man vurderer, at ét heste-år svarer til omkring fire menneske-år. Ud fra det kan vi estimere at heste omkring 18-20 år er gamle. Der er dog stor individuel forskel på, hvornår en hest reelt er gammel. Nogle heste ser gamle ud allerede som 14-15 års, mens andre først viser tegn på aldring, når de er 20-25 år. Nogle symptomer kan ses, andre ikke, men senest fra hestens 18. år skal man være opmærksom og tage hensyn til hestens anderledes behov. Hestens fordøjelsessystem forringes, når hesten ældes, og det betyder, at hestens tarmfunktion bliver dårligere, og foderudnyttelsen falder. Heldigvis er der mange ting du som hesteejer, kan tage hensyn til, når du fodrer din ældre hest.
I takt med at hesten bliver ældre, kan den nemlig pludselig få svært ved at holde en tilpas foderstand. Det sker uden nogen direkte årsag som for eksempel sygdom og orm, og selvom den får det samme foder, som den har fungeret fint på i mange år. Den gamle hests fordøjelse ændrer sig, men du kan hjælpe den, blandt andet ved at tildele det rigtige foder.
Fibre er et must
Oprindeligt er hesten skabt til at gå og spise fiberrigt foder 16-20 timer i døgnet. Den kan blandt andet få fibre fra græs, hø, wrap, roeflager/piller og lucerne. Fibrene gæres/nedbrydes af bakterier i hestens stortarm. Hestens endetarm stimuleres kun af fibre. Fibrenes funktion er bla. her, at de binder vand til tarmindholdet, så det vokser, og presser mere på tarmvæggene, der bliver stimuleret til at skubbe indholdet ud. Består hestens foder ikke af en vis mængde fibre står endetarmen stille, og det kan give forstoppelse. Fibre er desuden hestens vigtigste energikilde, og hele 60-80 % af hestens energi kommer fra fibre.
Der findes mange forskellige fibre, og nogle er nemmere for hesten at fordøje end andre. Blandt andet pektin-fibre er sunde og let fordøjelige. Hurtigt opblødte roeflager, som eksempelvis Pavo SpeediBeet mfl., indeholder flere pektin-fibre end græs. Vandopløselige fibre kan binde en vandmængde svarende til 15 gange dens egen vægt. Ældre heste skal fodres med op til 10-20 % flere fibre for at opretholde samme energi/huld som yngre heste. Ældre heste skal eksempelvis som minimum have 1,5 % af deres legemsvægt i stråfoder, mens vi anbefaler som minimum anbefaler 1 % til andre heste.
Hold øje med de gamle tænder
Hestens tænder slides gennem hele livet, og hos ældre heste er der typisk flere tandproblemer herunder løse tænder og tandkødsbetændelse. Det er derfor vigtigt med tandpleje hos ældre heste 1-2 gange årligt. Man vurderer, at omkring 60 % af alle heste på 20 år har seriøse tandproblemer. Hestens tænder slides 2-3 mm pr. år, og de bliver også mindre effektive med årene. Derfor kan den anbefalede mængde stråfoder på sigt også blive et problem for den ældre hest at tygge og udnytte. Det skyldes blandt andet, at tænder falde ud, og der kan blive et større mellemrum i mellem dem. Hos nogle ældre heste kan man sågar se, at de kun får lavet noget der bedst beskrives som ”græskugler” i munden, men de kan ikke rigtigt tygge og fordøje stråfoderet ordenligt. Man kan også se det på heste når en del af deres kraftfoder falder ud af munden igen når de tygger.
For stadig at opnå den ønskede mængde fibre, kan man fodre med en større mængde opløste roeflager/piller. De dårlige tænder kan også gøre det sværere for hesten at tygge sit kraftfoder. Det kan du på samme måde opbløde i vand. På ”hesteplejehjemmet” i Holland, Den Paardenkamp er der ældre heste, som udelukkende fodres på Pavo SpeediBeet og seniorfoder. Man skal blot tage højde for det lidt høje kalciumindhold i roeflagerne, når det gives i større mængder. For meget kalcium hæmmer nemlig hestens optagelse af fosfor, magnesium, zink, kobber og jern. Vi ønsker hos ældre heste at ramme et kalcium/fosfor forhold mangen til det vi anbefaler til føl og heste i vækst, nemlig 2,0/1,5, hvor man normalt vil have det lidt højere til udvoksede heste på 2,5/1,5. I roeflager, som Pavo SpeediBeet, ligger forholdet meget højt typisk på 7/1. Så er man oppe i store mængde roeflager/piller skal der selvfølgelig justeres efter det.
Hvad sker der med fordøjelsen?
Der findes ikke mange studier omkring fordøjelsen hos ældre heste. Det man ved kommer fra en amerikansk undersøgelse af S.L. Ralston mfl. fra 1989. Undersøgelsen viser, at ældre heste har sværere ved at optage protein og fosfor, sandsynligvis på grund af dårlige tænder eller skader i tyktarmen efter orme, igennem et helt liv. Fosfor er blandt andet vigtigt for opbygningen af skelettet og for energiomsætningen i kroppen, mens proteiner er kroppens byggesten, og de er vigtige for dannelsen af både brusk, muskler og knogler. For at den ældre hest ikke kommer i underskud anbefaler vi, at man sikrer, at kraftfoderet indeholder minimum 320 gram råprotein og et kalcium/fosfor-forhold som tidligere nævnt. Det er dog vigtigt, at man fodrer efter hestens behov, og ikke overdoserer med protein, da det kan belaste lever-/nyrefunktionen unødigt.
Ældre heste kan også få problemer med at fordøje større mængder af sukker og stivelse. Ubehandlet korn (sukker/stivelse) er svært fordøjeligt for hesten og kan ødelægge balancen i stortarmen. Samtidig påvirker store mængder stivelse/sukker insulinproduktion og øger risiko for diabetes, forfangenhed osv. Så omkring de 20 % sukker/stivelse er ok til ældre heste, hvor rent korn ligger i op til 60 %. Samtidig er fordøjeligheden lavere på ubehandlet korn, så du skal fodre større mængder for at opnå samme huld, hvilket ikke er ønskeligt.
Vi ser ofte at ældre heste taber sig, og har svært ved at holde huld. Her kan olie være en rigtig god energikilde (også til yngre heste, der taber sig). Energiindholdet i olie er højt, og 1 dl olie svarer til energiindholdet i ca. 1 kg havre. Vi anbefaler maksimalt en daglige dosis på 3 dl olie samlet. Olie har et langt mere koncentreret kalorieindhold end korn, hvilket resulterer i mindre fodermængder per måltid. Ældre heste, der har brug for store mængder foder, kan derfor bedre få indtaget den energi, de har brug for. Bla. soya- og palmeolie er gode energikilder.
Cushing Disease – kendt hos ældre heste
Pituitary Pars Intermedia Dysfunction (PPID) også kaldet Cushing Disease er en udbredt sygdom hos ældre heste. Sygdommen skyldes en nedbrydning af nerver i hjernen, som forårsager en forhøjet produktion af hormoner i hypofysen. Hypofysen er en hormonproducerende kirtel på undersiden af hjernen på størrelse med en peanut, og er kroppens overordnede center for hormonproduktion. I modsætning til Cushings hos hunde og mennesker, hvor det er en sygdom i binyrerne, så er det hos hesten en sygdom i hjernen. Den forøgede produktion af hormoner i hypofysen forårsager blandt andet en forhøjet produktion af kortisol i binyrerne. Kortisol nedsætter produktionen af protein, forhøjer blodsukkeret og undertrykker immunforsvaret. Hesten bliver derved mere modtagelig overfor infektioner og sygdomme. Samtidig vurderes det, at over 50 % af de ramte heste har diabetes og/eller forfangenhed.
De fleste forbinder Cushing Disease med den krøllede tykkere pels, men dette symptom er faktisk et af de mere sjældne. Et af de første symptomer er nedsat præstation/sløvhed. Sygdommen medfører også ændrede fedtdepoter, hvor hesten begynder at lagre fedt hen over øjnene, på bagparten og på halsen (”fedt-nakke”). Hesten får større ædelyst, drikker og urinerer mere, og den taber muskler især over bagpart, ryg og mave. Tabet af mavemusklerne giver et typisk hængebug-udseende.
Hvor mange heste lider så af dette? Udfra Pavos undersøgelser i Holland fandt man ud af, at 60 % af alle heste omkring de 20 år lider af sygdommen. Man kan så diskutere, om det er en sygdom eller et ”normalt” alderdomsforløb, vi bare først nu er opmærksomme på grund af undersøgelser og mere viden? Årsagen til Cushing Disease er uvis. Vi ved, at det rammer alle racer, og ponyer er minimalt mere modtagelige end heste. Sygdommen kan behandles, men ikke helbredes. Eftersom det ofte er ældre heste, gælder det om at sørge for jævnligt tandeftersyn, god beskæring, hyppig ormekontrol, samt et godt kvalitetsfoder. Afhængig af om hesten også har insulinresistens, skal man sørge for et foder med høj fordøjelighed, højt proteinindhold og moderat til lavt sukkerindhold.
Ældre heste får også gigt
De fleste kender til gigt hos ældre mennesker, men det er faktisk også en udbredt lidelse hos ældre heste. Et studie fra 1999 (MM. Brosnahan) viser, at 24 % af alle ældre heste har seriøse bevægelsesproblemer, deraf har 40 % gigt. Gigt er en kronisk nedbrydning af brusken. Man anbefaler ofte produkter med glucosamin, chodroiotin, hyaluronsyre og/eller kollagen for at forhindre udvikling af gigten. En anden vigtig ting er, at tage hensyn til at hesten skal holdes i gang, gigten bliver kun endnu værre, hvis hesten står stille. Symptomer er ofte at de er lidt stive i det når de lukkes på fold om morgen, i opstarten på arbejde, og i værste tilfælde ikke ønsker at stå oprejst længe af gangen, feks når de spiser hø eller græs ved jorden.
Immunforsvaret bliver svagere
Hestens immunforsvar svækkes med alderen, og de bliver derfor mere modtagelige overfor infektioner og virusser. En af årsagerne er, at ældre heste ikke optager vitaminerne godt nok i mavesækken og tyndtarmen. En velfungerende hest er generelt selvforsynende med dannelsen af B-vitaminer og C-vitamin, hvis hesten får en tilstrækkelig mængde grovfoder af en god kvalitet, og ikke udsættes for stress-situationer. Som følge af den nedsatte forgæringsfunktion hos ældre heste falder den mikrobielle produktion af B-vitaminer og C-vitamin samt visse aminosyrer. Dette kan påvirke hestens immunforsvar, så den er mere udsat for infektioner. Det kan derfor i nogle tilfælde være en god ide med et ekstra tilskud.
Desuden kan tilskud af tarmbakterier (probiotika) og gærkultur hjælpe med at forbedre stortarmsfunktionen og derved øge udnyttelsen af foderet. Der mangler stadig viden omkring ændringer af optagelsen af andre mineraler hos ældre heste. Dog tyder nyere undersøgelser på, at behovet for mineralerne zink og selen samt vitaminerne A og E øges hos ældre heste. Tildelingen af vitaminer og mineraler skal dog stadig være afbalanceret.
I Pavos seniorfoder Pavo 18Plus er der taget hensyn til de ældre hestes specielle behov.
Rangorden på folden
En anden ting man skal være opmærksom på, er rangordenen ude på folden. Det gælder især, hvis du giver hestene adgang til stråfoder på folden. Ældre heste, som måske har haft en naturlig høj plads i hierarkiet, bliver tit med alderen sat tilbage af yngre heste, og det betyder, at de ikke får samme tid ved stråfoderet på folden. Det betyder igen mindre foder. Hvis det er muligt, kan man fodre den/de ældre heste separat eller lave flere steder/bunker med stråfoder.
Foder og træning
Magnesium: Mere og den rigtige balance
Din hest føler sig ikke godt tilpas. Den er lidt stiv i det, har problemer med muskel-koordinationen og det forbedres ikke betydeligt med mere eller anderledes træning. De fleste ryttere kender dette og har været der med sin hest. Og hver hesteejer, både avlere og ryttere uanset niveau, gør alt for at undgå denne situation. Kees Kalis, som en dyrlæge tilknyttet Health Department i Holland, fandt ud af at magnesium spiller en central rolle her. Indflydelsen af dette mineral er stor, faktisk så stor, at en mangel umiddelbart giver en mærkbar indvirkning på ydelsen. De langsigtede betydninger af magnesiummangel er mere katastrofale i form af (alvorlige) skader forårsaget af ringe knogler.
Magnesium er vigtigt for hesten
Dyrlæge Kees Kalis har i de senere år haft fokus på vigtigheden af magnesium til heste. Han forklarer: "Magnesium sammen med kalcium spiller en vigtig rolle i funktionen af musklerne. Kort sagt anvendes kalcium til sammentrækning af musklerne, og magnesium til afslapning. Det sker, at en hest efter hård anstrengende præstation har en magnesiummangel. På sådan en hest ryster benene, og den kan ikke få afslappet musklerne. Et ekstremt eksempel på dette, kan især opstå efter en stresset situation. Men at en hest viser magnesium-mangel så tydeligt er ikke altid givet. Nedsat muskel- koordination, nedsat elasticitet og nedsat hjertefunktion er andre symptomer på magnesiummangel. Den rolle, magnesium spiller i musklerne er afgørende, men dette mineral gør meget mere. For eksempel effekten af energiomsætningen – det er også forbundet med glukose-udnyttelsen (sukker) for hesten, "siger Kalis. I det øjeblik en hest har langvarig magnesiummangel, er konsekvenserne alvorlige. Kees Kalis: "Uden velfungerende muskler, er en hest afskrevet. Man skal forstå, at en hest aldrig fungere uden magnesium. Heldigvis har naturen sørget for, at en hest kan lagre magnesium i skelettet og derefter låne det når det er nødvendigt, eksempelvis når den skal arbejde. Det er ikke kun magnesium, men også kalcium og fosfor der lagres på denne måde. I det øjeblik en hest har en magnesiummangel, nedbrydes de gamle knogler, så magnesium frigives til hestens krop. Det lyder meget dramatisk, men i modsætning til hvad folk tror, er hestens skelet dynamisk. Det er normalt at hesten hver dag nedbryder en lille del af skelet og på denne måde har den altid reserver. Denne proces kaldes demineralisering. I det øjeblik en hest har langvarig magnesiummangel, skal den nedbryde mere af knoglerne og det vil påvirke kvaliteten af disse. Med ringere knoglekvalitet opstår der så nemmere skader. Med en ringere knoglekvalitet kan heste i sport ikke belastes ligeså hårdt som heste med stærkere knogler. Disse heste er ofte skadet. Der hvor senen vedhæftes knoglen er utroligt følsomt og det kan være smertefuldt "forklarer Kalis yderligere.
Knogler: meget kalcium, lidt magnesium
Som nævnt er kalcium også vigtigt for hesten. Og hvis en hest har underskud i sit foder, vil den kunne låne fra knoglerne. Hvorfor lægger vi vægt på især mangel på magnesium og ikke kalcium? Rob Krabbenborg, medlem af Pavo GroomingTeam© tilføjer: "Stærke knogler har kun én korrekt sammensætning. Dette kan sammenlignes med cement, hvilket også kun kan holde og blive et stærkt fundament i det helt rigtige blandingsforhold. Er forholdet ikke rigtigt, så du har dårlig cement, som ikke egner sig til at hjælpe med at opbygge et stærkt fundament på. Enhver ved dette og det samme gælder for hestens knogler. Knogler består hovedsagelig af kalcium, fosfor og magnesium. Stærke knogler består af relativt meget kalcium og kun ganske lidt magnesium. Den rigtige fordeling er: 30 dele kalcium, 14 dele fosfor til kun 1 del magnesium. En kalciummangel kan en hest let erstatte. Den har kun brug for at nedbryde ganske lidt knogle for at opnå dette. Hvis en hest har den samme mangel på magnesium, skal den demineralisere meget mere af sine knogler. Konsekvenserne af magnesiummangel er derfor langt større end ved kalciummangel. Magnesiummangel hos heste skal man derfor altid forsøge at undgå.”
Men er magnesiummangel så noget man ser ofte? Traditionelt er der stadig nok magnesium i grovfoder, og i næsten alt kraftfoder er der også magnesium tilføjet? "Det er tre spørgsmål i ét," konkluderer Kees Kalis. "Første spørgsmål: Magnesiummangel hos heste ses faktisk ofte. Da jeg begyndte at dykke ned i denne sag, kiggede jeg først på hvad forskningen allerede er vist. Det var skuffende. Så jeg gik ind for at undersøge sagen selv. Jeg har kigget flere hundrede blodprøver fra Health Department igennem for at definere magnesiumindholdet. Disse blodprøver var fra heste med meget forskellige fænomener. Hestene af prøverne havde et til fælles, at de fejlede noget, ellers var der ingen grund for ejerne for at indsende prøven. Resultatet var chokerende. Ikke mindre end 55% af disse syge hestene havde magnesium værdier under normen! Derefter tog vi blodprøver fra helt raske heste for at se, hvordan magnesium værdierne var hos dem. Af disse sunde heste var 22-23% lavere end normen. En stor forskel, hvor følgende kunne konkluderes: Syge heste har ofte en magnesiummangel. For det andet viser det at over 20% af raske heste også udviser en mangel på magnesium.
Foder under luppen
Så kommer vi til det andet spørgsmål. Hvad med magnesium i grovfoder?. Pavo undersøger hvert år omkring 200 prøver af grovfoder beregnet til fodring af heste. Og i flere år, har vi set indholdet af mineraler i foderet være faldende. Pavo var for nyligt involveret i en undersøgelse af dette. Vi har i denne undersøgelse primært undersøgt grovfoder til heste. Og ikke grovfoder, der er for eksempel er lavet til køer. Denne forskning er også unik, fordi det har hidtil ikke været gjort på denne måde. I alt har vi undersøgt prøver fra 109 stalde.
Igen blev vi chokerede over resultaterne. 46% af det undersøgte grovfoder viste at magnesium indholdet var under minimum. For at komplettere undersøgelsen, tog vi tilfældige blodprøver af heste. I alt over 130 blodprøver på heste i 26 forskellige stalde. Det viste sig at 13% af hestene havde en for lav værdi af magnesium i blodet. Og på 26% var værdien på den absolutte minimumnorm, en norm der stadig er langt fra det optimale. Når de lægges sammen, var 39% af disse heste i fare, når det kommer til magnesium i blodet. Og det kan konkluderes at der er i grovfoder ikke er tilstrækkeligt magnesium.
Så et supplement i form af kraftfoder er nødvendig. Men hvilket kraftfoder opfylder dette? Kees Kalis forklarede, at valget af det passende kraftfoder ikke altid er let. "Vi har analyseret i alt 140 forskellige typer. Jeg tænkte ved mig selv, "hvordan kan en hesteejer nogensinde vælge det rigtige foder, når der er så mange forskellige slags?". Yderligere analyse gjorde ikke historien lykkeligere. Omtrent mere end halvdelen af foderet indeholder for lidt magnesium, også i kombination med en alt for stor dosis af kalcium. Hvis der er for lidt magnesium i foderet, og forholdsvis alt for meget kalcium er det faktisk dobbelt så slemt. Rob Krabbenborg fra Pavo, forklarer: "Magnesiummangel sker til dels ved en mangel på magnesium i diæten, der giver mening. Men andre årsager er overskydende kalcium i foderet, som også giver en mangel af magnesium. Det sidste vil jeg forklare yderligere. Kalcium og magnesium har fælles bindingssteder, hvor de optages. En overdosering af kalcium fortrænger magnesium fra de bindingssteder, uden at det optages og blot udskilles via urin. Og så er du helt tilbage til udgangspunktet. Det er direkte grunden til, at vi normalt ikke er tilhængere af mange af de tilskudsprodukter med magnesium i. Ofte er disse kombineret med kalcium (kalk som bærestof), og derfor et sådant tilskud spild af penge ". I Danmark er der stort set samme mængde magnesium og over 1 gram mere kalcium pr. kg i grovfoderet, i forhold til Holland (Kilde BLGG).
Afbalanceret hestefoder
Er der heste, der er mere følsomme over for en mangel på magnesium? "Syge heste med diarré, eller heste der sveder meget er mere modtagelige for magnesiummangel. Selv heste, der optager meget salt, uden ekstra magnesium, vil have et underskud. Fordi salte udskilles gennem urinen, forårsager det at utilstrækkeligt magnesium bevares, "forklarer Rob Krabbenborg.
Hvordan kan man som hesteejer nu sikre, at din hest ikke vil få mangel på magnesium? "Sørg for din hest i sin daglige ration får den rigtige mængde og korrekte forhold kalcium og magnesium. Grovfoder vil alene ikke gøre det. Du skal derfor sikre, at den får et afbalancerede kraftfoder som tilføre de mangler. Kalis tilføjer: "Det er ikke så svært, bare se på indholdet af hestefoderet, der kan du finde de nødvendige oplysninger. Desuden anbefales det at man regelmæssigt får taget en blodprøve på hesten, og dermed at kontrollere magnesium-værdien ".
Mht. det rigtige valg i forhold til hestefoder tilføjer Rob Krabbenborg: "Når du køber kraftfoder, skal kalcium / magnesium forholdet være korrekt. Disse bør være 2-3: 1.
De fleste (sports)produkter, har et forhold på 5: 1, og indeholder helt klart for meget kalcium i forhold til mængden af magnesium. Mere magnesium er nødvendig, men hjælper kun hvis forhold til kalcium er korrekt. I sidste ende handler det om den rette balance. Med en korrekt og afbalanceret fodring gør du det bedste og sundeste for hesten.”
Pavo Triple P
Pavo har, som en af de eneste, et højt indhold magnesium i hestefoderet til sportsheste. Overstående undersøgelser var grundlæggende for den allerede velkendte müesli Pavo SportsFit, en oliebaseret sportsmüesli der giver mere udholdenhed og energi, uden hesten bliver for ”varm”. Nu lancerer Pavo endnu en ny sportsmüesli, som indeholder den rigtige mængde magnesium: Pavo Triple P
Pavo Triple P er en lækker og smagfuld müesli, der er designet specielt til heste der skal bruge eksplosiv energi, såsom springheste, kåringsheste og heste der skal bruge et ekstra kick. Pavo Triple P kan bruges som eneste kraftfoder eller som tilskud.
Pavo Triple P er også testet i Danmark ved Stutteri Højagergaard. Hingstestationen ved Laurbjerg som har hingstene Uno Don Diego, Prinz K3 og ikke mindst fløjhingsten Dancing Hit fra Herning. Jørgen Steen Jensen har testet Pavo Triple P på bla. sin nye springbetonede avlshingst Chandler DVH 1073, og udtaler” Et velsmagende foder, som hestene elsker. De er fulde af energi og utroligt aktive. Kort sagt et fremragende hestefoder!”
Foder og træning
Fodringsråd ved de 5 hyppigste træningsproblemer hos heste
Får du ikke de resultater, du forventer, eller går træningen ikke helt problemfrit? Se på, om din hest får det rigtige foder med de vigtige næringsstoffer. Selvfølgelig kan du ikke afhjælpe alt ved at justere foderet, men det kan give netop det lille skub, der skal til. Her er fem tips til fodring af heste i træning.
1 Min hest har for lidt muskelmasse
Stråfoderanalyser viser, grovfoderet til mange heste ikke indeholder nok protein. Og proteiner er nødvendige for optimal muskelvækst og –restitution. Grunden til, at kvaliteten af grovfoderet bliver ringere, er bla. at det i stigende grad importeres fra udlandet og oftere produceres på enge eller folde, hvor der ikke gødes. Det ser godt ud og dufter herligt, men det siger ingenting om proteinindholdet.
Fodringstip
Kun hvis du får analyseret dit grovfoder, kan du sige noget om niveauet af energi, protein og sukker. Og hvis det så viser sig, at dit grovfoder indeholder for lidt protein, kan du vælge at købe andet hø eller wrap. Eller du kan supplere det med et proteinrigt grovfoderprodukt, såsom Pavo FibreBeet. Det er en blanding af Pavo SpeediBeet (roemasse uden sukker) og lucerne for at styrke og fremme muskler. Som supplement kan du også vælge en topping som det proteinrige Pavo TopSport, for at sikre, at din hest får alle de nødvendige næringsstoffer til at bygge og pleje musklerne under træningen. Giv 500 til 1000 gram Pavo Topsport om dagen og i kombination med tilstrækkelig træning vil muskelmassen udvikle sig i løbet af 2 til 3 måneder. En anden mulighed er tilskuddet Pavo MuscleBuild som også støtter opbygningen af musklerne yderligere og især er velegnet hvis der ikke ønskes yderligere huld, men blot muskulatur.
2 Min hest er nervøs og stresset
Mange heste har problemer med nervøsitet under træningen. Forskning har vist, at magnesiummangel kan være årsag til spændt og nervøs adfærd. Heste får normalt en stor del af deres magnesium gennem hø og wrap, men da grovfoder-kvaliteten generelt bliver dårligere, ses der oftere og oftere en mangel. Magnesium spiller en rolle i knogleopbygningen og signaler af nerveimpulser. Det er også nødvendigt for, at musklerne kan slappe af- kalcium bruges når hesten spænder musklerne, og magnesium når de løsnes. Ved alvorlig magnesiummangel vil man kunne opleve at musklerne begynder at sitre efter hårdt arbejde, og heste kan ændre adfærd. Pavo har tidligere lavet undersøgelser der viste at 40% af sportshestene havde magnesium-mangel. Sportsheste på omkring 650 kilo har brug for gennemsnitligt 20 gram magnesium om dagen. En del af det bliver udskilt i sved. Det er også en af grundene til, at sportsheste har større behov for magnesium, fordi de bevæger sig mere og sveder.
Fodringsråd
Er din hest nervøs eller ”ser den spøgelser”? Overvej da Pavo NervControl. Dette supplement indeholder blandt andet magnesium og aminosyren L-tryptofan, og det sørger for at spændingen i kroppen forsvinder. Du kan også vælge en helt anden kraftfoder-løsning med Pavo Ease&Excel: en sportsmuesli med et ekstremt lavt sukker- og stivelsesindhold, hvor energien kommer fra fibre og olier. Mange nervøse heste reagerer meget godt på dette. Den er ideelt til heste med maveproblemer, som tit også er en konsekvens af stress. Giver du hellere pellets? Så kan du vælge Pavo Performance.
3 Min hest virker spændt og stiv dagen efter træningen
Efter en hård træning er det vigtigt, at affaldsstofferne i musklerne føres væk, og at næringsstoffer bliver tilført. Sørg for tilstrækkeligt foder, der passer til arbejdet. Mange sportsheste har brug for mere protein af hensyn til musklernes sundhed. Det kan du bedst give ved at fodre med grovfoder af høj kvalitet, som du kender indholdet af. Overvej også om du skal støtte med et tilskud af antioxidanterne E-vitamin og selen eller finde et produkt, der indeholder Beta-alanin. Det er et produkt, der bruges til mennesker til at modvirke mælkesyre, men som også har vist sig at have positiv virkning på heste.
Fodringsråd
Er din hest øm og stiv efter træningen? Før træningen kan du give Pavo Eplus, der indeholder de stærke antioxidanter E-vitamin og selen. Men virker din hest stadig øm, så kunne du også prøve med en kur med Pavo MuscleCare . Dette supplement indeholder Beta-alanin, hvor man hos heste har bevist, at det udsætter tidspunktet for at musklerne syrer til.
4 Min hest har ringe udholdenhed
Til præstationer, der kræver meget udholdenhed, får en hest ikke nok at arbejde på med den ’hurtige’ energi der kommer fra sukker og stivelse. Olie og fibre er en meget bedre energikilde. En hest bliver ikke ’varm’ af dem, men den giver meget længevarende energi. Du kan selv tilsætte planteolie til foderet. Men det er nemmere at vælge et balanceret energirigt foder, der indeholder alt i de rigtige forhold.
Fodringsråd
Vil du have et foder, der er rigt på olier, så din hest får energi, men ikke bliver ”varm”? Prøv Pavo Performance (sportspellets) eller Pavo Ease&Excel (sportsmuesli), som passer til et højt energibehov (energy level high). Træner du på moderat til intensivt niveau, så er Pavo AllSports (sportspellets) eller Pavo SportsFit (sportsmüesli) et bedre alternativ. Disse produkter har begge et gennemsnitligt energiindhold (energi level medium).
5 Min hest sveder meget
En hest sveder for at køle af, men derved mister den væske og de såkaldte ‘elektrolytter’ eller salte, såsom natrium, klorid og kalium. De har en vigtig rolle i kroppens væskebeholdning. Hesten får væske ved at drikke. Mange heste har en salt-sliksten tilgængelig, men de spiser ikke (nok) af den. Derfor er du som hesteejer nødt til aktivt at give salt, for at opfylde behovet. Som tilskud til det daglige foder kan du bruge køkkensalt uden jod. Fordel det over flere fodringer for at undgå, at din hest lader foderet ligge, fordi den ikke kan lide det. Men det er endnu nemmere og bedre at blande en speciel elektrolytblanding i foderet.
Fodringsråd
Sveder din hest meget? Pavo Elyte indeholder ikke kun natriumklorid, men også andre salte, som din hest mister, når den sveder. Til sportsheste er 50 til 100 gram pr. dag nok, ved intensiv træning og ekstreme temperaturer anbefales 100 til 200 gram pr. dag. Under lang transport og stævner kan du med fordel bruge sportsdrikken Pavo ReHydrate som både supplere med elektrolytter og druesukker.
Foder og avl
Fodring af føl og ungheste
Ungheste vokser imponerende meget de første 2,5 år af deres liv. Et varmblodsføl vejer i gennemsnit 55 kg ved fødslen, og kun 2,5 år efter tæt på 600 kg. I perioder kan de vokse med op til 1 kg dagligt! Hvordan er behovet i denne enorme vækstperiode? Hvordan kan du bedst bidrage til en sund udvikling fra føl til en vital og holdbar hest?
Grundlaget for et stærkt føl, begynder med sundhed
Optimal sundhed er grundlaget for vækst. Hvis dit føl ikke er rask, vil den bruge alt sin energi på at få det bedre. Nogle gange kan de være så syge at de ikke optager foderet. Du kan tilbyde denne basis for et godt helbred: Frisk luft, frisk vand, godt og nok grovfoder, ormekur (i samspil med din dyrlæge) og masser af bevægelse. Hold øje med føllet: Hvis den ikke spiser eller drikker, er sløv eller apatisk, så skal du finde årsagen og kontakt altid dyrlægen hvis du har den mindste tvivl.
Foderet spiller en afgørende rolle
Det er vigtigt, at der fodres korrekt, når man har opdræt af føl. For lidt vækst er ikke godt, men en overdreven vækst er også et problem. En foderration, alt for rig på energi og protein, vil få føllet til at vokse, men på bekostning af knoglekvaliteten. Kvalitet og sammensætning af foderet har stor betydning for udvikling af den unge hest.
Tip: Giv føllet en Pavo KickStart inden for de første 24 timer og igen inden for 48 timer. På den måde understøtter du igangsætning af immunsystem og fordøjelse.
De første tre måneder lever føllet hovedsagligt af hoppens mælk. Føllet vil måske allerede fra den første uge, forsøge at spise det samme som hoppen. Derfor skal der være grovfoder eller græs til rådighed, så den kan få de vigtige fibre fra dette. Det er også derfor at føl nogle gange spiser gødningen fra hoppen. Fibre er vigtige for udviklingen af mikroorganismerne(bakterier) i tarmen. Og disse er mikroorganismer er omvendt vigtige for fordøjelsen af grovfoderet.
Tip: Tilbyd gerne allerede Pavo Podo®Care så snart føllet viser interesse for at indtage foder. Dette er med til at sikre at føllet har de nødvendige næringstoffer tilgængelige.
Føl og fodring de første 3 til 4 uger
Når føllet er mere vant til fast føde, kan du mere fast give kraftfoder fra 4 leveuge. Begynd tidligt med Pavo Podo® Start, så er du sikker på at føllet får de vigtige næringsstoffer. En anden fordel er at et føl der tidligt er vant til små mængder kraftfoder, hurtigt vænner sig til overgangen til grovfoder og kraftfoder i fravænningsperioden. På den måde undgår du også tit problemer i denne stressede periode. En anden grund er også at det letter hoppen en del, da føllet vil drikke mindre mælk og det er nemmere at holde den i god huld. Dette kan særligt være en fordel, hvis hoppen skal fremvises til kåringen senere på året.
Føl og fodring efter fravænning
Ofte sker fravænningen af føl i en alder af 5-6 måneder. Det er vigtigt at føllet i perioden inden fravænning, spiser rigeligt grovfoder og tilstrækkelig Pavo Podo®Start. Hvis føllet først er nødt til at lære dette, efter den er vænnet fra, kan det gå tilbage for den. Det er en meget stresset periode for føllet, så for at lave perioden så skånsom som muligt, er det vigtigt at foderet er på plads inden. Tag både hoppe og føl i stalden under fravænning. På den måde kan man gradvist og nemmere øge perioden de er uden hinanden. Husk også her at reducere og/eller omlægge hoppens foder, så den reducerer og til sidst stopper mælkeproduktion. En god måde er også hvis der går 2 føl sammen, som kender hinanden inden, i den periode, så vil de støtte hinanden. Fra 8 måneder kan du præsentere dit føl for Pavo Podo ® Grow som den skal have indtil til en alder på omkring 2 ½ -3 år.
I løbet af fravænningsperioden, må den bestemt ikke få for meget foder, men føllet bør vokser regelmæssigt. En stabil vækst bidrager til et sundt og stærkt bentøj.
OC / OCD
En kendt sygdom hos føl er osteochondrose (OC (D)), i daglig tale kendt som mus. Udover arvelighed, påvirker kost og motion også udbrud af OC / OCD.
For at reducere de nedarvede egenskaber så effektivt som muligt, er det vigtigt at foderet til den unge hest indeholder nok næringsstoffer, såsom:
Aminosyrer: Byggestenene i protein er nødvendige for at den kan vokse. Manglen på essentielle aminosyrer fører til væksthæmning, blandt andet.
Fiber: Nødvendig for at mave-tarmkanalen fungerer korrekt og optimalt. Fibrene i grovfoder, men også de mange fibre i Pavos produkter, bidrage til en god fordøjelse og god tarmmotorik.
Mineraler og sporelementer i en optimal mængde og rigtige forhold: støtter behovet for en afbalanceret udvikling af skelettet.
Vitaminer: vigtige for sundhed og modstandskraft hos føllet.
Bemærk, at en ration af kun hø og korn til føl på det kraftigste frarådes. I en sådan ration er mængden af flere væsentlige og nødvendige elementer absolut utilstrækkelige!
Hvis et føl ikke får visse næringsstoffer, er risikoen for større afvigelser tilstede. Disse anormaliteter er ikke altid synlige, men som senere i livet kan komme til udtryk. Giv derfor fodring den opmærksomhed, det fortjener!
Græsnings perioden
Hvis dit føl/unge hest går på græs, skal du være opmærksom på mængden af kraftfoder. Sørg for, at føllet ikke bliver overvægtigt, da det kan føre til overbelastning af leddene. Pavo Podo®Start og Pavo Podo®Grow kan i periode med meget energiholdigt græs, erstattes med Pavo Podo®Care, som er et tilskud i koncentreret form. Pavo Podo®Care er i pelleteret form, som er nemme for føllene at spise, og indeholder de samme mineraler, som er standard i Pavo Podo®Start og Pavo Podo®Grow. Igennem dette tilskud vil dit føl få alle nødvendige vitaminer og (Podo®) mineraler, uden ekstra unødig energi og protein, som der i perioder er tilstrækkeligt af, i især forårsgræsset.
Pavo Podo®Care kan også anvendes i hele vækstperioden til føl / unghest, som får dækket deres behov igennem rigeligt stråfoder, eller sammen med andet kraftfoder.
Foder og sundhed
Græs management af hestefolde
Engang i mellem trænger din hestefolde til en fornyelse. Det kan du gøre ved en helt ny omlægning eller isåning af eksisterende marker.
Her er nogle tips og råd til anlæggelse af græsfolde delt op i vedligeholdelse og gødning.
Vedligeholdelse af græsfolde
Følgende råd er vigtige for at holde foldene i god stand:
Såning/ isåning af marken
Forny græsset hvert 5 år, enten ved en komplet omlægning eller isåning i eksisterende græs. Efter pløjning og tromling og inden såning af det nye græs, skal du gøre jorden mere frugtbar. Det er meget vigtigt. Du skal bruge en jordbunds undersøgelse for at finde ud af forskellene i jorden. Efter tilførelsen af de rette ingredienser, kan du gå videre med såningen. Brug specielle græsblandingen til heste, ikke til kvæg.
Hvis du beslutter dig for at så i eksisterende græs, skal sæden sås godt ned i det græs der allerede er. Det bedste tidspunkt er foråret eller om efteråret. Om sommeren er det ikke så velegnet.
Græsblandingen: Beregnet til heste
Der er nogle standard-blandinger til såning af hestefolde. De indeholder rajgræs ( 3-4 varianter), engsvingel, timothé ( 2 varianter), rødkløver. Du skal bruge omkring 14 kg pr. hektar. Rajgræs er mindre egnet til heste, fordi det gror hurtigt og overmander det finere græs, som hesten foretrækker. Rajgræs indeholder også meget protein, hvilket er godt til køer ( mælkeproduktion), men heste ikke har det behov. Heste skal have græs med mere struktur.
Rødsvingel er en af de bedste græstyper til hestefolde og der anbefales at man selv laver en blanding uden rajgræs. Denne blanding bør mixes således til én hektar: 45% Rødsvingel, 25% kg. kamgræs, 13% kg. Timothé, 13% rapgræs og 4% dactylis. Tilføj også nogle urter og evt. nogle vilde blomster.
Trimning af hestefolden
Det anbefales at trimme foldene engang imellem, i de perioder der ikke går heste på dem. Dette vil vedholder den gode kvalitet af folden.
Fjerne hestepærer fra folden
Alle hesteejere ved det, men ikke alle får det gjort: hestepærerne skal fjernes dagligt fra folden. Specielt for at undgå orm, men også for at undgå den rå vegetation der kommer hvor hesten besørger sig.
Fold pleje
Det anbefales at slå folden engang imellem for at komme af med uønsket vegetation og at havre/rive folden mindst engang om året.
Gødning af foldene
Generelt får gødning af hestefolde ikke den opmærksomhed som det burde. Det er i meget få tilfælde at hesteejeren tager jordbundprøver for at finde ud af hvilken tilstand jorden er i og får sammensat en gødningsplan. Men det er af stor betydning for kvaliteten af folden og sundheden hos hesten at benytte den korrekte gødning til jorden. Nedenunder er et par tips og råd.
Begræns mængden af organisk gødning
Organisk gødning, fra dyr, har en fremragende gødnings effekt. Fordelen er at organisk gødning frigøres de effektive ingredienser langsomt, så folden har gavn af det hele sæsonen. Gennerelt er 10 kubikmeter nok til 2,5 hektar. Grunden er den høje procent af kalium i organisk gødning. En for høj mængder kalium i jorden forhindrer græsset i at optage magnesium og andre mineraler som er vigtige for hesten.
Tilføj en stabil mængde af kvælstof
Mange spreder store mængder kunstgødning om foråret. Sådanne gødninger indeholder som regel kvælstof, fosfor og kalium. Kvælstof frigøres i løbet af et par dage og får græsset til at gro hurtigt. Resultatet er meget store mængder protein i græsset, hvilket ikke er ideelt for heste!
For et par år tilbage kom der en speciel gødning til hestefolde på markedet, som indeholdt en speciel kvælstof kombination, som frigav kvælstoffet langsomt ( normalt 2-3 måneder). Denne type kvælstof hedder Entec og er fabrikeret af BASF. Fordelene er at græsset gro godt , men protein-indholdet holdes lavt. Det opløses heller ikke så nemt i regnvejr, da det ikke skyller ikke væk og det er bedre for miljøet.
Fosfor tilskud om foråret
Fosfor er vigtig til væksten af rødderne, hvorfra nyt græs igennem henter næringen fra jorden. Ukrudt og uønsket græs gro ikke så godt i jordbund med rigeligt fosfor.
Også er fosfor meget vigtige byggesten for hestens udvikling af knogler. Fosfor i jordbunden er svært at optage for nyt græs, så det er vigtigt at gødningen indeholder dette til: udvikling græsset rødder og for en sund udvikling af hestens knogler.
Magnesium er ofte overset
Magnesium er en vigtig del til udvikling af grønne blade. Også magnesium behovet hos hesten er ret højt. Generelt er indholdet i jorden af magnesium og kalcium indholdet højt, så det er svært at optage magnesium. Derfor er det vigtigt og nødvendigt at tilføre magnesium til hestefolde.
Landbrugs-salt til hestefolde?
Natrium spiller en vigtig rolle i den attraktive smag i græsset. Det øger ikke væksten, men gør græsset mere attraktivt for hesten. Heste der arbejder meget har brug for meget natrium (salt). Ved at sprede en begrænset mængde af landbrugs-salt på hestefolde forbedre du smagen og giver hesten lidt ekstra salt.
Spred kalk i efteråret
De fleste jordprøver viser en lav PH-værdi. Jorden er sur. På en fold med meget surhed er det vanskeligere for planterne at optage næringen. Du kan reparere folden ved at sprede kalk fra september til november. PH-værdien af jorden vil så blive neutral igen i foråret, når græsset igen begynder at gro.
Opsummering
Fold renovering: omlæg eller iså nyt græs hvert 5 år
Brug en blanding der er egnet til heste
Slå toppen af græsset i perioder hvor der ikke græsses
Fjern hestepære fra folden
Gødning ( fra dyr) er fremragende for folden, men begræns mængden
Brug kunstgødning med langsom frigivelse af kvælstof, som holder protein-indholdet lavt
Vær opmærksom på magnesium og natrium indholdet på folden
Kontroller PH-værdien på marken ved at sprede kalk om efteråret
Du kan altid kontakte Pavo, hvis du har nogle spørgsmål og en god reference bog er: `Managing Grass for Horses´ af Elzabeth O´Beirne-Ranelagh, udgivet af J.A. Allen, London
Foder og avl
Har du en drægtig eller lakterende islandsk hoppe?
Foråret er lige rundt om hjørnet. Og det betyder, at det øjeblik mange af os nyder at se frem til er på vej: de nyfødte føl på marken. Som avler er det vigtigt at tage de specielle behov med i overvejelserne. Ernæringsmæssige behov hos drægtige hopper, lakterende hopper og unge føl er meget forskellige fra vores andre heste. Og det betyder, at hoppen med hendes føl behøver særlige hensyn og foderet skal tilpasses.
Fodring af en drægtig hoppe
Forskning har vist, at foder til drægtige hopper en stor indflydelse på udviklingen af føllet. Især er den reelle stigning i vægten af fosteret og især udviklingen af knoglerne på føllet i høj grad under indflydelse i de sidste 3 måneder af drægtighedsperioden. Hvis din hoppe er sat til at fole sidst i maj, som de fleste hopper, er det vigtigt allerede fra udgangen af februar. Det ufødte føl udvikler især i de sidste tre måneder af drægtighedsperioden sig hurtigt. Vægten af et foster på en islandsk drægtig hoppe , de sidste tre måneder stiger fra 12 kilo til 35 kilo.
De ernæringsmæssige behov hos hopper ændres ikke betydeligt i forhold til ikke-drægtige hopper før i de sidste 3 måneder af drægtighedsperioden. I denne periode har fosteret en hurtig vækst og det er meget vigtigt, at hoppen tilbydes nok næringsstoffer (energi, protein og forskellige vitaminer, mineraler og sporelementer) gennem foderet. Når der er mangel på visse næringsstoffer, hæmmes væksten på føl og risikoen for bl.a. udvikling af OC(D) øges betydeligt. Mens føllet er inde i hoppens mave opbygger den en "madpakke" som den bruger af den første tid uden for maven. Dette har til hensigt at forsyne føllet med vigtige mineraler, som den ikke vil få nok af igennem hoppemælken. Der er nemlig en ubalance mellem hvad hoppemælken indeholder og føllets behov. Derfor laver føllet fra naturens side af denne madpakke for at kompensere. Det er derfor vigtigt at føllet tilbydes nok næringsstoffer mens den stadig er inde i hoppens mave, så den kan opbygge en god madpakke.
Føl vokser i den sidste måned af drægtigheden i gennemsnit 8 kg. pr. måned. Til denne denne vækst behøves protein. Protein der tilbydes igennem moderkagen. Ernæringsmæssige behov hos hoppen af protein er derfor i de sidste 3 måneder meget højere end i begyndelsen af drægtighedsperioden. At give lidt mere grovfoder i de sidste måneder af drægtigheden er ikke nok til at dække dette behov. Det er især i denne periode af drægtigheden vigtigt at give en høj kvalitet af protein. Her kan Pavo ProteinPlus være et passende produkt, da det er et kvalitets proteinprodukt som tilfører alle de essentielle aminosyrer, samtidig er den lav på kalorier og indeholder ingen sukker og stivelse.
Mineraler og sporelementer
Et stort antal af mineraler og sporelementer går gennem placenta (moderkagen) til ufødte føl. Føllet kan gemme mineraler og sporelementer i leveren. Reserverne lagres i leveren til senere brug. Føllet får stor gavn af de lagrede mineraler og sporelementer i de første uger af laktationen, hvor hoppens mælk indeholder utilstrækkeligt antal mineraler og sporelementer. Et godt eksempel er kobber. Kobber spiller en vigtig rolle for knogleudviklingen. Kobberet gemmes i leveren på føllet og anvendes efter fødslen. Kobber niveauet i hoppemælk er meget lavt. Derfor er det vigtigt, at føllet i leveren opbygger en reserve af kobber som kan frigives efter foling. Konklusion: Hoppen har de sidste tre måneder af drægtigheden behov for foder der skal indeholde tilstrækkelig med mineraler for at sikre, at føl fødes med en god madpakke!
Fodring af (nyfødte) føl og lakterende hopper
De første 24 timer
Ved fødslen vejer føllet vejer ca 10% af sin voksen vægt, så omkring 35 kilo. Ernæring spiller i de første 24 timer en meget vigtig rolle. Føllets er helt afhængig af antistofferne fra hoppens første mælk (råmælken). Føllet skal derfor, indtage kolostrum indenfor de første vigtige 24 timer. Hvis det af en eller anden grund ikke lykkes (føllet vil ikke drikke, hoppen afviser føl mm.), skal du med det samme skaffe råmælk et andet sted fra.
Pavo S.O.S.-Kit indeholdende kunstig fremstillet råmælk og kan skaffes via døgnservice.
Hos et sundt føl starter optagelsen af kolostrum ca 2-4 timer (med en spændvidde fra 0,5 til 7 timer) efter fødslen. Et føl drikker i løbet af de første 12 timer en total mængde på 3-5 liter råmælk/ mælk. Inden
Hvad sker der, når et sundt føl er født?
En sundt føl vil indenfor:
Stå op <0-2 timer
Drikker <2-4 timer
Galop <4 timer
Urinere <8 timer
mekonium afsættes <12-24 timer
De første 3 måneder
Udviklingen af føllet i løbet af de første 3 måneder går meget hurtigt. I denne periode forøges vægten af et islandsk føl daglig med ca. 500 til 750 gram! Til denne hastige udvikling er det meget nødvendigt med næringsstoffer. I en meget stor udstrækning, selvfølgelig næringsstoffer fra hoppens mælk. Disse 2-3 måneder efter fødslen, er mælkeproduktionen på sit højeste. En islandsk hoppe producerer fra 12 til 18 liter mælk pr. dag. Denne mælk er meget rig på næringsstoffer. Det er derfor ikke overraskende, at behovet for næringsstoffer til hoppen er meget høj. Hoppen æder bogstaveligt for to, og hun vil have svært ved at få alle de nødvendige næringsstoffer.
I laktationssperioden skal hoppen have et foder tilpasset lakterende hopper såsom Pavo Podo®Lac Pellets eller Pavo Podo®Lac Muesli. Dette foder indeholder protein af høj kvalitet, ekstra mineraler i den rigtige balance (som kalcium og fosfor og magnesium) og yderligere sporelementer (zink , kobber osv.). Bliver hoppen for tyk af kraftfoderet, sammen med det gode græs, kan du i stedet vælge Pavo Podo®Care, som er behovstilpasset vitaminer og mineraler til drægtige hopper.
Allerede de første uger af livet, ser man ofte, at føl forsøger at æde det samme som hoppen. Dette gælder græs, grovfoder og foder. Tilbyd gerne det nyfødte føl Pavo Podo®Care så snart det viser interesse for at spise. Det er med til at sikre at dit føl får de næringsstoffer som den har brug for. Klik her for at se foderplan til føl. Du vil også se dem spiser lejlighedsvis hoppens afføring. Dette gør føllet for at skabe balance i mikroorganismerne, og for at få fiber til fordøjelsen (i blind og tyktarm) som er uundværlige. Hvis føl spiser afføring, så lad dem gøre det! Koloniseringen af mikroorganismer i blind og tyktarmen og grovfoder indtag er for føllet meget vigtigt for at oprette en normal gæringsproces. Husk at lave en ormeplan sammen med din dyrlæge, så føllet får ormekure på de rigtige tidspunkter.
Fodring af de unge føl i det første år
Ofte fravænnes føl når de er ca. 6 måneder. Det er vigtigt, at føllet er vant til at spise både kraftfoder og grovfoder inden fravænningen foretages. På den måde så bliver fodret ikke et nyt element efter fravænning og det øger sandsynligheden for at de vil spise. Fravænning kan være stressende og bl.a. medfører ædestop, hvis de ikke er trygge ved det. Hele det første år vokser føllene meget hurtigt og derfor er det vigtigt at de får det korrekte foder, så vi kan understøtte deres udvikling. Det er ikke nok med små portioner af hø, selvom det er nøjsomme heste. Der skal tilbydes mere enten i form af kraftfoder (Pavo Podo®Start eller Pavo Podo®Junior og senere Pavo Podo®Grow) eller et tilskud med behovtilpasset vitaminer, mineraler og sporeelementer (Pavo Podo®Care).
Foder og træning
Hvor er de muskler?
“Jeg har altid været interesseret i muesli og ”fuldfoder”. Men meningerne omkring muesli og et komplet foder er der meget delte meninger om. Mange steder i Tyskland og i stalden hvor mine heste tidligere var opstaldet, fodrede man kun med havre sammen med hø. Det var ikke dårligt, men for 1,5 år siden da vi flyttede hesten til en anden stald kom emnet op igen. Ikke fordi hestene ikke fungerede godt nok, men hovedsagligt fordi opbygningsfasen af deres muskler var lang og energien svingende. ”udtaler den olympiske dressur-rytter Helen Lagenhanenberg, da hun begynder at fortælle historien om samarbejdet med hestefoderproducenten Pavo.
Alle faciliteterne i Helen Langehanenberg’s nye stald i Billerbeck, Tyskland tilfredsstiller alle hestenes behov. Alt er designet til at gøre livet som sportshest, så behageligt som muligt. Når du går hen mod stalden, går du bogstaveligt talt i ”fodsporerne” af Damon Hill NRW, og vil på din venstre hånd se hestestalden og rideskolen på højre hånd.
Hestene har stort set fri adgang til hø og meget bevægelse i det fri. Her kan vinderhestene findes på paddocks, ligesom som alle andre. På trods af det, lykkedes det ikke for Helen og hendes team at få hestene helt fit. ” Så begynder du at tvivle- hvordan kan man levere optimale resultater? Hvorfor er en hest ekstrem doven, og en anden varm, når de får samme foder? Og hvorfor halter nogle heste efter, når det drejer sig om muskelopbygning? Det var på det tidspunkt vi kom i kontakt med foderrådgiverne fra Pavo. Allerede efter den første snak blev jeg bevist om den store viden der ligger bag hestefoder. Der er virkelig meget der skal passe sammen…”
Analyser giver viden
Pavo’s Produkt Manager Rob Krabbenborg betragter det som hans job at kende alle perspektiver for at finde grunden og ikke mindst den rigtige løsning. ” Det betyder du skal kontrollere alt og udføre en masse prøver.” Fortæller Rob, som ved hans første besøg i stalden i Billerbeck havde en vægt med i en trailer. Helen:” Hans forslag var at sammensætte en ny foderplan for et antal af hestene, og holde øje med dem over en periode på 3 måneder.” Intet var overladt til tilfældighederne. Mottoet er at analyser og prøver giver viden, så det var udgangspunktet.”
Rob vejede og noterede hestenes vægt og Helen’s dyrlæge Dr Sandhowe-Grote, tog blodprøver og kom med analyserne. Omkring 10 prøver blevet taget af høet og sendt til BLGG AgroXpertus i Wageningen (Holland) for at blive analyseret. Grooms og ryttere, også Helen, fik en liste med 7 karakteristikas med relation til energi-niveau og opførsel. De skulle notere følgende:
Om de spiste foderet
Hvordan de så ud
Hvor meget energi de havde under træning
Hvordan de udviklede sig under træning
Om de var stressede, eller viste eksplosiv adfærd
Om hestene var meget nervøse
Om de føltes trætte eller dovne under træning
Rob: “Helen og hendes medarbejdere havde indikeret at de karakteristikas var vigtige for dem. På det tidspunkt blev hestene fodret med 7-8 kg hø og en ret stor del havre. Hvis det var nødvendigt blev der tilført tilskudsprodukter til den enkelte hests behov.”
Høet så bare så godt ud….
Analyserne viste at kvaliteten af høet var en stor del af problemet. Det var en stor overraskelse for Helen. Trods alt, så duftede og så det langstilkede grønne hø godt ud og hestene elskede det. Helen: “Vi købte vores hø lokalt og kvaliteten viste sig at ikke være særlig god og forskellig. De forskellige slæt varierede meget i kvalitet. Og næringsværdien kan variere utroligt meget fra år til år. Jeg anede ikke at det betydede så meget. “ Iflg. Rob, er Helen ikke den eneste der ikke kender til det: “ I halvdelen af tilfældene er hø-kvaliteten ikke særlig god, og en fjerdedel er det utilstrækkeligt til at holde en sportshests huld og muskelmasse. Hø af dårlig kvalitet har et lavt protein-indhold. Det vises som fordøjeligt råprotein hest (DCPh eller VREp). Hvis indholdet er lavere end 60 gram pr. kilo tørstof, vil en hest blive tynd og muskelfattig.” Høet som Helen brugte til sine heste indeholdt tilstrækkeligt tørstof, men det fordøjelige råprotein var 30% lavere end det burde og energiværdien (EVh eller Ewpa) var 20% lavere end det ideelle skulle være.
Resultatet af de lave protein- og energi-værdier var også reflekteret i blodprøverne, taget af Dr Sandhowe-Grote. Rob: “ Indholdet af enzymer i blodet fortæller noget om muskelopbygningen hos heste. Laktatdehydrogenase-indholdet (= LDH) viste sig at være for høj på nogle af hestene. Det betyder at de heste har lidt af muskelskader under deres træning.”
Ny sportheste diæt
Baseret på denne viden omkring høet, var foderplanerne til alle heste i testgruppen, ændret og tilpasset hver enkel hest. Det betyder også at havren blev taget ud af deres foderplan. Rob: “Når du tilføre havre til en foderplan, så tilføre du kun energi, men behovet hos en sportshest er mere komplekst end som så. I dette specifikke tilfælde i Helens stald, var hestenes behov også en betydelig mængde protein.’’ Den ny udviklede Pavo TopSport til sportsheste kan tilfredsstille behovet hos Helen’s sportheste. Det blev besluttet at hestene der deltog i testen, skulle have dette og en tilpasset muesli, samt en god kvalitet hø.
Helen: “Under de 3 måneder kunne vi hurtigt se på de heste, der fik en ny foderplan, en tydelig forbedring. Især på den hastighed de byggede muskler op. Jeg var virkelig tilfreds med det, fordi jeg var i syv sind med 2 af mine 6-års konkurrenceheste. De var virkelig tynde og jeg forstod ikke hvad problemet var. Ja, det er store heste, men vi fodrede dem meget og appetitten var god, så det var heller ikke problemet. Jeg kunne bare ikke noget på sidebenene af dem og de lignede faktisk at de var yngre end de var, og når jeg tog dem med til konkurrencer, følte jeg mig utilpas med det. Især for de 2 ungheste var forskellen enorm.’’
Forbedring på prøverne
Tallene viste også klare forbedringer. 3 måneder efter at Rob havde vejet hestene og der var taget blodprøver, og teamet havde udfyldt listen, kom han tilbage til Billerbeck. ” Selvfølgelig holdt vi kontakt via telefonen i mellemtiden. Jeg var virkelig glad for at Helen så gode resultater efter bare 3 måneder,” udtaler Rob. Men uanset ville jeg veje og tage prøver af alt igen efter de 3 måneder. Så hesten kom på vægten igen, Dr Sandhowe-Grote tog blodprøver igen, og teamet udfyldte listen med de 7 punkter igen. “
Specielt muskelskaderne var reduceret hos de fleste heste. Desuden havde Helen og hende ryttere, mærket at hestene havde mere energi under arbejde og deres kondition forbedret. Ydermere var hestene mindre nervøse og mindre dovne.
Hold indsats
Helen: “Nu har vi justeret foderet til alle hestene i stalden- en efter en. De får alle et af Pavo’s sportsfoder som supplement til deres hø. For hver eneste hest er foderplanen blevet tunet til deres individuelle behov. De får alle Pavo SportsFit og de heste der har tendens til at tabe sig, får Pavo TopSport oveni. Faktisk var det ikke særligt besværligt at skifte foderplanerne og alt vikrede hurtigt. Nu, hvor en ny heste ankommer til stalden, kontakter jeg rådgivningen hos Pavo for at snakke om tilflytterens diæt. Hestefoder har fået en total ny dimension hos mig. Det føles nu rigtigt som en hold indsats. Kommunikationen er fremragende og jeg er virkelig glad for at jeg tog mig tid til det her og fik muligheden for at prøve foderet i 3 måneder. Mit hø får jeg regelmæssigt analyseret ved BLGG AgroXpertus, for at kende næringsindholdet af det. Jeg har lært at den næringsmæssige værdi ikke altid er hvad det ser ud til, og det kan variere meget. Alt i alt vil man jo det bedste for sine heste i alle aspekter, så jeg vil have foderet er tilpasset og så optimalt som muligt.
af Morten Dueholm Larsen/Pavo
Foder og avl
Gode råd omkring foling
Forbered dig selv, så godt som muligt på foling
Din hoppe er næsten klar og føllet kan komme hvornår det skal være. Det er en spændende tid. Hvordan ved du at føllet er vej? Hvordan holder du øje med hoppen og hvilke andre ting er der at tænke over? Her er nogle praktiske tips fra Pavo Grooming Team© og Fred van Straaten, avler af KWPN-sportsheste.
Inden foling
Det er godt for hoppen at kunne bevæge sig frit omkring helt op til den sidste dag, enten på fold eller paddock. God kondition hos hoppen er en fordel til en god foling.
Det vigtigste er at holde øje med hoppen og observere de signaler hun giver.
Hold et vågent øje med hoppen omkring den beregnede dato. Tiden er selvfølgelig forskellig fra hoppe til hoppe. Når du observere følgende symptomer er føllet snart på vej:
Yveret bliver stort og er spændt
Der er ”vokspropper” på brystvorterne (nogle hopper drypper ligefrem med mælk)
Bagparten sænker sig en smule
Nogle hopper går fra foderet
Foresæt med at holde øje med hoppen, hvis disse symptomer ikke er synlige endnu.
I det øjeblik hoppen har disse symptomer, så sørg for at have følgende klar eller organiseret:
En stor boks ren boks med en tyk bund af strå, som forhindre hoppe og føl i at glide.
Tilstrækkeligt lys i stalden.
Ingen mulig direkte kontakt med andre heste omkring foling.
Telefonnummer til din dyrlæge. Du kan evt. spørge bekendte, med erfaring, om at være stand by, hvis det skulle blive nødvendigt.
Hoppen skal have grime på ( i tilfælde hvor det er nødvendigt at holde den).
Følgende ting er gode at have ved hånden:
Bandage til halen
Noget desinficerende (jod), bla. til at komme på føllets navlestreng.
Ulddækken ( i tilfælde af at hoppen har svedt meget).
Spand med rent vand, sæbe og rene håndkæder
Reb, hvis man evt. skal trække føllet ud ( det må ikke være for tyndt, da det vil skære i huden på føllet).
Saks
Sutteflaske
Råmælk
Under foling
De fleste hopper venter med at fole til alle er gået og der er ro. Det er en god ide at have et kamera på, der viser hele boksen. Når fødslen starter og den hvide hinde bliver synlig, skal du checke om føllet ligger rigtigt. Check om de 2 forben og hovedet er det rigtige sted og først bliver synligt. Hvis det ikke er tilfældet ligger det sandsynligvis forkert. Få hoppen op og stå pg ring øjeblikkeligt til dyrlægen.
Når folingen er startet og alt ser ud til at gå godt, kan du slappe af og holde dig i baggrunden, evt. filme begivenheden. Mange føl fødes om natten. (53,3% foler mellem 18-24.00, 23,4% mellem 24-06.00 og kun 16,8% i løbet af dagen (kilde www.dyrlægevagten.dk )).
Du kan først forlade stalden efter du har set føllet drikke første gang, efterbyrd og den første afføring er ude og både føl og hoppe er afslappet. For at undgå noget panik, så lad lyset være tændt i stalden.
Mulige problemer:
Hoppen tillader ikke føllet at drikke
Unge hopper specielt, som får deres første føl vil nogle gange ikke lade føllet drikke. Yveret er meget følsomt og sensitivt. Når føllet prøver at drikke er det muligt at hoppen sparker ud efter det. Løsningen kan være at malke hoppen lidt med hånden, for at fjerne det første pres og følsomhed. Efter det tillades føllet tit at patte. Vær meget opmærksom på at føllet får det første vigtige råmælk (colostrum) med vigtige antistoffer, der styrker føllets immunforsvar. Føl fødes med meget lidt vitamin E og helt uden immunoglobuliner. Føl producere ikke antistoffer i tilstrækkelige mængder før det er omkring 3-5 uger. De første timer er vigtige for optimal optagelse af disse, da antistofferne kan kun optages igennem tarmvæggen den første dag. Indenfor 12 timer optages det rigtigt godt og efter 24 timer næsten ikke. Hvilket også er bekræftet i en ny dansk undersøgelse: Tilskud af E-vitamin til drægtige hopper af Bondo, T & Jensen, S.K. 2009. Derfor er det meget vigtigt at føllet får den første råmælk.
Hvis føllet ikke får lov at drikke, eller f. eks hoppen ikke overlever folingen, er det meget vigtigt at give føllet råmælk andet sted fra. I Pavo S.O.S. KIT er der alt hvad føllet behøver de første 24 timer.
Hvis føllet ikke kommer op og stå
Hvis føllet er stort, kan det have problemer med at komme op og stå. Du skal så hjælpe det op at stå. Ved at stå op øges blodgennemstrømningen og føllet kan drikke fra moderen. Hvis føllet ikke med hjælp kan stå op, skal hoppen mælkes med hånden og gives videre til føllet, så hurtigt som muligt. Dette vil også give energi og overskud til føllet.
Efter foling
Efter 6 timer efter foling, skal efterbyrden være smidt af hoppen fuldstændigt. Hvis det ikke er sket er der risiko for infektioner og forfangenhed. Din dyrlæge skal så tilkaldes.
Komme ud på fold
Hoppe og føl kan komme hurtigt på fold efter foling. Føllet skal bære en tilpasset grime (ikke for stor) og du skal bruge en hjælper. En person føre hoppen og den anden hjælper føllet på vej. Hvis føllet ikke vil følge med, så vent på at det opdager at hoppen er på vej væk. Hvis du trækker føllet, kan det gå i panic og vælte. I tilfælde af at føllet skulle falde, så prøv at blive på blødt underlag for at undgå skader osv.
Ormekur i tide
Det er en god regel at give ormekur i tide. Lav en ormeplan sammen med din dyrlæge.
Foder og træning
Individuel tilpasning af træning og fodring
Behandl hver eneste hest individuelt...
Militarysæsonen er i fuld sving. Denne disciplin kræver utroligt meget af både hest og rytter. Hvad er den bedste forberedelse for din hest? World Cup vinderen Michael Jung fra Altheim i Tyskland er ved at gøre klar til World Equestrian Games (WEG) i Kentucky, med hans hest La Biosthetique Sam FBW. Hans far lod os smugkigge indenfor.
Tilværelsen for familien Jung er fokuseret på Michaels karriere i Military. Faderen Joachim, har selv været national mester i disciplinen, assistere til træningen. Michaels mor laver foderskemaer og står for staldmanagement. ”Den vigtigste faktor er opbygningen af træning for hver enkel hest. Uanset disciplinen er det vigtigt at behandle hver eneste hest individuelt. Hvad der måske fungerer perfekt for en hest, virker nødvendigvis ikke for en anden. For nogle år siden fortalte landstræneren dig hvilke konkurrencer du skulle deltage i. Heldigvis er det ikke længere tilfældet. Nogle heste blev bedre hvis de konkurrere ofte, men du spare ældre heste ved at deltage mindre. Og du er nød til at være fleksibel. Hvis der sker noget uventet er du måske nød til at ændre dine planer. ”
Sæsonen køre normalt fra april til oktober. Iflg. Joachim har planlægningen for hesten Sam været præcis. ” Vi startede stille op i april med en tostjernede konkurrence i Compiégne/ Frankrig. Den første World Cup konkurrence foregik i Marbach/ Tyskland midt i maj. Marbach var en betydelig mere svær trestjernet konkurrence i et bakket terræn, som stiller store krav til hestens kondition. Sam vandt konkurrencen og den efterfølgende cross-country konkurrence i Polen en måned senere. Michael deltager i en konkurrence mere i løbet af sommeren og derefter er Kentucky på programmet. Vi har mulighed for en stabil trænings fremgang, da WEG for os, er den vigtigste konkurrence, altså årets højdepunkt. Derfor deltog vi ikke i Badminton (byen) i maj. Det er normalt en af årets mest krævende konkurrence og er meget tidligt på sæsonen. Deltagelse i Badminton vil have krævet en hel anden fremgangsmåde.”
Aldrig en fridag
La Biosthetique Sam(efter Stan the Man xx) trænes året rundt. Få måneder på græs er ingen mulighed. For få år siden var det normalt at lukke heste ud efter sæsonen, men det gøres ikke mere. Joachim Jung fortæller:” Erfaringer har lært os at især for ældre heste er det langt bedre at foresætte basis træningen. De forbliver smidigere og stærkere, men selvfølgelig variere intensiteten af træningen. ” Jung har ikke kun baseret sin stald på military heste, men også spring og dressur. De får mere eller mindre den samme træning. Vi variere dagligt træningen, det holde dem friske og aktive i hovedet og hele kroppen bliver brugt. Alle muskler trænes. En smule dybt arbejde indendørs, lave spring for gymnastik, løsspringning, longering og alt det foretrækker vi at gøre udendørs. Uheldigvis havde vi en hård vinter sidste år og var tvunget til at træne meget indendørs. Men hvis vejret tillader det rider vi altid udendørs. Det siger sig selv at Michael selvfølgelig træner mest ude i naturen. Familien bor i et bakket område, med skov, perfekt til konditionstræning. Ydermere er der en bane hvor specifikke øvelser trænes. ” Cross-country baner bliver mere og mere teknisk krævende. Det er ikke bare at springe og have masser af fart. Eksempelvis er det spring fra forskellige positioner, spring på bakketop og nedafgående spring. Hvis du kun deltager i få konkurrencer om året er du nød til at træne disse forhindringer hjemme, masser øvelser over lave spring for at træne dig selv og din hest.”
På fold
Træningen indebærer omkring en halv til en hel time skridt for løse tøjler, hvorefter Michael træner 30 til 45 minutter mere intenst. Der bruges efterfølgende også meget tid på at skridte af og nedvarme. Når Michael træner op til en konkurrence forlænges træningstiden ikke, men den bliver mere intens. ” I de stille perioder skridter, traver og galoppere vi med dem for løse tøjler. Når vi bygger træningen op til konkurrencer variere vi mellem anstrengelse og afslappethed, fordi fokus er på præstation. Vi planlægger for hver enkel hest, hvordan vi vil optimere dens træning. Eksempelvis hvis en hest skal have trænes mere springning, en skal træne mere galop op af bakke, eller en anden skal vi træne mere i vandgraven. Det er et spørgsmål om at kende sine heste godt og have en fornemmelse for deres behov. Udover træning under rytter er alle familiens Jungs heste dagligt i skridtemaskine. Og alle heste, selv tophestene, lukkes på fold mindst et par timer dagligt. For at minimere risikoen for skader lukkes tophestene ud en og en, men de kan altid se andre heste i nærheden. Vi mener det er vigtigt at hesten kan bevæge sig frit udenfor, det holder dem sunde og raske.”
Lidt er bedre
Fodring er en vigtig del af military. Også et svært emne, fordi hvordan fodres hesten så den har nok energi til det hårde arbejde uden at blive for tyk? Hvis hesten er overvægtig, bliver den ikke bare langsommere, men det er også usundt for den. Og du vil heller ikke have en hest med så meget energi at den eksplodere under dressur testen. For vores vedkommende ville vi foretrække at ride dressuren efter cross-country. Joachim driller Michael, fordi han tidligere havde problemer med super sensitive Sam: ”Heldigvis er det blevet meget bedre, hvor han nu koncentrere sig mere i dressuren. Men bestemt er det en balance i at optimere foderet. Det vi har lært er at mere ikke altid er bedre. I forberedelsen til konkurrence øges Sams daglig ration af kraftfoder til maksimalt 5 kg. Uden for konkurrence reduceres det til maksimalt 3 kg. Udover det får vores heste alt det hø de gider æde. Fede? Nej de bliver aldrig for fede. ”
Super erstatning
Jung familien konsulterer meget med Pavo foder specialister, som de i fællesskab med sammensætter de enkelte hestes måltider. Michael: ” Tiden hvor man bare fodrede med masser af havre og tilskud er ovre. Vores konkurrenceheste får et mix af Pavo SportsFit og Pavo Energy-Control. Udover det får de Pavo Eplus til mere udholdenhed. Under hårde konkurrencer får de også Pavo MuscleCare. Og vi har altid Pavo E’Lyte (elektrolytter) med til de perioder hvor de sveder meget. Mirakelkure findes ikke; det er intet foder du kan vinde konkurrencer med. Men vi mener vi tilbyder Sam det optimale mix for at han kan yde det bedste.”
Michael rejser altid i god tid til konkurrencerne, så hans heste kan vende sig til miljøet. Ellers kan de være for stressede til at både drikke og spise, hvilket er meget vigtigt for en god præstation. Under konkurrencer fodres hestene små portioner 4 gange dagligt, for at sikre at der ikke er for meget foder i maven på en gang og optagelsen er optimal. De sidste timer før start får hesten ikke kraftfoder, men kun hø. Tyggen på høet hjælper også på at holde stress niveauet nede.
Vincent Hinnen fra Pavo GroomingTeam har assisteret med at sammensætte foderskemaet til bla. Sam: ”Under træning og konkurrencer bruges energien og affaldsstoffer produceres i musklerne. Nu mere intense og hårde præstationer, nu flere affaldsstoffer. Foder spiller en meget vigtig rolle i neutraliseringen af disse affaldsstoffer. Antioxidanter som E- og C vitamin hjælper hesten til at restituere. De neutraliserer de frie radikaler og mælkesyren. Men i restitueringsperioden prøver kroppen også at fylde energireserve op. For at være bedre forberedt til nye præstationer laves yderligere reserver. Foderet Jung bruger til hans heste indeholder ikke kun fibre og hurtige tilgængelige kulhydrater, men også vegetabilske olier. Det er en fremragende energikilde til lange og udholdenheds præstationer. ”
Michael Jung vandt efterfølgende Guld til WEG, Kentucky, 2010 og har været med til at teste den nye serie af tilskudsprodukter fra Pavo.
Foder og avl
Drægtige og lakterende hopper
Venter du føl til foråret?
Det er en meget spændende tid!
Men der er mange forberedelser indtil føllet bliver født og det er nu man skal overveje de ernæringsmæssige behov hos hoppen. Men også når føllet er født og hoppen giver en masse mælk. Her er nogle tips til at give føllet og hoppen gode forudsætninger.
Hvad sker der med hoppen?
Ved ankomsten af et føl, ændrer hoppens ernæringsmæssige behov sig enormt. Det starter allerede de sidste mdr. i drægtigheden, hvor føllet i livmoderen vokser enormt. Derfor er næringsstoffer nødvendige opnår en optimalvækst. Både mens føllets stadig er inde i hoppens mave og når den er født kommer disse næringsstoffer fra hoppen. I livmoderen gennem navlestrengen og efter fødslen gennem hoppens mælk. Det er klart, at det kræver meget af din hoppe og hendes ernæringsmæssige behov variere meget. I gennemsnit bruger en hoppe med føl bruger 2 gange så meget protein og energi som en hoppe uden føl.
Føl uden OCD
I ”The Stands” 2004 har der været en artikel om at 25 % af alle føl har Osteochondrosis (OC(D)). Alt i alt forårsager OC(D) betydelige skader. På årsbasis bliver der brugt 10.000.000,- … som omregnet er € 3.333,- pr. fødte føl! Og så er de følelsesmæssige skader ikke med beregnet. OC er i 20 til 30% af tilfældene arveligt og de resterende tilfælde er 70 til 80% af miljømæssig påvirkning i opdrætsfasen. Udover foderet spiller bevægelse også en stor rolle.
Fodring af føllet begynder allerede inden når den er kommet til verden. Forskning har vist at, den drægtige hoppes fodring har en stor indflydelse på tilgængligheden af næringsstoffter og derved også fosterets udvikling. Derfor er det vigtigt at ændre hoppens fodring senest 3 måneder før folingen. Her anbefaler vi at man vælger et foder fra Podo ® serien.
Kobber har en vigtig rolle
En stor del af mineraler og sporelementer passerer gennem moderkagen til det ufødte føl. Føllet kan lagre mineraler og sporelementer i leveren. Den har reserve i leveren, som en lille madpakke, som den kan bruge at den første tid uden for livmoderen. Føllet bruger f.eks. reserverne i de første uger af amningen, da hoppemælken i denne periode ikke indeholder nok mineraler og sporelementer. Et godt eksempel er kobber. Kobber har en dokumenteret påvirkning på knoglerne. Det er vigtigt at specielt kobber tilføres til det ufødte føl igennem moderen. Da kobber bliver lageret i føllets lever og føllet bruger det efter fødslen. Niveauet af kobber i hoppemælken er lavt. Derfor er det vigtigt at føllet opbygger et reserve lager igennem drægtigheden.
Med Pavo Podo®Lac Pellets, Pavo Podo®Lac muesli eller Pavo Podo®Care får hoppen tilført nok mineraler til at sikre føllets at føllets madpakke er fyldt godt op det bliver født.
Fodring under laktation
Efter foling går mælkeproduktionen hos hoppen i gang. I de først dage producere en hoppe ca. 7 til 8 liter mælk om dagen og det bliver langsomt forøget til 20 liter dagligt. Til den mælkeproduktion har hoppen et meget stort behov for især energi og protein, men også mineraler og sporelementer. Hvis du har et tidligt født føl (Januar-Februar) eller et sent født føl (Juni-juli), er det ikke sikkert at der er græs nok til at understøtte den høje mælkeproduktionen. Derfor er det vigtigt at vælge et behovstilpasset foder. Hos Pavo har vi gjort det nemt. Du fortsætter bare med det samme foder, som hoppen fik under drægtighed, dog skal mængden tilpasses. Følg anvisningen på sækken.
Har du en hoppe der er nøjsom eller for tyk? Så er det vigtigt at du stadig forsyner hoppen med tilstrækkelig med vitaminer og mineral, samt protein. I dette tilfælde kan en kombination af Pavo Podo Care og Pavo ProteinPlus være løsningen for dig.
Foder og træning
Træning af unghesten
Hesten bestemmer tempoet...
At træne unge heste er en sag for sig. Hvordan holder man dem motiveret og sunde, så de arbejder bedst muligt? Det hollandske ægtepar Christa og Sjak Laarakkers er eksperter indenfor træning af ungheste og de løfter her sløret for deres måde at træne på. Christa er selv dressurrytter på topplan, rider flere heste op til championater (Pavo Cup) og er landstræner for juniorer i dressur. Sjak er med i avlskomiteen for KWPN hingstene.
”At arbejde med de unge heste er dejligt. Der er hver gang spændende hvordan de hver især udvikler sig, da vi avler dem selv” fortæller Christa med et smil på læben. ”Føllene går som opdræt i specielle stalde og når de er 3-3½ år kommer de ”hjem” til Winschoten. Hingstene er der som regel tidligere, omkring 2½ års alderen. Vi longerer dem i den første periode uden, men senere med indspænding på. Hvis vi mener de er gode nok og klar til besigtigelse, gør vi dem sadelvante. Vi skal selvfølgelig vide hvordan de bevæger sig under rytter. Man får nogle gange her et helt andet indtryk af hesten.” udtaler Christa.
Alle andre heste bliver uddannet som 3½ års. Først i longe og derefter indenfor en måneds tid er der en på ryggen af dem. Det virker hurtigt, men Christa forsikre at det ikke er på cowboymanere. ”Vi gør det hele stille og roligt på en lille Picadero (11x11m). Vi observerer selv hvordan hesten reagere og trives under arbejdet. Og her er det ikke kun den eksteriørmæssige udvikling, men også den mentale tilstand. Man mærker tydeligt tidligt i forløbet om de er klar. De fleste unge heste accepterer det uden problemer, når vi ligger sadel på. Ved enkelte heste er det nogle gange mere besværligt. De har ofte brug for mere tid, før de acceptere en rytter og det giver vi dem også. Tvang har den modsatte effekt.” Hun advarer om at disse første skridt er vigtige i resten af hestens aktive liv. Hvis man i træning af ungheste mangler erfaring, er det en fordel at sende hesten til en professionel træner. Hvis der pga. manglende erfaring laves fejl ved første kontakt, kan det give problemer i lang tid.
Mental træthed
” I den første uge stiger der dagligt op og sidder på den unge hest. Det er kun ganske kortvarigt, ikke engang ti minutter. Stille og roligt får vi hesten til at gå på venstre og højre volte i Picaderoen; først i skridt og senere i let trav. Det lille område understøtter hesten deri. Man behøver ingen longe og behøver ikke at have hårdt fat i munden på den unge hest og kan ride med løse tøjler. Nervøsitet og anspændthed forstærkes ved stærke hænder.
Efter den første uge, bliver hesten højst trænet 3 gange, 10 til 15 minutter. Man kan faktisk dårligt kalde det arbejde. Det er ikke anstrengende for kroppen, men mentalt er det en helt anden sag”. Christa advare: ”Hesten skal bearbejde mange nye indtryk. Mærker man dagen efter at den ikke er arbejdsvillig, skal man tage det til efterretning. Er det gået lidt for godt dagen inden, må man holde lidt igen. Man kan ikke gøre dette efter et nøje planlagt skema, men man skal altid kigge på hestens aktuelle tilstand. Nogle gange skal hesten bruge mere energi også hjælper det at ændre dens foderplan. Det er også individuelt hvad de har brug for. Når man er i tvivl er det klogt at spørge fagfolk om hjælp. Det er vigtigt at ungheste er i balance, også mentalt. Ved os går de sammen med andre heste på fold og bevæger sig frit, også selvom de er i træning. Det holder dem bedst i form både fysisk og psykisk.
Stress ved transport
Efter den lille Picadero er det tid til den store ridebane. Den unge hest får, først ved hånd, derefter i longen tid til at vende sig til de nye omgivelser. Først når den accepterer de nye omgivelser uden anspændthed, kommer der rytter på. Christa vil på det tidspunkt ikke have andre heste i hallen. Det kan være en støtte for hesten, men det kan også være den ”klæber” til den anden hest og man derfor er nød til at arbejde for meget med tøjlerne. Også her starter træningen med max. et kvarter i skridt, trav og galop, skiftevis på højre og venstre volte. Lige ud, ind og ud på volterne, mere gør vi ikke i starten.
Og hvordan ved man hvornår arbejdsmængden kan øges? Christa: ”Hesten bestemmer tempoet. For alle, uanset alder, gælder der en fast regel i deres opbygning. Man kan mærke når hesten aktivt arbejde med og har lyst til det. Det er faktisk ens for næsten alle sammen. Et kvarter bliver til tyve minutter, tre dage bliver til fire dage. Det bygger vi roligt op, mens vi er meget opmærksomme på at hesten forbliver motiveret. Er det ikke tilfælde må man gå et skridt tilbage. Går man roligt fremad, kan man, hvis hesten reagere godt på hjælperne på frem, tilbage, højre og venstre, deltage i træningsstævner på et lavt niveau. Men man skal tænke sig om med transporten. Nogle heste lider meget af stress under transport. Det kan man bla.se ved at de heste taber sig meget i ugen efter stævnet. Også her er det bedst at reducere arbejdet og efter behov give mere energirigt foder.”
Meget stråfoder
Mere træning betyder ikke ubetinget mere foder. Vi tilpasser rationen individuelt til hver enkel hest. Sjak betragter og holder hele tiden øje med hestenes huld. Er hestene i opdræts stalden blevet for tykke af græsset, reduceres kraftfoderet. Når hestene i træning er for tændte, giver vi dem et foder med lavere energiindhold, som Pavo Nature’s Best, en müesli uden havre. Evt. tilsat Pavo Eplus med ekstra E-vitamin. Pavo MuscleBuild har også en god effekt på de unge heste der skal opbygge muskler. Pavo DailyPlus syntes vi også er genialt, da hestene skal tygge ekstra lang tid og du kan justere med det, at de alle er færdige samtidig, selvom de ikke får samme mængde kraftfoder. Heste der skal bruge mere energi får sportsfoder fra Pavo. I Laarakkers stald fodres der tre gange om dagen. De unge heste i let ridning får højest 2-3 kilo kraftfoder pr. dag. Nogle gange tilsættes der lidt havre. Stråfoder får de to gange om dagen og så rigeligt at de egentligt hele tiden har noget at tygge på.
Nervepulver?
Christa og Sjak anvender sjældent tilskudsfoder og kun når der er et ekstra behov. Når det er varmt får de elektrolytter og det er egentligt det eneste sportshestene får ekstra, medmindre der er et specifikt problem. Er der nogen grund til at give en unghest i tilridning noget for nerverne og for at slappe af? ”Man kan ikke ændre en hests karakter igennem et tilskudsprodukt” forsikre Vincent Hinnen. Fodereksperten fra Pavo understreger at et produkt som Pavo NervControl ikke gør hesten doven eller sløv. Men det gør hesten roligere, så den i de fleste tilfælde er nemmere at kontrollerer. Der er fodertyper der bidrager til en god nerve- og hjerne funktion. De kan hjælpe til at hesten ikke reagere så hyperaktivt, uden den bliver sløv og doven, som der er tilfældet ved brug af et medikament.
Hemmeligheden bag Pavo NervControl er den essentielle aminosyre L-Tryptophan. Denne aminosyre er byggesten for stoffet serotonin. Dette stof regulerer transporten af signaler til nervesystemet. Det benyttes konstant af kroppen og der skal kontinuerligt produceres rigeligt. En mangel af serotonin fører til høj sensibel adfærd. L-Tryptophan er også nødvendig for fremstillingen af vitaminet nicotinsyre, der spiller en rolle i stofskiftet ved nervesystemet. Det har altså en dobbelt positiv effekt.
En anden bestanddel af Pavo NervControl er mineralstoffet magnesium, som spiller en rolle i mere end tre hundrede forskellige enzymreaktioner. Magnesium er vigtigt i funktionen af nervesystemet og ekstrem nødvendig når hesten spænder musklerne. Hertil kommer det også at det er hyppigt brugt i midler til børn der lider af ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder). Et hollandsk studie fra Pavo, i samarbejde med hestesundhedssektoren, har bevist at magnesium ikke altid et tilstrækkelig i hestefoder. Et af symptomerne på magnesiummangel er nervøsitet.
Foder og træning
Pavo's energy level skema
"Vælg nemt den korrekte mængde energi til din sportshest"
Alt efter hvor intensivt hesten trænes er det afgørende for hvor meget energi hesten behøver.
Pavo's nye energy level skema er specielt udviklet til dig som en hjælp til at finde det korrekte foder, med den rigtige mængde energi.
Veerle Vandendriessche, dyrlæge og nutritionist ved Pavo, udtaler;
" Svaret på hvilket foder der er bedst at anvende, er forskelligt fra hest til hest. Hver hest er unik og har dermed også unikke fodringsbehov. Naturligvis slår vi fast endnu en gang at rationen af grovfoder er super vigtig. 70 til 100% af hestens daglige foder består af hø, wrap eller græs. Det gælder også - i store træk- for sportsheste: Fibre fra grovfoder er den bedste type af energi. Svaret på hvilket foder der er bedst at anvende, er forskelligt fra hest til hest. Hver hest er unik og har dermed også unikke fodringsbehov.
Men jo mere (top)sport man bruger sin hest til, er grovfoderet ikke tilstrækkeligt, og det er nødvendigt at tilsætte ekstra proteiner og energi, så hesten får energi nok til at præsterer hver dag, samt opbygge og pleje sine muskler. Energi- og protein-behovet skal naturligvis afstemmes, men hestens behov. Får den for lidt energi kan den ikke præstere og får den for meget bliver den for varm eller for tyk."
Energimatch
"For at nemt kunne finde det rigtige energimatch i vores kraftfoder til din hest, har vi inddelt (og opdateret) Pavo sports-sortimentet i 3 forskellige energi-levels: lav, medium og hø j. Energi -niveauerne er baseret på retningslinjerne i NRC- og CVB -normerne, som bruges i hestesport.
Hestens energibehov afhænger af hvor meget og intensivt den arbejder, kvaliteten af grovfoderet, vægten og alder. Med træning regnes også longering og skridtmaskiner."
Retningslinjer energy levels
Energy level low: mindst træning 3-4 dage om ugen mellem 30-60 minutter pr. dag med 48% skridt, 48% trav og 4% galop
Energy level medium: mindst træning 4-5 dage om ugen 30-60 minutter pr dag med 23% skridt, 57% trav og 20% galop og/ el. springning
Energy level high: mindst træning 5-6 dage om ugen 30-60 minutter pr dag med 23% skridt, 39% trav og 38% eller mere galop og/ el. springning
Beregn dit gennemsnitlige daglige arbejde:
Step 1: Skriv i 1 uge op hvor mange minutter du skridter, traver og galopere/ springer.
Step 2: Del derefter dette tal med antal dage. Det er dit gennemsnitlige daglige arbejde.
Step 3: Vælg nu det energi level der passer til dette.
Hvilket produkt passer til hvilken energi?
Energy level low: Pavo Condition eller Pavo Nature's Best
Energy level medium: Pavo AllSports eller Pavo SportsFit
Energy level high: Pavo Performance eller Pavo Ease & Excel
Toppings: Pavo TopSport eller Pavo Triple P.
Foder og træning
Få smidige muskler - E-vitamin og selen
Hvis du er aktiv i sport ved du, hvor vigtigt vitamin E og selen er til musklerne. Men hvorfor, og hvad sker der præcist i musklerne?
Hvor der arbejdes produceres der i musklerne affaldsstoffer. Affaldsstofferne der produceres i muskelerne er:
frie radikaler
peroxider
Disse affaldsstoffer i musklen uskadeliggøres og "neutralisere" af E-vitamin og Selen. De frie radikaler er direkte neutraliseret af vitamin E. Peroxider bliver indirekte (gennem et andet stof) opvejet af selen. E-vitamin og Selen er antioxidanter, der medvirker til at minimere de muskelskader og overanstrengelse der opstår ved mælkesyre i muskelvævet. Altså disse antioxidanter fjerner de frie radikaler i musklerne.
Af E-vitamin, har hesten brug for en hel del af. Selen behøver den kun en lille smule af. (Selen er et sporelement, hvoraf der kun er et lille behov af). Den vigtige faktor ved selen er, at forskellen mellem det optimale og en overskydende mængde er meget lille. Din hest skal kun have ganske lidt og for meget er direkte usundt og farligt for din hest.
En lille overdosering af E-vitamin sker der intet ved. Selen er vigtigt og helst i den helt rigtige mængde. Derfor indeholder sports- og avlsfoder fra Pavo organiskbundet Selen (Ved organisk bundnet, menes der bundnet til et andet stof, eksempelvis protein, der sørger for optaglesen af den angivne mængde, hverken mere eller mindre).
Foder og træning
Har din hest problemer med muskelsmerter? Dette kan du gøre!
Muskelsmerter eller tilsyring af muskler hos heste er ofte et resultat af intensiv træning. Begge dele skyldes (blandt andet) at energiomdannelsen i muskelcellerne er forstyrret. Men hvordan kan du se, at hesten har muskelsmerter? Og hvordan er det anderledes end tilsyring af musklerne? Det vil vi forklare, og vi giver dig nogle praktiske tips til, hvordan du kan undgå det.
Hvad er forskellen på muskelsmerter og tilsyring af musklerne hos heste?
Muskelsmerter er noget andet en tilsyring af muskler. Muskelsmerter opstår, når der ved (intensiv) træning opstår små revner i muskelvævet. Muskelcellerne danner mælkesyre, som tilsyrer muskelcellen lidt. Mælkesyre dannes på det tidspunkt, hvor en muskelcelle forbrænder for meget energi uden ilt i stedet for med ilt. Ved tilsyring af musklen bliver der dannet så meget mælkesyre, at musklen tilsyrer så meget, at pH-værdien i musklen falder. Det kan være skadeligt for musklerne hos din hest.
Bemærk: Både muskelsmerter og tilsyring af musklerne må kun vare nogle få dage. Hvis det tager længere tid, er det klogt at søge råd hos dyrlægen.
En anden smertefuld lidelse hos heste er forfangenhed. Forfangenhed skyldes i de fleste tilfælde en stofskiftesygdom, for meget sukker og stivelse eller meget intensiv træning.
Symptomer: Hvordan kan du se, at hesten har muskelsmerter eller tilsyring af muskler?
Muskelsmerter eller tilsyring af muskler kan du se på forskellige symptomer. Og selvom muskelsmerter er noget andet end tilsyring af muskler, kan du ikke se nogen tydelig forskel på symptomerne hos din hest. Det første du lægger mærke til, når din hest har problemer med musklerne:
Den går med kortere skridt end normalt, når du lukker den ud på marken eller henter den i stalden
Den reagerer kraftigt på, at du rører den med børsten, når du børster den
Mere modstand, når du rider eller træner
Hvad er årsagen til muskelsmerter/tilsyring af muskler?
Ligesom hos mennesker består hestens bevægelse af et samarbejde mellem sener, ledbånd og muskler. Musklerne er de meste fleksible i denne gruppe. Når man intensiverer hestens træning meget hurtigt, er der en risiko for, at musklerne trækker i ledbåndene og senerne. Det gør ondt i musklerne, det er: muskelsmerter.
Når en muskel skal arbejde meget intensivt, er der også risiko for, at den kan tilsyrer. Når en muskel arbejder intensivt, har den brug for ekstra energi. For at få tilgang til mere energi, bliver der brugt brændstof. I en muskelcelle kan der ske to forskellige typer af forbrænding: anaerob forbrænding (forbrænding uden ilt) og aerob forbrænding (forbrænding med ilt). Du kan forestille dig, at når der bruges brændstof, giver det affaldsstoffer. De to typer forbrænding giver forskellige affaldsstoffer. Tilsyring fremkommer kun, når der er anaerobe forbrænding – dvs. forbrænding uden ilt – i musklen.
Min hest går stift og med korte skridt. Hvilken rolle spiller foderet?
Hvis din hest går stift og med korte skridt, kan du blandt andet støtte den med foderet. Vælg et kraftfoder, hvor energien kommer fra både fibre, fedtkilder og sukker/stivelse, som fx Pavo AllSports (sportspellets) og Pavo SportsFit. Derudover er det vigtigt at træne på den rigtige måde. På denne måde kan du øge energiforsyningen i musklerne, som også kaldes "aerob kapacitet". I populært sprog taler man om bedre fitness og mere udholdenhed. Energiforsyningen i musklen kommer i første række fra flygtige fedtsyrer, som bliver produceret i tyktarmen ved fermentering af fibre. Disse flygtige fedtsyrer bliver omsat til glukose i leveren, og den glukose bliver lagret i musklen. I andre tilfælde kan der lagres glukose i musklen, som kommer fra sukker i kosten (dvs. både sukker og stivelse). En tredje vigtig energikilde til aerob forbrænding er fedt, og den bliver aktiveret, når den aerobe anstrengelse varer længere end 30 minutter. Afhængig af din hest kan det også ske tidligere (det kan ske tidligere eller senere, afhængigt af hestens kondition).
Tilskud til heste med stive muskler
Hvis du ved, at din hest efter en (intensiv) anstrengelse hurtigt får problemer med stivhed og muskelsmerter, kan et tilskud være med til at give ekstra støtte og pleje til musklerne. Et tilskud, som Pavo MuscleCare, hjælper din hest med hurtigere at nedbryde og fjerne affaldsprodukter. Med det kan din hest lettere klare at holde ud i intensivt arbejde i længere tid. Pavo MuscleCare indeholder de naturlige CellProtect antioxidanter og det dopingfrie beta-alanin (β-alanin). Dette er en ikke-essentiel aminosyre, der er en del af carnosin. Dette understøtter bufferkapaciteten i musklerne mod mælkesyre. Ved at tilføje beta-alanin kan hestens krop producere mere carnosin og dermed udskyde tilsyring af musklerne.
Hvis du ikke ved, om din hest er disponeret for tilsyring af muskler efter (hårdt) arbejde, kan du give tilskuddet Pavo Eplus forebyggende. E-vitamin, C-vitamin og selen fjerner og nedbryder de affaldsprodukter, der ophober sig i musklen under træning.
Tips til at forebygge muskelsmerter hos din hest
Begynd altid træningen med en god opvarmning, og slut af med lang afskridtning
Under afskridtningen er det vigtigt, at din hest ikke køler for hurtigt af. Når musklerne er varme, er gennemblødningen bedre og musklen restituerer bedre. Når det bliver meget koldt ude, anbefales det derfor at afskridte med et fleecedækken på
Træn die hest regelmæssigt, så den er i god kondition, og byg den op langsomt. Jo mere udholdenhed en hest opnår gennem træning, desto lavere er andelen af anaerob forbrænding i musklen og andelen af aerob forbrænding bliver højere
Antioxidanter i foderet stimulerer fjernelsen og nedbrydningen af affaldsprodukter og reducerer risikoen for muskelsmerter og tilsyring af muskler. Så vælg et muskelstøttende supplement med naturlige antioxidanter, såsom Pavo MuscleCare (plejende) eller Pavo Eplus (præventiv).
Foder og træning
Det rigtige hestefoder fremmer velfærd
Pavo DailyPlus: Mere tygge- og ædetid uden overvægt
„ Ja , selvfølgelig vil jeg fodre mine heste med DailyPlus!” Marije Eekels fra Babberich, NL fik kendskab til det nye produkt ved en introduktion ved Pavo. DailyPlus er et grovfoder, som kan blandes med kraftfoder eller bruges alene, så heste bruger mere tid på deres måltid og tygger mere.
Eekels, er en stolt ejer af to varmblodsheste og tre mini shetlænder, er professionel rådgiver i forbindelse med byggeri af faciliteter til heste og landbrug og pt. med i et projekt på en dyrlægepraksis. Fra et professionelt synspunkt vil hun hele tiden holde sig orienteret om de sidste nye undersøgelser om foder og hun er ekstrem tilfreds over at en hestefoderproducent er interesseret i de velfærdmæssige aspekter. „ Tyggetid for hesten er vigtigt, men man ønsker ikke de tager på i vægt. Dette nye produkt tager hensyn til dette, da det indeholder meget lidt energi, men masser af mineraler og vitaminer. Mine heste går på døgnfold. Jeg fodre dem med SummerFit briketter, så de dækkes ind med de vitaminer og mineraler der er utilstrækkelige i græsset. DailyPlus er fint sammen med græs, men jeg mener også det er et godt produkt til sportsheste, når det blandes med kraftfoder. ”
Velfærd og foder
Om hestefoder er godt eller ikke, afhænger ikke kun af balancen mellem hvad hesten behøver og tilbudet af vigtige næringsstoffer. Ideen bag udviklingen af DailyPlus har ligget ved Pavo teamet et stykke tid, fortæller Foderekspert Vincent Hinnen: „ Det er altid vores mål at holde hesten så sund som muligt og for os er der ingen forskel om det er en hest i topsport eller vedligehold. Efter hestens sundhed, spiller velfærdet en vigtig rolle. Vi kan påvirke begge dele meget med foder. Det er unødvendigt at sige at alle vil det bedste for deres heste. Ved alt foder er der altid en fordel, men også en bagside. Tag f.eks grovfoder, som hø, græs eller wrap. Det er godt for hesten, da den kan tygge på det hele dagen og den er skabt netop til dette. Hesten keder sig ikke. Men ulempen er at det ikke giver energi nok til præstationer i sport eller indeholder nok til vores avlsheste. Vi løser det problem ved at fodre noget ekstra, som har et højere energi-indhold, som eksempelvis piller, müesli eller korn. Men kraftfoder indeholder mindre fibre, hvilket betyder at hesten ikke tygger så meget og foringer fordøjelsen. Så her er ulempen igen.”
Foder og avl
Foder til avlshoppen
Grundlaget for et sundt føl grundlægges i under hele drægtigheden, men i særdeleshed de sidste tre måneder af drægtighedsperioden og i laktationen. Da stråfoder ofte indeholder for lidt protein, er det klogt at supplere med avls-hoppefoder, som indeholder dette, fra den niende måned af drægtigheden.
I de sidste tre måneder af drægtigheden vokser føllet enormt meget. Det er derfor vigtigt, at understøtte fosterets vækst ved at give hoppens foder ekstra opmærksomhed. Frisk forårsgræs indeholder rigtig meget af det som hoppen har brug for, men da heste i Danmark for det meste først kommer ud fra april eller maj på fuld græs, får de typisk grovfoder i første periode de er med føl. Derudover er det ikke alle steder, hvor hoppen kan få tilstrækkelig med græs og derved er grovfoderet den primære fødekilde. For alle heste, og især avlshopper, er det vigtigt at vide hvad grovfoderet indeholder af protein, energi og sukker. Heldigvis foretages der nu oftere analyser af grovfoderet. Pavo har i mere end 10 år undersøgt stråfoderanalyser og konstateret på basis deraf, at proteinindholdet ofte er lavt, hvilket er en udfordring, hvis man er en avlshoppe.
Hvis du vil vide hvad dit grovfoder indholder, så skal du have en grovfoderanalyse. Vi har et samarbejde med Eurofins om grovfoderanalyser. Du finder mere information om det her
OC/OCD
For avlshopper er det vigtigt at grovfoderet indeholder tilstrækkelig protein. Derudover har de brug for de rigtige vitaminer, mineraler og sporelementer i de korrekte forhold, for eksempel til at forbygge udfordringer som OC/OCD hos føllet. Det korrekte calcium/fosfor/magnesium forhold spiller en stor rolle for en sund knogleopbygning.
Da Pavo konstant følger udviklingen indenfor grovfoderet løbende, kan vi også hurtigt tilpasse indholdet af protein-, energi-, vitamin- og mineraler i vores kraftfoder. Således er mængderne af zink og selen de sidste år faldet. For at dække hoppernes behov tilsættes der derfor ekstra til Pavo Podo®Lac, så avlerne kan stole på at de støtter deres hoppe optimalt med dette opdaterede kraftfoder. At det virker godt, bekræftes af resultatet af en undersøgelse af protein- og fedtindholdet i hoppemælk fra avlshopper, som får dette foder. Derudover er de undersøgte føl stærke, veludviklet, sunde og ikke for tykke.
Foder anbefalinger
Vi anbefaler at bruge et foder fra vores Pavo Podo® serie. Her har vi følgende produkter til avlshoppen
Pavo Podo®Lac Pellets
Pavo Podo®Lac Muesli
Pavo Podo®Care
Brug den mængde der er anvist på sækken i forhold til hoppens vægt og fordel foderet over minimum 3 fodringer. Vi anbefaler, at du senest begynder tre måneder inden folingen og indtil laktationsperioden er ovre. Du kan også starte tidligere med foderet og det kan være en fordel, hvis hoppen er til den tynde side.
Derudover tildel gerne grovfoder ad. libitum, medmindre hoppen er overvægtigt. I så fald giv afmålt grovfoder (minimum 1,5 kg grovfoder pr. 100 kg hest) fordelt udover hele dagen.
Vælg gerne et grovfoder som har et proteinindhold over middel - dette gør det lettere at imødekomme hoppens øget behov for protein.
Råmælk
Modermælk indeholder alle nødvendige stoffer til et godt immunforsvar og vækst. Den første mælk som produceres kaldes ”råmælk”. Denne råmælk er væsentlig for et føl, da den indeholder antistoffer. De er omgivelsesspecifikke, hvilket betyder at de virker mod sygdomme fra tidspunktet, hvor føllet kommer til verden. Det frarådes derfor også at flytte en avlshoppe lige inden folingen. Råmælk er vitalt for nyfødte føl. Som avler er det da også vigtigt at være forberedt hvis hoppen – uanset årsag –
ikke kan give råmælk. Undersøg om en avler i nærheden eventuelt har dybfrossen råmælk liggende eller kontakt dyrlægen. Ved Pavo har vi også Pavo S.O.S Kit liggende hvis uheldet er ude.
Laktationsperiode
Den første måned, mens føllet stadig er lille, producerer en hoppe ikke så meget mælk. Men koncentrationen af vigtige stoffer i mælken er større. Mælkeproduktionen er på sit højeste når føllet er to og tre måneder. En hoppe giver da omtrent 18 til 20 liter mælk pr dag. Det kræver enorm meget energi. En hoppe skal bogstaveligt talt æde for to, fordi ernæringsbehovet ligger to gange så højt som hos en normal hest og kan sammenlignes med en military-hest eller en væddeløbshest på højeste niveau, som er i fuld træning!
Foder og avl
Beskyt dit føls værdi
Et nyt tilskudsfoder med en videnskabeligt bevist virkning - særligt for føl i deres første leveår.
I perioden fra marts 2009 til september 2011, gennemførte Pavo, i samarbejde med Gezondheidsdienst voor Dieren, NL (GD) og fakultetet for veterinærmedicin Utrecht, en større undersøgelse om OC /OCD (ledmus).
Undersøgelsens vigtigste formål var: Er det muligt at minimere risikoen for at udvikle OC/ OCD ved at give et tilskud til unge føl optil 1 år?
Hoppemælk kan ikke påvirkes
Sammensætning af mineraler i hoppens mælk er genetisk bestemt. Hoppen producere mælk med en mineralsammensætning, udfra at hesten er på samme stadige som for 6000 år siden. Nutidens heste har et andet behov, da vi har fremavlet heste med en enorm vækst i de første år. Føl vokser helt op til 1 kg dagligt! En hurtig vækst, som man også ser ved andre dyr, som slagte-svin og – kyllinger, som hurtigt skal opnå en vægt i produktionen. Her ser man også mange tilfælde af OC/OCD. For hurtig vækst fremmes også ved tildeling af korn (stivelse). Af denne grund er det vigtigt at det helt unge føl får den rigtige ernæring så tidligt som muligt.
Tesen bag undersøgelserne lød: Heste får tilstrækkeligt kalcium via ernæringen, som hoppen også videregiver rigeligt af i form af mælk til føllet. Problemet er for lidt fosfor og magnesium. Tilskuddet er derfor optimalt afstemt i forhold til føllets reelle behov.
Undersøgelsen bestod af 2 dele
Undersøgelse 1: 63 varmblods føl på 0 - 5 måneder
Undersøgelse 2: 52 varmblods føl på 5 - 12 måneder
Disse føl var på 6 forskellige stutterier. På hvert stutteri fik halvdelen af føllene (tilfældigt udvalgt), et tilskud, den anden halvdel ikke. Alle føl blev røntgenfotograferet, og scoret i forhold til OC /OCD.
Resultater af OC /OCD forskningen og de 2 undersøgelser
Ved at give tilskuddet reduceres sandsynligheden for udvikling af osteochondrosis de første 12 måneder, med en faktor på 4 (odds ratio).
Forklaring af resultatet: Da faktorerne omkring OC /OCD også skyldtes andre ting end fodring, såsom genetik og bevægelse spiller en vigtig rolle, omtales resultaterne som "sandsynligheden for forekomst af OC/OCD".
- Undersøgelse 1: 63 varmblods føl på 0 - 5 måneder
Uden Pavo Podo®Care: 45% af føllene i en alder på fem måneder viser OC / OCD i et af leddene.
Med Pavo Podo®Care: Kun 25% af føllene, som fra fødsel til alderen på fem måneder, har fået Podo®Care, viste OC / OCD i et af leddene. Så med Pavo Podo Podo®Care er det muligt at reducere sandsynligheden for OC / OCD med 20%.
Men fordi ikke alle vækstlinierne er lukket efter 5 måneder og nogle ting kan genoprettes af kroppen ønskede man at se hvad der sker efter 12 måneder. Derfor undersøgelse 2 med ældre føl. Altså en ny undersøgelse hvor de 52 føl ikke havde fået noget tilskud i deres første 5 måneder. Denne proces gav følgende tal:
- Undersøgelse 2: 52 varmblods føl fra 5 - 12 måneder
Uden Pavo Podo®Care: Uden dette tilskud viser føl i en alder af tolv måneder stadig fremkoster af OC /OCD på 45%.
Pavo Podo®Care: Ved tildeling af 200 gram af tilskuddet viste kun 30% fremkomster af OC /OCD.
Største effekt i knæene
Hvis vi ser nærmere på resultaterne, bliver det klart at den største forbedring i den anden undersøgelse med de fem til tolv måneder føl, var at finde i knæleddene. Muligvis kan den effekt forklares med at vækstlinierne i knæene lukker sig den alder. Dette er en vigtig erkendelse, da OC/OCD i knæleddet er meget svære at operere.
"Vi har fundet det, vi håbede på at finde”
Manden bag OCD undersøgelsen: Dr. Guillaume Counotte:
"Selvfølgelig vil man gerne bevise hypotesen. Når det lykkedes er jeg altid forbløffet og behageligt overrasket! ” udtaler Dr. Guillaume Counotte, toksikolog ved GD i Deventer. Han var leder af det hold, der lavede den overraskende OCD forskning.
Hvad præcist laver GD?
"GD blev grundlagt i 1919 for at hjælpe dyreejere og dyrlæger med dyre sundhed. Det er ikke et statsligt organ, men en uafhængig organisation, som rådgiver både dyrlæger og dyreejere. Desuden gennemføres der undersøgelser, som kontinuerligt skal forbedre kendskabet til videnskab om dyr. Dette sker ofte i samarbejde med andre organisationer, såsom universiteterne. I vores laboratorium laver vi årligt omfattende
ting, med mange millioner analyser af blod, gødning, foder og vand. Desuden er GD specialiseret i autopsier og undersøgelser af sæd. "
Hvad er det mest spændende resultat fra OCD forskningen?
"Tilskuddet har en effekt! Vi havde håbet at finde biomarkører, som vi på føl i en alder af 6 til 8 uger efter en blodprøve, kunne tyde hvilket næringsstoffer ville være nødvendige. Så man også udfra en blodprøve kunne definere om der er OC/OCD. Dette var desværre ikke muligt.”
Er resultaterne pålidelige?
"Absolut. Den videnskabelige forskning foregik ordentligt, med nok føl fra flere forskellige steder og dobbeltblind-forsøg. Halvdelen af dyrene fik en puré med tilskuddet, den anden halvdel modtog en tilsvarende, men med en placebo. Alle prøver og røntgenbilleder er evalueret anonymt. " Hvad betyder det for hesteejere? "At de, ved at give dette tilskud til deres føl fra en ung alder, kan reducere risikoen for OCD. Virkningen garanteres ikke, da OCD også kan skyldtes genetiske anlæg og kan påvirkes negativt af for lidt bevægelse. Men det er endnu et stort skridt i den rigtige retning."
