Græssæsonen er her! Men det er ikke til glæde og gavn for alle. Græs har mange gode egenskaber også selvom det kan skabe udfordringer for nogle heste. I denne artikel fortæller vi hvad græs egentlig er og hvad du skal være opmærksom på, hvis ikke din hest kommer på græs.
Græs
Hele vinteren er græsset i dvale. Græsset gror først, når der er sollys, vand, mineraler og lune temperatur til stede. Derfor begynder græsset at vokse i foråret, hvor de lune temperaturer kommer.
Når solen rammer græssets grønne blade, sker der fotosyntese. Fotosyntese er en reaktion der sker i planter og resultatet af fotosyntesen er sukker og ilt. Sukkeret bliver lagret i græsset for senere at blive nedbrudt og danne energi til planten vha. respiration. Fotosyntese er afhængig af solen og kan derfor kun ske om dagen, mens respiration foregår hele døgnet. Lidt simplificeret betyder det, at om natten bruger græsset sukkeret til at vokse af (når temperaturen er høj nok), mens græssets sukkerindhold opbygges i løbet af dagen. Derudover spiller temperaturen en væsentlig rolle for græssets vækst og sukkerindholdet. Lave temperaturer begrænser græssets vækst, hvilket medvirker til at sukkeret ophober sig, da planten ikke bruger det til at vokse af. Det vil sige at i disse måneder hvor vi har sol om dagen og græsset producerer sukker, men hvor temperaturerne er for lave om natten til at græsset vokser, ser vi et højt sukkerindhold på foldene. Dette er ofte scenariet på det tidspunkt hvor de fleste hesteejere begynder at indgræsse hestene.
OBS: Sukkerindholdet kan også være højt på andre tidspunkter, hvis der fx er for høje temperaturer, for meget vand eller ugunstige betingelser som stresser græsset.
Græssets sukkerindhold er et meget omtalt emne for mange hesteejer, men det har en vigtig funktion for græsset. Sukkeret skal nemlig sørge for at græsset vokser, sætter frø og formerer sig. Der er også andre faktorer som påvirker sukkerindholdet, her i blandt hvilke græssorter man har på sin mark. Det kan derfor være en god ide at rådføre sig med græsfrøfirmaerne der laver græsblandinger til heste eller snak med fagpersoner.
Udover at græs indeholder sukker, så består græs også af plantefibre (cellulose, hemicellulose og lignin), protein, vitaminer og mineraler. I løbet af græsningssæsonen ændres indholdet af netop disse ting. I starten af sæsonen er græsset frodigt, i kraftig vækst og en stor andel af græsset er bladdele. I denne periode er der et højt energi-, og proteinindhold, mens fibreindholdet er lavt. I løbet af sommeren vil næringsværdien i græsset falde, da fiberindholdet stiger, mens indholdet af energi og protein falder. Det samme mønster ses også med bl.a. A-og E-vitaminer, som er de vitaminer vi hovedsageligt finder i græsset.
Græsset indeholder også mineralerne, men mængden af især kobber, zink, selen og mangan er ofte ikke til stede i tilstrækkelig mængde for at imødekomme hestens behov. Til gengæld er kalium et af de mineraler som græsset har et højt indhold af i starten af græsningssæsonen.
Så er græsset også en rigtig god kilde til Omega-3-fedtsyrer. Omega-3-fedtsyrer er essentielle fedtsyrer og derfor vigtigt at hesten får det gennem fodringen eller fx græsset. Vil du vide med om omega-fedtsyrer og hvorfor de er vigtige for din hest? Så har vi denne artikel til dig. Men det er kun når græsset står grønt og frisk på marken at vi finder omega-3-fedtsyrer. Så når det bliver slået til hø eller wrap, så er det altså ikke længere en kilde til omega-3-fedtsyrer.
Der er rigtig mange faktorer der spiller ind på hvad lige netop dit græs indeholder. Udover dem som allerede er nævnt, så er vejret, jordbundsforhold og gødskning også væsentlige faktorer.
Heste der ikke kommer på græs
Efterhånden er der i Danmark en større gruppe af heste som må undvære græs hele året. Dette skyldes i langt de fleste tilfælde overvægt og/eller stofskifteudfordringer. Denne gruppe af heste får desværre ikke glæde af nogle af de gode egenskaber, som græs har.
Har du en hest som har udfordringer med stofskiftet? Så er det vigtigt at have en dyrlæge med på sidelinjen, men det er samtidig også vigtigt at sørge for at de fodres korrekt.
Ved overvægtige heste kan Pavo InShape være en rigtig god løsning. Pavo InShape er et lavt kaloriefoder, men som er rig på vitaminer, mineraler og proteiner. Men husk at fodring skal ledsages med god motion og korrekt management.
I modsætning til frisk græs indeholder grovfoder ofte meget lidt eller ingen omega-3-fedtsyrer og kraftfoder indeholde ofte vegetabilske olier som f.eks. solsikkeolie. Vegetabilske olier indeholder naturligt en masse omega 6, hvilket kan føre til, at din hest får tilført et overskud af omega 6 og kommer derved til at mangle omega 3-fedtsyrer. Derfor er det vigtig at afbalancere dette forhold mellem omega 6 og omega-3 når din hest ikke går på græs. Til dette kan du bruge Pavo LinseedOil eller Pavo AhiFlower®Oil.
Derudover er frisk græs ofte en god kilde til protein. Så når hesten ikke har adgang til ungt græs, er det vigtigt at sikre at hestens proteinbehov dækkes gennem grovfoderet og evt. det supplerende kraftfoder eller tilskud. Selvom hesten er overvægtig er det vigtigt at der er nok protein i foderplanen for at understøtte muskulaturen. Her er Pavo ProteinPlus en god løsning, da det er tilførsel af protein uden særlig mange kalorier.
